jun 21, 2021 | Nyheder
Chris Gregers Halling har endnu en gang landet en storørred. Her får du hans beretning:
– Skal vi mødes på den der plads ved 22:00 tiden?” Sådan lød beskeden fra Per Kældsø Poulsen, da jeg denne søndag formiddag kiggede på telefonen. Et hurtigt kig på de vigtige vejr medier indikerede ikke umiddelbart noget succes ved det projekt, så da jeg senere ringer til Per, er beskeden også klar. – Det skal vi nok ikke forvente os meget af, forklarede jeg ham, og fortsatte: – Gusten og tiltagende vind, forkert vandstand, lavtryk. – Men vi kan jo bare hygge os, svarede Per. Fiskeri handler om andet end fangster, fortsatte han. Og så var den aftale beseglet.
– Der er ikke meget tro på sagen, da jeg parkerer bilen. Det blæser fra en gusten retning og himlen ligner noget, der kan eksplodere hvert øjeblik. Per ankommer med en noget større glæde samt entusiasme, og vi bevæger os ud på første del af strækket. En enkelt smolt forbarmer sig over fluen og sørger dermed for, at dette ikke bliver en komplet 0-tur. Der sker ikke yderligere på dette første stykke. På næste del af strækket sker der nøjagtig det, som jeg havde forventet. Intet… – absolut intet. Jeg er tømt for tro, da vi går de sidste 600 meter ud til turens egentlige mål. Fiskestræk nummer 3.
– Jeg er allerede begyndt at glæde mig til den øl, som Per har lovet. Det må da blive turens absolutte højdepunkt – ud over Pers altid fantastiske selskab selvfølgelig. Men der er ingen øl, da vi i skumringen ankommer til pladsen. Per vil fiske, og vi træder ud i vandet i en tiltagende sidevind. Jeg er 0% forberedt på det, da en fin havørred tager fluen i allerførste kast. Den rusker nogle gange i overfladen og falder hurtigt af igen. En fin fisk bestemt, hvorefter jeg står overrasket og måbende tilbage. Men hugget og det tiltagende mørke trykker på en knap, jeg har et sted i hulemandshjernen. En knap der aktiverer mit indre rovdyr. En knap der aktiverer koncentration og tro. Slut er tankerne om hyggeøl i strandkanten, og pist væk er den manglende tro på, at dette kun skal være en hyggetur. Jeg bevæger mig langsomt ned over strækket i en vind, der i mørket på alle måder dikterer kasteretningen. Jeg vil sikre mig, at fluen afsøger enhver krog i det efterhånden noget urolige vand.
– Da jeg kommer til enden af det korte stræk strammes linen, og jeg kan igennem vinden råbe til Per, at nu har jeg en. En ustyrlig tyk fisk på vel 43 cm landes og slippes atter løs. Jeg har allerede nu, fået langt mere ud af denne tur, end jeg forventede, men en indre stemme fortæller mig, at der er noget i gærde, så jeg bliver stående i enden af strækket og fisker videre. Det var egentlig et lorte kast. Vinden greb linen og førte den et helt andet sted hen end den planlagte retning. Jeg har trukket vadejakke hatten op over ørerne, for nu blæser det virkelig. Det er et helt andet scenarie, end de sidste dages dejlige sommernætter. Det er den slags kast, hvor fluen bare skal hurtigt ind igen, så man kan lave kastet om.
– Jeg har trukket 1/2 gang i linen, da den bliver spændt voldsomt op. En havørred plasker i overfladen i mørket og en uventet fight er i gang. Det lød godt derude bevares, men ikke sådan virkelig massivt. “Hvad har du på?” Hører jeg Pers stemme lige bag mig. – En halvmeters tror jeg, svarer jeg ham, men noget er helt galt her. Fisken vender snuden udad og laver et voldsomt udløb. Jeg spænder stangen maks, men det får ikke vendt fisken, som fortsætter sin flugt ned af kysten. – Jeg tror sgu, at jeg har kroget den i kroppen, fortæller jeg Per. Den ekstremt hurtige kontakt efter fluens nedslag. Den voldsomme styrke i fisken. Jo…… Det er sådan det må være tænker jeg.
– Jeg vil gerne have fisken ind hurtigt, for at løsne krogen fra dens krop, så jeg lægger maksimalt pres på stangen. Sekundet efter står jeg med en tømt linekurv, og en fisk der fortsætter i modsat retning af mig selv. I min overraskelse får jeg fortalt Per, at denne fisk godt nok er stærk. Jeg tror stadigvæk på en uheldig krogning, men en anden tanke sniger sig langsomt ind på mig. – Hvis ikke denne fisk er kroget i nakken, så er den god… sådan rigtig god. Fisken er godt ude på distancen, da fighten ændrer karakter. Jeg vinder linen tilbage på hjulet, og da samlingen mellem skydelinjen og skydehoved rammer topøjet, glider en stor skygge ind over det lyse sand små 10 – 12 meter fra os. Her er lavt, så fisken vælger igen at trække ud over det mørke tangbælte.
