HAVFISKERI: HAR PIRKENS FARVE BETYDNING?

Helt almindelige ufarvede blygrå pirke som denne fanger aldeles fremragende, så pirken behøver ikke at have strålende kulører for at være effektiv.

Hos grejhandlerne findes der mange hyldemeter med pirke, havjigs og ophængere i alverdens farver. Det kan være svært at vælge hvad man skal købe, for hvilke farver foretrækker fiskene egentlig? Fisk & Fri har spurgt en række erfarne havfiskere om farvevalgets betydning.

 

 AF DAVID NIELSEN

 

VALGET KAN VÆRE SVÆRT, når man kigger ned i sin grejkasse, der bugner af pirke i hele farvespektret. Gad vide, hvad fiskene vil have i dag, tænker man, mens man prøver at tage en beslutning om, hvad der skal for enden af linen.

I teorien kan man forestille sig at faktorer som årstid, vandtemperatur, dybde, bundforhold og forekomst af byttedyr, kan have betydning, for hvilken farve agn fiskene foretrækker i en given situation. Men forholder det sig virkelig sådan? Og er det muligt at lave en facitliste, så det er nemmere at træffe et valg om hvilken farve man skal fiske med? Dette er ikke en videnskabelig undersøgelse, men jeg har snakket med nogle af landets mest erfarne lystfiskere og turbådsskippere for at høre deres erfaringer med farvens betydning på kunstagn til havfiskeri.

 

Friluftsland

 

Grøn, rød eller blå? Det kanvære svært at vælge den rette farve til pirkefiskeriet, men noget tyder på, at farven har mindre at sige fra 30 meters dybde og ud efter.

Grøn, rød eller blå? Det kan være svært at vælge den rette farve til pirkefiskeriet, men noget tyder på, at farven har mindre at sige fra 30 meters dybde og
ud efter.

Ofte er bevægelse vigtigere end farve

 NIKOLAJ HJORTH er en erfaren småbådsfisker, der har tilbragt tusindvis af timer med pirkegrejet i både Danmark og Nordnorge. Dels fra egen småbåd, primært på Øresund med Team Svinet, ombord på turbåde på Det Gule Rev og som guide for Nordic Sea Angling på destinationer i Nordnorge.

– Der er nogen, som tror, at farver gør hele forskellen, når man snakker om pirkefiskeri – og det gør det måske også nogle få dage, fortæller han. – Jeg tror dog at det generelt handler mere om bevægelse end farve. Det er min overbevisning, at farven ikke har nogen betydning, når man udøver det helt tunge pirkefiskeri i Øresund. Dette kan nok tilskrives den ofte dårlige sigt, vi har i de indre danske farvande. Her bliver huggene sandsynligvis udløst af sidelinjereflekser frem for agnens farve.

– I Nordnorge er vandet super klart, og her oplever jeg at jigs i blå farver er ekstra gode til torsk og helleflyndere. Når det så er sagt, så tænker jeg meget mere på bevægelse end på farve. Forstil dig at to mand fisker side om side, og der er tydelig forskel på deres fangster. Her kunne det være interessant, at lade dem bytte stang og se resultatet. Hvis de bruger samme agn, men med forskellige farver, vil jeg tro at begge personer vil fange lige godt/dårligt med begge stænger. Jeg tror dette fordi det er min overbevisning, at de rette bevægelser er meget vigtigere end farven.

 

Nikolaj Hjorth er en erfaren ogdygtig hav- og småbådsfisker, der hvert år tilbringer mange timer på Øresund og i Nordnorge. For ham er farven på agnen ikke afgørende – dog har han god erfaring med blå agn til helleflyndere, som fisken her er et tydeligt bevis på

Nikolaj Hjorth er en erfaren og dygtig hav- og småbådsfisker, der hvert år tilbringer mange timer på Øresund og i Nordnorge. For ham er farven på agnen ikke afgørende – dog har han god erfaring med blå agn til helleflyndere, som fisken her er et tydeligt bevis på.

 

– Det er helt naurligt at malingen skaller på pirkene efter intenst brug, og jeg har aldrig oplevet, at de fisker ringere af den grund. Mange af mine venner støber deres egne pirke og benytter dem i »blyfarve« og fanger ligeså godt på dem som altmuligt andet. Jeg har læst mig frem til, at på de dybder, hvor vi normalt fanger store torsk, er der ikke ret mange farver som er synlige, hvilket måske kan være en forklaring. Ved kastefiskeri efter torsk på lavere vand, har jeg dog erfaring med at rød og gul altid har fungeret godt.

– Når jeg guider i Norge oplever jeg kunder som kun bruger én farve en hel uge. Første dag fanges der en flynder på én farve, og så er det den alle bruger. Den specifikke farve fisker således i mange timer og fanger også fisk, man ved bare ikke om en anden farve ville have gjort det bedre.

