Rasmus Ovesen Arkiv - Fisk & Fri

RASMUS OVESEN – EN FLUEFISKER LANGT UD OVER DET SÆDVANLIGE

mar 20, 2026 | Nyheder

Rasmus med en massiv laketrout fra Canada.

Jyske Rasmus Ovesen er uden tvivl en af de dygtigste og mest berejste danske hardcore fluefiskere. Vi har fået en snak den kompromisløse globetrotter, der har fanget de vildeste fisk i mængder, som de fleste fluefiskere kun kan drømme om.

AF JENS BURSELL

Over årene har du i Fisk & Fri og på fiskogfri.dk kunne læse massevis af inspirerende flueartikler af Rasmus Ovesen – både om vores hjemlige fiskeri efter fx havørred og gedder, men også de vildeste fiskeeventyr med fluestangen rundt omkring i verden. Artikler der ikke blot er publiceret i Danmark, men også i en lang række andre lande. Og – på bogfronten har Rasmus også været medforfatter på både ”Havørred – refleksioner på kysten” samt ”Geddefeber”. Men – hvem er egentlig manden bag fluestangen – og hvad sker der lige nu for den storfangende fluefisker, der pt bor i Norge?

Når man ny flytter til Norge, kan man jo også lige så godt fange sig en helleflynder på fluestangen.

Når man nu flytter til Norge, kan man jo også lige så godt fange sig en helleflynder på fluestangen.

Når fiskelivet flytter til Norge

– Jeg flyttede til Norge i 2012, fortæller han. – Til Oslo mere specifikt. Min daværende norske kæreste og nuværende kone – og jeg var blevet enige om at prøve livet i Oslo i et års tid, før vi besluttede os for, hvor vi skulle slå os ned på mere permanent basis. I mellemtiden kom vores datter, Astrid, til verden – og så endte beslutningen med at tage sig selv, og vi slog rødder i byen.

– Som lystfisker er det at stifte familie en forbandelse forklædt som en velsignelse. Det vidste jeg godt på forhånd. Men i al min naivitet bildte jeg mig selv ind, at med adresse i Norge skulle jeg nemt klare at kompensere. – At jeg nok skulle få klemt rigeligt med kvalitetsfisketure ind i en ny hverdag med familien som primært omdrejningspunkt. Mere end et 10-år senere er facittet dog grufuldt klart. Hvor jeg – mens jeg fortsat boede i Danmark – havde mellem 100 – 150 fisketure om året, er jeg nu knapt i nærheden af 50. Og ud af dem er hovedparten henlagt til udlandet.

– Ja, Norge byder på uendeligt mange fiskemuligheder, men afstandene er store. Og Oslo er ikke noget specielt favorabelt udgangspunkt for fiskeri. Der er langt til det meste af det spændende tørfluefiskeri – fx 2,5 timer til Rena og 3 timer til Hemsila). De lokale laksebestande er kraftigt decimeret, overfiskeri er udbredt og Oslofjorden – som tidligere bød på et spændende havaborre-, havørred- og torskefiskeri – oplevede et massivt kollaps det år, jeg flyttede til Norge. Tilstanden har desværre ikke bedret sig i mellemtiden. Der er netop blevet indført et fiskeforbud i store dele af fjorden i et desperat forsøg på at værne om de resterende fiskebestande.

– Jeg kan godt blive præget af melankoli og afsavn, når jeg tænker tilbage på livet i København. Der kunne jeg være på kysten eller i fjorden på kort tid, sammen med én af mine mange gode fiskekammerater.

Rasmus har fisket på de vildeste steder, men kun kan drømme om - og kun med fluestangen.

Rasmus har fisket på de vildeste steder, man kun kan drømme om – og kun med fluestangen.

Fluefiskeri døgnet rundt

– Jeg er ansat som marketingchef i Flyfish Europe, som er den europæiske distributør for en lang række velrenommerede brands såsom Simms, Scott, Scientific Anglers, Lamson, Loon Outdoors, C&F Design og Smith Optics. Og jeg elsker mit arbejde!