– Bortset fra vindens rusken i vandoverfladen er her nu stille. Det var en stor skygge, der i fem sekunder svømmede over den lyse sandbund, og tankerne om en fejlkroget 50 centimeters fisk er nu afløst af en noget mere febrilsk og nervøs tankegang. – Den så voldsom ud, tænker jeg og Pers stilhed indikerer, at han må have tænkt noget lignende. Jeg plejer at kane mine fisk på land, hvis jeg ellers vil beholde dem. Men vi står forkert her, og jeg har ikke lyst til, at slæbe denne fisk igennem de mange tangbuske, der bryder overfladen bag os. Heldigvis hænger der et fangstnet på Pers ryg, og jeg beder ham om at gøre det klar. I to pandelampers skær kommer en ustyrlig bred fisk atter ind over det lyse sand små 10 meter foran os. Den svømmer direkte ind mod os, og Per snupper den i første forsøg. Først her går det op for os, hvad det er for en fisk, vi her har med at gøre. Vi jubler, og da Per atter gå i vandet bliver jeg på land. En lykkefølelse har ramt mig, og tingene skal nu opsummeres mentalt. Jeg gik fra absolut ingen tro på fisk til nu at sidde ved siden af en helt nøjagtig 3,5 kilos sommerskønhed. Jeg får ikke fisket meget den næste time, men inhalerer blot følelsen af glæde og taknemmelighed. Denne fisk og andre fra 2021 gør efterhånden denne sæson uhørt god. Jeg er pisse heldig, siger nogen sommetider til mig, og det er sikkert også rigtig. Men min religion er, at besøge fiskepladser i de absolutte optimale forhold. Forhold der bestemt ikke var på denne plads denne sene aftenstund. Men netop den følelse gør det også ustyrlig dejligt. Jeg har fisket i mange år, men jeg er stadigvæk ikke udlært havørredfisker, og der er til stadighed meget mere at lære.
– Det var med denne følelse af ydmyghed over for verdens fedeste hobby, at jeg en søndag nat sad ved siden af en havørred på 3,5 kg. og tabte mig selv i positive tanker om et rigt og fantastisk liv. Til sidst får Per en havørred på 43 – 45 cm gemt i en karpelignende krop. Disse sommer fisk sprænger enhver konditionstabel og forstår virkelig at æde. Vi går derfra og får endelig delt den øl, som egentlig var hovedformålet med hele turen. Jeg troede ikke på det denne nat, men må erkende, at jeg heldigvis ikke altid har ret. Og for en gangs skyld, var det faktisk rigtig dejligt, at tage voldsomt fejl.
I fish, therefore I am.
jun 18, 2021 | Nyheder
– Min nabo Johan Ullum og jeg er gode venner igennem flere år, fortæller Rene Vinkel. – Udover en god havesnak, øl, sport, film og knallerter, så deler vi heldigvis også kærligheden til havørredfiskeri. Vi elsker tiden sammen ved vandet – helst så øde som muligt og så langt væk fra alting, som vi overhovedet kan komme. Det er her naturen viser sig fra sin smukkeste side – for lige her slapper vi af, bruger energi og lader samtidig batterierne op til, at være de bedst mulige udgaver af os selv. Og det fantastiske er, at vi kan kombinerer det hele med at jagte havørrederne, som vi holder så meget af.
– I går aftes blev aftenen, hvor alt pludselig gav mening med havørredfiskeriet. Altså hvorfor vi kører flere tusinde kilometer i bilen, vader utallige skridt, kaster ud og på langs af kysterne, kravler i træer og på skrænter for netop, at kunne fiske et konkret spot! Som tidligere skrevet laver vi mange ting sammen, og på det der vel indtil videre har været årets varmeste dag, så foreslog Johan, at vi skulle løbe til vandet og tage en aftendukkert og løbe hjem igen for, at afslutte med to af de kolde. Forslaget var jo i princippet godt nok, men hvorfor ikke kører til vandet i stedet og fiske først, tag en aftendukkert og til sidst drikke to af de kolde? Vi gik heldigvis med beslutningen om at køre til vandet og fiske med to af de kolde i køletasken.
– Vi ankom til pladsen ved åben kyst, der var højvande, solen stod højt og det blæste 5 m/s i en sydøsten vind. Herefter gik vi en lille kilometer i skov og krat, inden vi påbegyndte fiskeriet på den åbne kyst. I små to timer fiskede vi, og var faktisk ved at miste modet. En kombination af grøde på krogen i næsten hvert kast og ingen hug eller aktivitet gav os den til tider velkendte og opgivende følelse, hvor alt virker uoverskueligt og svært. Vi blev enige om, at vi ville tage et par kast mere og så vende snuderne tilbage mod bilen. Jeg greb telefonen og tog et billede af min nabo i de smukke omgivelser og fik opdateret min story på Instagram – og sekunder efter billedet blev taget sker det, som vi alle drømmer om. Det som vi alle iler efter, men som kun få får lov at opleve…René! – DER ER BID!! DER ER BID!! Er det ik’ bar bund? – spørger jeg lidt kækt og smilende. NEJ!!! Prøv og se derude råber Johan. Jeg kigger ud over vandet og bliver straks klar over, at der i den grad er bid!
Et monster af en havørred kæmper for enden af linen og springer voldsomt fri af vandet..
