maj 5, 2022 | Nyheder
– Jeg har været rigtigt meget ude den sidste tid, og har koncentreret mit fiskeri i et bestemt område på Sydsjælland med forholdsvis lavt vand, hvor temperaturen i vandet er rimeligt høj, siger Martin Bosen. -Dette har gjort, at der er rigtigt mange hornfisk samlet på spottet men også mange havørreder. Jeg har lagt mit fiskeri meget omkring vandskiftene, hvor jeg næsten har kunnet “sætte uret” efter, hvornår havørrederne huggede, og denne tur var ingen undtagelse. Jeg kunne se at en flok hornfisk gik efter mit blink, men imellem dem kom denne “sølv torpedo” buldrende og knaldede hårdt til mit blink. Jeg havde en fantastisk sjov fight med denne skønhed, som var i god kondition og gudesmuk. Jeg var gået langt ud pga meget lavt vand, så målt blev den ikke hvilket i bund og grund også er ligegyldigt: Fisken havde reddet min dag og efter et hurtigt billede blev den sat fri, så den kunne vokse sig større.
– Havørreden huggede på en Shootingstar fra sixtylures i grøn/sølv. Vandskiftet gav yderligere 3 havørreder inden for en lille halv time. Har man tålmodigheden til at afkroge en masse hornfisk imellem havørrederne, er der masser af fine ørreder at fange pt. Denne taktik har den senneste uges tid kastet ca 35-40 havørreder af sig imellem rigtigt mange hornfisk. Flere af dagene har jeg taget to ture om dagen omkring vandskiftene, slutter han.
Som beskrevet ovenfor er det vigtigt at have styr på vejr, vind og ikke mindst vand. Se hvordan tjekker alle disse ting inden turen i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.
maj 2, 2022 | Nyheder
– Vi fik ikke fisket den første dag på Bornholm, fortæller Henrik Larsen. – Og da vi tog tideligt afsted næste morgen var ellers ikke med de store forhåbninger, da alle meldinger var, at det var rigtig svært at fange noget.
– Det første fiskepot var Levka, hvor vi hurtigt fik en slank falder, som blev sat hurtigt ud igen. Samtidig så vi en stå på et af revene og tage tre målsfisk på bombarda og flue, så optimismen steg hurtigt. Herefter var det ellers hjem til frokost for at vende tilbage til aftenfiskeriet på Levka igen.
– Vi fiskede til lukketid og mærkede ikke noget, indtil vi lige skulle have et par kast på et sandstykke før hjemturen. Mine to fiskemakkere var på vej op af vandet, da drømmefisken huggede halvejs inde. Jeg kunne godt mærke, at den slog noget med hovedet og tænkte fin fisk. Da den tog det første udløb ca 50-60 meter uden stop, begyndte jeg at kigge på spolen for at se, hvor meget line der var tilbage og pulsen ramte de 200. Benene begyndte sit gumminummer, og jeg var slet ikke i tvivl om, at det her var en rigtig god fisk.
– Efter flere hidsige udløb kom den tæt på mig, og det første jeg så, var dens hale fri af vandet, og så blev jeg igen overrasket over størrelsen på fisken. Men da jeg havde valgt at lægge max pres på den under hele fighten, så begyndte den hurtigt at blive træt, og fiskemakker Bjarne kunne lande den i første forsøg. Glæden ville ingen ende tage, da den lå i nettet. Fisken vejede 5,250 kilo og var 76 cm lang. Den store havørred var klart en ny PR for mig på kysten. Pludselig var fiskeugen på Bornholm blevet til et rigtig skønt eventyr.