 

Per Jensen er Danmarksukronede konge indenfor turbådsskippere og for ham er sagen helt klar: Farven har ingen betydning – det er lystfiskeren i den anden ende af snøren der gør forskellen!

Per Jensen er en af Danmarks dygtigste turbådsskippere, og for ham er sagen helt klar: Farven har ingen betydning – det er lystfiskeren i den anden ende af snøren der gør forskellen!

Dovne havfiskere fanger mere…

PER JENSEN fra Thyborøn er skipper på M/S Bodil og står bag rederiet Emma-Line. Han har sejlet med lystfiskere i de sidste ni år og har passeret 1000 ture. Per er selv en ivrig lystfisker og har mange gode fisk på samvittigheden. Her er hans erfaringer med farvevalg til havfiskeri:

– I min tid som skipper, har jeg set og prøvet så meget i forhold til agn og farver, og jeg er nået til den konklusion, at jeg ikke tror på, at farven på kunstagnen har noget at sige. For nogle år siden havde vi en gammel rusten pirk til at ligge og rulle rundt i en skuffe i styrehuset. Jeg sagde til min medhjælper, Henrik, at jeg lige ville gå ud og fange en stor torsk på den. Der er ikke meget charme over sådan en pirk, men den første fisk der bed på, vejede 17 kilo. Vi har fisket meget med rene blypirke, og de fisker ligeså godt som alt det med farve og glimmer på. Jeg skal ikke kunne sige om farven kan have betydning, når man kommer ind på mere grundt vand, for der fisker vi sjældent. På dybder over 30 meter tror jeg simpelthen ikke, at der er nogen forskel. Det eneste der skiller sig lidt ud er ved fiskeri efter sej, som har en forkærlighed for noget der er selvlysende.

– Fisker du derimod med for voldsomt grej, så sorterer du selv mange fisk fra. På den baggrund er der mange der i princippet »fravælger « en del fisk. Det er min erfaring, at torskene ikke kan lide for bastante kroge. Hvis fx krogen på en shadjig er for stor, så fanger den ikke særligt godt, selvom shadden måske er fin nok. Det er simpelthen krogen, der er for stor. Jeg plejer at sige, at dem der fanger de største fisk er de ældre lystfiskere eller dem der er dovne.

 

For nogen er farven på agnennærmest en religion. For andre er farven underordnet, og der trækkes blot en tilfældig pirk op af spanden

For nogen er farven på agnen nærmest en religion. For andre er farven underordnet, og der trækkes blot en tilfældig pirk op af spanden.

 

– Dem som bruger de store pirkebevægelser kan godt fange mange fisk, men det er ofte de små fisk, da de bevæger sig meget efter føden. De store torsk har ikke så travlt, så de skal nok nå hen til det, de skal have at spise. Derfor er det dem der står og nusser lidt med pirken og laver så lidt som muligt, der fanger flest af de store.

– På Bodil sejler vi mest ture af over et døgns varighed, så vi fisker ofte langt fra land. Hos dem der fisker på dagture, hvor der fiskes på det lavere vand tættere på kysten, er der rigtig mange der sværger til små røde ophængere. Det er fordi de skal ligne rejer, som er talrige inde på de dybder. Ligeså snart vi kommer ud på dybere vand, er det næsten udelukkende sild der udgør føden. Om en pirk er blå, sort, grøn eller blyfarvet har ikke noget at sige, det er teknikken der gør udslaget. Når jeg pirker så foretager jeg mig nærmest ingenting. Den smule søgang der er, gør arbejdet for mig. Man kan mærke, at torsken kommer hen og piller ved pirken – og så er det bare at give modhug.

 

En lille kastepirk, der blev fisketaktivt over vraget, udløste hugget fra denne lubbe. Dem der fiskede med tunge pirke, fangede kun enkelte mindre torsk.

En lille kastepirk, der blev fisket aktivt over vraget, udløste hugget fra denne lubbe til David Nielsen. Dem der fiskede med tunge pirke, fangede kun enkelte mindre torsk.

”Favoritfarver” ofte en selvopfyldende profeti 

HANS HAGERUP er nok mest kendt blandt danske havfiskere, som ejer af og skipper på turbådenært fladfisk. Det er sjældent, at der er meget andet end rødspætter M/S Bonito. I mange år sejlede Hans som skipper på både Øresund og på Det Gule Rev, og lige som Per Jensen, er Hans selv en ivrig lystfisker. For nogle år siden startede Hans selskabet Norway Guide Fishing, der laver ture til egne camps i Nordnorge.

– Jeg synes, at det er svært at sige noget entydigt om farvernes betydning på kunstagnene til havfiskeri, og jeg er ikke selv nogen farvenørd, understreger Hans. – Jeg opfatter det som en selvopfyldende profeti, for hvis man har en idé om, at det er godt med sølv eller blå til sej, så fisker man med det og fanger på det. Det er derimod vigtigere, hvem der bruger pirken, og hvordan de gør det.