– Vi er begge fuldstændig paniske og i chok. Vi ryster og frygten for, at det her går galt er tydelig for os begge. Jeg forsøger alligevel, at gøre alt hvad jeg kan for, at guide og støtte min makker, imens jeg finder nettet frem.
– Fisken viser flere gange med kraftige udløb, at den bestemt ikke vil gi’ sig uden kamp! Johan holder fisken stramt, og han forsøgte at udkæmpe den så hårdt som mulig. Jeg har selv fået de vise ord fra min lærermester: “René hvis du en dag får en kæmpe fisk på krogen, så hold den stramt, MEGET stramt!”. Efter små 10 minutters hård og intens kamp sker forløsningen – jeg netter Johans monster havørred og jublen bryder løs!!
Vi hopper, danser, skriger og krammer.. – et minde for livet Vi aldrig nogensinde vil glemme… Havørredens vægt er 5,05 kilo og den er 76 centimeter lang. Hugget faldt på et originalt Stripperblink i 15 gram – hvid. Det er på aftener som denne, at alting går op i en højere enhed, når venskab, natur og adrenalin mødes.
– Der er også en vis form for ydmyghed forbundet med en fangst som denne. Min kære nabo er lystfisker, og er måske afsted 1 gang i ugen i højsæsonen. Jeg kender flere – inklusive jeg selv – der bruger markant mere tid på kysten end ham. Jeg må bare sande at lige meget hvor erfaren du er, og hvor dyrt dit udstyr er, så vil den faktor der hedder “held” samt at være på det rette sted, på det rette tidspunkt, altid være gældende. Nogle venter et helt liv på at fange en fisk som denne, andre fanger den på deres 2. år som lystfisker. Men når alt kommer til alt, så er der kun én ting, der er sikkert: Snøren skal i vandet, for at drømmen kan gå i opfyldelse…Knæk og bræk!
Johan Ullum med sin flotte havørred, der tog et hvidt stripperblink på 15 gram.
jun 9, 2021 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Miljø og debat
DSFs formand Torben Kaas lægger en ny linje, hvor blandt andet arbejdet for at øge lystfiskerturismen nedtones.
I del 2 af vores artikelserie om, hvordan vi kan få flere havørred på kysterne, har vi taget en snak med DSF´s formand Torben Kaas om forbundets holdninger til fx lystfiskerturisme, nyfiskere, kystudsætninger, sterile ørreder som aflastning for fiskepres på vildfisk – og meget andet. Man må sige, at der på flere fronter er nye toner fra DSF.
AF JENS BURSELL
Når snakken går derude på kysterne, er der mange – også virkelig erfarne fiskere – som synes, at der bliver længere og længere mellem fiskene – måske især på Sjælland. Men spørgsmålet er så: Hvad kan vi gøre ved det – udover selvfølgelig den helt indlysende førsteprioritet – nemlig fortsat at kæmpe for et bedre naturgrundlag gennem fx habitatsforbedringer og nedsat forurening.
Vi har stillet DSFs formand Torben Kaas en række spørgsmål:
Vil vi kunne opretholde et bæredygtigt kystfiskeri?
FISK & FRI: – Dansk lyst – og kystfiskeri har i 2020-2021 haft en gigantisk boom med masser af nye lystfiskere. Tror du, at man på trods af dette – parallelt med en øget markedsføring af dansk lystfiskeri over for turister, vil kunne opretholde et bæredygtigt kystfiskeri i de kommende år – fx 2022-24 uden at ændre den nuværende fiskeripolitiske kurs?
DSF – Torben Kaas: – Du stiller et vanskeligt spørgsmål, fordi vi ikke har tal, der kan underbygge, hvordan lystfiskeriet derude egentlig er. Ja, vi har mange rapporter om, at fiskeriet efter især kystørreder er svært, men vi har ikke nogen tal. Vi er i Danmarks Sportsfiskerforbund præcis lige så interesserede som dig og alle andre lystfiskere i, at fiskeriet er godt, og at der er noget at fange. Samtidig vil vi gerne støtte en udvikling, hvor naturen får det godt, og bestandene bliver selvbærende. Derfor er vores første greb ikke at ty til put and take i naturen, når der er så mange åbenlyse årsager til, at der kan være langt mellem fiskene.
Kan ørredbestandene bære øget vækst i lystfiskeriet?
FISK & FRI: Anderkender du, at gode intentioner om fx øgede habitatsforbedringer, som ifølge sagens natur tager en årrække at skabe, ikke nødvendigvis er nogen garanti for, at der kan udøves et bæredygtigt lystfiskeri på kysten her og nu? Eller sagt på en anden måde: Anderkender du tesen om, at det er bedst for bestandene, ”hvis man venter med at sælge varerne, til de er på hylderne”?
DSF – Torben Kaas: Det er altid en god idé at vente med at sælge varen, til man har den på hylden. Men jeg kan ikke lave om på, at der kommer mange nye lystfiskere til i de her år. For mig at se er de mange nye lystfiskere et grundvilkår, jeg ikke har indflydelse på.
