SÖLV: HAVØRREDMAGI PÅ VESTSJÆLLANDS KYST

feb 27, 2024 | Nyheder

– Forleden havde været magisk, jubler Henrik Larsen fra Team Abu Garcia. – Hele ni skønne havørreder havde været en tur forbi og hilse på. Og nu stod jeg så her igen. Et lækkert stræk af Vestsjælland lå foran mine vadestøvler, og jeg havde en virkelig god fornemmelse i kroppen, da jeg lagde de første kast ud over revet, der tydeligt afslørede sig selv i den faldende vandstand. Vinden var absolut til den friske side, og stormen Rolf havde virkelig sat alle elementer i bevægelse. Men hvor var de henne? Altså havørrederne! De stod i hvert fald ikke på det knædybe vand, som de havde gjort det hele dagen i går.

– Med kastene vinklet diagonalt på kysten, vadede jeg derfor videre forbi revet og hen over en dybere strækning, hvor bunden var marmoreret af en skøn blanding af tang samt store sten. Ikke overraskende holdt området på fisk, og to mindre havørreder lige omkring målet måtte en tur forbi afkrogningstangen, inden de kunne returneres igen. En større fisk havde dog også afsløret sin tilstedeværelse ved at følge med min lille 14 grams gennemløber helt ind til stangspidsen – en Skärr i farven Dark Sandeel.

– Den slags følgere kan godt sætte “kriller” i kroppen, og da fisken ikke kunne lokkes til hug i de efterfølgende kast, så listede jeg op på stranden og markerede “spottet” med et par sten i lille en dynge. Fisken fik nu en pause på en halv times tid, inden jeg genfandt dyngen med sten, og ville forsøge mig igen. Der sad stadig en Skärr for enden af forfanget, men nu var farven skiftet til en Copper Sandeel i håbet om, at det netop var, hvad der skulle til, for at lokke fisken til hug. Med en god spænding i både krop og sind, blev der nu lagt et kast ud over det område, hvor den fine fisk havde afsløret sig selv. Da blinket var halvvejs inde, så jeg pludselig fisken følge efter blinket, og jeg lavede naturligvis straks et spinstop! Det var mere, end hvad fisken kunne stå for – og hugget udeblev ikke!

– Fisken, der senere skulle vise sig at være et my over 60 cm, kæmpede helt fornuftigt og jeg kunne slet ikke holde smilet tilbage, da den slanke, men dog flotte blanke havørred, stille gled ind over netrammen! Klasse! De følgende timer passerede langsomt og fuldstændigt uden skyggen af hverken liv eller aktivitet! Det var i virkeligheden som om, at fiskene havde besluttet sig for, at der ikke skulle spises noget som helst, før vandet igen var stigende, og mørket lige så stille ville nærme sig. Jeg brugte derfor ventetiden på at finde et nyt stræk, der også havde leveret fisk dagen forinden. Fremme på den nye plads, så forholdene nærmest perfekte ud! En skrå sidevind stod ind på kysten og vandet var en anelse grumset, uden dog at være fyldt med for meget drivende skidt. Efter et kvarter var der derfor ikke overraskende bud efter den lille Skärr igen, og en fin blank havørred i midten af 40’erne, kunne fightes ind i den sene eftermiddagssol, som nu efterhånden hang ganske lavt på himlen.

Det var på denne farve af Skärr, at Henrik Larsen fik sin flotte blankfisk på Vestsjælland.

– Nu stod jeg her og tænkte, at dagen jo egentligt havde været mere end perfekt, så måske skulle jeg bare liste op til bilen, og så snuppe en kop kaffe, inden det nok også var tid til at runde turen af? Argh, jeg kunne jo også lige nappe den næste lille pynt med først – og det skulle kort efter vise sig at blive dagens bedste beslutning. I et af de efterfølgende kast, blev den lille kobberfarvede Skärr nemlig taget ganske resolut helt tæt på land. Fisken bekendte hurtigt kulør i en serie af flotte spring – helt fri af vandet. Jeg hader når det sker! På den ene side, så er det vanvittigt spektakulært og på den anden side, så har jeg bare mistet adskillige fine havørreder i netop dén situation. Nu stod jeg så her og prøvede at nyde, at jeg muligvis havde en ny PR i blankfisk på krogen, samtidig med, at jeg i virkeligheden godt kunne mærke, at jeg også var begyndt at ryste en hel del på hænderne. Den så altså rigtig stor ud! Uden videre drama, så lod fisken sig heldigvis nette et par minutter senere, og i den forbindelse har man rimeligvis kunnet høre min spæde røst flere kilometer væk, mens jeg jublede over den flotte blankside, som nu lå og spændte netmaskene godt ud.

– Målebåndet blev aflæst og afslørede 71 skønne og velproportionerede centimeter. Den slags fisk er på ingen måde hverdag på Vestsjælland, og jeg var derfor mere end lykkelig, da jeg kort efter trillede hjemad med minderne om endnu en fantastisk fisketur. Og ja – dagen efter var jeg faktisk afsted på en lille morgentur igen. Samme spot, samme skønne gennemløber, og fire fine havørreder kunne skrives i fangstjournalen. Tænk dig! Foråret er kun lige ved at tage sin begyndelse, og det bedste havørredfiskeri venter sikkert allerede derude. Jeg ønsker dig i hvert fald knæk og bræk, hvis du selv skal ud!

Læs mere om Sölv gennemløberen Skärr her.