– Hvis jeg står og fisker og nogle gæster fanger mere end mig, så lurer jeg hvordan de fisker, for det er teknikken, og ikke farven, der gør forskellen i mine øjne. Langen er den eneste art ved tungt havfiskeri, hvor jeg har set et mønster. Selvom man normalt ikke fisker målrettet efter langer med pirk, så har jeg observeret, at der er en tendens til at de fortrækker gule pirke.

 

Hvis de adspurgte fiskeeksperterskal fremhæve nogle farver, der kan gøre en forskel ved pirkefiskeri, så nævnes rød og gul til torsk på lavere vand og blanke og selvlysende agn til fiskeri efter sej.

Hvis de adspurgte fiskeeksperter skal fremhæve nogle farver, der kan gøre en forskel ved pirkefiskeri, så nævnes rød og gul til torsk på lavere vand og blanke og selvlysende agn til fiskeri efter sej.

 

– Det vigtigste er, at agnen fisker i den rigtige dybde og på den rigtige måde. – Derfor har jeg størst fokus på vægt og facon når jeg vælger agn, afslører han. – Mit personlige valg er naturlige farver, som blå, hvid og sølv, men jeg kan ikke argumentere for mit valg. Man kan nogle gange undre sig over, at fiskene kan se mindre agn i afdæmpede farver på større dybder og i uklart vand, men det kan de jo. Så det der med, at man skal have en stor agn i skrigende farver i uklart vand, det synes jeg ikke holder.

– Jeg har oplevet meget, men har ikke nogen entydig konklusion. Dem der fisker langsomt, har en større gennemsnitsstørrelse på fiskene, men fanger nødvendigvis ikke flest. Når man fisker skreitorsk i Norge eller fisker på et vrag, der er spækket med torsk, er det en god idé at fiske med en stor pirk og fiske den lidt dovent. Ved skreifiskeri skal man nærmest ikke bevæge agnen, hvis man vil fange de største. De mindre sorteres simpelthen fra på denne måde.

– Der står i nogle bøger at farver »forsvinder«, jo længere du kommer ned. Eksempelvis skulle det ikke være muligt at se rød på over fem meters dybde. Det mener jeg er noget vrøvl! Du kan sagtens se røde, gule og grønne agn nede på 40 meters dybde, hvis vandet er klart. Fiskene ser vist farver nogenlunde som mennesker, så når man firer et kamera ned – også uden kunstigt lys – kan man se farven på pirk og ophænger på 40 meter vand. Så må fisken også kunne.

 

Niels Bilde har tjek på det med destore fisk fra småbåd. Disse torsk er fanget i Nordsøen og vejer begge over 20 kilo. Normalt sværger han til sorte og hvide pirke, men denne dag var det den røde, der virkede.

Niels Bilde har tjek på det med de store fisk fra småbåd. Disse torsk er fanget i Nordsøen og vejer begge over 20 kilo. Normalt sværger han til sorte og hvide pirke, men denne dag var det den røde, der virkede.

Farven på pirken kan have stor betydning

 NIELS BILDE er en af pionererne inden for det danske småbådsfiskeri, og det bliver hvert år til mange- og lange togter ud i Nordsøen. Han fik sin første båd som niårig, og har fisket de danske farvande tynde lige siden. I modsætning til de foregående udtalelser, så har farverne stor betydning, når man spørger Niels:

– Jeg tror der er lige så mange ger, og hvilken dybde du fisker på. Da jeg startede min »karriere« som småbådsfisker i Kattegat, var der ingen tvivl om, at rød og gul var helt suveræne til alle arter. Der er ikke så dybt derude, så der må gerne være noget knald på farverne. Når vi kommer ud på dybere vand, så skifter jeg farve. Når målet er større torsk, så er hvid og sort mine absolutte foretrukne farver. Jeg kører som regel med en hvid ophænger og hvid/sort pirk. I mange år var en gul ophænger mit foretrukne valg, men jeg forsøgte mig på et tidspunkt med en hvid ophænger og den er god. En pirk i kombinationen hvid bund og rød top er overlegen til langer.

 

Når nogle fiskere skiller sig udved at fange mere end andre, kopieres dennes farve valg på agnen ofte af de andre fiskere. Det er nok en bedre idé at holde øje med pirkens form og vægt, samt bevægelserne, der benyttes.

Når nogle fiskere skiller sig ud ved at fange mere end andre, kopieres dennes farve valg på agnen ofte af de andre fiskere. Det er nok en bedre idé at holde øje med pirkens form og vægt, samt bevægelserne, der benyttes.