Det her handler om meget mere end habitatforbedringer. Det handler om sæler i Limfjorden, som normalt forsyner de fleste kyster herhjemme med ørreder, det handler om skarvprædation i vandløbene og i mundingerne, og det handler om dårlige miljøforhold i fjordene for bare at nævne de mest oplagte ting. Får vi ikke styr på de faktorer, får vi aldrig et ordentligt fiskeri. Sæler og især skarv er et kæmpe problem, fordi vi har rodet så meget med naturen, at deres bestande er blevet alt for store og dermed ødelæggende for de fødekæder, de er i toppen af. Når vi samtidig har fjorde med iltsvind og ødelagt bund, så virker kystudsætninger bare ikke som det mest indlysende svar på problemet.
FISK & FRI: Vi er er helt enige i at der er rigeligt med fundamentale problemstiller med alt fra habitatsforbedringer over forurening til heftig prædation fra skarv og sæler – samt at man selvfølgelig fortsat skal arbejde maksimalt for at løse disse udfordringer. Men – det er også vigtigt, at man forholder sig realiteterne – nemlig at disse problemer tager tid at løse, samt at man ikke kan tage for givet, at de rent faktisk overhovedet vil blive løst, hvis ikke man opnår politisk medvind. Eller sagt på en anden måde: Man bør forholde sig til, at gode intentioner på den lange bane måske ikke nok til at sikre et godt og bæredygtigt fiskeri her og nu, hvis fiskepresset på den korte bane bliver så højt, at det faktisk går hen og påvirker bestandene og dermed også kvaliteten af fiskeriet negativt.
DSFs direktør Lars Rasmussen siger ovenfor, at DSF samarbejder med turistprojektet Lystfisker Danmark/Fishing in Denmark om at få flere nye lystfiskere, mens DSFs formand Torben Kaas nu lægger en ny linje, hvor blandt andet arbejdet for at øge lystfiskerturisme nedtones. Måske det er på tide, at DSF bestyrelse sætter sig sammen og tager en kvalificeret diskussion om, hvorvidt de danske vande, som situationen er lige nu – rent faktisk kan tåle et meget højre fiskepres, før der reelt set er kommet flere fisk – samt om man skal indstille arbejdet for at rekruttere nye lystfiskere, indtil det sker i praksis? Eller sagt på en anden måde – bør DSF brug manpoower, penge og PR-ressourser på at støtte projekter, der proaktivt og målrettet bidrager til et øget fiskepres, med hvad det i den nuværende situation for fiskebestandene, kan have af potentielt negative effekter – når man istedet kunne bruge mere tid og flere penge på at genrejse vores fiskebestande her og nu? Screendump fra kampagnen “Nyfiskeri” lanceret af Lystfisker Danmark.
Gavner det fiskebestandene med flere lystfiskere?
FISK & FRI: DSFs kurs har gennem mange år været fokus på vildfisk og habitatsforbedringer kombineret med en målrettet markedsføring af dansk lystfiskeri, for at få endnu flere til at fiske. Men er det den rette kurs – og er det bæredygtigt? Kan det tænkes, at man ved ensidigt at fokusere alle ressourcer på drømmen om rene bestande af selvreproducerede vildfisk – uden samtidig at være realistisk og anderkende betydningen af det stigende fiskepres – rent faktisk gør de naturlige bestande af ørred en bjørnetjeneste, fordi man derved kommer til at øge presset på vildfiskebestandene, så de får sværere ved at blive selvreproducerende?
DSF/Torben Kaas: – Din præmis er forkert. Vores kurs er ganske rigtigt vildfisk og habitatforbedringer, men vi markedsfører ikke dansk lystfiskeri og vi gør ikke noget for at skabe flere lystfiskere. Men vi vil gerne organisere de lystfiskere, der er derude, så vi sammen kan stå stærkere. Ja, der er eksempler, hvor Fishing Zealand, som vi støtter, har markedsført dansk lystfiskeri, men det er næsten indstillet. Og ja, vi har støttet nogle grejpuljer for at opretholde den gode relation til det daværende Fiskeri- og Miljøministerium. Men vores målsætning er ikke at skabe flere lystfiskere eller at hente flere til Danmark.
FISK & FRI: Det forekommer besynderligt, at du siger ”Din præmis er forkert” og ”vi gør ikke noget for at skabe flere lystfiskere” når snakken går på fiskepres og bæredygtighed. For mig at se har netop denne kurs med at skabe flere nye lystfiskere i Danmark været en meget markant og synlig del af DSF profil siden tidligere formand for DSF – Verner Hansen – proklamerede, at han ville have over 100.000 lystfiskere ind i forbundet – en strategi der i øvrigt snarere virkede modsat.
Det er muligt, at DSF har ændret kurs siden formandsskiftet i 2020, men umiddelbart virker det som om, at DSFs ledelse stadig bakker op om hypotesen med ”at flere nye lystfiskere vil være godt for de danske fiskebestande og dermed dansk lystfiskeri. Et godt eksempel fra 2021 under dit formandskab er dette DSF-citat i forbindelse med kampagnen ”Nyfisker”. Her skriver direktør for DSF Lars Rasmussen følgende: ” Vi er glade for samarbejdet med Lystfisker Danmark om denne nytænkende kampagne, som skal få flere ud at fiske. Fokus er på børnefamilier og kvinder, hvor vi naturligvis ser et stort potentiale for udbredelsen af lystfiskeri. Vores målsætning for samarbejdet er, at vores lystfiskerforeninger rundt om i landet kommer i tættere kontakt med de mange nye lystfiskere. “
Du siger ”vi gør ikke noget for at skabe flere lystfiskere”, når snakken får på bæredygtighed, men hvis DSF anno 2021, som man kan se sort på hvidt ovenfor ”samarbejder” med nogen om at få flere ud at fiske, så gør DSF vel også noget bevidst og målrettet for at skabe flere lystfiskere?
