PÅ FISKETUR MED HVIDOVRE SPORT

Den unævnelige virus, som vi ikke gider høre om mere, har spændt ben for en lang række spændende fiskearrangementer de sidste par år, men nu sker der ting og sager. Hvidovre Sport har nemlig netop lagt sidste hånd på deres store og yderst omfattende turprogram for 2022, som omfatter intet mindre end 28 fede havture gennem det næste halve års tid.

Arrangementerne, der kører fra den 19. april til den 23 november, omfatter alt fra torske – og fladfisketure til makrelsjov med chum – og der sejles fra både København og Helsingør, så der er gode muligheder for at finde en tur, der passer ind.

Læs meget mere om de mange ture på Hvidovre Sports hjemmeside her. Du kan roligt glæde dig til at gense alle de andre kunder fra biksen – og på alle ture kommer der naturligvis en af dem, som du sikkert allerede kender fra butikken.

 

Hvidovre Sport

BETTINA OG TORSKENE

De første par gange Bettina var alene på Lillebælt, blev der kigget noget efter hende – for der kan være langt i mellem de kvinder med egen båd, der fisker alene på Lillebælt.

Småbådsfiskeri efter torsk i Lillebælt er ikke hvad det har været, men alligevel lykkedes det altid nogen, at finde fisk, når de er ude. En af dem er Bettina Jørgensen – en af Lillebælts virkelig ihærdige lystfiskere, der her deler ud af sin viden med fiskeriet, der starter igen efter fredningen den 1 april.

 

AF THOMAS GRAVERSEN

 

DET SER LEGENDE LET UD, da bilen bliver bakket til, båden sat i vandet og grejet rigget til. Der er ikke meget overladt til tilfældighederne, når Bettina skal fiske torsk i Lillebælt. Der er ingen tvivl om, at hun brænder for fiskeriet, og der skal også en eller anden form for viljestyrke og interesse til, hvis man stort set hver weekend året rundt, kører sin båd fra Midtjylland ned til Lillebælt for at fiske. Men det er jo netop også denne vedholdenhed, der får hende til at skille sig ud fra mængden. Og netop i Lillebælt, er hun efterhånden også gået hen og blevet et småkendt ansigt. Der bliver lagt mærke til hende ved det lille slæbested, allerede når hun ankommer til pladsen med sin bil og båd.

Der er ikke tid til meget snak på land, da forholdende denne morgen er perfekte, og vandet simpelthen bare trækker for meget. Så nærmest i samme øjeblik den sidste taske er sat i båden, slippes fortøjningerne og båden glider af sted ud over vandet.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Er man nybegynder i Lillebælt, kan man altid starte fiskeriet om - kring de to broer. Her er der ofte godt med fisk, men størr elserne kan svinge en del. Der er dog mulighed for pæne fisk, hvilket Bettina viser med torsken på knap syv kilo.

Er man nybegynder i Lillebælt, kan man altid starte fiskeriet omkring de to broer. Her er der ofte godt med fisk, men størrelserne kan svinge en del. Der er dog mulighed for pæne fisk, hvilket Bettina viser med torsken på knap syv kilo, som den dag i dag er hendes PR-torsk fra Lillebælt.

 

Et helt liv med lystfiskeri

Mens vi nærmer os dagens første spot, fortæller Bettina hvordan interessen for fiskeriet blev skubbet i gang af hendes far, som tog hende med på ture til de lokale Put and Take søer, da hun var lille. – Det var rigtigt hyggeligt, og der blev tilbragt mange gode stunder ved søerne, fortæller hun.

– Men det hele tog for alvor fart, da jeg for et par år siden var på firmaudflugt, hvor der skulle fiskes fra turbåd. Den gang skulle der fiskes efter fladfisk, og for første gang, fangede jeg noget i saltvand. Jeg blev bare grebet af hele naturoplevelsen på vandet, og de første tanker om egen båd begyndte allerede der at poppe op.

Bettinas første båd var en lille gummibåd, som flittigt blev brugt Vejle Fjord efter sild, makrel og hvad der ellers lige kunne fanges. Senere kom der en noget større båd til, før hun til sidst fandt det sæt hun bruger i dag, som består af en Ryds 430 GT med en 30 HK motor på. Selvom sættet er fra 1995, virker det rigtig godt til den type fiskeri, som der dyrkes i Lillebælt.

Torsk i Lillebælt

Ved den gamle Lillebæltsbro bliver Bettina ekstra opmærksom. – Se nu det skib, der skal igennem her, siger hun. – Den slags skal man virkelig holde øje med. For selvom vi ofte er en del både på vandet, og stemningen er god samt fiskeriet godt, så må man aldrig glemme, at det er et trafikeret farvand vi fiskeri i, og at man hele tiden skal være opmærksom på sine omgivelser. Det kan hurtigt gå galt, hvis man glemmer at tage højde for andre både, strømmen, evt. garn i området og generelt den skibstrafik med større skibe, der kommer igennem her. Da skibet er sejlet igennem og bølgerne knap nok har lagt sig, bliver båden straks placeret til det første drev ned over området med sten ved bropillerne. Der sidder selvfølgelig allerede grej på begge hendes stænger, og motoren når kun lige at gå ud, før fiskeriet er i gang.

 

En rigtig stor del af Bettinas fri - tid bliver brugt på vandet, hvor der slappes af og lades op, mens fiskeriet nydes til fulde. En dårlig dag på vandet, er altid bedre end en god dag på arbejdet – siger Bettina med et smil.

En rigtig stor del af Bettinas fritid bliver brugt på vandet, hvor der slappes af og lades op, mens fiskeriet nydes til fulde. En dårlig dag på vandet, er altid bedre end en god dag på arbejdet – siger Bettina med et smil.

 

Ligesom med alt andet fiskeri, kan der komme perioder i Lillebælt, hvor fiskene nærmest helt udebliver i flere timer – for derefter at vende tilbage og give et fantastisk fiskeri. Det gælder derfor om at væbne sig med tålmodighed, når først man er kommet af sted. Og finder man først områderne med torskene, så er chancen for en af de større torsk der altid.