 

– Sej skal bare have serveret en god blank pirk, der ligner en sild. Jeg kan godt fange sej på både sorte og grønne agn, men ligger vi derude, og der er én der har en blank pirk på, så er det altid ham der fanger først og ham der fanger flest. Bundforholdene kan også have betydning på mit farvevalg. På de vrag der ligger på sandbund, benytter jeg en pirk i ren blyfarve. De fanger meget bedre end dem i forskellige farver. I ni ud af ti tilfælde fanger jeg både flest fisk og de største på denne måde.

– Fiskene vi fanger på disse pladser er typisk fyldt med fladfisk, og en fladfisk er jo nærmest mørkegrå, når den ligger i sandet, og den farve har blypirken jo også. Så når pirken kommer ned og hakker i bunden, ligner den en fladfisk der banker af sted – det er i hvert fald min teori.

– Det er ikke kun farven, der er vigtig. Krogvalget er altafgørende i forhold til hvor mange fisk du mister. Til fisk under 10 kilo bruger jeg størrelse 6/0 og til fisk der over bruger jeg størrelse 8/0. Gummimakkerne er størrelse 12/0 i ordentlig kvalitet. Dertil 17 mm springringe på pirken og et forfang af 1,2 mm nylonline og én ophænger, slutter Niels.

 

Friluftsland

 

På større dybder bestårrovfiskenes føde hovedsageligt af sild, så der er god logik i at benytte blanke pirke.

                                På større dybder består rovfiskenes føde hovedsageligt af sild, så der er god logik i at benytte blanke pirke.

KLUBMESTERSKAB GIVER REKORD RØDSPÆTTE

Havfiskeklubben Målerens klubmesterskab blev for nylig afgjort på årets femte og sidste pointtur, fortæller Jan Dalgaard Madsen. – Der var flere af deltagerne ombord, der kunne nå en topplacering, men det var kun Kim Mathisen og undertegnede, der kunne nå førstepladsen takket været årets tidligere resultater.

Men selv om der var lagt op til an venskabelig dyst om pokalen, var der i særdeleshed også lagt op til en hyggelig dag om bord på M/S Drost på Langelandsbæltet i fint vejr og glimrende selskab. Fiskeriet startede med, at der blev fanget en del ulke. Der var gode point at hente, og Kim, der havde vundet den seneste pointtur, var en af dem, der fik den lille stormundede fisk på listen. Herefter kom der godt gang i fiskeriet efter de flade, og der blev også fanget nogle pæne eksemplarer. Der var aftalt pulje til dagens største fladfisk, og også her lagde kim sig i spidsen med en rødspætte på 43 cm.

Oppe foran stod Michael og fiskede med tobiser. Det gav godt med fisk, men det var sidemanden Børge der endnu en gang skulle komme i fokus på Langelandsbæltet. Børge havde allerede tidligere på sæsonen markeret sig med en klubrekord på stribet fløjfisk og årets hidtil største rødspætte på 1,35 kg. Men den spætte skulle det lykkes ham at overgå.

Kort efter, at Kim havde lagt sig i spidsen med rødspætten på 43 cm, råbte Børge pludselig på et net eller en gaf. Skipper Mikael kom til med gaffen, og han kunne assistere Børge med landingen af en imponerende rødspætte på hele 50 cm. Vægten viste, at den var uhyggelig tæt på klubrekorden for dansk farvand, og da det lykkedes at få vægten til at låse på anden decimal i et roligt øjeblik, viste det sig, at Kurts klubrekord fra 2020 var slået med 10 gram, hvilket i øvrigt var samme margen som Kurt i sin tid tog rekorden med.

1,57 kg vejede rødspætten, og Børge slap ikke for at blive fotograferet med den flotte fladfisk. Man kunne næsten tro, at Børge havde vidst, det ville ske, for han havde i hvert fald medbragt kage til alle mand, så klubrekorden kunne blive behørigt fejret.

I kampen om klubmesterskabet spidsede det mere og mere til. Kim kunne kun nås, hvis det lykkedes undertegnede at få en art ud over de gængse tre fladfiskearter. Kim var med ulken oppe på fire arter, og der skulle med andre ord bare en ulk, hvilling, kutling eller hvad som helst til for at tage føringen fra ham.

Der blev satset med et sildeforfang de sidste to timer af turen, men det var bestemt ikke nogen succes for Målerens kasserer, der fik en lang næse og måtte nøjes med endnu en andenplads i Målerens klubmesterskab. Kim Mathisen var dermed en fortjent klubmester 2022, og dermed havnede både seniorpokalen og juniorpokalen i det sydfynske i år. Stort tillykke til Kim, slutter Jan.

Hvis du er vild med havfiskeri, så tjek alle de mange inspirerende artikler vi har om denne form for fiskeri i fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

Du kan også fælge facebookgruppen ”Havfiskeri i Danmark” her.

