NY VIDEO: MED BRÆNDER PÅ FISKTUREN – HORNFISK PÅ PANDEN

Næsten uanset, hvad man fisker efter, er det rart at have en brænder med på turen. Det kan enten være til at lave varme drikke – eller til at tilberede fangsten, mens den stadig er helt friskfanget ude ved vandet. I denne video har vi været med Allan Svare Nielsen og Niels Peetz fra Friluftsland ude at fiske hornfisk – og på filmen får du en kort samt overskuelig gennemgang af de typer af brændere, der egner sig bedst til at medbringe på fisketuren.

Undervejs får du en grundig gennemgang af de mest populære gasbrændere – lige fra de eller letteste og mest komprimerbare – til det klassiske Trangia setup, hvor du også kan lave lækre pandestegte retter under forblæste forhold – eksempelvis på kysten. Glæd dig til en fed fiskedag i fjorden med masser af hornfisk, der bliver renset og til sidst tilberedt på panden med citron, persille, nye kartofler og en kølig pilsner. En bedre afslutning på fisketuren findes næppe.

Se filmen på Fisk & Fris YouTube her.

 

Hvidovre Sport Julekalender

TIPS TIL HORNFISK

Hornfiskene er ankommet og mange steder i stort antal, så hvad kan være mere oplagt end at tage en hyggelig tur efter musikål med familie eller venner her i weekenden? Hornfisken kan fanges på alle metoder fra spin og flue til medefiskeri – både med bombarda eller traditionelle flåd, så der er noget for enhver smag. Og – har du nybegyndere eller børn med, så er det også superlet, for her kan du med silketrådsmontage på blinket helt slippe for at bekymre dig om bundhug eller kroge i fingrene. Ulempen er naturligvis, at hvis en havørred hugger – og det sker ret ofte – så mister du den med 100 % sikkerhed.

Nedenfor får du en stak links til artikler og videoer med masser af praktiske tips til fiskeriet efter havstokkens balletdanser.

Sådan fanger du hornfisk på kysten

Fang en hornfisk og grill den

Sådan fanger du hornfisk

Den store hornfiskeguide

Bliv guidet til de bedste havnepladser til hornfisk i denne artikel.

 

Jans Lystfiskershop

MASSER AF FLADFISK OG HORNFISK I ØRESUND

– Fiskeriet efter de flade har været forrygende det sidste stykke tid, fortæller Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri, der har bådene Fyrholm, Øby, Skipper, Arresø, Sværd og Havstrygeren. – Faktisk er fiskeriet så godt lige nu, at jeg vil sige, at jeg sjældent har set mage meget længe. Vi fanger virkelig mange fisk – og det er både fra vores ture med afgang fra København og Helsingør. Fladfiskene har god størrelse, og som eksempel havde vi på en tur med Arresø forleden hele 60 flade over 35 cm med fisk op til næsten 50 cm. Og det var både store skrubber og rødspætter.

Vi har lige nu både fladfisketure og kombiture, hvor der noget af tiden fiskes flade – og noget af tiden hornfisk. Sidstnævnte er der masser af lige nu – og vi har haft folk, der har fået op til 50 hornfisk på en tur, hvor der kun blev fisket målrettet efter horn en del af tiden, slutter han.

Du kan booke ture med Spar Lystfiskeri her.

Hvidovre Sport afholder også en del hyggelige havture med Spar Lystfiskeri, som du kan se her.

Få tips til fladfisketuren i denne video

 

Friluftsland

 

 

Lige nu er der masser af flotte fladfisk at fange på turene med Spar Lystfiskeri i Øresund. Her er det Carsten Faber med to flotte fisk fra en af butikkens ture, som du kan læse mere om på ovenstående link.

Lige nu er der masser af flotte fladfisk at fange på turene med Spar Lystfiskeri i Øresund – og det er både flotte skrubber og rødspætter. Her er det Carsten Faber med to flotte fisk fra en af butikkens ture, som du kan læse mere om på ovenstående link.

HORNFISKENE ER KOMMET I SEJERØ BUGT

Så har vi fået den første melding om hornfisk fra Max Møller: – I går var jeg på Vestsjælland, hvor jeg krogede den fine fisk, som du ser på billedet ovenfor, fortæller han. – Jeg krogede formentlig også én mere, som jeg dog ikke fik i land. På turen smed jeg også to havørreder og landede tre kystørred op til 50 centimeter.

Der vil selvfølgelig gå lidt tid, inden hornfiskene er her i store mængder, men du kan løbende holde dig opdateret på fiskogfri.dk. Har du selv fanget en hornfisk, så send gerne et foto og et par linjer til jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36.

Som inspiration til en hyggelig tur med familien efter tangskovens balletdanser – Belone belone – får du her en samling links på videoer og artikler, der bringer der tættere på hyggelige og uforglemmelige fiskeoplevelser med familie og venner:

Sådan fanger du hornfisk på kysten

Fang en hornfisk og grill den

Sådan fanger du hornfisk

Den store hornfiskeguide

Bliv guidet til de bedste havnepladser til hornfisk i denne artikel.

 

 

Fluebinding hos Grejxperten

NY PR-HAVØRRED PÅ SANDY INLINE

– Min kammerat og jeg var taget på fisketur i vaders forleden, fortæller Frederik de Teilmann. – Vi var taget ud til den østvendte sjællandske kyst i håb om en havørred mellem de mange hornfisk. Allerede få kast efter ankomst melder de første hornfisk sig på pladsen, men efter en halv times fiskeri med en 18 grams Westin Sandy Inline i farven “yellow ayu” bliver agnen slugt hård og kontant, af noget der IKKE føles som en hornfisk.

– Kort efter får jeg et kraftigt udløb, og en kæmpe havørred springer fri af vandet. En god lang fight senere efter en masse tunge udløb, kan jeg håndlande fisken, da nettet jo – sjovt nok – i sådan en situation næsten altid befinder sig i bilen. Men – det lykkedes, og ind kom min nye tromle tykke PR-havørred på 63 cm. Knæk og bræk derude!

Hvidovre Sport Julekalender

MASSER AF TIPS TIL HORNFISK

Over den sidste uges tid er mængderne af hornfisk tiltaget over alt, og der er nu langt de fleste steder et super godt fiskeri efter hornfisk mere eller mindre over alt i de indre danske farvande. Så det er bare med at komme afsted med familie eller venner og få en uforglemmelig dag på kysten.

Som inspiration til en hyggelig tur med familien efter tangskovens balletdanser – Belone belone – får du her en samling links på videoer og artikler, der bringer der tættere på hyggelige og uforglemmelige fiskeoplevelser med familie og venner:

Sådan fanger du hornfisk på kysten

Fang en hornfisk og grill den

Sådan fanger du hornfisk

Den store hornfiskeguide

Bliv guidet til de bedste havnepladser til hornfisk i denne artikel.

 

Friluftsland

SÅ VRIMLER DET MED HORNFISK I ROSKILDE FJORD

De sidste par dage er der dukket flere og flere rapporter om enkelte hornfisk hist og pist, men det har indtil videre ikke været det vilde champagnefiskeri. Vi har på redaktionen netop fået en dugfrisk melding fra Martin Millinge, der lige nu fiskeri i Roskilde Fjord om, at det vrimler – som i VRIMLER – med store og flotte musikål over alt.

Der er således næppe nogen tvivl om, at alt på dette område, heldigvis er som det plejer – og inden længe vil der højest sandsynligt være fuldt smæk på fiskeriet overalt i de indre danske farvande.

Som inspiration til en hyggelig tur med familien efter tangskovens balletdanser – Belone belone – får du her en samling links, der bringer der tættere på hyggelige og uforglemmelige fiskeoplevelser med familie og venner:

Sådan fanger du hornfisk på kysten

Fang en hornfisk og grill den

Sådan fanger du hornfisk

Bliv guidet til de bedste havnepladser til hornfisk i denne artikel.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

SOLIDE HORNFISK PÅ TROLLING

– Søndagens gode vejr skulle udnyttes med en trolletur på Øresund, lyder det fra Martin Millinge Floutrup. – Målet var havørred med muligheder for en lille torsk eller to, fortsætter han.

– Vi satte båden i ved Skovshoved og sejlede sydover mod møllerne. Her satte vi stængerne og sejlede lidt rundt mellem møllerne og Oceankaj. Der gik ikke længe før de første torsk var i båden. Én af stængerne gik lidt spøjst og tog et lille udløb. Vi tænkte straks, at vi havde ramt en lille ørred, og min datter Augusta fik stangen for at fighte fisken ind til båden, men kort tid efter så vi næbbet i overfladen, og jo nærmere fisken kom, desto større blev overraskelsen. Dette var nemlig ikke en af de “normale” små hornfisk. Da vi fik fisken i båden, tvang min nysgerrighed til at finde vægten frem, og det lille display nærmede sig 750 gram og dermed også en ny bådrekord for trutfisk. Dagen bød desværre ikke på nogen havørred, men vi fik da torsk, sej og horn – og masser af alle tre, slutter han. 

Hvis du vil vide mere om hvordan man fisker hornfisk, så tjek disse tre links:

Hornfisk på tre forskellige måder.

Hornfisk på flåd og sildestykker – samt opskrift på hvordan de grilles.

Guide til de bedste hornfiskepladser i havnene.

 

 

Hvidovre Sport Julekalender

 

Aston Floutrup med en flot torsk. Øverst Augusta med sin præmie-hornfisk.

Aston Floutrup med en flot torsk. Øverst Augusta med sin præmie-hornfisk.

NY VIDEO: FANG EN HORNFISK PÅ FLÅD – OG GRILL DEN

En af de letteste måder at fange hornfisk på er ved at fiske en tobis- eller sildestrimmel under et flåd. I denne video viser Jim Pedersen og Jesper Fohrmann dig, hvordan man skal gøre – samt giver dig den lækreste opskrift på grillede hornfisk The Thai Way – direkte ude på stranden. Glæd dig til en både sjov og lærerig video, der byder på masser af inspiration til din næste hornfisketur.

Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan finde filmen her.