okt 23, 2025 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri
Den spanske flod Ebro er en af de mest fiskerige floder i Europa. Her kan du opleve det vildeste fiskeri efter storkarper, sandart og bass – samt et mallefiskeri, der overgår alt. Her får du historien om drømmefloden – og en masse inspiration til fremtidige ture.
AF OLIVIER PORTRAT
MAR DE ARAGON ligger badet i et blødt, magisk aftenlys, idet vi sejler vores takler med flynder-pellets ud på mallepladserne. Rundt om hvert takel lægger vi en håndfuld af de store foderpiller, og efter en del sejleri, kan vi endelig læne os tilbage inde på bredden og betragte toppene på de otte hårdt opspændte stænger.
Forventningerne er høje, for der har været godt gang i fiskeriet de seneste par dage. Inden længe giver det et kraftigt ryk i den ene af stængerne, hvorefter en heftig, tung fight påbegyndes; det er ikke let at fighte en fisk på over to meter direkte fra land!
Netop som vi har landet fisken, giver det et ryk i en af de andre stænger, og mens vi fighter den, kommer der endnu et hug på den tredje stang! Inden længe har vi travlt med at fighte den ene store fisk efter den anden, og efter to timer er der ikke flere takler i vandet. Fuldstændig udmattede af at fighte store fisk, tager vi en lille pause, inden det hårde arbejde med at sejle de otte takler ud igen starter på ny.
Da vi fisker 150 meter ude, er der kun én metode til at placere taklerne, som er forsynet med bundlodder på op til 1,6 kilo – og det er at sejle dem ud! Hvor vi i første ombæring måtte vente lidt på det første hug, får vi nu det første bid på det første takel, allerede da vi er ved at sejle det andet ud. Og sådan bliver det ved, indtil vi indser, at vi lige så godt kan nøjes med at have to-tre stænger ude. På trods af dette har vi, da dagen er omme fanget 31 maller med 24 af dem på over de to meter. To af fiskene er over 80 kilo! Jeg skal skynde mig at sige, at dette selvfølgelig var en af de helt vilde dage, og at man ikke kan regne med at opleve så sindssygt et fiskeri. Men – risikoen for at tage hjem til Danmark uden at have fanget en flot malle er ikke særlig stor.
Så store mallefangster – eller for den sags skyld fangster af store fisk generelt, har indtil de sidste par år været noget, som man end ikke har kunnet drømme om i sin vildeste fantasi – noget sted i verden. At mallefiskeriet i Ebro, der praktiseres som Catch & Release fiskeri – virkelig er i særklasse, vidner de tilrejsende fiskere fra Rusland, Polen, Rumænien, Ungarn, Tjekkiet og Serbien. De har selv naturlige bestande af maller, men på grund af et intensivt erhvervsfiskeri efter dem i disse lande, er det meget sværere at fange store fisk i Østeuropa. Årsagen er den simple, at kun meget fisk når at blive store, inden de bliver fanget og spist.
Fiskene håndlandes med et fast greb i underkæben. De tusindsvis af tænder er ikke særligt skarpe, men får du mange fisk, kan det klart anbefales med et par hansker.
Maller i Ebro siden halvfjerdserne
Mallen blev introduceret i vesteuropæiske floder som fx spanske Ebro, franske Rhone og Saone samt Italienske Po for blot 40-50 år siden, og er siden hen eksploderet, fordi der ikke er noget erhvervsfiskeri efter dem – samt fordi de fleste praktiserer Catch & Release. For blot ti år siden tog jeg selv ofte til fx Rumænien, Rusland og Kazakstahn drevet af drømmen om en gigant malle, fordi chancen for en rigtig stor og gammel fisk dengang var større der. Men sådan er det ikke mere.
Netop fordi fiskene for lov til at vokse i Vesteuropa er der mange steder realistiske chancer for at fange kæmpestore fisk over 100 kilo. Og de bliver bare større og større… Jeg er ikke bange for at sige – at Ebro nok er det sted i verden, hvor du har størst chance for at fange en malle over to meter.
Især på pladser med mange snags, skal der lægges et hårdt pres på mallerne, for at de stærke fisk ikke sætter sig fast.
Ebrofloden byder på et eminent sandartfiskeri
Vildt fiskeri efter sandart i Ebro
Sandartfiskeriet er næsten lige så vildt som mallefiskeriet. Jeg kan stadig huske, da jeg fangede min første lille sandart fra Ebro tilbage i 1991. Siden da er det gået stærkt for rovfisken, der før slutningen af firserne, slet ikke fandtes i systemet. I 1994 fangede vi de første fisk over fem kilo, og allerede i året efter havde vi virkelig vilde fangster, toppet af en uforglemmelig dag med min kammerat Jürgen Stegherr, hvor vi fik 84 sandart på en dag. 13 af dem vejede over 7 kilo! Og det blev vildere endnu. Fra 1997 og frem havde vi flere dage med over 200 sandart oppe og vende i båden – toppet af 266 sandart taget på spin med Drachkowitchrigs på blot én dag. Den største fisk vejede lidt over 10 kilo.
Sandartpopulationer har det med at eksplodere lige efter introduktionen til et helt nyt vand – og sådan var det også i Ebro. I løbet af de sidste år har bestanden dog stabiliseret sig på et lidt mere naturligt leje, hvor den er i bedre balance med habitaten og fødeudbuddet. Men der er dog stadig masser af fisk – faktisk så mange, at det stadig kan betegnes som sandartfiskeri i verdensklasse. Der kan stadig være dage, hvor en båd får over 100 sandart, men det er mere normalt at fange 20-50 sandart på en dag.