Torsk i Lillebælt – hvor og hvornår?

– Særligt omkring den gamle Lillebæltsbro, hvor vi er nu, kan der virkelig være mange fisk, men også rigtig mange både, understreger Bettina. – Man skal derfor ikke blive overrasket over, at man nogle dage fisker virkelig tæt på andre. Men stemningen er ofte rigtig god, og så kan man jo få sig en snak med dem man fisker ved siden af, mens strømmen tager os med ned over pladserne.

– Det var lige her, at jeg fik min seneste store torsk omkring de 7 kilo, så det er et godt sted, hvor det kan betale sig at ofre noget fisketid, når man er ude. Hvis der skal opsøges nye pladser, er det gerne områder med sten, eller generelt bare en hårdere bund, der bliver kigget efter. Her hjælper et godt ekkolod, som gør det muligt meget nemmere at finde disse områder. Ud over de førnævnte områder, er det generelt skrænter, huller og så broerne, der virkelig kan holde føde og fisk. Derfor besøger jeg også jævnligt de pladser, hvor der er god afveksling på bunden. Selvom der nogle steder i Lillebælt kan være rigtig dybt, er det ofte omkring de 30-40 meter, at jeg starter ud. Sker der ikke noget, må man være kreativ, og opsøge nye områder der måske kan holde på fiskene.

 

Farver og bevægelse er kodeordene, når der skal vælges grej til torskene. Derfor er stort set alle pirke i kassen forsynet med sprutter eller andet, der kan give liv til agnen.

Farver og bevægelse er kodeordene, når der skal vælges grej til torskene. Derfor er stort set alle pirke i kassen forsynet med sprutter eller andet, der kan give liv til agnen.

 

Bettinas grej til torskefiskeri

Om Bettina fisker det ene eller det andet sted, så er der ikke den store variation i grejet, der anvendes. Det er typisk en kombination af et forfang med sprutter og farverige pirke fra 100-200 gram. – Også her må der gerne sidde en sprutte på for at give det lidt ekstra liv nede ved bunden, smiler hun. – På det seneste er jeg dog begyndt at eksperimentere med jigs af forskellige slags, så nu må vi se om det bliver min nye foretrukne agn.

Ud over mit endegrej, har jeg også altid minimum to stangsæt med ude. Det er der flere grunde til, og den primære er selvfølgelig, at hvis der skulle opstå problemer med den ene, så kan hun hurtigt skifte stang og fiske videre med den anden. Mit sæt består af to Shimano Torium 16 HG- L hjul samt to Shimano Beastmaster stænger i 7,6 fod. Umiddelbart kan de to sæt se ens ud, men der er en lille forskel på fiskehjulene.

Netop fordi der bliver fisket så meget, er det dejligt med et fiskehjul, hvor håndtaget sidder i den modsatte side. På den måde kan jeg skifte stangsæt, og fiske med den anden hånd. Og så er det jo ligesom at starte på en frisk, hvorefter jeg er klar til et par timer mere, siger hun med et glimt i øjet.

 

Der er stort set altid andre både på Lillebælt, hvilket kun gør fiske - riet mere hyggeligt. For der er altid en god stemning, og folk deler gerne ud af deres tips og tricks til fiskeriet.

Der er stort set altid andre både på Lillebælt, hvilket kun gør fiskeriet mere hyggeligt. For der er altid en god stemning, og folk deler gerne ud af deres tips og tricks til fiskeriet.

 

Alle de gode fiskeoplevelser

– Ud over de oplevelser, som selve fiskeriet, naturen og en helt dag på vandet giver mig, så betyder den sociale del også meget, understreger hun. – Vi lever i en meget materialistisk verden, hvor meget handler om penge, titler og status. Ham i Mercedesen tror han er mere end ham i en Skoda. Men når vi mødes på vandet, er vi alle lige og vi har en fælles hobby, som driver os ud i al slags vejr. Den fællesnævner gør det utroligt let at snakke med folk og møde nye mennesker. Hvad enten man er på slæbestedet eller i båden på vandet, kommer folk forbi og spørger, om man har fanget noget og hvad man fisker med. Og det er bare rigtig hyggeligt – slutter Bettina.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018

 

Friluftsland

KALDET FRA ØRESUND

– Når ens sjæl mærker et usynlige kald Øresunds dyb, så rykker man afsted – og sådan havde jeg det i fredags, siger Jesper Larsen: – Klubbåden blev booket, og der blev hentet for en plovmand børsteorm. Stænger og takler blev pakket, og så var det eller bare med at komme afsted.

– I går var rødspætter og torsk i hopla. Fliden blev belønnet med ret mange fladfisk, og det tog ikke længe at fange kvoten af torsk heller. I dag var det lidt vanskeligere vejrforhold til fladfiskene, men så var der til gengæld virkelig rykket torsk ind på det grunde vand, hvor der var hug på hug, så spætterne havde ikke mange minutter at betænke sig i. Jeg mistede hurtigt helt overblikket over hvor mange torsk, som huggede – for de blev hurtigt fightet, afkroget og sat fri.

– Men – igen blev ihærdigheden belønnet, for en fin mængde flotte rødspætter kom lidt senere også op og hilste på, så nu var der ro på takelnørden igen. Samlet set gav de to dage gav langt over 50 torsk og omkring 75 fladfisk – alle taget på bundtakel med børsteorm.

Du kan se, hvordan man fanger rødspætter i denne video med Kinetic Fishing eller denne video med Martin Hubert fra Fyrholm.

Fiskeriet efter torsk på det lave vand kan du blandt andet lære mere om i denne videoeller i dene video.

Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal.

 

Der er fint med torsk mange steder på det lave i Øresund lige nu.

Der er fint med torsk mange steder på det lave i Øresund lige nu.