 

Friluftsland

FANTASTISK HAVFISKERI PÅ HITRA

Når sommeren går på hæld, kan man opleve et ofte fantastisk havfiskeri i Norge. En af dem, der netop har været afsted er Kevin Dyszkant.

– De første to dage, hvor vi fiskede ved vores camp Kvenvear Hitra, var fiskeriet ikke specielt let, for det var ikke nemt at skaffe gode agnfisk som fx makreller. Efter en ihærdig indsats lykkedes det dog os at få en stak fine makreller, hvorefter vi satsede fuldt ud på fiskeri over dybt vand.

– Til at starte med tog vi nogle drev efter rødfisk, men det eneste vi fik var små hajer. Vi sadlede derfor om og begyndte at lede efter nogle gode pladser til langefiskeri. Om eftermiddagen lykkedes det at finde et par gode steder, og så var der ellers masser af action, hvor vi landede fisk efter fisk – inklusiv en flot lange på 158 centimeter og 23 kilo.

– På turens tredjedag lykkedes det os at finde en plads med masser af rødfisk, så det endte med at blive en helt fantastisk tur.

 

Tohatsu

 

Turen til Hitra i Norge bød på en del flotte rødfisk som denne.

Turen til Hitra i Norge bød på en del flotte rødfisk som denne.

KINETIC FISKECUP 2022: HAVKATTEHUG OG EN KNÆKKET STANG

– Midt om natten klokken 03.10 startede motoren op i Lemvig havn, og vi satte kursen mod Thyborøn, hvor jeg skulle samle en ven op, fortæller Jesper Sandholm. – Herefter sejlede vi stik nord-nord vest i små tre timer med omtrent 20 knob. Da vi kom til pladsen, var der så småt ved at blive lyst.

– Vi lavede en 3-4 stop uden det store held, så vi besluttede at sejle 9 mil længere ud, hvor vi kom ud over 90 til 120 meter vand. Her skulle det vise sig, at der var noget i det mørke, dybe vand, for kort tid efter fik vi store torsk op på små 10 kg samt både langer, kuller og sej.

– På et tidspunkt fik jeg bid igen og tænkte, at det var en okay torsk, men efter 10 meter kunne jeg mærke, at det måske ikke var en torsk. Kort efter kom der en pæn havkat op på 6 kilo. Vi fik den op i kassen, og var lidt oppe at køre, da det er den første havkat, vi har fanget fra båden.

– Vi sænkede hurtigt ned igen, og så gik der ellers kun to minutter, før jeg havde hug igen. Først troede jeg, at jeg havde fat i bunden, men der tog jeg helt fejl: Kampen med en virkelig god fisk varede i nok 12-14 minutter, men så knækkede stangen, og fisken hoppede af. Der er ingen tvivl om, at vi nok snart kommer tilbage igen til denne plads. Jeg vil gerne tilmelde fisken Kinetic Fiskecup 2022, slutter han. Læs mere om konkurrencen her.

 

Hvidovre Sport

PÅ KONFIRMATIONSFISKEREJSE TIL NORGE

Rasmus Westergaard med turens største sej på 10 kilo.

Efter over et halvt års ventetid var dagen endelig kommet. Turen gik til Norge på havfiskeri. Det var mine forældres konfirmationsgave.

 

AF RASMUS WESTERGAARD

 

MIN FISKETUR TIL NORGE, sammen med min far, startede med, at vi sejlede fra Hirtshals til Langesund og kørte resten af vejen i bil. Vi havde fået anbefalet en lille campingplads af nogle bekendte, som lå ved Rødvenfjorden, der er en lille fjord, som munder ud i Romsdalsfjorden.

Første dag lavede vi lidt trolling med wobler og kastefiskeri i inderfjorden. Her fangede vi masser af makreller, lyssej og nogle knurhaner. Om aftenen sejlede vi ud igen. Vi havde fået lidt spots fra de lokale, men fordi der var så meget strøm, besluttede vi os bare for at drive. Det viste sig at være en god idé. Vi drev hen over stimerne og kunne dermed fange ganske godt, og vi fangede både sej og et par langer den aften. Fiskene havde en fin størrelse på omkring 3-4 kg, som egentlig er den idéelle spisestørrelse.  Vi endte med at have godt med filet allerede på første dagen, så alle var godt tilfredse.

Efter gårsdagens succes var forventningerne til den næste dag høje, men fiskeriet levede bestemt ikke op til forventningerne. Vi fangede et par enkelte langer, brosmer og en hvilling på godt 60cm som er en fin størrelse for en hvilling, da de typisk ikke bliver over 70cm.

 

Tohatsu

 

Rasmus og hans far Niels fangede også langer på deres tur til Norge.

Rasmus og hans far Niels fangede også langer på deres tur til Norge.