Spinnerbaits som dette er en super agn til Riba Roja reservoirets mange black bass.
Efter black bass på Ebro
Overraskelser er der nok af, når man fisker sandart. Der er nemlig konstant gode chancer for at enten maller eller black bass lader sig lokke af bedraget. Black bass blev introduceret lang tid før mallen, og fra den store opstemning ved Caspe, tæt ved Zaragoza blev der meldt om imponerende bass-fangster allerede tidligt i halvfjerdserne. Men fra halvfemserne begyndte den store population af velvoksne maller at have sin indvirken. Black bass lægger nemlig præcis som sandarten en rede tæt ved land, hvor den forsvarer sine unger yderst aggressivt. Når så mallerne afpatruljerer bredderne i ly af mørket, angriber bassen mallerne. Problemet er, at det ikke altid er lige klogt at angribe en fisk, der vejer over halvtreds gange så meget som en selv, og kan sluge én i en enkelt mundfuld… På trods af mallerne, er der dog stadig et rigtig godt fiskeri efter Black Bass – ikke som før i Mar de Aragon, men i stedet I den opstemmede sø Embalse de Riba-Roja, der nu er en af de bedste bass-søer i Spanien. Det lyder måske underligt, for det er her, at mallen har været længst – og her de aller største fisk er. Årsagen til, at der stadig er rigtig mange bass her er, at der er masser af grøde i denne sø, så de kan gemme sig. Dage med 50 black bass – eller mere, er ganske almindelige.
Superfiskeri efter karper ved Ebrofloden
Karper er der også masser af, og gennemsnitsstørrelsen er markant højere end for år tilbage. Helleflynder-pellets, der nu er en af de suverænt bedste malle-agn på Ebro, blev faktisk opdaget af karpefiskerne, der havde et fantastisk fiskeri med denne agn i en periode. Men – det var kun indtil mallerne fik smag for disse fantastisk effektive pellets… I dag er det næsten umuligt at fiske karper på pellets, for chancen for at en grov malle tager agnen er alt for stor, og det er ikke let at fighte en kæmpemalle på karpegrejet.
Skal du fiske målrettet efter karper uden at bruge al tiden på at fighte maller, som du ofte alligevel ikke har en chance for at lande, er det andre agn, der skal i brug. Men det kan godt svare sig. Belønningen er masser af flotte skælkarper. Snitvægten ligger på 8 kilo, men der er mange store fisk – helt op til omkring 30 kilo. Oprindeligt var karpernes snitvægt på omkring kiloet, men mallerne har fået ryddet så voldsomt op i bestanden, at der nu er masser af mad til at fiskene kan vokse ordentligt. Dette viser, hvor vigtigt det er at have en god bestand af store rovfisk, som kan rydde op i tusindbrødrebestande.
Sandarten kan vokse til anseelige proportioner i Ebrosystemet. Her er det Fisk & Fri’s Oliver Portrat med et velvoksent eksemplar taget på Drachko witch-rig fisket med en
død skalle. Til venstre Jürgen Stegherr der i dag har Ebro Unlimited, der guider på floden.
Ebro er altså et sted med fantastiske fiskemuligheder. En af årsagerne til, at der er så eminent et fiskeri efter en række arter, er systemets enormt store variation. Her er et utal af forskellige habitater, rangerende over alt fra sprit klart vand, til kakao-grumset muddervand, lave- og dybe partier, samt stillestående områder og kraftig strøm. Tilsvarende er der områder fyldt med snags – samt stræk uden nogen form for snags overhovedet.
Den største af flodens opstemninger – Mar de Aragon er over 100 kilometer lang, og har over 500 kilometer bred. Hertil kommer de lidt mindre, men stadig skælkarper. Snitvægten ligger på Et godt stykke over de ti kilo, men der er mange store fisk – helt op til omkring 30 kilo. Oprindeligt var karpernes snitvægt på omkring kiloet, men mallerne har fået ryddet så voldsomt op i bestanden, at der nu er masser af mad til at fiskene kan vokse ordentligt.
Dette viser, hvor vigtigt det er at have en god bestand af store rovfisk, som kan rydde op i tusindbrødrebestande. Den største af flodens opstemninger – Mar de Aragon er over 100 kilometer lang, og har over 500 kilometer bred. Hertil kommer de lidt mindre, men stadig store reservoirer nedstrøms på vej ned imod Middelhavet, hvor der er 90 kilometer. I den nedre del af Ebro er vandet klart og løber ret hurtigt ned til byen Tortosa, hvor deltaet starter. Her er strømmen langsom, og der er masser af sandart og maller – samt helt ude i mundingen spændende fisk som fx Bluefish (Tassergal), Palomettas (Liche amie) og havbars (Loup de Mer). Havbarsen trækker opstrøms om foråret og kan fanges 40 kilometer op i floden helt op til Xerta. Disse flotte fisk er en fantastisk bifangst under sandart – fiskeriet.
Fiskeriet i Ebros bifloder – Cinca og Segre
Bifloder som fx Rio Cinca og Rio Segre understreger den store variation i systemet. Disse smukke floder minder om ørredvand, men rummer også masser af sandart og maller. Her har jeg haft et fortryllende fiskeri efter maller fra flydering og pontonbåd – og det er her fra Rudi Hegers tidligere IGFA verdensrekord for malle på flue er taget. Jo – uanset om du er spinne-, mede- eller fluefisker, byder Ebrofloden på et fiskeri i absolut verdensklasse.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010
Se Jens Bursells video om pelletfiskeri i Ebro efter maller på Fisk & Fris Youtube.
