KINETIC FISKECUP 2024: HAVØRRED PÅ PROP OG ORM

– Egentlig skulle fisketuren ha´ været en tur efter havbars, da vejret var perfekt til det, fortæller Morten Lykke Kjær. – Men da vi kun har én bil, må man jo vente, til den er fri. Min kone og datter var ude ved deres heste, som skulle rides. Men det trak ud, og klokken blev mange, men sådan er det jo – ting tager tid. Jeg sagde til dem, at jeg hellere måtte vente med havbarsturen til dagen efter, hvortil min kone sagde, at jeg da bare kunne køre en lille tur til åen så.

– På det tidspunkt var klokken 21.20. Det det gør jeg sku lige, svarede jeg, og kl. 21.30 var jeg i gang ved Ryå. Klokken 21.40 gik proppen med ormen under, og jeg gav modhug, hvorefter fisken var kroget. Efter lidt tid kom havørreden til syne, hvor jeg kunne se, at det var en rigtig flot fisk – og den var helt sikkert ny PR. Først troede jeg, at det var endnu en laks, jeg havde fået på krogen, da den var meget blank. Efter flere udløb, besluttede jeg mig for at lave en lille film, hvorefter jeg fik nettet min fine havørred i andet forsøg, da første forsøg sluttede i endnu et udløb. Havørreden var 71cm og 4,02kg – og skal tilmeldes Kinetic Fiskecup 2024, som du kan læse mere om her.

Læs hvordan man fisker med prop og orm efter havørred i åen i artiklen Med prop og orm i åen her.

Find andre tips til åfiskeri efter havørred i disse artikler:

Med bulewobler i mørket efter åens havørreder

Sådan fisker du mere effektivt efter havørred med flue i åen

Den allerførste havørred i åen

Åhavørred – storfisk i småvande

Spotguide – efter havørred i Vejle Å

Åhavørred – på fiskeeventyr nordenfjords

Efter havørred i Karup Å

Fang flere havørred på spinneren med helikopter-rigget – sådan gør du

Lerkenfeld Å – Himmerlands perle

Med wobler efter åens havørreder

Med Claw-connector i åen

Med baglæns jig i åen

 

Westin Cup 2026

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

Et par fine laks på orm

I weekenden løb årets havørredkonkurrence af stablen i Ribe Vesterå, og den skulle man jo deltage i, fortæller Martin Lange. – Startskuddet lød klokken syv, så jeg smed proppen og ormen i – og klokken 8.04 dansede proppen. Jeg gav modhug, og der var fisk på krogen, hvorefter fighten gik i gang. Fisken leverede flere udløb, og til sidst gav den op. Hvilket pragteksemplar af en hanlaks med en ordentlig krog på hagen. Jeg har aldrig fanget sådan en flot hanlaks før. Efter et par hurtige billeder blev den genudsat igen og svømmede dybt ned i åen. Jeg anslår, at den var 85 cm lang og havde en vægt i omegnen af 7,5 kg. Ud over denne fik jeg tre andre laks på prop og orm, som blev anslået til cirka 80, 60 og 55 cm. Så alt i alt var det en mega go’ weekend for mit vedkommende, selvom det ikke blev til nogen havørreder. Jeg fisker med en Greys stang i 10 fod og et Daiwa hjul i str. 3000 samt 0,18 mm fletline, slutter han.

Har du selv været ude at fiske ved din lokale å hører vi meget gerne om dine bedrifter. Skriv et par linjer og vedhæft et foto til jb@fiskogfri.dk. Du kan også sms´e til 30 70 02 36.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.