 

På de rette spots er der godt med rødspætter lige nu i Øresund.

På de rette spots er der godt med rødspætter lige nu i Øresund.

SIGHT-FISKERI EFTER HELLEFLYNDER MED GARMIN PANOPTIX

Sightfiskeri efter helleflynder med Panoptix er ikke for sarte sjæle, og du bliver spændt godt for, når først den sidder der.

Hvis du er til det vildeste adrenalin-kick, så får du her et temmelig godt bud på et fiskeri, der giver både ømme arme, kvalitets skærmtid og fladfisk på størrelse med bordplader…

AF SØREN FREDERIKSEN

 

De fleste lystfiskere elsker grej. Mine yndlings fix er multihjul og sprød marineelektronik. Utallige timer har jeg siddet på en sø et sted i Danmark eller Sverige og kigget på en skærm med små røde bolde i jagten på søens store rovfisk. Næsten lige så mange timer har tanken rumsteret i baghovedet; at teknikken bag søens vertikalfiskeri i ét eller andet omfang må kunne overføres til mit elskede jigfiskeri i Nordnorge efter helleflynder. 

Navnlig her i efteråret, hvor flynderfiskeriet ofte foregår på relativt vand, mente jeg skråsikkert, at der måtte være et potentiale. Det er klart at der er enorm forskel på at fin-navigere en lille jolle på en sø og så at tumle rundt i vind og bølger i en tonstung 23 fods alubåd – og indlysende at småfisk og andet “støjer” lidt mere på skærmen i en norsk fjord sammenlignet med Furesøen, men altså… Nu havde idéen sat sig i hovedet på mig, og så må man jo i gang. 

 

 

 

Søren Frederiksen med en af turens mange helleflyndere fundet med Garmins Panoptix.

                                                               Søren Frederiksen med en af turens mange helleflyndere fundet med Garmins Panoptix, som du ser i baggrunden på skærmen.

I kufferten med marineelektronikken

Rejsen til efterårets helleflynderdestination #1, Havøysund ved Nordkap blev bestilt og herefter begyndte planlægningen. Mange timer gik ved tegnebordet med at designe kuffertvenlige monteringsbeslag til skærm og transducer samt med at lave ledningsnet, som kan anvendes universelt. Heldigvis kender jeg en fantastisk dygtig, rustfri smed, som kunne hjælpe med at omsætte mine tegninger til stål, og det svenske Arronet-værft var behjælpelige med mål på søgelænder osv. 

Hjemme på værkstedsgulvet tårnede der sig en bunke af beslag, kabler, transducere og plottere, men nu var jeg klar til at efterprøve teorien. For de teknikinteresserede valgte jeg at satse på Garmins gode gamle PS30 Panoptix transducer, som med sine 120 graders transducervinkel giver et godt overblik og dækker mellem 10 og 40 grader i bredden – kombineret med en måske lidt overdimensioneret, men megalækker 12” plotter med touch – Garmins GPSMAP 1223XSV. 

 

Her kan de se hvordan en solidt kroget storflynder ser ud på skærmen med en Panoptix PS-30 transducer.

Her kan du se, hvordan en solidt kroget storflynder ser ud på skærmen med en Panoptix PS-30 transducer.

Flynderfiskeri med potentiale

Allerede fra de første minutter med transduceren i vandet og skærmen siddende på rælingen, så vi begge nemt kunne følge med, mens vi fiskede, stod det klart, at det her havde potentiale! Vi fiskede en blæsende formiddag på 20-30 meter vand i en vig med lidt læ, og mens vi drev over grusbunden, kom der med mellemrum store rovfisk ind på skærmen, og enten huggede de vores agn – eller også kiggede lidt nysgerrigt, steg op et par gange og skred med, hvad der virkede som en nedladende rynken på næsen. Og det var oftest det sidste, der var scenariet.

På denne første formiddag havde vi vel en 25-30 flyndere inde på skærmen og lærte en masse af deres adfærd og reaktion på vores kunstagn. Formiddagen kulminerede med en to-krone-stor, rød kugle på skærmen, som vi parkerede på, fiskede til og efter et par kolde afvisninger lykkedes at lokke til hug oppe i midtvandet. Fisken tonsede direkte til bunden og lignede på skærmen en rød bordtennisbold, som hoppede hen over bunden fra venstre mod højre i bedste TV-spil stil. Endelig fik vi lidt ro på dyret og efter endnu et par ture op til båden og ned igen, kunne vi lande en smuk 120cm helleflynder, som efter en kort fotosession noget forvirret fik friheden igen. 

Jubel i båden og slimede High-fives! Missionen var lykkedes. På ingen måde en rekordfisk, men det endegyldige bevis på, at min skøre tanke hjemmefra faktisk kunne overføres til praktisk fiskeri. 

 

På turen blev der landet 22 helleflyndere til to mand. Alle fisk blev genudsat.

                                                                                                 På turen blev der landet 22 helleflyndere til to mand. Alle fisk blev genudsat. Her er det Sørens makker Jens Bergström med en flot fisk.

Prikskydning efter helleflynder – muligt, men ikke let

Det viste sig hurtigt, at decideret prikskydning, som vi kender det fra sø-fiskeriet, hvor man zig-zagger rundt, til man finder en fisk – og så parkerer lige over den, kun lader sig gøre under helt optimale forhold med svag vind, nul strøm og aktive fisk på lavt vand. Altså ikke lige det næste hverdags party-trick. 

Til gengæld fandt vi melodien ved at drive for vinden med 0,5-1 knob over områder, som forventeligt holdt helleflynder med PS30 tværstilt, så vi kunne se fiskene før, vi drev over dem. Dette fungerer bedst på dybder mellem 15 og 40 meter. På den måde kunne vi fiske aktivt til de fisk, vi drev over uden behovet for finpræcision med styregrejet. På denne måde gav fire dages testfiskeri gav 22 rungende flade til to mand med en topfisk på 140cm.