– I tidernes morgen havde jeg muligheden for at forfølge en PHD på Roskilde Universitet, eller at blive underviser på Roskilde Katedralskole (Nordens ældste gymnasium). I mellemtiden blev jeg tilbudt et redaktør-vikariat på Fisk & Fri. Dette forlokkende alternativ til den akademiske verden – et sidespor, der egentlig bare var tænkt som et midlertidigt afbræk – førte mig dog ned i et kaninhul, jeg aldrig er kommet op af siden. Jeg endte sidenhen i marketingafdelingen hos Svendsen Sport (nu Pure Fishing), og i 2017 skiftede jeg til Flyfish Europe, som har deres kontorer lige underfor Oslo – i byen Kløfta. Og jeg har aldrig set mig tilbage…

– Det er et privilegium at arbejde i branchen og være en del af det maskineri, som forsyner lidenskabelige fluefiskere med udstyret, der gør dem i stand til at forfølge deres drømme. Samtidig er det tidvist vanskeligt at holde tungen lige i munden og finde den disciplin, der holder alle dagdrømmerierne lidt på afstand. Min måde at håndtere fiskefeberen på er at sørge for, at jeg til enhver tid har én eller flere fisketure planlagt. På den måde har jeg altid noget at se frem til – noget, der skærper mit fokus og gør, at jeg arbejder effektivt hen imod deadlines.

Et stort smil – samt en perfekt kildeørred fra New Foundland.

– Det er let at få det indtryk, at alle andre fisker markant mere end én selv. Men det stemmer nok ikke helt. Desuden er det vigtigt at huske på, at kvalitet er vigtigere end kvantitet. Med tiden bliver de nøje planlagte fisketure, hvor man er af sted med nære venner – uden tidspres eller dårlig samvittighed – mere og mere tilfredsstillende og vigtige. Også selvom fangsterne ikke nødvendigvis bliver bedre af den grund.

Det norske fluefiskeri

– Havørredfiskeri er min helt store lidenskab. Derfor er det også havørred, jeg har brugt mest tid på at fiske efter i Norge. Jeg har tilbragt hundredvis af timer i Oslofjorden, og siden pandemien har jeg været på flere rejser til Nordnorge, hvor jeg har udforsket en række fjerntliggende fjordarme. Det har givet adskillige havørreder mellem 4 og 6 kilo – og kontakt med endnu større fisk.

– Ellers har jeg brugt mange timer på gedde- og sandartfluefiskeri – og på laks. Men laksefiskeriet kommer efterhånden med så stor en bismag, at jeg ikke nænner mere. At fiske efter en art, som – på grund af den griske og naturfjendske norske opdrætsindustri – er på randen af kollaps, gør ondt i samvittigheden. Også selvom engagementet omkring laksefiskeriet er vigtigt i forhold til arbejdet med at redde vildlaksen.

– Mine planer for 2026 involverer et havørredsats i Nordnorge i april, sandartfiskeri i maj og – eventuelt – nogle enkelte dages laksefiskeri i løbet af sommeren (mest fordi, jeg er blevet glad for at kaste med tohåndsstænger). Det er også muligt, at jeg rejser af sted på endnu en tur med fluefiskeri efter helleflynder og store torsk på programmet. Og så glæder jeg mig – som altid – til at fiske havørred med tørflue i de jyske åer i forbindelse med sommerferien. Den henlægges altid til Danmark.

120 cm var denne drømme-GT til Rasmus på fluestangen.

Vilde tropiske oplevelser med fluestangen

– Min sidste fiskerejse var i december 2025 til Cosmoledo Atollen i det Indiske Ocean – lige nord for Madagascar. Og – mens du læser dette rejser jeg til Gabon (Sette Cama) – på den Afrikanske vestkyst – for at fiske efter tarpon.

– Jeg har været heldig at opleve nogle af verdens mest fremtrædende saltvandsdestinationer i Mellemamerika, Mellemøsten og i det Indiske Ocean – og har delt en række uforglemmelige øjeblikke med fantastiske mennesker undervejs. På turen til Cosmoledo Atollen i december lykkedes det mig endelig at lande en fisk, jeg længe havde drømt om

– Efter mere end en håndfuld næsten-oplevelser på tidligere ture – med knækkede flueliner, sprængte forfang og udrettede kroge – lykkedes det mig endelig at lande en virkelig gigantisk giant trevally. Hugget var visuelt spektakulært, fighten intens og nervepirrende, og jeg fik lov at dele hele oplevelsen med min gode ven Martin og den erfarne guide Brandon Poole. Da vi endelig fik fisken landet, var både Brandon og jeg ved at briste af lettelse og eufori. Brandon håndterede båden fejlfrit under hele fighten – forudså fiskens bevægelser og forhindrede den i at vikle sig ind omkring koralhoveder, mens jeg fokuserede på at holde konstant pres og vinde line. Fisken målte 120 cm, og først senere fandt jeg ud af, at guiderne havde et internt væddemål kørende: Den sidste guide, der landede en GT over en meter i indeværende sæson, skulle få en navlepiercing. Pludselig gav Brandons lettelse endnu mere mening for mig.