Tjek også denne mallevideo, hvor Jens fanger en 234 cm malle på livecast spin fra sin flydering.
Nogle af de bedste malleguides i området er svenske Pontus Ingvarsson og Jürgen Stegherrs (fra artiklen her) Ebro Unlimited.
nov 3, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Den svenske specimenfisker Niklas Graberg og hans venner har netop været 13 dage ved Ebrofloden i Spanien for at fiske maller med Pontous Ingvarsson, der er en af de mest erfarne malleguides i Europa. Som du sikkert har hørt, har det regnet mere end, hvad godt er i dele af Spanien. Ebro fik også sin del af vandet fra oven – om end i meget mere moderat omfang end Valencia området:
– Der var højt vand i floden, allerede da vi kom, men mens vi var der, steg den yderligere tre meter, fortæller han. – Faktisk kunne vi regne ud, at vandet var cirka 9 meter højere, end da vi var her sidst. – Selvom den sidste del af turen bød på meget regn, endte vi på trods af svære forhold alligevel med at have et godt pellet-fiskeri med mange gode fights med store maller, fortsætter han. Totalt fik vi omkring 75 maller på turen med 24 over 50 kilo, hvoraf otte var over de 70 kilo.
– Nu har vi også godt lange arme, ømme skuldre og værkende rygge, så nu er det også tid til at tage hjem til Sverige igen. Et gigantisk tak til Pontus, som arbejdede benhårdt under de svære forhold for sikre gode fangster, slutter han.
Se hvordan Pontus fisker med Pellets og bundtakler i denne fede video af Jens Bursell fra marts 2024.
Floden svinger utrolig meget i vandstand – og da Jens Bursell fik sin 234 cm malle på spin i Ebro var vandstanden hele 20 meter+ lavere end nu.
På Fisk & Fris Youtube kan du se en del film om mallefiskeri.
Når man fisker med Pontus, foregår overnatningerne på et godt hotel i byen Caspe, hvor der hverken mangler “aftercat-øl” eller god morgenmad.
okt 19, 2024 | Nyheder
Spanien byder flere steder på et super godt fiskeri efter bass i reservoirerne på de opdæmmede floder. En af dem, der har dyrket dette fiskeri i flere år efterhånden er Johnny Jensen:
– Sidste år fiskede vi med guiderne Raúl og Pedro i Guadalemena søen, men i år tog Raúl os til den anden opdæmmede sø, som han dyrker, nemlig Jándula søen, fortæller han. – Søen er, som navnet antyder, en opdæmning af Jándulafloden, som jeg har fisket i for mange år siden, men dengang gik vi efter de smukke andalusiske barber.
– Jándula søens udseende bære tydeligt præg af at være opdæmmet – især efterår, vinter og forår, hvor vandstanden er lav og søbredderne er golde, stejle og stenede. Alligevel er det et smukt syn at fiske der. Søen ligger i et beskyttet vildtreservat med tusindvis af hjorte, mufloner og mange andre dyr og fugle – inklusiv den sjældne iberiske los. I selve søen er det primært largemouth bass, der er målet for de spanske fiskere, og der er virkelig mange fisk med rigtig mange i 1-2 kg klassen.
– Vi fiskede der to dage og fik over 150 fisk, hvoraf omtrent 50 fisk var 1½-2 kg med de største på cirka 2,2 kg. Det var et super sjovt fiskeri, hvor vi fangede på alt fra woblere til weedless softbaits (se nedenfor).Har du selv lyst til at prøve fiskeriet, kan du kontakte La Kaña Fishing, Raúl Fraile – Mobil: +34 610 85 84 26. Email: info@lakañafishing.com Hjemmeside: lakañafishing.com
Jándula søen. Øverst Johnny Jensen med en flot largemouth bass fra søen.
Et par flotte largemouth bass taget på spin.
Flere steder er der mange snags – og for ikke at hænge fast fiskes weedless softbaits som her.
apr 9, 2024 | Nyheder
Jan Larsen har traditionen tro været i smut i Spanien for at fiske bækørred på tørflue – og det gik bedre end godt:
– Så gik forårsfisketuren igen mod Spanien for at fange monsterbækørred på tørfluer og nymfer, og denne gang havde jeg Peter Norsker med, fortæller han. – Stængerne blev klargjort og vi bevægede os ned mod elven. BUM – allerede i tredje kast hugger uhyret, som du ser ovenfor…. Det var en vild start på #5 grej og 0.15 mm tip. Adrenalinen bankede og ørreden, der var 80 centimeter, gik med fuld skrald 25 meter opstrøms og dykkede ned i en trærod. Vi fik den dog fri med nød og næppe, hvorefter den på ny susede ned i noget grøde
– Det gentog sig et par gange, for det var jo en gammel klog ørred på måske 8-10 år. Til sidst overgav den sig til guidens net, og fiskelykken var enorm. Hele turen var reddet bare efter 20 minutter for mit vedkommende. Senere landede Peter en i næsten samme kaliber, og han måtte tilstå, at det var en fuldstændig en vild oplevelse – og han taler ud fra sin mangeårige fiske erfaringer fra hele verden.
Læs om Jan Larsens sidste tur efter spanske bækørreder her.
Peter Norsker med fuld flex på klingen. Øverst Jan Larsen med sin fantastiske 80 cm bækørred taget på nymfe.
nov 5, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, Rejsefiskeri
Tilværelsen er lige til at klare her! Solen skinner og Thomas (t.h.) og Jan sidder med resultater fra nattens fiskeri i Buendia reservoiret.