Klistret til skærmen med Panoptix

Konklusionen er at der for jigfiskeriets vedkommende afgjort er flere fisk at hente ved brug af Panoptix! Dels fordi skærmens røde ping-pong bolde meget tydeligt fortæller dig hvor i vandsøjlen, du skal fiske, mens du åndeløst og gasblå i hovedet af iltmangel bider dig i læben når fisken nærmer sig din agn. Og dels, fordi fiskenes reaktion på de serverede agn helt tydeligt kan aflæses, hvilket muliggør, at man løbende kan tilpasse farve, gang og tempo til fiskenes aktuelle temperament.

Glemmer man lidt kaffepauserne og røverhistorierne? Muligvis… Går det en smule ud over naturoplevelsen, når pol-brillerne byttes ud med skærmbiller? Formentlig! Bliver man en bedre flynderfisker med Panoptix? Det tror jeg helt bestemt!

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Turen til Nordnorge bød på både ømme arme og store fisk.

Turen til Nordnorge bød på både ømme arme og store fisk.

 

 

ØRESUNDS GLEMTE LANGER

Beretninger om lange fangster i Øresund er sjældne, men i 1970érne blev der jævnligt fanget pæne og sågar store langer. Tag med Per Ekstrøm et smut tilbage i tiden.

AF PER EKSTRØM

 

 ”OASEN PÅ ØRESUNDS BUND har foreløbig givet 116 langer”. Overskriften i lørdagsspal­ten om lystfiskeri i Berlingske Tidende den 27. november 1971 osede af fiskefeber. Redaktør Børge Munk Jensen havde fun­det den helt rigtige overskrift. Forklaringen var enkel. Den legendariske turskipper Per K. Thuesen havde ved et tilfæl­de lokaliseret et stort skibsvrag nord for Hven året i forvejen. Han var sejlet henover stedet,  og så havde ekkoloddet som han senere udtalte det: ”Givet et or­dentligt spjæt”.

Hurtigt havde han taget nogle landpejlinger, så han kunne finde tilbage. Det var den eneste form for navigation, der blev anvendt på det tidspunkt. Han var klar over, at det var et vrag, men hvilket? Det blev først opklaret efter nogle år, da han videregav positionen til nogle dykkere, der fandt ud af, at det var vraget af S.S. Robert.

 

Friluftsland

 

Et tragisk skibsforlis gav langerne et hjem

Skibet havde faktisk en tragisk historie, da det d. 30. septem­ber 1905 stødte sammen med et andet skib og sank. Ud af 21 ombordværende reddede kun én livet. Nu var det efter 65 år blevet fundet. Skibsvrag fra pe­rioden fra slut 1800 tallet og til begyndelsen af 1900 tallet er mangfoldige, og der findes flere i Øresund. Den nye teknologi med maskiner, der afløste årtusinders sejlads med sejl, var vanskelig at håndtere og medførte mange sammenstød og forlis.

Thuesen var efter tiden en meget eksperimenterende skipper. Han havde været på ture til blandt an­det Norge, hvor han deltog i Euro­pamesterskaberne i det nystiftede Europæiske Havfisker Forbund (E.F.S.A.) og set, hvordan man fiskede med agn i stedet for pirk. Han arrangerede derfor en tur med medlemmer af EFSA Danmark (Det nuværende DHF), da det var fiskere, som havde prøvet andet end traditionelt pirkefiskeri. På tu­ren fangede man ikke mindre end 21 langer, hvoraf den største veje­de 14,5 kilo. Med jævne mellem­rum, når vejret tillod det, og lystfi­skerne var indstillet på at fiske på vrag med de risici for bundbid det indebar, tog han derfor nogle træk over vraget.

Før eller senere får lystfiskeren en lange på krogen” Citat fra bogen ”Jeg er lystfisker” fra Politikens forlag årgang 1957. Dengang var langen sjælden, og mange lystfiskere kendte slet ikke fiskearten med torskehovedet og den lange krop.

Før eller senere får lystfiskeren en lange på krogen” Citat fra bogen ”Jeg er lystfisker” fra Politikens forlag årgang 1957. Dengang var langen sjælden, og mange lystfiskere kendte slet ikke fiskearten med torskehovedet og den lange krop. Denne fisk blev taget af Jens Bursell på en havtuyr med Fyrholm fra Spar Lystfiskeri.

 

Af og til lykkedes det at vriste en god lange ud af vraget, men langsomt blev det opfisket. Jeg har selv i 1971 været med Nieren og Thuesen på vraget. En tåget grumset dag i november, hvor vi sidst på dagen, med Hvens dunk­le ler skrænter som kulisse, lige skulle henover for at prøve. Når jeg tænker på oplevelsen, genopfriskes spændingen og illusi­onerne ved det mytiske vrag 40 meter under kølen og ikke mindst forestillingen om de store langer i vraget. Det blev dog ved illusi­onerne, for vi fangede ikke noget, selv om både Thuesen og en fi­sker mente, han havde haft fat i noget spændende.

De største langer som bifangster

De største langer blev dog ofte fanget som bifangster. I midten af 70´erne fangede Stef­fen Arendrup en lange på 16 kilo under sildefiskeri nord for Hven, og i 1979 fangede Jan Kristoffer­sen en lange på 18,5 kilo under torskefiskeri, så langerne holdt ikke blot til ved vrag eller andre gemmesteder. Den største lange fanget ved målrettet vragfiskeri blev fanget d. 23. april 1979 af Ove Pedersen fra Blovstrød om­bord på Skjold.

Den pågældende dag var egent­lig helliget en jagt på havkat. Vinteren 1978-79 havde været umanerlig kold med masser af is, og mellem de mange store torsk, som blev fanget den vinter, var der også flere store havkatte.

Allan Jensen, der har dykket meget på SS Robert, er mester for denne tegning, så man kan se hvordan skibet ligger på Øresunds bund. Det ser ud som om kollisionen er sket i bagbords stævn.