Torben Kaas: Der har været nogle eksempler på, at vi tidligere har bevæget os i retning af at vi gerne vil skabe flere lystfiskere og også trække lystfiskere til Danmark. Det har vi bl.a. gjort i forbindelse med vores samarbejde med fishingindenmark.info, FiskeXpressen mv. Jeg kan sige så meget, at det er nu tonet ned. Ikke som en bevidst bestyrelsesbeslutning, men som en naturlig udvikling af sagens gang. Ja – der kan godt være lejligheder, hvor vi siger, at her vil vi af forskellige grunde godt gå med til at gå ud og markedsføre lystfiskeriet – fx FiskeXpressen – men det har i høj grad været for at bevare en god relation til Fødevare – og Miljøministeriet. Som sagt vil vi meget gerne hæve organisationsgraden blandt lystfiskere – og vi vil især gerne have nye børn og kvinder ud at fiske. Der er klart mere trængsel i mange fiskeområder, så det er vigtigt, at vi får nye kræfter ind i DSF, så vi I fremtiden har nogen til at stå for dette og sørge for,k at vores vande har det godt. Så i den forstand, så er der noget om det. I kraft af at der nu er kommet så mange nye lystfiskere, så er det ikke et relevant fokusområde at søge at fortsætte denne udvikling. Diskursen derude er jo, at der er for mange lystfiskere, så det fjerner jo fuldstændig DSF motivation for at begynde at invitere flere nye in i lystfiskeriet. Jeg kan dog godt forstå at Lars kommer med ovennævnte citat – dels fordi det har været et ønske tidligere, men også fordi, at bare for to år siden var det en helt anden situation. Den udtalelse bunder nok i at forbundet traditionelt har haft en anden holdning.
FISK & FRI: Så kan du godt se, at der kan være en relevans i at forholde sig til, det problematiske i hvis man bliver for mange lystfiskere, før der reelt set er kommet flere fisk?
Torben Kaas: Ja, det kan jeg sådan set godt. Der er jo rigtig mange meldinger om, at der er fyldt rigtig godt op derude – både på kysten og i vandløbene. Det kan man jo ikke negligere. Man skal jo nok sige, at der er en eller anden kapacitet, som vi er ved at have opbrugt, som det ser ud lige nu, med de muligheder, der er herhjemme. Men det kan jo ændre sig, for det kan være, at der pludselig er noget andet fsikeri, der begynder at fylde – men som det er nu – så er der helt klart nogle fiskeområder, hvor der bare ikke er plads til flere lystfiskere.
FISK & FRI: Når det er sagt, så er årsagen til spørgsmålet ikke, at der som sådan er noget som helst galt med nye lystfiskere – eller flere familier og kvinder i dansk lystfiskeri. Tvært i mod – alle skal naturligvis være velkomne i dansk lystfiskeri, som ikke skal være en ”lukket klub”. Pointen er udelukkende, at man i tide forholder sig til de problemstillinger, der knytter sig til øget fiskepres uden et tilsvarende og parallelt løft i fiskebestandene, så flere lystfiskere ikke ender med at betyde mindre fiskebestande og dårligere fiskeri.
Vil der være ”ørred nok” til at tilfredsstille ”efterspørgslen” – selv hvis naturgrundlaget er OK?
FISK & FRI: Hvis man kigger på det stigende antal lystfiskere og den parallelt øgede markedsføring af dansk lystfiskeri – tror du og DSF på, at man nogensinde – uden udsætninger – på sigt vil kunne opnå et bæredygtigt kystfiskeri – selv hvis det næsten utopiske sker, at alle de vandløb der – realistisk – kan gøres fuldt naturligt selvreproducerende – bliver ført tilbage til naturlige tilstande?
DSF/Torben Kaas: Der er en meget ensidig fokusering på kystørreder og laks i åerne, og det giver et pres på de to arter. Men så længe der kommer tilstrækkeligt mange fisk op i åerne til at sikre den næste generation, så er fiskeriet bæredygtigt. Det er ikke det samme som, at alle fanger lige så mange ørreder på kysten, som de godt kunne tænke sig. Havørredfiskeri på kysten har altid været svært, og det skal nogle af vores nyfiskere lige lære. Men jeg har stadig til gode at høre sagkundskaben sige, at problemerne med ørreder og laks er fangst i havet snarere end kvaliteten af habitaterne. For mig at se, er det stadig ikke fiskepresset i havet, som er bestemmende for bestandenes udvikling.