Rasmus en en smuk donaulaks fra Slovenien.

Mindeværdige storfisk på fluestangen

– Jeg har mange mareridtsagtige minder om fisk, jeg har mistet. Men af dem, jeg faktisk har landet, er én af de mest mindeværdige min første donaulaks. Lige siden jeg var barn, var jeg dybt fascineret af fisk, og jeg elskede at sidde og bladre i et fiskeleksikon, mine forældre havde købt. I det leksikon var der især én fisk, som fangede min opmærksomhed – donaulaksen. Der var bare ét eller andet dragende og ikonisk over den sjældne fisk, som tydeligvis var den ubestridte konge af bjergrige og sneklædte elve i en fjerntliggende afkrog af Europa. Den gang troede jeg ikke i mine vildeste fantasier, at jeg nogensinde skulle få en donaulaks at se i levende live – eller endnu mere usandsynligt, at jeg skulle fange én selv. Og det skulle d også vise sig vanskeligt.

– Først efter flere ture til Østrig, Kroatien og Slovenien med flom, håbløse fiskeforhold og tusindvis af frugtesløse kast, fangede jeg er en majestætisk donaulaks på 102cm – sammen med en lokal guide, Jure Ramovz, som sidenhen er blevet en rigtig god ven og fiskekammerat. Den fisk taler Jure og jeg fortsat om, når vi ses. Og jeg kan stadig få gåsehud over hele kroppen, når jeg tænker på, hvordan hugget faldt, og hvor gennemsyret af nervøsitet jeg var under hele fighten.

Rasmus har fanget rigtig mange laksefiske på fluestangen - blanfdt andret havvandrende fjeldørred som denne.

Rasmus har fanget rigtig mange laksefiske på fluestangen – blandt andret havvandrende fjeldørred som denne.

19 forskellige ørred- og laksearter på fluestangen

– Nu er jeg mere end gennemsnitligt interesseret i ørred og laks, og det har derfor præget meget af min rejseaktivitet, som ofte har involveret rejsemål i fjerntliggende egne. Ørred og laks har jo en tendens til at trives bedst på klodens mest uberørte steder.

– Når det gælder laks, har jeg fanget samtlige arter af stillehavslaks (pink, sockeye, chum, coho, chinook) samt Atlanterhavslaks. Af ørred- og andre salmonide arter har jeg fanget havørred og bækørred (Salmo trutta), marmorørred (Salmo marmoratus), dolly varden (Salvelinus malma), kildeørred (Salvelinus fontinalis), bull trout (Salvelinus confluentus), lake char (Salvelinus namaycush), fjeldørred (Salvelinus alpinus) regnbueørred (Oncorhynchus mykiss), cutthroat ørred (Oncorhynchus mykiss), softmouth trout (Salmo obtusirostris), lenok ørred (Brachymystax lenok), Amur ørred (Brachymystax turmensis), taimen (Hucho taimen), donaulaks (Hucho hucho) og muligvis flere som jeg har glemt. I tillæg kommer flere fænotypisk unikke underarter af ørred, anadrome varianter, samt flere helt- og stallingearter, som jeg har fanget på tre forskellige kontinenter. Og så er der alle dem, jeg ikke har fanget endnu. Og det er ikke så få!!!

En lake char, der blev et minde for livet

Det er vanskeligt at rangere de mest mindeværdige fangster. Men bortset fra min donaulaks i Slovenien, så mindes jeg i særdeleshed en 15-kilos lake char fra Great Bear Lake i Canada, en 9-kilos fjeldørred fra Tree River i Nunavut, en 93cm søørred fra Island, en 4-kilos kildeørred fra Labrador og Newfoundland, samt en taimen på 125cm fra Delger Floden i Mongoliet. Fælles for disse fisk var, at de blev fanget i gudesmukke omgivelser og tilnærmet uberørt natur.