Havørreden huggede på enm 27 grams Sandeel med mørk ryg og sølv på siden.
apr 29, 2022 | Nyheder
Wilfred van Nunen har netop brugt en uge på Møn i jagten på havørred, og det gik slet ikke så ringe:
– På grund af nordøstlige vinde var det svært at fiske på nogle af mine favoritspots på nordsiden, men på førstedagen var vandet stadig klart nok til at give det et forsøg. Der var høj bølgegang, da jeg pludselig fik et tungt hug fra en flot havørred, som leverede en gevaldig fight på spinnegrejet. Efter et par solide udløb sprang fisken et par gange fri af vandet og rullede faretruende rundt i overfladen. Efter 10 minutters benhård fight kunne jeg lande den flotte fisk, du ser på fotoet. Havørreden huggede på en 27 grams Line Thru Sandeel fisket med Release Connector og en str 12 krog. Utroligt, at så lille en krog kan holde så stor en fisk, men det er altså bare et system, der virker.
– Resten af ugen gjorde vinden det desværre svært på mine yndlingspladser, så jeg måtte i stedet fiske sydkysten, hvor jeg også fik nogle fine fisk. Ved Hvide Klint så jeg en del tobiser, og her fik jeg turens næststørste fisk. Jeg glæder mig allerede til at komme til Danmark igen, slutter den glade hollænder.
Har du selv været på kysten efter havørred hører vi meget gerne fra dig. Send din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
apr 29, 2022 | Nyheder
Morgenfiskeriet er på helt klassisk vis ofte godt, og det kan derfor altid svare sig at komme tidligt ud af fjerene:
– Uret var sat til klokken 04.30 forleden, og der skulle morgenfiskes på Nordkysten af Sjælland, fortæller Per Svolgaard. – Forventningerne var dog ikke de store, da Nordkysten ikke har fisket så godt i denne sæson. Pladsen her havde dog givet en god fisk indimellem, men jeg har skullet arbejde for det og samtidig have heldet med mig. Men – i går lykkedes det dog at ramme tidspunktet, hvilket resulterede i den fine fisk, som du ser på fotoet ovenfor, slutter han.
Har du selv været på kysten og har fanget en god fisk, så tøv ikke med at sende os 10-15 linjer samt et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Tjek alle vores mange havørredartikler i Fisk & Fris store artikelarkiv her.
apr 26, 2022 | Nyheder
– Da jeg ankom til kysten, så jeg med det samme, at der var god strøm i vandet og fine bølger, beretter Andrea Antonini. – Jeg fiskede i cirkas 30 minutter med Cicrello blink fra FNV i grøn uden at der skete noget, så jeg skiftede med en umalet FNV danser, og efter de tre første kast, troede jeg, at blinket sad i en sten, men efter et halvt sekund blev der pludselig flået line af hjulet.
– Det tog omkring 8 og 10 minutter at trække denne fisk op, og stenene var meget glatte, så jeg skulle passe meget på ikke at falde. Denne fisk, som huggede kl 19.10 var 73 centimeter. Efter mindre end en time fangede jeg en stk på 56 cm med Danser igen, og lige før forlod jeg fangede en 68 cm en med en umalet Cicerello blink i 28gr. Det var en dag, jeg aldrig vil glemme.
apr 26, 2022 | Nyheder
– Da jeg gik glip af en Gotlandstur med Team Savage Gear på grund af dårlig ryg, tænkte jeg, at jeg måtte ud og vise flaget, siger Kim Christoffersen. – Jeg var var derfor ude i et par timer, og fik da også et par gode fisk i hånden. Valget var faldet på at tage en morgentur, og det skulle vise sig ikke at være dumt. På turen fik jeg nemlig denne fine fisk i tale.– På turen prøvede jeg med forskellige Sandeel´s , hvor jeg flere gange så en trykbølge men de tog den ikke. Det var sgu da utroligt, tænkte jeg, da jeg har fanget så mange fisk på dem. Men så tog jeg et skift til Sticklebait Pencil i sølv. Der skete stadig intet, så jeg skiftede over til Sticklebait Pencil i rød/sort. I det samme så jeg en pæn fisk og kastede til den i det helt stille vand, hvorefter der kom en trykbølge mere.
– Denne gang tog den fat. Nu røg der ellers noget line af hjulet, og fisken gik fri af vandet et par gange, men det lykkedes at lande den efter noget tid. Over dagen bemærkede jeg i øvrigt, at der så småt er begyndt at komme hornfisk, slutter han.