FISK & FRI: Der er som nævnt oven for ingen tvivl om, at den helt grundlæggende årsag til alt for få fisk langs kysterne er habitatsforringelser gennem århundreder – samt diverse afledte negative effekter af fx forurening. Men at det er disse faktorer, der historisk set er den helt store synder, ændrer vel ikke på, at et for højt fiskepres her og nu kan have en negativ effekt på bestandene, som man bør tage højde for, indtil man har fået forbedret naturgrundlaget tilstrækkeligt til at det kan klare det øgede fiskepres?
Torben Kaas: – Så længe der går de ørreder op i åerne, som åerne kan bære, så har man i hvert fald ikke trådt over den grænse. Men jeg vil godt gå med så langt som til at sige, at hvis lystfiskerpresset bliver så stort, at vi får færre fisk op i åerne, end der er plads til, så er man nødt til at gøre noget. Jeg synes sagtens, at man kan snakke om reguleringer af lystfiskeriet, uden at det nødvendigvis behøver at være særlig dramatisk – fx baglimits osv, som man allerede har implementeret flere steder. For langt de fleste lystfiskere, så vil disse baglimits i øvrigt være fuldstændig uproblematiske, da de færreste slet ikke fanger nok til at opfylde dem… Så ja – vi er selvfølgelig nødt til at holde øje med det. Som du siger, så er de grundlæggende årsager til få fisk habitatsforringelser, forurening og afledte negative effekter – og dit billede af, at et for hårdt fiskepres kan være dråben, der får bægeret til at flyde over, så vores aktiviteter i værste fald kan være med til at give bestande det sidste skub ud over kanten – er egentligt meget godt.
Alle nyfiskere skal naturligvis være velkomne i dansk lystfiskeri, men der er brug for en diskussion om, hvorvidt det giver mening målrettet og proaktivt at bruge ressourcer på at rekruttere nye lystfiskere, når det flere fiskebestanden måske i virkeligheden mest har brug for lige nu er det modsatte? Eller sagt på en anden måde – der er vigtiger ting at bruge energi på end at at blive flere lystfiskere.
Historikken omkring tidligere kystudsætninger
FISK & FRI: I firserne og halvfemserne er der meget, som tyder på, at kystfiskeriet var lysår bedre på fx Sjælland – både med flere og langt større fisk. Mener du, at der har været en god grund til, at man stoppede kystudsætningerne – og hvad var/er den?
DSF/Torben Kaas: Du siger, at meget tyder på, at fiskeriet på kysten var bedre dengang. Jeg kender ikke til tal, som kan bakke det op. Til gengæld kender jeg fiskere, som mener at fiskeriet er bedre nu end dengang. Men fiskene har ændret adfærd og har flyttet sig – måske fordi det nu er vilde fisk, som har en anden adfærd, end kystudsatte fisk har. Min pointe er blot, at vi skal have lidt mere end mavefornemmelser, før jeg køber konklusioner om, hvordan en udvikling har været.
FISK & FRI: Det er klart, at der ikke er tal, der bakker det op, når man ikke moniterede lystfiskernes fangster dengang. Du antyder, at grunden til at mange melder om dårlige fangster på kysterne i virkeligheden blot skyldes, at vildfisk bare har en anden adfærd end udsætte fisk – eller sagt på en andem måde – at lystfiskerne ikke fisker dem de rette steder eller på den rette måde: Er der noget forskning, der viser, at de tidligere kystudsatte fisk, som angiveligt skulle have en anden adfærd, opholdt sig andre steder eller fouragerede anderledes end de ”vildfisk”, som vi har ved Sjællands kyster nu? Eller taler du blot ud fra din mavefornemmelse?
Torben Kaas: Ja – det var jo så en venlig hilsen tilbage. Ja – det er baseret på mavefornemmelse, og nej – jeg kender ikke til forskning, der siger dette. Jeg vil godt gå med til at, jeg synes heller ikke at kystfiskeriet er så godt, som vi har oplevet det. Men – vi har ikke tal på det, og om det skyldes fiskepres – det ved jeg ikke. Det kunne fx også skyldes manglende byttedyr langs kysten. Så der er altså bare nogle ting, der gør, at fiskeriet på kysten generelt – og det gælder ikke kun havørred – ikke er så godt, som det har været. Men jeg har ikke forskning eller undersøgelser, der bakker det op.
FISK & FRI: Meget tyder på at kystfiskeret allerede var markant dårligere end under kystudsætningerne inden Coronaen startede, hvilket jo viser, at det i hvert fald ikke er fiskepres fra Coronafiskere, der gør at fiskeret efter kystudsætningerne var ringere end under dem. At så et øget fiskepres de sidste to år, måske kan være ”dråben” der for bægeret med en potentiel negativt effekt af øget fiskepres til at flyde over – det er så en helt anden sag.
Torben Kaas: Hvis de allerede var væk inden kystfiskeriet Corona-boomede, så er det sandsynligvis fordi der ikke er plads til flere kystørred derude – med mindre at skarvene jo bare tager dem. Og de tager jo en mange. Men hvis årsagen til, at der ikke er flere fisk, er at der ikke er fødegrundlag til det, hvad kan en kystudsætning så gøre andet end at skabe yderligere fødekonkurrence??
FISK & FRI: Med dine udtalelser i svaret ovenfor kan det let opfattes som om, at du vil sende et signal om at kystfiskeriet på Sjælland faktisk er bedre nu, end det var under kystudsætningerne – og at der derfor ikke er noget at bekymre sig om. Skal dit svar opfattes på denne måde?