 

Massevis af sej

Vi havde besluttet os for at stå tidligt op næste morgen, og sejle ud til et spot, som vi havde luret lidt på i forvejen. Det drejede sig om en laksefarm, hvor vi håbede på, at det overflødige foder kunne tiltrække en masse sej. Og det viste sig, at vi ikke var helt forkert på den.

Det var en stille morgen, og temperaturen lå lige omkring de 13 grader. Da vi kom ud, begyndte vi at afsøge vandsøjlen med ekkoloddet, og det tog ikke lang tid, før vi fandt fiskene. Bøjlerne blev klappet om, og pirkene susede ned mod bunden. Da pirkene havde nået bunden, blev de ellers bare kranet op med fuld hastighed i bedste speedjigging stil. Og midt i vandsøjlen kom det længe ventede hug så endeligt.

Kort efter realiserede fisken, hvad der skete, men så skød den afsted. Bremsen på mit hjul blev strammet op, men fisken var ikke til at stoppe. Fisken tog line, indtil den havde nået bunden. Det var det rene tovtrækkeri.  Vi lå på omkring 80-90 meter vand, og fisken susede flere gange ned mod bunden. Da jeg var ved at fighte min fisk, havde min far også fået en rigtig god fisk på, som endte med at sætte sig fast og så rive sig af.

Det tog ikke langt tid, før min fisk også satte sig. Vi var drevet ind over et af laksefarmens fortøjningspunkter, så humøret var ikke specielt højt længere. Linen blev viklet rundt om gaffens skaft, og båden blev sat i bakgear. Pirken løsnede sig, men al linen var kludret sammen. Jeg måtte skære linen over og binde den sammen igen af flere omgange. Da jeg begyndte at hente linen op igen, var det meget tungt. Jeg tvivlede stærkt på, at fisken stadig var der. Men – da der kun var få meter line tilbage i vandet, og jeg kunne begynde at se pirken, og det der hang på, blev jeg meget positivt overasket. Fisken var der stadig! Selv efter al den tid havde fisken været så godt kroget, at den stadig hang på krogen. Det endte med at blive min største sej på turen på 97cm og godt og vel 10kg.

 

Mange asf de flotte sej taget på speedjigging huggede på jigs som denne Bunnie Sea Pintail fra Kinetic.

                      Mange af de flotte sej taget på speedjigging huggede på jigs som denne Bunnie Sea Pintail fra Kinetic.

 

Afsted til laksefarmen igen

Næste dag havde vi noget fint fiskeri, hvor vi fangede lidt mellemstore sej og nogle makreller. Vi havde besluttet os for at stå tidligt op igen og sejle ud til laksefarmen, fordi det var vores sidste hele fiskedag. Vi startede ud med at drive lidt, da vi ikke kunne finde fiskene. Så kom der igen et kraftigt ryk i stangen. Denne gang var det ikke i min stang, men i min fars.

Fisken startede ud med at tage nogle lange udløb, og fighten trak sig ud over mere end 10 minutter. Stangen, som i dette tilfælde blot var en Kinetic Pitcher 30-80g blev presset hårdt.

Da fisken nærmede sig vandoverfladen, kunne vi se, hvad det var. Der kom en sej på ca 8kg op, som havde taget øverste ophænger, og min far var godt tilfreds, men et splitsekund senere, fik vi øje på, at der var en mere på samme størrelse, som ikke kunne modstå pirken. Han havde haft to sej på hhv 7,7kg og 8,5 kg på samtidig.

 

Far - Niels Westergaard - meldte sig frivilligt til at tage sin del af det hårde arbejde med at hivbe fisk i land. Her en flot sejdoublet.

                Far – Niels Westergaard – meldte sig frivilligt til at tage sin del af det hårde arbejde med at hive fisk i land. Her en flot sejdoublet.

 

Den morgen fangede vi lidt flere sej, som ikke var helt så store som de to, men vores tur nærmede sig enden. Det var nu sidste dag, og vi havde en halv dag tilbage, hvor vi kunne komme ud og fiske. Der var meldt kraftig regn, men da det var sidste dag, sejlede vi ud alligevel. Jeg startede med at fange en enkelt torsk. Efter det skete der ikke meget i et godt stykke tid.

Efter kort tid begyndte det at regne meget, men vi blev ude. Det tog lidt tid, men så havde vi også fundet en stime sej, hvorefter vi fangede en håndfuld med de to største på 6-7kg. Da fiskeriet døde lidt ud, sejlede vi ind i inderfjorden og prøvede at fange nogle langer. Vi fik begge en enkelt og mistede nogle stykker.