Allan Jensen, der har dykket meget på SS Robert, er mester for denne tegning, så man kan se hvordan skibet ligger på Øresunds bund. Det ser ud som om kollisionen er sket i bagbords stævn.

Langer som bifangster på havkatteture

Turen gik derfor primært på at forsøge at fange en stor havkat. Dagen startede tåget, og vi lagde os på 15 meter vand. Efter nogen tid lykkedes det, da Flemming Madsen fangede en havkat på 5,2 kilo. Ved middagstid lå tågen stadig tung over Øresund, og da der blev ringet til fælles frokost, forsvandt alle mand under dæk.

Stemningen var naturligvis høj, da det var lykkedes at fange en havkat, og den gode stemning under dæk gjorde måske, at fro­kosten måske varede lidt længere end planlagt. Tågen var imidler­tid med et trylleslag lettet, da alle mand igen var på dæk. Der var heller ingen vind, men sidst og ikke mindst, der var ingen strøm. Samtlige ombordværende blev enige om at sejle hen til ”kulbå­den” som man kaldte, eller må­ske stadig kalder de 2 vrag der er markeret på søkortet midt ude i Øresund lidt nord for Helsingør.

Samme vrag afgav samme dag også en pæn havkat. Ulf Hansen fangede den flotte kat på 6,5 kilo. Så med både en kæmpe lange og 2 flotte havkatte var det turen, der aldrig går i glemmebogen.

Samme vrag afgav samme dag også en pæn havkat. Ulf Hansen fangede den flotte kat på 6,5 kilo. Så med både en kæmpe lange og 2 flotte havkatte var det turen, der aldrig går i glemmebogen.

 

Som med Thuesen var der ikke noget, der hed GPS-Navigator. Så det foregik med brug af John Trab´s nøjagtige landpejlinger. Disse var kendt af de turskippe­re, som sejlede fra Helsingør, og jeg havde tidligere oplevet, at der holdt spændende fisk til ved vra­gene. Blandt andet havde nogle rigtig pæne lubber tidligere holdt til over vragene. Det sydligste af vragene er formodentlig det nor­ske dampskib Union, der sank d. 16. juni 1883 efter en kollision. Oplysninger om skibet findes ikke, da ”Efterretninger For Sø­farende” først begyndte at ud­komme i 1885. Det nordligste vrag er med sikkerhed det en­gelske dampskib Otto, som sank d. 7. august 1892. Efter forliset rakte mastetoppene op over van­det, hvorfor disse sammen med skorsten blev nedsprængt 3 dage efter for ikke at være til gene for skibsfarten.

Dunderhugget fra storlangen

Vi begyndte at fiske, og efter kort tid faldt hugget. Ove gav tilslag og pumpede energisk. John Trab kom selv ud med fangstkrogen, da han kunne se, det var en pæn fisk. Både han og vi andre ombordværende tabte næsten både næse og mund, da fisken viste sig ved skibssiden. Det var ikke en havkat, men en kæmpe lange. John slog fangst­krogen i langen og begyndte at hale ind. Længden var 137 cm, så det føltes nærmest som en evighed, inden langen kom over rælingen og lå på dækket.

Der var tale om et rigtig velnæ­ret eksemplar, så der var vild jubel. Det var stort. Først en havkat og nu denne lange. For­ventningerne til dagen var mere end indfriet. Der blev ikke fan­get flere langer, men der var flere kontakter, hvor langen bare gik ind i vraget igen. Til gengæld fangede Ulf Hansen endnu en havkat på 6,5 kilo på vraget, så det var en vellykket tur.

De seneste mange år har der kun været spredte meldinger om fangst af mindre langer. Hvad årsagen er, kan der kun gisnes om. Dykkere er jævnligt på ”be­søg” i de vrag, jeg har nævnt, og fælles for dem er, at der er mas­ser af garn og liner på vragene, men ingen langer.

Som en kuriositet var der for en halv snes år siden en større havål, som holdt til på vraget af S.S. Robert. Dykkere har fortalt, at det var muligt at håndfodre havålen med fladfisk, men den er for længst væk. Svaret på manglen af langer skal måske findes i for megen aktivi­tet omkring vragene. Både fiske­ri og dykning har måske jaget langerne væk, og de har fundet andre steder, hvor der er mere fred. Spørgsmålet er bare hvor?

Af og til hører vi faktisk om ret pæne langer fra Øresund, så måske er det, der skal til, måske blot en målrettet indsats?

 

Hvidovre Sport

 

Skibsportrætter var meget populære blandt reddere fra midten af 1700 tallet og frem til fotografiet blev almindeligt. Her er maleriet af SS Robert, der sank ved en kollision og nu ligger på bunden af Øresund nord for Hven. Portrættet tilhører fritidsdykker Allan Jensen.

Skibsportrætter var meget populære blandt reddere fra midten af 1700 tallet og frem til fotografiet blev almindeligt. Her er maleriet af SS Robert, der sank ved en kollision og nu ligger på bunden af Øresund nord for Hven. Portrættet tilhører fritidsdykker Allan Jensen.

PÅ HAVFISKEEVENTYR VED NORDNORSKE Å

Havfiskeeksperten Jakob Lindberg har netop haft sin søn Anton med på fire dages fiskeri ved nordnorske Å, der ligger ved Lofoten. Hans mission var, at Anton skulle opleve havfiskeriet ved Å fra sin bedste side. Første dag på vandet var for fire dage siden. Som altid fik Jakob det til at fungere – og sådan fortsatte det. Anton fangede nemlig 22 målertorsk med de to største på 21 og 22 kilo. Hertil kom en lubbe på 4 kilo, sej på 11 og 13 kilo – samt 10 flyndere med de største på 124, 125, 147 og 150 centimeter.

 

Grejxperten

 

Anton kan bare det der med de store fisk. Æblet falder ikke langt fra stammen.

Anton kan bare det der med de store fisk. Æblet falder ikke langt fra stammen.