Torben Kaas: Nej – det skal det ikke, for reelt så ved jeg det jo ikke. Der er helt sikkert noget at bekymre sig om. Det må man ikke være i tvivl om. Men – jeg tror vitterlig ikke, at det er lystfiskerpresset vi skal bekymre os mest om. Inden man overvejer kystudsætninger, bør man undersøge, hvorvidt der overhovedet er fødegrundlag for flere fisk på kysterne. Jeg føler mig ikke overbevist om, at der vil være føde nok, hvis man sætter fisk ud, som vil leve hele deres liv på kysten. Man kunne måske sætte nogle kystudsatte fisk ud og så se på deres tilvækst?
Fisk & Fri: Ja – det lyder som en potentiel problemstilling, der bør undersøges.
Har kystudsætninger haft en skadelig effekt?
FISK & FRI: Findes der reelt set peer reviewed forskning, som dokumenterer, at kystudsætninger skulle have en skadelig effekt på processen mod større selvreproducerende bestande af vildfisk? Hvis ja – fortæl os gerne om hvilken?
DSF/Torben Kaas: Jeg kender ikke til forskningen på det område. Kystudsætningerne stoppede i sin tid, fordi Miljøministeriet ikke ville acceptere risikoen for genetisk forurening, når de kystudsatte fisk fandt et tilfældigt vandløb at gå op i. For mig lyder det som en rimelig bekymring. Jeg er heller ikke interesseret i, at vi for at kunne fiske put and take på kysten ødelægger de genpuljer, der knytter sig til de enkelte vandløb.
FISK & FRI: Hvis man forestiller sig det scenarie, at der rent faktisk ikke er nogen reel dokumentation for skadelige effekter af kystudsætninger – vil det ændre på DSF syn på muligheden for at øge disse?
DSF/Torben Kaas: Manglende dokumentation for skadelige virkninger er ikke nok. Kan vi derimod få dokumentation for, at kystudsætninger ikke påvirker kystmiljøet og vandløbene negativt, så er det selvfølgelig interessant. Men vi skal have sagkundskaben med os, så fra forskningsmiljøerne skal vi have den nødvendige opbakning til, at man kan ty til kystudsætninger.
Kystudsætningerne blev i sin tid stoppet med den begrundelse, at det kunne give genetisk forurening. Man kan så spørge sig selv, hvor stort dette problem reelt set vil være på Fyn og Sjælland, hvor langt hovedparten af alle “vildfisk” reelt set ikke er genetisk oprindelige vildfisk, men i praksis nedstammer fra jyske danmbrugsfisk – primært udsat fra slutningen af 1800 tallet og op til vore tider.
Hvad mener DSF om potentielle kystudsætninger i fremtiden?
FISK & FRI: Kunne man forestille sig et scenarie, hvor kystudsætninger faktisk kunne tænkes have en positiv effekt på vildfiskebestandene, fordi fiskepresset på disse relativt set mindskes?
DSF/Torben Kaas: Som jeg nævnte tidligere, så har jeg ikke hørt forskningsmiljøerne nævne fiskepres i havet som en årsag til, at der ikke kommer tilstrækkeligt med gydefisk op i åerne. Tværtimod er meldingen hver gang, at så snart de fysiske forhold er på plads, så kommer fiskene også. Mit bud er derfor, at det ikke vil gøre den store forskel for åernes reproduktion, om man letter presset på de vilde fisk ved at flytte noget af fiskeriet over på put and take-fiskeri efter kystudsatte fisk.
FISK & FRI: Hvis der ikke er nogen videnskabelig dokumentation for, at kystudsætninger skulle være skadelige for processen mod selvreproducerende bestande af vildfisk – og der måske ligefrem kan argumenteres for at de indirekte kan være gavnlige for vildfiskebestanden. Vil vi så se et DSF der fremoverarbejder i denne retning?
DSF/Torben Kaas: Jeg vil godt angribe den præmis, der går på, at kystudsætninger skal handle om at skåne vildfiskene. Skal vi hjælpe vildfiskene, så handler det om habitatforbedringer, miljøforbedringer og regulering af skarv og sæler. Jeg køber ikke idéen om kystudsætninger som en støtte for vildfiskene.
Så kan vi have et ønske om et bedre fiskeri, der er baseret på nogle udsatte fisk. Har vi faglig opbakning til, at det kan finde sted uden at skade vildfisk og biotoper i øvrigt, så er det rimeligt, at der kommer et spillerum for den mulighed også.
FISK & FRI: Hvis man tidligere kunne finansiere kystudsætninger, så er der vel en mulighed for at gøre det igen. Har du nogle bud på dette?
DSF/Torben Kaas: Ikke umiddelbart. Det ligger implicit i dit spørgsmål, at fisketegnsmidlerne kan gå til det formål, og det er en diskussion, man kan tage. Så længe, der stadig udestår et kæmpearbejde med habitatforbedringer og delvist med ophjælpning af vildfiskebestande, er det for mig at se mere oplagt at fokusere fisketegnsmidlerne på de opgaver. Her og nu er det vel oplagt at lade dem, der gerne vil fange de kystudsatte fisk, stå for finansieringen. Vi mangler lidt at se kystfiskerne ude i lystfiskerforeningerne, fordi kystfiskerne ikke mener, foreningerne kan tilbyde dem noget, de ikke kan få gratis alligevel. Men her kan de jo konkret gå ind i foreningerne og dér arbejde for kystudsætninger og finansiering af dem.