– For mig handler fluefiskeri om menneskene, stederne, møderne og øjeblikkene, der får mig – ikke et publikum – til at føle dyb taknemmelighed, ydmyghed og opslukt fortabelse., siger Rasmus.

De næste mål med fluestangen

– Der er mange spændende ørredarter, jeg har til gode at fange endnu; eksempelvis japanske yamame og iwana ørreder, havvandrende taimen, abant ørred, inconnu, hvid-plettet fjeldørred og golden trout. De står alle sammen højt på min liste.

– Mit primære mål med fluefiskeriet fremover er enkelt: at have det sjovere. Og jeg har endelig forstået at rammerne ikke defineres af trenderne på sociale medier. For mig handler fluefiskeri om menneskene, stederne, møderne og øjeblikkene, der får mig – ikke et publikum – til at føle dyb taknemmelighed, ydmyghed og opslukt fortabelse. Jeg tror, det er vigtigt, at vi jævnligt minder os selv om, hvor heldige vi er at være i live, og at vi kan komme ud at fiske og opleve naturen med en fluestang i hånden. Alt for ofte glemmer vi det. Når det er sagt, lever jeg ikke altid selv op til mine idealer, og jeg planlægger stadig ind imellem ture med alt for specifikke mål. Efter allerede at have fanget Pacific-, Indo-Pacific- og africanus-permit er ét af de tilbageværende mål at fange en anak-permit – den sidste af de fire store permit-arter. Det vil kræve en tur til Australien – og, fordi permit er permit, er der en meget reel risiko for at gå tomhændet derfra. Sker det, må jeg nok arbejde en del med mig selv og minde mig om alt det, jeg lige har sagt.

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

Rasmus kan naturligvis også det der med de danske havørreder til perfektion. Lls hans take på kystfluefiskeriet i bogen "Havørred - Refleksioner på kysten", som du kan købe her (REKLAME)

Rasmus kan naturligvis også det der med de danske havørreder til perfektion. Læs hans take på kystfluefiskeriet i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME)

KYSTFLUE: CUTTHROAT KUTLING

feb 18, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred

Rasmus Ovesen – manden bag Cutthroat Kutling – med en smuk december fjordørred fra Isefjorden, der overfaldt Cutthroat Kutlingen kort efter den ramte vandet.

Kutlingen er i perioder havørredens vigtigste fødekilde, og her får du en flue, som på simpel men effektiv vis, imiterer dette lille, vimsende og proteinrige byttedyr. Til tider kan Cutthroat Kutlingen drive havørrederne til vanvid, og resultere i beslutsomme og aggressive hug.

AF RASMUS OVESEN

VINTERENS ISNENDE ÅNDEDRAG har i løbet af natten indhyllet Tempelkrogens mange træklædte bakkedrag, marker og engarealer i et uskyldsrent hvidt skær. Jeg er allerede i det kolde og salte vand. Ånden står ud af mig som den tætteste tobaksrøg og blandes ubesværet med morgendisen. Mine ellers så spillevende fingre er så småt begyndt at lide under kulden, men det ænser jeg knap nok. Dybt koncentreret er jeg i færd med at affiske ydersiden af et nøje afgrænset, grønt og tykt – nærmest dyneagtigt – bælte med trådvækst. Jeg har med stor interesse konstateret, at der langs dette vidtstrakte bælte er en usædvanlig mangfoldighed af små, vimsende byttedyr – tanglopper, tanglus, hundestejler og ikke mindst utallige små, sandfarvede kutlinger, der skyder frem foran mig og febrilske søger ind i den beskyttende mur af grøn trådvækst.

– Der må være fisk her, tænker jeg lettere mekanisk ved mig selv og lægger så med den største forsigtighed endnu et kast ud på den kun let krusede vandoverflade. Solen har nu tæret et stort stædigt hul i morgendisen, og jeg er med ét badet i et indtrængende og blegt lys. I det samme falder dagens første hug, og den lette fluestang bøjer og nejer elegant under fiskens vægt og adrætte flugtforsøg. Kort tid efter – efter en ubarmhjertig og kontant fight – ligger dagens første havørred sikkert i bunden af mit lille, knudeløse fangstnet; en let farvet halvmeters fisk i fin kondition.

