– Vi skriver Sankt Hans aften, fortæller Lasse Nardo Søbjerg Pedersen. Det var egentlig meningen, at jeg skulle have holdt den sammen med damens familie udenbys med overnatning, men inden jeg skulle køre, blev der meldt afbud pga. sygdom, så det gav mig jo pludselig endnu en mulighed for en omgang nattefiskeri!
– Forholdende blev tjekket og planen lagt. Strømmen skulle løbe ved midnat og et par timer frem på pladsen, men som altid ankom jeg før tid, for at “læse vandet” og tjekke efter om der var fisk derude, eller hvilke pletter de stod på. Overfladen lå som et spejl, strømmen var ikke eksisterende endnu, og fuldmånen ville toppe inden for et døgn. Jeg ved, at det er på disse dage, at man kan være heldig at ramme de gode fisk.
– Jeg besluttede mig så for lige at gå ned og tage 10 kast, inden jeg ville sætte mig op for at lytte igen, da det altså ikke er få gange, at jeg har fået gode fisk på denne måde. Og mere skulle der ikke til, før der kom et tungt sug i min 19 grams Sandeel fisket på en 8 fods Salmonoid stang. Havørreden lavede et rul i overfladen, og begyndte derefter bare at gå dybt og tungt uden den helt store ballade endnu. Jeg holdt fisken hårdt, da der var mange fioliner, som den meget gerne ville ned i. Og – så stod der nogle pæle ikke langt nede af stranden, som den absolut ikke skulle ind i.
– Efter lidt tid fik jeg pumpet fisken et godt stykke ind foran mig, hvor jeg lige kunne skimte den. “Jo det er en god fisk”, sagde jeg til mig selv, og da den kom helt ind første gang, tog den et sejt og hårdt udløb udad samt begyndte at trække ned ad kysten mod de førnævnte pæle. Bremsen blev strammet endnu mere, og jeg begyndte sågar også at holde fingeren på spolen, så den ikke fik lov at gå ned og sætte sig fast. I tilfælde som dette må man bare være kold og sige “det enten eller”, for går den ned om nogle pæle, vil du miste fisken alligevel. Efter hårdt pres fik jeg ændret kursen på fisken, og nu stod den lige ude foran mig.
– Igen lagde jeg pres på, og min 8fods stang stod som en flitsbue. Efterhånden kom fisken ind til næsten at kunne kanes op på land, mens min makker løb hen mod den med nettet. Nu vendte fisken igen 180 grader for at lave et sejt træk udad. Havørreden var bomstærk, og den gav sig ikke uden kamp. I kampens sidste fase lagde jeg ekstra pres på den igen, hvor det så til sidst lykkedes min makker at få nettet under den. Og hold nu KÆFT en fisk.
– Fuuuuck hvor er den bred, udbryder jeg. Jeg var hele tiden klar over, at det var en god fisk. Men, at den var så fed og kompakt, havde jeg ikke regnet med. Efter vi havde målt fisken til “kun” 65cm og en kampvægt på hele 4 kilo, var jeg godt nok glad! Fisk i den størrelse med denne vægt er så uhørt sjældne efterhånden. Fisken var i øvrigt fuldstændig tom i maven, hvor der ikke var så meget som en tangloppe eller nogle ældre madrester. Det indikerer, havørrederne er gået på træk mod åerne nu. De næste par måneder kan blive rigtig spændende! Knæk og bræk derude i sommeren, slutter “Nardo”.