Danske Jan Tønnesen er bosat i Nordvestspanien, og det er ikke det værste sted at bo, hvis man er vild med at fiske efter karper. Og det bliver kun bedre, når man kan dele glæden ved det gode fiskeri, med en af sine gamle danske karpekompagnoner. Tag med et smut sydpå.
AF JAN TØNNESEN
Der er mange fordele ved, som jeg, at være bosat i Baskerlandet i Spanien, men det er hårdt at være så langt væk fra sine gamle fiskekammerater i Danmark. Jeg var derfor ekstremt glad for at få besøg af min gamle buddy Thomas Hansen i starten af oktober, hvor vi havde planlagt en tre-overnatningers karpetur. Turen skulle efter planen afsluttes med lidt kultur og gastronomi i Madrid – inklusiv en hotelovernatning inden Thomas fløj hjem mod DK.
Thomas landede onsdag ved 14-tiden i Bilbao, og jeg hentede ham direkte fra arbejde med en bilfuld grej og agn. Vi kørte først mod floden Ebro ved byen Tudela, hvor vi i følge planen skulle købe en bedchair til Hansen i en grejbiks, og tage den første overnatning. Kort fortalt blev bedchairprojektet lidt mere kompliceret end forventet, men vi fik dog fremskaffet én fra nederste, nederste, nederste hylde – inden vi indfandt os ved flodbredden en times tid før solnedgang. Vi så et par karper i grøden langt ude, samt flere mellemstore maller tættere på, men vi fangede desværre ikke noget denne nat. Det var dog et lækkert sted, hvilket tusindvis a myg også kan bekræfte. Men vi hyggede os.
Thomas kigger ud over floden Ebro ved Tudela, hvor vi sov den første nat på vej mod Buendia reservoiret.
Efter karper ved Buendia reservoiret
Næste morgen fik vi lige kaffe, inden vi pakkede bilen og satte kurs mod vores egentlige mål: Buendia-reservoiret halvanden times kørsel øst for Madrid. Søen ligger på Tajo-floden, som har sit udspring lidt øst for Buendia, hvorfra den snor sig via forskellige reservoir vestpå gennem Spanien og Portugal inden den udmunder i Atlanten. For de eventyrlystne er der nok at tage fat på; jeg har selv fisket en del tidligere i floden omkring Alcantara reservoiret, og det er både spændende samt ekstremt udfordrende. Med over 8.000 hektar er Buendia en ganske stor sø, og det er derfor bedst at sætte sig lidt ind i fiskeriet samt alle praktikaliteter, inden man ankommer.
Nordvestdelen ligger i Guadaljaraprovinsen, mens sydøstdelen ligger i Cuencaprovinsen, og vi havde fået at vide at natfiskeri var mere eller mindre tolereret i Guadalajaradelen, mens der er mere kontrol i Cuenca. Begge provinser ligger i regionen Castilla-La Mancha, og med fiskekort til denne er man dækket ind. Kortet kan købes online, er relativt billigt, omkring 10 Eur/år, og dækker fiskeri med to stænger. Vil man have en båd med skal der købes en tilladelse til denne også, som vi senere lærte på den dyre måde.
Vi sigtede mod en plads i Guadalajara, men der var optaget og vi endte efter lidt rundkørsel i Cuenca-delen. Vi så fra starten fisk springe, og vi skyndte os at få pakket ud, fulde af forhåbninger. Ud på eftermiddagen var vi endelig klar, og havde fodret på firs meter distancen på omkring 12 meter vand med et par kilo CFC Spicy Squid boilies samt et par kilo partikler. Vi fiskede en stang hver i fodringen, samt en anden hver lidt mere mobilt. Vandet var krystalklart, med bunden dækket af lave planter overalt, hvor vi kunne se fra bredden og fra vores gummibåd. Kombineret med det fantastiske solskin og nærmest vindstille, forekom søen nærmest eventyragtig. Inden det blev mørkt placerede jeg min mobile stang på en synlig bar plet på bunden 6-7 meter fra bredden og fodrede med et par håndfulde boilies samt particles.
Vi hyggede os indtil lidt efter midnat, og gik så i seng under hver vores brolly. Efter ti-femten minutter havde Thomas klaget færdig over sin nye nærmest ubrugelige bedchair, og vi faldt i søvn. Der gik dog ikke længe, inden jeg fik et absolut screaming take på min brednære stang, og Thomas kunne efter en rigtig god fight nette en flot 8-kilos skælkarpe. Det var ikke verdens største fisk, men fedt med en fisk fra et nyt vand og stærkt at være i gang. Jeg fik lagt mit rig ud igen med at underhåndskast; stadig med samme 18 mm Spicy Squid hard hookbait toppet med an lyserød pop-up på hairet. Efter yderligere et par timer fik jeg endnu en skæller på samme størrelse på samme stang.
Jan Tønnesen med sin flotte 14,4 kilos karpe
Ny taktik til karper på langdistancen
Den følgende dag var der en del aktivitet i form af predatorfiskere på søen og langs bredden, og vi fiskede alle 4 stænger længere ude. Der skete dog ikke så meget, selvom vi havde en del karpeaktivitet i området, så dagen gik med røverhistorier og gamle minder fra vores fælles ture fra starten af halvfemserne og frem. Vi have stadig utroligt varmt og solrigt vejr, så vi gjorde også en indsats med væskeindtaget. Ud på eftermiddagen besluttede vi at etablere en lidt større fodring, og vi lagde fra gummibåden en markør ca 150 m fra land på omtrent 15 m vand. Her fodrede vi med ca 15 kg Spicy Squid samt 10 kg partikler. Da det igen blev aften placerede jeg én stang på 14 m vand med lettere fodring, samt én 130 m væk hen langs bredden, ca 4 m fra land på 2 m vand, hvor jeg fiskede hen over en barre under vand. For at holde linen fri a barren monterede jeg et 50g glideflåd over min leadcore, samt en stopknude ca 8 m oppe af hovedlinen. Jeg kunne derved holde min line i overfladen mens jeg fiskede, på nær de yderste meter der gik ned til rigget på bagsiden af barren.
