– Vækkeuret ringede klokken 04.00, beretter Sebastian Larsen. – Yes tænkte jeg; endelig på laksetur igen, for det var ved at være længe siden sidste tur. Brormand og jeg satte derfor turen mod Storåen fra Bjerringbro, og humøret var højt, som det plejer at være. Vi snakkede forskellige zoner samt hvilke pladser, der plejer at fiske godt – og det endte med, at vi startede ved Præstegårdsspids, som før havde givet os begge fisk.

– Vi mærkede intet de første to timer. På pladsen gik min brors efterhånden godt brugte Stradic-hjul i stykker, og planen var at køre til nærmeste grejbiks, når de åbnede, da vi slet ikke var klar til at køre hjem efter så lidt fisketid. Jeg foreslog, at vi kunne fiske lidt opstrøms ”Bænken”, imens vi ventede, hvilket var et godt valg. 10 kast efter kom der et hårdt hug ved egen bred, og kampen med en sur hanlaks kunne begynde. Den blev kæmpet hårdt og landet sikkert. Det var en fin 84 centimeters.

– Min bror købte et midlertidigt hjul, så dagen kunne forsætte. Zone 2 var næste destination. Efter cirka 40 minutters fiskeri kom næste laksehug. ”Kast ved egen bred”, sagde brormand, og BOOM, så var der laks igen. Denne gang var det en semi-blank laks i rigtig god stand, som tog mange fine udløb. Længden var cirka 85 centimeter. Min bror mistede en fin 80´er 10 meter efter. 30 minutter efter banker der en laks mere på, som flyver afsted nedstrøms. Fisken syner meget større, end den faktisk er. Det bliver en hurtig kamp, og igen bliver laksen sikkert nettet af brormand. Denne laks var 82 centimeter og desværre garnskadet.

– Så var det tilbage til zone 3, hvor jeg oplevede noget, som jeg nok aldrig kommer til at opleve igen. Inden for 10 kast når jeg at miste hele 3 laks. Den ene, som nok er 60 centimeter springer fri af vandet og røg af, og den anden tager helt sindssyge udløb, som jeg ikke når at indhente, så den røg også af. Og så får jeg en mere på, som bare gik dybt og smuttede efter et minuts kamp. Vi nåede ikke at se fisken, men den var rigtig god. Herefter fiskede vi lidt videre nedstrøms, hvor vi ikke mærkede noget.

– Jeg gik herefter tilbage til spottet, hvor jeg mistede mine tre laks, dog uden held. Så indhentede jeg min bror nedstrøms, og han havde ikke havde mærket noget. Jeg tog et kast, også var der igen bud efter spinneren. Min bror når lige at sige ”Ej nu stopper du fandme”. Igen er det en rigtig fin fisk, som faktisk er turens største fordelt på 94 cm hunlaks. Den gav en konge kamp – og igen, igen sikkert nettet af brormand. Fedt at kunne dele denne oplevelse med ham. Alt i alt en fantastisk tur, med masser af flex på Lesathen. Det regnede helt vildt, men hvad gør det, når der er laks i åen.

 

Hvidovres Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This