Kan udsætninger af sterile fisk for at tage fiskepresset på vildfisk være en løsning?
FISK & FRI: I Amerika har man jfr. vores artikel ”Hvordan får vi flere fisk på kysterne del 1” i mange år udsat sterile ørreder for at skåne vildfiskebestandene ved at tage en meget stor del af fiskepresset fra lystfiskerne. Såfremt dette også kan gøres i Danmark – uden at gå på kompromis med visionerne om arbejdet for selvreproducerende bestande og et forbedret naturgrundlag – er det en udvikling DSF vil bakke om om?
DSF/Torben Kaas: Til alle de spørgsmål bliver mit svar hver gang, at har vi rygdækning fra forskningsinstitutionerne, så er vi parate til at tage diskussionerne. Vi har ikke forholdt os til, om udsætning af sterile fisk er en god idé, men kommer der forskning, som siger, at de ikke skader de vilde bestande og biotoperne i øvrigt, så er vi parate til at tage gamle holdninger op og finde ud af, hvad vi nu mener om det.
FISK & FRI: Hvad tænker DSF om et princip, hvor man mærker sterile udsætningsfisk – eksempelvis ved fedtfinneklipning eller microtatovering på fx bugen, så man kan kende selvreproducere vildfisk fra udsætningsfisk? Hvis man gjorde dette – og så totalfredede alle vildfisk samt gav frit lejde til hjemtagning af alle mærkede udsætningsfisk, så vil det vel blot give en markant større beskyttelse af de selvreproducerende vildfisk, end det man ser nu?
DSF/Torben Kaas: Som sagt tror jeg ikke, fisketrykket i saltvand er afgørende for, om vi får tilstrækkeligt med gydefisk op til at videreføre de vilde bestande. For mig personligt bliver det lidt for mærkeligt, hvis vi indstiller fiskeriet efter de vilde fisk for i stedet at dyrke et parallelt put and take-fiskeri efter nogle modererede fisk, vi sætter ud i naturen.
Skulle der så komme dokumentation for, at lystfiskeres fisketryk i saltvand skader de vilde bestande, så bliver vi nødt til at ændre på noget, og så skal alle forslag på bordet.
FISK & FRI: Alt tyder på at der i §7 udvalget er meget kreative grænser for tolkningen af Fiskerilovens §61, hvori det defineres hvad Fisketegnsmidlerne må bruges til. Hvis man antager det synspunkt, at udsætninger af sterile fisk kan aflaste vildfiskene, så kan der vel også nemt argumenteres for at udsætninger af fx sterile fisk faktisk kan betragtes som en målrettet indsats for at ophjælpe de selvreproducerende vildfiskebestande? Og med den argumentation burde der vel være hjemmel til at bruge en større procentdel af Fisketegnsmidlerne til netop dette formål fremover?
DSF/Torben Kaas: Hvis der kommer dokumentation for, at udsætning af sterile fisk er et egnet middel til at ophjælpe vildfiskebestande, så er det en diskussion, udvalget bør tage, og som jeg også gerne selv vil rejse.
FISK & FRI: Fiskepresset på havørreder er større i dag end tidligere. Men tidligere var der andre fisk på kysten, som tog meget af presset. De er der ikke i dag, så hvor vi før fiskede torsk, fladfisk havørred og makreller på kysten, så fisker vi i dag primært havørred. Dette er måske også en del af forklaringen på det store fisketryk på den ene art – havørreden. Hvordan kan vi gøre kysterne sunde og mangfoldige igen for på den måde dels at sikre alle arter og dels nedsætte fisketrykket på havørrederne?
DSF/Torben Kaas: Jeg tror bestemt, at en del af frustrationerne fra kystfiskernes side skyldes, at næsten alle i dag fisker efter havørred, som altid har været en svær fisk. Da jeg var dreng, fangede vi netop også torsk og fladfisk. En sjælden havørred var en (meget!) kærkommen ekstragevinst. For torsk, ålekvabber, fladfisk og alle de andre arter, vi i dag savner på kysten, er forklaringen sandsynligvis den samme som for havørrederne. Vi har fjernet stenrevene, miljøforholdene i fjordene er for ringe, og så er der lokalt alt for stor prædation fra især skarver men også sæler nogle steder. Desuden er en del af de fraværende arter overfiskede af erhvervsfiskeriet, og deres leveområder længere til havs er ødelagte af skrabende redskaber, som har endevendt havbunden igen og igen. Vi har en kæmpe udfordring med vores havmiljø, så derfor ligger det også i vores arbejdsplaner i Danmarks Sportsfiskerforbund, at vi sidst på året i år tager fat på netop havet og kysterne. Det er vi ved at forberede, og de første skridt tager vi i forbindelse med den igangværende høring af regeringens havplan, som vi skal have til at være meget mere konkret, når det kommer til beskyttelse af de sårbare havområder.