Tidlig på natten fik jeg så et take på glideflådstangen, og efter en fantastisk fight kunne jeg lande en 11 kilos skæller. I love it when a plan comes together! Vi gik til ro igen, men blev vækket inden længe af min anden stang, den der fiskede længst til venstre. Jeg kunne mærke at dette var en lidt bedre fisk, da den gik tungere og langsommere end de hidtidige skælkarper. Da jeg havde problemer med at vende den, og den begyndte at bore i grødeklatterne ude på omkring 8-10 m vand, besluttede jeg at gå i gummibåden efter den. Det blev en lang og mindeværdig fight, hvor karpen holdt sin dybde på omring 10 meter, mens den svømmede langsomt rundt og på det nærmeste ignorerede det pres, jeg lagde på den gennem min 3.25 lbs stang.
Jan afsluttede turen med en pakkekarpe i form af en +10 kilos skæller.
En mindeværdig karpefight
Fighten tog måske en halv time; nok én af de top tre længste karpefights jeg har haft. Til sidst gled den dog i nettet, og jeg kunne langsomt sejle tilbage mod land med nettet på slæb. Det var en utrolig flot 14 kilos spejlkarpe med store og markante skæl. En god fisk for søen, hvor de fleste fisk er 8-10 kilo. Da det var sent på natten sackede vi fisken, så vi kunne tage nogle morgenfotos.
Tilbage i soveposen nåede vi lige at falde i søvn igen. inden Thomas ene Delkim begyndte at screame. Endnu en heftig fight udfoldede sig, inden Thomas kunne lande en lækker 9.95 kilos spejler; denne gang fra den større fodring. Vi var lettere udmattede, men helt i den syvende himmel over de to spejlere, som vi lige havde fået. Da solen kort efter stod op, tog vi nogle billeder af begge karper med Buendia-dæmningen i baggrunden.
Karper eller byliv? – ikke et svært valg
Denne dag var det meningen, vi skulle køre ind til Madrid for at rehabilitere, inden Thomas skulle hjem næste dag, men fiskeriet, vejret, og helheden fik os til at aflyse dette projekt og i stedet blive en ekstra nat ved søen.
Det viste sig at være en rigtig god beslutning, for fra om eftermiddagen af begyndte boiliefodringen for alvor at trække fisk og vi fik en 4-5 karper mere, samt yderligere 4-5 barber, i løbet af aftenen og natten. Blandt disse fisk var den mest bemærkelsesværdige en 5,4 kilos barbe til Thomas på glideflåd metoden, og det var en fantastisk fisk. Da fiskene faldt jævnt fordelt, nåede vi aldrig i seng, og det hele blev ekstremt intents og underholdende. Jeg skulle dog på en femtimers køretur næste dag til lufthavnen i Madrid med Thomas og derefter hjem til Baskerlandet, så jeg måtte sige stop ved 4-5 tiden om morgen, hvor vi endnu ikke havde sovet, og jeg var lettere groggy. Det betød, at jeg ikke kastede ud igen efter at have fanget fisk, og der er ingen tvivl om, at vi kunne have fået flere.
Næste morgen var det pakkesammendag, men vi var helt oppe at ringe efter den sidste nats fantastiske fiskeri. Jeg nåede lige at klemme en 10 kilos skæller mere ud af søen inden afgang – en skøn finale på en vaskeægte drømmetur. Det var med tungt vemod vi satte os ind i bilen, vi havde dog lige inden vi pakkede, nået at få et par bøder med af det nationale politi, Guardia Civil, for at bruge åben ild i form af gasblus til madlavning, samt for ikke at have registreret gummibåden. Begge ting som vi ikke var klar over, men det ved vi så til næste gang. Bøderne gjorde det trods alt lidt nemmere at smutte derfra.
Hvor god var turen? Dagen efter han kom hjem, købte Thomas en ny billet herned, og det opsummerer det meget godt. Nu har vi noget at se frem til. Vi skal bare lige have skaffet en ny bedchair, for den Thomas købte klarede det ikke så godt.
sep 2, 2023 | Artikler, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Ebro rummer masser af små idylliske og ufremkommelig flodarme og sidekanaler, hvor man som her kan vadefiske med flyeringen på slæb – og på den måde komme frem til spots, der stort set aldrig fiskes hverken fra land eller båd.
Mallefiskeri er normalt noget man forbinder med bøjer og kæmpestore agnfisk – men der er andre muligheder. Mallerne kan nemlig også fanges på både spin og flue. Følg med Jens Bursell til Ebrofloden i Spanien, hvor der er gode muligheder for nogle de hårdeste fights fra flyderingen.
AF JENS BURSELL
SOLEN står højt på himlen, da vi endelig har fundet et sted at søsætte vores – set med malleøjne – noget spinkle fartøjer, og inden længe padler min ven Søren Beck og jeg af sted i flyderingene, som vi normalt bruger til havørred og mosegedder hjemme i Danmark. Allerede efter en halv time får Søren det første hug og kan kort efter lande en mindre malle på omkring fire kilo på sin Salt Shaker shad – en lille forførende rød/hvid gummifisk. Vi driver videre – og et par mindre fisk senere, når vi frem til nogle forførende udhængende grene, tæt på flodarmens udløb i Ebros hovedløb.