Det tynde forfang hænger slapt ud af munden på fisken og Cutthroat Kutlingen sidder dybt i kæften af den. Da jeg forsigtigt henter fluen hjem fra dybet med min krogudløser, ser jeg, at fiskens svælg er fyldt med små sandfarvede kutlinger. Den sultne havørred har ikke mere end lige inhaleret dem.

Havørredsucces med Cutthroat Kutling

Jeg sætter fisken nænsomt ud igen, drager et lettet suk og genoptager med fornyet optimisme og ildhu fiskeriet. Tre hektiske timer senere, kan jeg gøre statistik over fiskeriet langs det frodige bælte af trådvækst. I alt er det blevet til seks velproportionerede havørreder med en smuk, blank og hårdt fightende fisk på ikke mindre end 75 centimeter som den største. På trods af, at jeg har fisket med to fluer og eksperimenteret en del med forskellige fluer, har alle fiskene uden undtagelse taget den nu særdeles pjuskede og gennemtyggede Cutthroat Kutling.

Med mig tilbage til bilen har jeg, i min højre hånd, en smuk, blank havørred på godt og vel 45 centimeter, som jeg har besluttet mig for at beholde. Ligesom de andre fisk, der denne dag faldt for bedraget, tog den fluen med en forbløffende og resolut beslutsomhed. Da jeg renser fisken og undersøger indholdet af dens udspilede mavesæk, er jeg ikke overrasket over at finde et væld af små kutlinger. De fleste af dem er mere eller mindre ufordøjede og ser ud som om, at den grådige havørred kun lige har nået at synke den sidste mundfuld inden turen kom til den bedrageriske Cutthroat Kutling.

Havørreder elsker kutlinger

Kutlingen udgør et særdeles stabilt fødegrundlag for havørreden året rundt, og er derfor et spændende byttedyr at tage op for fluebinderen. Kutlingen holder til tæt ved bunden, tæt under land og favoriserer typisk sandede kystområder, der samtidigt byder på en afveksling af småsten, muslinger og ikke mindst ålegræs eller bladtang – en bundtype, man som regel finder i vige og bugter samt i fjordene. Sandbunden forsyner kutlingen med et bagtæppe, den kan camouflere sig imod, og når den hviler på bunden, kan den være særdeles vanskelig at få øje på. Når den til gengæld bevæger sig i de frie vandmasser – typisk som følge af, at den er blevet skræmt op eller hvirvlet op af bølger eller dønninger – er den relativt let at få øje på; både for fluefiskeren og for havørreden.

Havørreden på den åbne kyst, og måske i særdeleshed de stationære og trækkende ørreder i fjorden, har et godt øje til de små vimsende kutlinger, som er en talrig tilstedeværelse langs bredzonen. Ja, faktisk er kutlingen det allermest almindeligt forekommende byttedyr langs kystzonen, hvor havørreden som bekendt opsøger størstedelen af sit bytteindtag. Og på visse tidspunkter at året, kan man opleve havørreder, der med den største selektivitet jager kutlinger på helt lavt vand. Det er derfor ikke uvæsentligt for fluebinderen at gøre plads i fluesortimentet til en række kutlingeimitationer, og her er Cutthroat Kutling en effektiv, holdbar og ikke mindst let bundet fluetype, som kan imitere de fleste og mest almindelige kutlingearter.

De hyppigste forekommende arter er sandkutling, lerkutling, spættet kutling, toplettet kutling og endelig sortkutling, og fælles for alle arterne er, at de typisk er mellem 5 og 10 centimeter, og at de varierer over et nuancespektrum rangerende fra en lys gråbrun til en dyb mørkebrun farvetone.

Kutlinger en vigtig del af havørredens diæt både på den åbne kyst og i fjordene, og derfor er Cutthroat Kutlingen en god allround flue.

Den perfekte kutlingeimitation til havørred på kysten – Cutthroat Kutling

Cutthroat Kutling er tænkt som en impressionistisk imitation af kutlinger i al almindelighed, og da der ikke er nogen drastiske fysiologiske lighedsforskelle de enkelte arter imellem, er den tilstrækkelig til enhver type kystfiskeri uanset, om dette fiskeri foregår på den åbne kyst eller i fjorden; i saltvand eller i brakvand.