 

Ømme arme og en flot helleflynder til Anton Lindberg

Ømme arme og en flot helleflynder til Anton Lindberg.

GEARGUIDE: HAVGREJ FOR BEGYNDERE

Havstænger og -hjul fås i mange forskellige prisklasser samt kvaliteter. Her et 20-30 lbs sæt fra Shimano – udført i lækre og saltvandsbestandige materialer. Bemærk den smalle spole, som letter et pænt lineoplæg.

Stive kosteskafter og store, skramlende kaf­femøller hører fortiden til. Grejbutikkerne bugner med lækkert havgrej i alle prisklasser, men hvor­dan vælger man det rigtige sæt blandt det store udvalg på markedet?

AF SØREN FREDERIKSEN

 

SOM BEGYNDER kan det være svært at finde frem gennem den tætte jungel af havgrej, der er ude i butikkerne. Stang og hjul skal passe sammen, og lige så vigtigt skal sættet passe til den aktuelle situation. Grejet til vort hjemlige havfiske­ri kan groft opdeles i fire kate­gorier:

1: Kastesæt med fastspolehjul eller små multihjul og lette stæn­ger, som typisk håndterer agn op til cirka 150 gram. Dette grej an­vendes til torskefiskeri på lavere vand og fiskeri efter mindre arter som makrel og fladfisk – samt klassificeres ofte som 6-8lb.

2: Lette pirkesæt til pirkefiskeri på lavere vand og fiskeri med jigs og lignende på lidt større dybder. Her er det pirkestænger og multihjul, der bruges i kombi­nation med agnvægte op til 300 gram. Grejet klassificeres typisk til 12-20lb.

3: Kraftige pirkesæt til større pirke og dybt eller stærkt strøm­mende vand. Dette er også gre­jet, man typisk vil vælge til de store fisk på fx Det Gule Rev i Nordsøen, til lettere bulefiskeri og til fiskeri med naturlig agn i Kattegat. Disse sæt er i katego­rien 20-30lb.

4: Tungt pirkegrej i klassen 30- 60 lbs. Dette er er sættene, der bringer revets tunge langer og torsk på dæk og løfter de tunge­ste bulepirke på cirka 600 gram.

Ét sæt kan ikke dække hele spek­teret. Fisker man lidt all-round, er man bedre stillet med 2-3 sæt, som hver passer til den aktuelle fiskesituation. Fremgangsmåden er at vælge stang efter vægten på agnen og derefter hjul og line, som passer til stangen.

 

Med det rigtige grej fra starten kan også de yngste få nogen fantastiske oplevelser med havfiskeri. Her er det forfatterens datter med en smuk sommertorsk fra Øresund.

Med det rigtige grej fra starten kan også de yngste få nogen fantastiske oplevelser med havfiskeri. Her er det forfatterens datter med en smuk sommertorsk fra Øresund.

Grejxperten

Valg af havstang

Havstænger klassificeres i vægtklasser efter klingens test-kurve. Vægt-klas­sificeringen – fx 20-30lb – indikerer den belastning, der skal til for at stangen flexer ned til ”ryg­raden” og yder sin maksimale løftekraft. Visse pirkestænger mærkes dog med den anbefalede agnvægt, som vi kender det fra spinne­stænger – fx 150-400 gram. Man kan dog ikke altid gå ud fra at stangen arbejder optimalt med agnvægte i hele det oplyste spek­trum.

Bemærk, at stænger til trolling­fiskeri også klassificeres med vægt-angivelser. Her er tallet ud­tryk for den anbefalede lineklas­se til stangen. En 20lb havstang og en trollingstang med samme klassifikation har således vidt forskellige egenskaber – og kan ikke erstatte hinanden. Som en tommelfingerregel vælges en stang, som kun lige knapt bø­jer i toppen, når den ønskede vægt hænges direkte i stangspidsen.

Havstangens længde

De fleste havstænger er i længden 6-8 fod (180-240cm), og det er passende til alt hjemligt havfiskeri. Stangens længde har stor betyd­ning for arbejdet med kunstagn, fordi en lang pirkestang bevæger agnen mere end en kort stang gør. Omvendt giver den korte havstang langt mere løftekraft end en længere stang. I praksis er presset på fisken 50% større med en stang på 6 fod kontra en 8-fods stang, hvis der lægges samme kræfter i løftet. På turbåde er det en fordel med lidt længere stænger, fordi de bedre kan holde linerne fri af skibet, sidemanden osv. Også til kastefiskeri fra turbåd er det vigtigt at vælge en stang i den rette længde. Stænger på omkring 7 fod egner sig langt bedre til underhåndskast, som sikkerhedsmæssigt er at fore­trække frem for traditionelle ka­stestænger på 8-9 fod.

Artiklens forfatter med én af Øresunds smukke madammer på den rigtige side af 10-kilos mærket.

Artiklens forfatter – Søren Frederiksen – med én af Øresunds smukke madammer på den rigtige side af 10-kilos mærket.

Havstangens håndtag og placering

Om havstangens håndtag skal være i EVA-skum eller kork, er en smags sag. Generelt er et vådt korkhåndtag lidt mere lækkert at holde på end et vådt skum-hånd­tag, men til gengæld holder skummet sig ofte pænt længe efter at korkhåndtaget har fået hakker og skrammer.