Jens Bursell med en fin spinnemalle på cirka halvanden meter taget på helt almindeligt jerkgrej og en SG Hering Shad. Med 15-40 grams jighoveder er man dækket ind til de fleste situationer.
Mallehug i flyderingen
Der er dybt helt inde under land og langs de stejle brinker, er piletræerne væltet ud i vandet, så det danner et 4-5 meter bredt uhæng. Midt på dagen står mallerne ofte helt inde under grenenes skygge, så det er et spørgsmål om at ramme så langt inde under grenene, som det er fysisk muligt. Og der er vitterligt tale om, at agnen skal ramme med centimeters præcision, for at komme ind i den forføreriske skygge under løvhænget.
Pludselig opstår der et lille hul, som giver en uhindret kastebane næsten helt ind til selve brinken, og min shad lander som den skal få centimeter fra land, så den når at synke ordentligt, mens den stadig er langt inde under grenene. Det her skal gi’fisk, når jeg lige at tænke, inden det giver et voldsomt ryk i min stang, et splitsekund efter shadden har forladt udhænget. Med tanke på hvor mange farlige grene og snags, der er inde under træerne, blokker jeg bremsen og lægger et massivt pres på fisken, der til alt held svømmer ud på åbent vand.
Grejet er mit helt normale danske jerkgrej – en 130 grams Edge stang og mit ABU Revohjul fyldt med 0,30 mm Penn line. Men det føles ikke helt som den sædvanlige mosegedde… På trods af stangens stivhed flekser den totalt sammen og fisken giver konstant nogle voldsomme ryk med hovedet, så det føles lidt á lá en gigantisk aflang aborre uden striber. Ude på åbent vand er det umuligt at løfte fisken, og det ender med, at fisken trækker rundt med flyderingen en stykke tid, inden jeg formår at presse den op i vandsøjlen. Fisken er nu tæt på overfladen over 4-5 meter vand, men det til trods kan jeg slet ikke se fisken på grund af det stærkt farvede vand, som er resultatet af de sidste par ugers voldsomme regnskyl i Pyrenæerne.
Spinnefiskeri efter maller kræver stor koncentration, når der skal rammes helt inde under de udhængende grene. Her er det Søren Beck der sender sin shad ind mod brinken, hvor storfiskene lurer.
Pludselig tager fisken et voldsomt udløb, men det bliver ikke langt, for da den når bunden og trækker udefter, trækker den bare flyderingen med – og sådan bliver det ved et par gange, indtil jeg omsider ser halen fra en fin fisk i overfladen. Fisken vælter rundt, så vandet står til alle sider, men efter lidt flyderingsakrobatik, hvor flyderingen roterer rundt i cirkler, mens jeg behændigt vifter med fødderne for ikke at vikle svømmefødderne ind i linen, lykkes det at få hovedet af fisken så langt ind, at jeg kan gribe den med et solidt greb i underkæben. Jeg binder fisken til min stringer snor i gællelåget, så jeg kan komme til land og få et billede af den malle, jeg altid har drømt om – nemlig en fisk taget på spin fra flydering. OK – det er ikke en gigant, men en superstærk fisk i omegnen af de halvanden meter giver nu alligevel en oplevelse, der helt udover det man normalt oplever fra sin flydering. Mere intenst bliver mallefiskeriet bare ikke. Under fighten er Søren drevet helt ud af syne, så der skal råbes og padles til lårbasserne syrer, inden der kommer fotografisk undsætning, så jeg kan få et billede af mit livs første spinnemalle, inden den svømmer retur til det grumsede vand, hvor den kom fra. AMBITIONEN er selvfølgelig en endnu større fisk, men nu er vi da godt i gang og har fået pejlet os ind på hvordan det skal gøres. Vores odds er dog desværre ikke optimale lige nu. Oprindelig havde vi timet vores ankomst, så det under normale forhold svarede til at ankomme lige efter legen – hvilket præcist som derhjemme til geddepremieren – betyder gang i den og masser af hugvillige fisk. Men – sådan skulle det ikke gå, for store regnskyl i bjergene havde med sit kølige vand forsinket legen, som nu netop skulle til at gå i gang. Og legende fisk betyder ofte at de er ekstremt svære at få til at hugge…
Mega grubs med curlytail som denne synker hurtigt – og er derfor super til at få hurtigt ned under grenene i strømmende vand.
Efter maller i ”junglen”
Dagen efter befinder vi os i noget, der minder om en jungle ved en lille flodarm. Langs bredden ligger der en uigennemtrængelig skov med slyngplanter, væltede træer og 4-5 meter høje tykninger af bambus. Igennem et vindue i det grønne kan vi ane floden, der risler gennem nogle små stryg ned i de mest idylliske lavvandede pools. Da vi kommer lidt tættere på kan vi se nogle flotte karper cruise dovent rundt på det lave vand på udkig efter føde. En del af fiskene er 8-12 kilo, men der er også rigtig store fisk på op mod de tyve kilo imellem. Pludselig ser vi det vi ønsker – halen fra en fin malle, der tailer mellem et par halvvejs sunkne træer. Fisken, der på en god dag måske er 20-30 kilo – er helt klart i færd med at fouragere på bunden. Jo længere nedstrøms vi bevæger os for at finde et sted at gå i land på den kommende drifttur, desto dybere og mere indbydende bliver pools. Fiskefeberen er på kogepunktet, da vi endelig har fået organiseret os, kæmpet os gennem vildnisset – og står klar med vores spinnestænger og flyderinge. Det er fristende med en gang dappefiskeri efter karperne – men for det første har vi ikke grejet med – og for det andet, er det mallerne vi er kommet efter. Som sagt så gjort. Til at starte med må vi trække flyderingene gennem de lavvande stryg, men inden længe bliver der dybt nok til, at vi kan begynde affiskningen. Det ene lækre sving afløser det andet – men uden den store aktivitet på nær et par mindre fisk. På et tidspunkt når jeg frem til set stort væltet træ, hvor en lille bæk render i floden på blot 70 centimeter vand.
Med et perfekt kast lander min shad 20 centimeter fra stammen og nærmest simultant med nedslaget udløses en lynsnar hvirvel på omkring to meter i diameter – idet noget stort tager gummidyret. Jeg gør modhug og når akkurat at mærke noget af vægten fra fisken, der efter at have vist sin massive hale i overfladen svømmer lynhurtigt mod mig. Jeg hjuler som besat på mit low-profile hjul, men når desværre ikke at få kontakt, inden linen bliver slap. Satans…Det er altid svært at bedømme et sådant hug, men personligt vil jeg skyde det til at have været en fisk i omegnen af de 35-50 kilo. Jeg er grøn i hovedet af bare ærgrelse, og det bliver ikke mindre af vores viden om de svære forhold lige nu. Men bare rolig hr. malle – jeg vender frygteligt tilbage.
Efter maller fra flydering i Ebro
Hele Ebrofloden byder på muligheder for at udfordre de store maller fra flyderingen – men det er især de mindre tilløbende, afsnørede eller øvre flodløb, som er mest oplagte til dette fiskeri. På de nedre dele af floden og de store reservoirer, kan vinden nemlig blive så voldsom, at det kan blive svært – eller meget anstrengende at fiske fra flyderingen. Optimalt er det på stræk med en svag strøm og godt med læ, så vindpåvirkningen er
minimal. Det er også tit her man finder de fleste fisk i en størrelse, der er realistiske at lande fra en lille flydering. Mallerne kan blive op til
100 kilo på de fleste stræk – men selv med fisk i 10-20 kilos klassen vil du være spændt godt for i din flydering… Man kan flyve til Barcelona og købe fisketilladelser lokalt i fiskebutikkerne – eksempelvis i Mequinenza – mallefiskernes hovedstad, der ligger på grænsen mellem Katalonien og Aragon.
Artiklen er oprindeligt fra Fisk & Fri 6/2024
Se hvordan Jens Bursell tog revanche i denne video på Fisk & Fris youtube.
Se mere om maller på spin fra flydering i Danmark her.
– og glæd dig til den nye video, der kommer på Fisk & Fris Youtube i september 2023, hvor Jens Bursell fanger ny PR-malle med – og dermed forbedrer sin rekord for den største ferskvandsfisk taget af en dansker på spin god margin.
Når der skal fiskes helt inde under træerne tæt på brinken og agnen skal hurtigt ned i det strømmende vand – er det shads med kileformet bug som disse
Herring Shads fra Savage Gear, der skal til. Her er den monteret med en Owner trekrog i 4 X wire for at kunne klare mosten, hvis en af de helt store hugger.
maj 6, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Jan Larsen med sin superflotte 75 centimeters bækørred taget på tørfluefiskeri i Spanien.
Flere steder i Spanien kan du opleve et eksklusivt fiskeri efter store bækørreder, men det er på ingen måde fisk, der er lette at fange. Tværtimod. Tag med Jan Larsen et smut sydpå.
AF JAN LARSEN
JEG HAR IGENNEM MANGE ÅR HØRT, at bækørrederne skulle vokse sig kæmpestore i Spaniens floder. Det er dog først i år, at jeg selv har fået tid til at opleve dette unikke fiskeri.
I flyet på vej mod den iberiske halvø tænker jeg, om det overhovedet er muligt at lande en vild bækørred på over fem-seks kilo på 0.18mm forfang og en 0.15mm tip, der er seks meter lang? For det er det, der efter sigende skal til for at overliste de både sky og store bækørreder, jeg er på vej til Spanien for at fange.
Da vi ankommer til logden ved jeg, at det vil blive megasvært, og jeg viser min ydmyghed over for guiderne ved at sige, at jeg bare er her for at lære og dygtiggøre mig – en slags skoleophold. Svaret kommer prompte: – Det her Jan er IKKE en skole, men Universitetet! Og det skal vise sig, at han har fuldstændig ret. De næste par dage bliver min sværeste udfordring nogensinde i hele mit fiskeliv på snart 50 år.
Kæmpestore bækørred i de spanske floder
Det er selvfølgelig muligt at fange en stor bækørred i de spanske floder, men alt skal gå op i en højere enhed. Vejret, vandstanden, præsentationen og grejet skal toppe 100% – og så skal der også en stor portion held til.
Spanien byder på noget af Europas bedste fiskeri efter store bækørreder, men de fleste tænker nok ikke lige frem denne destination, når der tales om dette super spændende fiskeri. Det smukke land har tusindvis af kilometer ørredfloder, som gør det til et paradis for fluefiskere. Den spanske varme giver ideelle betingelser for klækninger af fluer, og majfluerne sværmer ofte rundt i varmen. Hertil skal det også lige nævnes, at der er både havørred og laksefiskeri i Nordspanien.
Bækørrederne i det krystalklare vand er så sky, at det kun er muligt at få hug med 6 meter lange forfang med ultra tynd spids.