Fluen blev i sin tid – for omkring 21 år siden – udviklet med specifikt henblik på fiskeri i Mariager Fjords mange lavvandede bugter og vige, men den har siden hen bevist sit værd ved en lang række andre kystpladser rundt omkring i landet og har efterhånden et væld af fisk på samvittigheden. Den fisker fint året rundt, og så kan den med lethed varieres i farvetoning og størrelse, så den mere specifikt kan imitere de kutlingearter, som forefindes netop der, hvor du færdes allermest. Det oprevne, røde dubbinghoved, som har været med til at give fluen sit navn, tjener ikke blot til at give fluen en mere naturtro og strømlinet profil ved at lægge fronthacklefibrene en anelse ned; det er samtidig en videreførelse af en gammel forkærlighed for at udstyre mine fluer med et hug- eller fikspunkt. Om hovedet reelt set fungerer som fikspunkt, kan jeg kun gisne om, men lidt røde stænk forringer sjældent en kystflues fangstpotentiale – tværtimod.

Sådan fiskes Cutthroat Kutling

Fluen kan fiskes på flere måder. Over dybere vand fiskes Cutthroat Kutling mest effektivt på en intermediate line, så den ellers meget lette og luftige flue, når en passende fiskedybde. Over de helt lavvandede kystpartier, hvor havørreden ofte er at finde tidlig morgen samt hen under aften er en flydeline og forholdsvis lange og tynde forfang dog at foretrække.

Det er især her at fluen, med sin pulserende og svævende gang, er virkelig effektiv – så effektiv, at havørrederne ind imellem næsten strander sig selv på helt lavt vand i deres iver for at fat i fluen. Korte og kontante indtag, der efterligner kutlingens hektiske og fragmenterede – nærmest jiggende – distanceudbrud, er som regel at foretrække. Og efterligningen af denne gang kan over lidt dybere vand præciseres og tydeliggøres ved at montere fluen med kuglekædeøjne, et guldhoved eller ved at forsyne fluen med et epoxy hoved.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fiske & Fri 1/2009

Rasmus Ovesens kystæske er altid fyldt med et par rækker af Cutthroat Kutlingen, og den er stort set førstevalget når der fiskes efter havørreder.

Ny 2022 udgave af ”HAVØRRED – Refleksioner på kysten”

sep 8, 2022 | Nyheder, Sponsornyt

Nu er den her meget snart! Den 1. oktober udkommer en helt ny udgave af den ultimative kystørredbog ”Havørred – Refleksioner på kysten” af Jens Bursell og Rasmus Ovesen. Den nye opdaterede version af klassikeren er spækket med masser af friske fotos, nyt layout samt et nyt cover – og dækker alle aspekter af moderne kystfiskeri med flue, bombarda og spinnegrej. I bogen får du både overblik og detaljeret viden om alt fra biologi, lokalisering, beklædning og grej – til den seneste nye viden om teknikker og metoder.

I bogen er der tekstbidrag fra blandt andet Jens Jeppesen og Per Ekstrøm, og fotograferne er – ud over Jens Bursell og Rasmus Ovesen – en række af Skandinaviens allerdygtigste fiskefotografer. I forhold til den sidste udgave er en del kapitler udgået, og der er tilføjet omkring 100 nye sider – her iblandt en hel sektion med nye og spændende kystteknikker, som hæver landingsraten markant – samtidig med, at de er super lette at gå til for enhver, der vil forbedre sit fiskeri efter kystens havørreder. Her finder du blandt andet alt om toptunede 2022 udgaver af Claw Connectors, Release Connecors,Release Hook Links, Release Rigs, L-rigs og Releasefly Connectors. I bogen er der desuden urpremiere på en ny, upubliceret og ultra simpel flueteknik, der vil kunne hæve din landingsrate meget markant – helt uden brug af avancerede takler.

I ”Havørred – Refleksioner på kysten” finder du endvidere et stort afsnit om, hvordan du vil kunne bedrive catch & release fiskeri efter havørred langt mere skånsomt end det pt foregår med mange af de traditionelle teknikker..Glæd dig til det fulde overblik over de seneste strøminger inden for kystfiskeriet efter havørred!

Bogen, som er på 336 sider, koster 379 kroner vejledende og sælges i de fleste større grejbutikker samt signeret på releaserigshop.com fra 29 september.

Som privat kan du forudbestille et signeret eksemplar ved at sende en mail til jensbursell@gmail.com. Prisen er her 379 kroner + porto.