Vigtigere er det med håndtagets længde og hjulholderens place­ring. Afstanden fra bunddup til hjul er helt afgørende for, hvor­dan man som havfisker vil ople­ve stangens evner til at arbejde med kunstagn og fighte tunge fisk. Mange foretrækker et rela­tivt langt baghåndtag til traditi­onelt bule- og pirkefiskeri, mens det til fiskeri med naturlig agn og gummiagn kan være en fordel, at have hjulet siddende lidt længere nede. Prøv dig frem i butikken med fle­re forskellige håndtagslængder og placeringer af hjulholderen. Husk, at det er lige så vigtigt, at stangen ligger rigtig i hånden under arbejdet med kunstagn, som under udtrætning af store fisk – og at arbejdsstillingen i de to situationer som regel er vidt forskellig. Bed grejhandleren sætte et hjul på stangen, så også vægtfordelin­gen kan tages med i betragtning. Din seriøse grejhandler vil med sikkerhed kunne fremvise et ud­valg af lækre havstænger med forskellige placeringer af hjul­holderen og han vil elske at lege ”kæmpetorsk” i den anden ende af stangen, mens dine tanker kredser om kampen med den helt store…

Når drømmefisken skal pumpes til overfladen er det vigtigt med grej, man kan stole på. Havgrej i en god kvalitet holder til mange års hårdt arbejde - her er det Max Bursell i aktion.

Når drømmefisken skal pumpes til overfladen er det vigtigt med grej,
man kan stole på. Havgrej i en god kvalitet holder til mange års hårdt
arbejde – her er det Max Bursell i aktion.

Stangmaterialer til havstænger

De fleste havstænger er rørbyggede i blan­dingsmaterialer som gør dem let­te, følsomme og stærke, men de senere år er også lækre, massive kulfiberklinger vundet frem fra bl.a. Fladen. De er i sagens na­tur meget spinkle og stærke, og så bliver de ikke ovale over tid, som det kan være tilfældet med rørbyggede stænger.

Forede øjer eller løberinge er det rigtige valg til fletliner. Rulleøjer kan ikke anbefales til vores hjem­lige havfiskeri, da de er tunge og kører trægt i frostvejr. Hjulholdere i kraftig kunststof af Fuji-typen eller lette aluminiums­hjulholdere er det bedste valg. Tungere havstænger fra bl.a. USA kan være monteret med meget kraftige hjulholdere i aluminium, men de er generelt mere klodsede tunge end Fuji-typen.

I øvrigt er det lidt forskelligt, hvordan producenterne vender hjulholderne. Den lækreste løs­ning er når hjulholderen monteres med forskruningen opad, så man ikke skal holde på gevindet mens man fisker. Tidligere var reglen, at en havstang enten skulle være i ét styk­ke eller deles ved håndtaget, men i dag findes eksempler på stæn­ger, der deles på midten, som vi kender det fra spinnestænger og alligevel har rigelig styrke til at klare det hårde arbejde på havet. Daiwas ”Super-Kenzaki” er et glimrende eksempel.

Tre råstærke havhjul i cirka samme størrelse fra Daiwa, Avet og Shimano. Hjulene er som jeg foretrækker dem uden linefører. Om hjulet skal have stjernebremse som Shimanoen nederst til højre eller lever-drag som de to andre er et spørgsmål om temperament.

Tre råstærke havhjul i cirka samme størrelse fra Daiwa, Avet og Shimano. Hjulene er som jeg foretrækker dem uden linefører. Om hjulet skal have stjernebremse som Shimanoen nederst til højre eller lever-drag som de to andre er et spørgsmål
om temperament.

Valg af hjul til havfiskeri

Fastspolehjul kan kun anbefales til kastefiskeri og det helt lette pirkefiskeri. Gene­relt er multihjulet en langt stær­kere konstruktion og giver samti­dig bedre føling med både fisk og grej. I det følgende er det derfor multihjulene, jeg fokuserer på. Et godt havhjul skal have en solid konstruktion, et let friløb og en linekapacitet, der passer til formå­let. Derudover skal hjulet have en god bremse, som afgiver line uden ryk – også ved stort bremsetryk – og så skal det være relativt let samt behageligt at arbejde med.

Desværre klassificeres havhjul ikke efter vægtklasser, som det er tilfældet for stængerne. Tag der­for udgangspunkt i linekapacitet frem for hjulets modelnummer. Afhængig af fiskedybden, er det som regel passende at vælge et hjul som rummer 3-400 meter fletline i den ønskede dimensi­on. Man fisker langt bedre med et hjul, som er fyldt op, end med en spole, som på grund af for stor linekapacitet kun er halvt fuld. Læg evt. et par hundrede meter kraftig nylonline under fletlinen for at få spolen fyldt op uden at det koster en bondegård.

Hjulets udveksling og bremse

Gearingen er et vigtigt punkt ved valg af havhjul. Udvekslingen er udtryk for det antal omdrejninger, spolen foretager ved én omdrejning af håndtaget og udtrykkes fx 5,3:1. Udvekslingen har sammen med spolediameteren stor betyd­ning for, hvor hurtigt man kan rulle sin pirk op til båden, men også for hvor hårdt, der skal arbejdes med håndtaget. Ud­vekslinger i omegnen af 6:1 er i dag det mest an­vendte.

Bemærk den ”omvendt” monterede hjulholder, som gør stangen rigtig lækker at holde om. Det overdimensionerede håndtag på hjulet sikrer et godt greb selv med store vanter på.

Bemærk den ”omvendt” monterede hjulholder, som gør stangen rigtig lækker at holde om. Det overdimensionerede håndtag på hjulet sikrer et godt greb selv med store vanter på.

 

Det er bremsen, der skal stoppe din drøm­mefisk fra at svømme hjem i vraget igen eller skal kunne presse en stor torsk op gennem en rivende strøm. Netop derfor er bremsen en af de vigtigste de­taljer ved et godt havhjul. På havhjul anvendes to forskelli­ge bremsesystemer: 1) Hjul med stjernebremse, hvor bremskraften justeres på et stjerneformet hjul under håndtaget. På hjul af den­ne type frikobles spolen med en arm eller en trykknap på gavlen. 2) Lever-drag-hjul, hvor frikob­ling og justering af bremsekraft er samlet i ét greb. Her bremses direkte på spolen og bremsen på et hjul med lever-drag er ty­pisk blandt de allerbedste. Dertil kommer, at spolen på denne type hjul typisk løber meget let og at konstruktionen er meget, meget stærk.

