Så sluttede laksesæsonen 2021 ved Skjern- og Storåen her i nat klokken 24.00, og der er nu et halvt år til man igen kan nyde livet ved disse vestjyske lakseåer med fiskestangen i hånden. I Storåen var mange ude for at nyde den sidste dag ved åen, og der blev ifølge statistikken på HOFs hjemmeside landet intet mindre end 18 laks med den største på 117 centimeter til René Jensen fanget hos en lokal lodsejer. Ud over denne blev der også taget en flot 100 centimeters laks af Finn Nielsen.

Ved Skjern Å bød finaledagen også på fint fiskeri med 19 laks op til 100 centimeter taget af Flemming Hansen opstrøms Tarp Bro.

Laksesæsonen i strømvand er dog ikke helt slut endnu, for der er stadig åbent for laksefiskeri i de mindre sydlige vadehavs lakseåer indtil 31 oktober. I Gudenåen kan man som dagkortsfisker kan fortsætte med at fiske indtil den 15. november. Som medlem af Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening kan man fisk helt indtil den 15. november.

I de lakseførende Vestjyske åer – Brede Å, Vidå, Ribe Å, Kongeåen, Sneum Å, Varde Å, Skjern Å og Storåen åbner fiskeriet igen den 16 april 2022. Ved Gudenåen kan medlemmer af Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening starte fiskeriet den 1 marts, mens dagkortsfiskerne her må vente til den 1. april.

 

Hvidovre Sport 2025

 

    Hvidovre Sport 2025

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This