Et uventet sejt hug

Under langefiskeriet fik jeg også en uventet gæst på besøg ved bundforfanget. I starten troede jeg, at jeg havde et helt normalt hug, og efter et øjeblik gav jeg modhug. Den kæmpede ikke specielt meget, og det føltes som en lille lange. Men midt i vandsøjlen gav den pludselig gas. Bremsen på mit multihjul var stram, men fisken tog alligevel nogle udløb. Jeg kunne hurtig regne ud, at det var en sej. Fisken var på omkring de 6kg og havde taget et makrelfilet, der lå på bunden. Det var en rigtig fin afslutning på turen.

Alt i alt havde vi en rigtig god tur. Vi fangede mest sej og en del langer, hvilket også primært var de arter, vi gik efter. Vi prøvede også at fange kulmuler, men dem kunne vi desværre ikke få på krogen.

 

Det blev også til en del fine torsk som denne på Rasmus´s konfirmationstur til Norge.

Det blev også til en del fine torsk som denne på Rasmus´s konfirmationstur til Norge.

 

Grejet til det norske havfiskeri

Det endegrej vi brugte, var primært pirke fra 100-250g og gummifisk på 15-20cm. Og så fiskede vi også med selvbundede ophængerforfang. Stængerne til det aktive fiskeri var nogle tunge spinnestænger samt lette pirkestænger på 20lbs. På de stænger havde vi fastspolehjul i størrelse 4-5000 med noget 0,22 flet monteret.

Til medefiskeriet brugte vi 500 grams lodder og nogle selvbundede forfang samt makrelfilet som agn. De var jo nemme at skaffe. Stængerne vi benyttede til medefiskeriet var 30lbs pirkestænger på 7’ med store multihjul monteret med 300 meter kraftig fletline i 0,30mm/ 30kgs brudstyrke. Man ved jo aldrig, hvad der hugger.

 

Forshaga Akademin

 

Turen gav også mange andre fine overraskelser - blandt andet denne fine grå knurhane til Niels.

Turen gav også mange andre fine overraskelser – blandt andet denne fine grå knurhane til Niels.

PÅ KNURHANEFISKERI

– Efter en succesfuldt hvarfiskeri i sidste uge, havde jeg besluttet mig for, at knurhanerne skulle havde et skud, fortæller Thoke Wistoft. – Knurhaner fanges ofte på børsteorm som bifangst under fladfiskeri, men deres livret er småfisk som f.eks. mindre tobis. Derfor fiskede jeg med helt små sildestrimler, som kunne ligne en lille fisk. De små sildestrimler blev fisket på VMC’s 7054TR kroge i str. 4 og 6. Stang og hjul var det samme, som jeg bruger til hvarfiskeri, nemlig en Muse Black 20-80 grams stang samt Concept A3 lavprofilshjul fra 13fishing.

– Taklet blev holdt til nede af et 100 grams lod på glidebom, som blev fisket henover bunden med cirka en knobs hastighed. Der var fint gang i de små grå knurhaner, men det lykkedes mig også at kroge en af de lidt mere sjældne røde knurhaner. Så snart der bare er lidt størrelse på de røde knurhaner, så fighter de virkelig godt. De store bugfinner gør, at de står lige så tungt som en fladfisk, men modsat fladfisk er der lidt mere spræl i knurhanerne, så det er et underholdende fiskeri.

 

Hvidovre Sport

 

Her kan du se Thokes Knurhaneforfang.

Her kan du se Thokes Knurhaneforfang.

 

Muse Black 20-80 grams stang samt Concept A3 lavprofilshjul fra 13fishing.

                                               Thoke fisker knurhaner med en Muse Black 20-80 grams stang samt et A3 lavprofilshjul fra 13fishing.

VÆRØY: FISKEDRØMMEN DER GIK I OPFYLDELSE

– Efter to års venten gik turen i søndags igen til Værøy, hvor vi ”Team Blop” havde arrangeret en fiskeoplevelse med Guide Per Sjøstrøm, som vi har brugt tidligere både til lakse- og helleflynderfiskeri, fortæller Bobbi Leth.

– Vi lagde ud søndag morgen, og stak sydover til vi ramte det dybe vand. Her oplevede vi med det samme et fantastisk fiskeri, hvor jeg fik ny PR på både sej med en fisk på 13,6 kg – torsk med et eksemplar på 15,8 kg samt en imponerende lange 14,8 kg. Sidst men ikke mindst, blev det også til en helleflynder, der fik målebåndet op på 183 cm. Dette var en fantastisk oplevelse, og det tog over en time at få fisken ind, men det var også en oplevelse, der gjorde, at jeg sov helt fantastisk, da jeg ramte sengen om aftenen. Helleflynderen blev naturligvis genudsat nænsomt.