Til vores hjemlige havfiskeri er valget mellem stjernebremse og lever-drag alene et spørgsmål om temperament og økonomi. Begge typer løser opgaven glimrende.

Andre detaljer på dit havhjul

Antallet af kuglele­jer er ofte et salgsparameter, og et hjul med mange kuglelejer føles da også mere lækkert end ét med færre. I praksis er det dog kun de to lejer på spoleakslen, der har afgørende betydning for hjulets funktionalitet. Vigtigere er det, at disse er af høj kvalitet og kører let ved frikobling.

Bagstoppet hindrer hjulets håndt­ag i at køre baglæns. Tidligere var en klikkende pal det mest almindelige og denne variant er utrolig slidstærk. For et mere lækkert og lydløst feel, er de bed­re havhjul i dag ofte forsynet med lydløst bakstop i form af et rul­leleje, der kun kan køre den ene vej – eller en lydløs pal. I enkelte tilfælde anvendes flere varianter simultant for optimal styrke.

En linefører er sårbar og kan kun anbefales til det letteste havfiskeri idet en defekt linefører kan blo­kere hjulet totalt. Hertil kommer, at lineføreren bremser friløbet mærkbart og øger risikoen for, at en finger kommer i klemme mel­lem linefører og gavl under hård belastning. Det gør man kun én gang! Som alternativ til linefører, kan vælges et med en smal, høj spole da disse ikke i samme grad kræ­ver, at linen lægges pænt op med fingrene. Flere producenter har disse såkaldte ”narrow-modeller” på programmet. Linetælleren gør på samme måde hjulet langsommere og mere sår­bart. Har man behov for at følge fiskedybden nøjagtigt, er fletliner, som skifter farve for hver femte meter en langt bedre løsning. Hjulets knarresignal anvendes ikke så meget til nordisk havfiske­ri. Dog er lyden en god indikator for føreren af båden, når eksem­pelvis en stor helleflynder udtræt­tes – og så gør ”knarre-vræl” sig rigtig godt på film.

SUMMASUMMARUM: Gør dig klart, hvilken type havfiskeri, du forventer at dyrke mest – og vælg klassificering af dit næste havsæt med det udgangspunkt. Prøv dig frem hos grejhandleren og vælg den stang, der passer bedst til dine fysiske mål samt et lækkert hjul, der passer til stangen.

Et godt havsæt i kompromisløse materialer koster fra ca. 2000 kro­ner og op, men så har du også en trofast makker på havet de næste mange år. Vi ses ”på suppen”.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Småbådsfiskeri med let grej og torsk i mellemstørrelsen er enormt underholdende. De tynde liner, der anvendes her, stiller krav til hjulets bremse. Bemærk forfangslinen i 0,60 fluocarbon.

Småbådsfiskeri med let grej og torsk i mellemstørrelsen er enormt underholdende. De tynde liner, der anvendes her, stiller krav til hjulets bremse. Bemærk forfangslinen i 0,60 fluocarbon.

TORSKEACTION PÅ VRAGENE

Der bliver taget godt med fisk på Det Gule Rev for øjeblikket. En af dem, der har haft succes er båden Sally fra Fishingbeyond her i går:

– Vi sejlede ud af Hanstholm i fuldstændig havblik vejr med solen stående op ved siden af os, fortæller Emil Østergaard. – Vi lavede nogle stops på vrag lidt længere inde, og da det ikke gav det store, sejlede vi længere ud. Da vi ankom på vragene, stod de flot på loddet. Dog så det ikke ud til, at der stod nogen fisk. Sally drevet hen over et par gange, men vraget var sultent, og der blev sat en del grej, så vi måtte igen videre.

– På det næste vrag var der meget godt gang i den med torsk i god størrelse, men der var også nogle små, som hurtigt blev smidt tilbage så de kunne blive større. Efter at have ligget der i en lille time, kom der en anden båd og ville have del, så vi takkede af og sejlede videre ud. Da vi ankom, troede vi dårligt vores egne øjne, for der stod fisk overalt på vraget, så hele skærmen var nærmest dækket!! Alle mand kørte ned og fik alle dobbelt hug med mørksej og lubber – første gang. Det var en meget god start, så vi besluttede os for at blive og se, hvad det kunne bringe mere.

– Der kom mange fisk op, men mange kom også tilbage igen, da de var lige i underkanten. Da mætheden var stillet i torsk, mørksej og lubber, blev der rigget om til at fiske med agn, efter nogle fine langer og måske endda en havkat. Vi sejlede tilbage henover vraget, firede ned, og efter godt og vel to minutter stod alle med bukket stang – nogle tungere end andre!

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

En smuk lange taget ombord på Sally i går.

En smuk lange taget ombord på Sally i går.

 

Sej var der også masser af til gæsterne på Sally.

Sej var der også masser af til gæsterne på Sally.

 

 

SPAR LYSTFISKERI SÆNKER PRISERNE FOR HAVTURE

I coronaperioden er der flere turbåde, som har kørt med højere priser for at få det til at løbe rundt med færre gæster, men nu er forholdende heldigvis ved at blive normaliseret.

Spar Lystfiskeri, der blandt andet har Fyrholm, Skipper, Sværd og Øby, sænker nu priserne for deres fisketure gældende fra i går. –  Genåbningsplanen har medført, at vi nu kan tage 25% flere gæster med på vores fisketure, og vi kan derfor sænke priserne igen, siger Martin Hubert. – Bookingkalenderen er opdateret med aftenture, weekendture og hverdagsture for hele maj måned, og det bliver rigtig hyggeligt at se alle vores faste stamgæster – plus selvfølgelig alle de nye. Kig ind på vores hjemmeside og find din tur – samt info om fiskeri, grej og forplejning eller fang os på telefonen, slutter Martin. Du kan læse mere om turene her – eller ringe på 40 30 75 44 / 26 18 47 59.

Har du selv været ude og haft en super dag på havet, så send os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland