Jan Larsen har traditionen tro været i smut i Spanien for at fiske bækørred på tørflue – og det gik bedre end godt:

– Så gik forårsfisketuren igen mod Spanien for at fange monsterbækørred på tørfluer og nymfer, og denne gang havde jeg Peter Norsker med, fortæller han. – Stængerne blev klargjort og vi bevægede os ned mod elven. BUM – allerede i tredje kast hugger uhyret, som du ser ovenfor…. Det var en vild start på #5 grej og 0.15 mm tip. Adrenalinen bankede og ørreden, der var 80 centimeter, gik med fuld skrald 25 meter opstrøms og dykkede ned i en trærod. Vi fik den dog fri med nød og næppe, hvorefter den på ny susede ned i noget grøde

– Det gentog sig et par gange, for det var jo en gammel klog ørred på måske 8-10 år. Til sidst overgav den sig til guidens net, og fiskelykken var enorm. Hele turen var reddet bare efter 20 minutter for mit vedkommende. Senere landede Peter en i næsten samme kaliber, og han måtte tilstå, at det var en fuldstændig en vild oplevelse – og han taler ud fra sin mangeårige fiske erfaringer fra hele verden.

Læs om Jan Larsens sidste tur efter spanske bækørreder her.

 

Grejxperten

 

Jan Larsen med sin fantastiske 80 cm bækørred taget på tørflue.

Peter Norsker med fuld flex på klingen. Øverst Jan Larsen med sin fantastiske 80 cm bækørred taget på nymfe.

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This