Bækørredfiskeri til direktørtid
Dagen begynder omtrent klokken tolv ved floden, hvor man ofte bare slapper af og spejder efter overfladeaktivitet i 2-3 timer. Oftest starter fiskene først deres aktivitet i overfladen omkring klokken 15, og det slutter typisk klokken 17.
Vi har altså maksimalt to timers effektivt fiskeri om dagen for at kroge en ørred, og gennemsnitslængden er 55cm. Bækørrederne er utrolig lette at skræmme i det krystalklare vand, og nogle dage har man kun 2-3 muligheder for at lave den perfekte præsentation, når den ringer i overfladen. Hvis fluelinen ”klasker ” bare én gang forkert i vandet, så er chancen forspildt: Ørreden stopper prompte med at indtage fluer, og aktiviteten dør.
Det tog noget tid at lære at kaste med de lange, tynde forfang – men da rutinen kom, huggede fiskene.
For at fange disse ørreder benyttes der ekstra lange forfang og spidser, som det næsten er umuligt at kaste med i starten. Efter et par dage kører det dog bedre, og herved er mulighederne øget betragteligt. Forfangets længde skulle efter sigende optimere tørfluens fisketid samtidig med, at fisken ikke skræmmes på samme måde, hvormed fangstchancerne bliver betydeligt større. Vi prøvede faktisk i starten med kortere forfang på 9 – 12 fod, men oplevede ingen kontakter.
Når det endelig lykkes at kroge en bækørred på en lillebitte tørflue, giver den fight til stregen. Her gælder det om at lade den arbejde i strømmen uden at lægge for meget pres på, for presses den får hårdt, så knækker linen. Ofte tager den udløb nedstrøms, hvor det kan være svært at følge efter pga. dybe huller i floden, hvilket ikke gør fiskeriet lettere. Hvis man ikke får fisken presset opstrøms, og fighter den forsigtigt på ”sytråden”, går den derfor let tabt.
Grejet vi bruger er # 5 enhåndsstænger samt forfang på 0.21-0.18 mm med en tip på 0.15 mm og en totallængde på 24 fod. Fluerne er Royal Wullf , CDC mm i str. 18-20.
De spanske bækørred findes med vidt forskellige farvetegninger – ofte domineret af brune nuancer som her.
Drømmefisken hugger på tredjedagen
På tredjedagen kroger jeg så min drømmefisk – en vild bækørred på 75 cm. Fisken vender sig i overfladen og tager et tungt udløb nedstrøms. Pulsen stopper, hvorefter fighten starter på den næsten ubeskriveligt tynde line. Fisken bestemmer det meste af tiden, indtil den til sidst overgiver sig ganske langsomt og bevæger sig opstrøms. Linen presses til det yderste, samtidig med at der er koldsved for linebrud, inden den til sidst heldigvis landes i nettet. Var der gået et par sekunder mere, var forfanget muligvis knækket.
Fisken har haft alle odds med sig, så belønningen for at fange netop denne store og smukke bækørred på tørflue er ren fiskelykke. Følelsen af glæde er simpelthen helt enorm! Den super flotte bækørred udsættes selvfølgelig nænsomt igen efter et par fotos.
Tidligt på eftermiddagen bruges der ofte flere timer på at spejde efter tegn på overfladeaktivitet fra ørrederne.
mar 25, 2023 | Nyheder
Vi har her på fiskogfri.dk efterhånden bragt en del historier om kæmpeaborrer fra Spanien. Senest har svenske Göran Nergård været med Adam Wiking og 5 andre fiskere på en uges aborrefiskeri i Spanien. – Drømmen var at komme over de magiske 2 kilo, fortæller han til Fisk & Fri. Jeg havde forventet et svært fiskeri, og det var det også. På den sidste dag fik jeg dog min drømmefisk – en kæmpeaborre på 3,140 kilo og 52,5 cm – en fisk som er top 5 i vandet. Den huggede på en Illex Magic Craw. Fisken er så vidt vides den andenstørste aborre nogensinde landet af en svensker. Den største blev også taget i Spanien for kort tid siden. Denne aborre kan du læse om her.
mar 21, 2023 | Nyheder
– Nu er jeg hjemme efter nogle dage i Spanien sammen med min rejsemakker Jacob Juul, hvor vi har fisket grove aborrer, fortæller Mikkel Matzen fra Effektlageret. – Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor meget jeg elsker denne slags fiskeri. Det er ekstremt udfordrende, og alle teknikker i arsenalet er nødvendige i jagten på at overliste disse skønheder. Det betyder også, at hver tur gør mig til en bedre aborrefisker!
– I år blev kajakken blev droppet og over 100.000 skridt tilbagelagt hen over tre dage, blot for at finde nye landpladser, og det er noget der kan mærkes i bentøjet kan i tro. Fiskeriet fra land var en del vanskeligere i år, da vandet var koldere. Det betød, at fiskende befandt sig på dybere vand, end vi har oplevet de seneste par år. På trods af det, fik vi stadig fint med fisk på land, hvoraf den største fisk blev et pragteksemplar af en aborre på 2,85 kg og 51 cm. Og hvad var så formålet med turen tænker I måske? Det afslører jeg gerne! De sidste detaljer skulle nemlig helt på plads, for inden så længe kan jeg løfte sløret for en ny og sindssyg spænende rejsedestination sammen med Jacob og jeg! Vi er 100% enige om, at det her er en af de fedeste oplevelser, man kan give sig selv! Der er tale om hårdt og svært fiskeri, men belønningen kan være drømmefisken, slutter han.
Du kan altid droppe forbi Effektlageret og få an aborresnak med Mikkel.
På aborreturen til Spanien var det blandt andet små krebse softbaits som disse, der blev fisket med.