Tjek hvordan Kim Christoffersen fisker i fjorden i denne video på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
apr 25, 2022 | Nyheder
Mike Tjalmann har været på kysten med spinnegrejet langs den Ærøske kyst og blev belønnet med en smuk havørred:
– Jeg var taget afsted midt på eftermiddagen, hvor jeg gik og fiskede med en 13 grams Sandell, fortæller han. – Efter flere steder, hvor vi kun fangede mindre fisk, valgte vi at køre til et sted, vi aldrig havde prøvet før. Det viste sig at være en god ide, for det var netop her, at jeg fik denne fine havørred på 64 cm og 2.6 kg. Faktisk havde jeg også senere på dagen et endnu større hug, som jeg dog mistede: Krogen var helt bøjet, da blinket kom op af vandet. Knæk og bræk, slutter han.
Har du selv været på kysten, så send os meget gerne et par linjer og et godt foto til fiskogfri.dk. Skriv din mail eller sms til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Husk at tjekke alle de mange fede havørredartikler i Fisk & Fris artikelarkiv her.
apr 24, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
Lige nu er Savage Gears danske prostaffers på tur til Gotland, for at udfordre øens flotte havørreder, og det er der kommet en del fine fisk ud af: – Vi har haft en mega fed tur indtil videre med 38 fisk på land toppet af to blanke på cirka 62 centimeter samt en 71 centimeters blank havørred på 4 kilo til Mads Davidsen, fortæller Nikolaj Korsholm. – Der har været en del blanke – men også nogle store fallerter over 70 cm ind i mellem. De tre mest velfangede agn på turen har været hhv den nye Line Thru Nail, Line Thru Sandeel – og som nr. 1 vores Sandeel Pencil med hotspot kroge. De mest fangende farver har været motoroil og kobber med røde prikker.
Det er første gang vi er her, og vi kender ikke rigtig nogen lokale, så vi har sådan set bare fundet lækre steder ud fra Google Maps. Vi har fundet fisk de fleste steder, vi har prøvet. Vejret har været fantastisk med høj forårssol og en rimelig kraftig vind fra NØ, der har sat godt gang i vandet. På grund af vindforholdene har vi mest fisket på vestsiden – men også på nordsiden i nogle bugte, hvor der var lidt læ. De fleste af fiskene blev fanget ´på én plads – og alle blev genudsat, slutter han.
Blandt dem, der er med på turen – udover Nikolaj, er Mathias Gundestrup, Flemming Langerskov Miller, Mads Davidsen. Christian Cruckow Andersen og Lasse Nardo Pedersen.
Savner du lidt inspiration til dit hjemlige fiskeri – så tjek vores nyeste video om forårsfiskeri efter havørred i fjorden med Kim Christofersen, som også er en del af Team Savage Gear – her.

Nikolaj Korsholm – manden bag “Plastic in the basket” benyttede lejligheden til at fylde nettet på Gotland.

Flemming Langerskov Miller fra Team Savage Gear med en af turens fine fisk.

Mathias Gundestrup fra Team Savage Gear med en af de flotte gotlandske havørreder.

Lasse Nardo Pedersen med en af de flotte havørreder fra Gotlandsturen.
apr 23, 2022 | Nyheder
– Vinteren har stået på flytning fra Midtsjælland til Kalundborg, og forleden var det endelig tid til at udforske min nye hjemmebane lidt, skriver Erik Petersen til Fisk & Fri. – Spinnestangen blev derfor pakket, en Sandeel på 19 gram i farven motoroil blev monteret, og afsted det gik en sen aften – blot få timer før solens stråler forsvandt i horisonten.
– Jeg nåede dog kun at fiske omkring 20 minunutter, før en stor følger var nysgerrig på min tobisimitation, og blot to kast efter, så kom det dybe hug, vi alle leder efter. Efter et par gode runs, kunne jeg lande en fin havørred på 66 cm, og min nye hjemmebane var erobret. En god start på de nye græsmarker. Min kæreste fik skudt et fint foto af fisken til samlingen af fine fisk. Der går næppe længe før jeg skal afsted igen!