– Langen fangede vi på 60 meter vand på en hel makrel, som gav en fantastisk fight. Da den kom til overfladen, fik alle sig en overraskelse, da vi så hvor stor den var. Den blev den fanget på samme takel som min torsk, hvilket gjorde oplevelsen endnu større. Om aftenen serverede Per Sjøstrøm stegt lange, som ingen i Team Blop havde haft fornøjelsen af før. Og jeg må indrømme, at det var en lækker oplevelse. Der blev også serveret sej, og alle var enige om, at langen vandt med længder: Det er en fantastisk spisefisk, som jeg klart ville anbefale til dem, der ikke før har prøvet denne oplevelse.

– Er man til big game fiskeri, burde man overveje at prøve det på Værøy, for naturen, stilheden og det fede fiskeri, kan opfylde de flestes fiskedrømme. Rejsen tilbage til Danmark sker i morgen, hvor vi inden håber på at sætte endnu flere personlige rekorder.

Du kan læse mere om Verona Sportsfiskeri og Per Sjøstrøm her.

 

Tohatsu

 

På turen fik Bobbi også ny PR på helleflynder. Øverst han PR lange.

                                   På turen fik Bobbi også ny PR på helleflynder. Øverst han PR lange.

 

Ny PR for torsk!

Ny PR for torsk!

 

KINETIC FISKECUP 2022: BONUSTORSK TIL OFFICEREN

– Som officer på et ERRV (Emergency Response and Rescue Vessel) skib, så kommer man en del rundt i Nordsøen, beretter Rasmus Kokholm, der i dette øjeblik befinder nord for Shetlandsøerne halvvejs mod Norge. – De sidste par ture var gået til steder, hvor der ikke rigtig var andet end små blåhvilinger. Denne tur startede da også ud med, at vi igen skulle ned omkring det sydlige England, hvor heldet ikke havde været med mig, og på lavt og grumset vand (30 meter) havde jeg ikke haft heldet med mig. Men efter en uge kom den gode nyhed. Vi skulle op mellem Norge og Shetlandsøerne og ligge en uge og afløse et andet skib. Lokationen kendte jeg og havde været der før. Der er 180-190 meter til bunden, og der kan være store fisk!!!

– Halvanden time efter vi ankom passede det med, at jeg ikke havde vagten på broen. Jeg skyndte jeg mig ud og riggede sættet til. Der skulle gå cirka 20 minutter, og så kom det første hårde hug. Fighten gik i gang med 260 meter line ude og nu var det bare at få den fightet til overfladen. Efter nogle seje minutter kom der en monster flot torsk til syne. Med hjælp fra en skibsassistent, havde vi snart torsken oppe på dækket. Målene var 100 cm med en vægt på 7,9kg.

– Armene var godt ømme, men smilet var ikke til at tage fejl af. Jeg måtte sku prøve igen. Der gik 15 minutter, hvorefter endnu endnu et hug kom, men desværre mistede jeg den efter 15 sekunder. Jeg skyndte mig at lade pilken dale mod bunden forsigtigt, og efter cirka 20 sekunder kom endnu et kæmpe hug. Fighten gik i gang, og med omtrent samme antal meter line ude som sidst, så var der lagt i ovnen til MEGET ømme arme.

– Efter mange minutter kom torsken til syne. Endnu engang med hjælp fik vi den på dækket. Den var 100cm igen, men en kampvægt på 8, kilo. Det er fedt at have et erhverv, hvor man kan have muligheden for at kun få meter til perfekt fiskeri i løbet af en lang arbejdsdag.

Jeg vil gerne tilmelde fisken til Kinetic Fiskecup 2022, slutter han. Du kan læse mere om konkurrencen her.

Følg Rasmus på hans Youtube her.

 

Friluftsland

 

Her kan du se, hvor de fine fisk blev fanget.

Her kan du se, hvor de fine fisk blev fanget.

 

TORSKEPREMIERE

Siden 15 januar har torsken været totalfredet i de indre danske farvande, men fra og med i dag må man nu igen hjemtage torsk – for at være mere præcis én torsk om dagen.

Mindstemålet for torsk er 35 centimeter alle andre steder end i Kattegat og Skagerrak, hvor det er 30 centimeter. Læs mere om mindstemålene i saltvand her.

Begrænsningerne medfører helt naturligt, at catch & release kommer til at indgå med en højere andel af fiskeriet. Husk derfor at genudsætte fisk hurtigst muligt og forsøg så vidt muligt af afkroge dem i vandlinjen eller på turbåd uden at de lægges på dækket, hvor de kan skade sig selv ved at basker rundt.

Får du en flot torsk i dag til premieren, så tøv ikke med at sende os et godt foto og historien om fangsten til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Er du vild med havfiskeri, så tjek de mange artikler om emnet på fiskogfri.dk´s artikelarkiv her – eller følg facebookgruppen ”Havfiskeri i Danmark”.

 

Tohatsu

 

Regler for torske og laksefiskeri i 2022. Kilode: Fiskeristyrelsen.

Regler for torske og laksefiskeri i 2022. Kilde: Fiskeristyrelsen.