sep 26, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Forleden havde jeg endelig mulighed for at komme til Vestkysten, imens vinden stod helt rigtigt til havbars, fortæller Irena Mathiasen. – Jeg havde længe snakket med min veninde Kirstine om, at jeg gerne ville vise hende, hvordan jeg griber fiskeriet an efter de stærke fisk.
– Der gik ikke længe efter, at vi havde startet vores fiskeri, før Kirstine fik den første havbars på sit blink. Glæden var stor og efter et hurtigt billede røg den retur. Ikke mange kast efter, lykkedes det også mig at lande min første havbars i år på. Havbarsen er uden tvivl en af mine yndlings arter, og det er noget ganske særligt at gå langs stranden og mærke bølgerne bryde lige ved ens fødder. Det er altid fantastisk at få succes på årets første tur, og nu kan jeg slet ikke vente med at komme afsted igen! Det er bare med at klø på, for de er derude. Og hvis man er heldig at finde en stime, så er det bare om at holde sig til, slutter hun.
– Til fiskeriet denne omgang brugte jeg en Abu Garcia Sölv AG3 8 fod, 4-24 gram og et Abu Garcia Revo ALX2500.
Læs mere om havbars i disse artikler på fiskogfri.dk:
Dunderhug i brændingen
Havbars i mørket
Kystmede efter havbars – sådan gør du
sep 23, 2024 | Nyheder
Selv om havbars i større mængder oftest er noget, man finder langs den jyske vestkyst, ser man oftere og oftere fangster længere inde i de indre danske farvande – eksempelvis Djursland, hvor Daniel Hansen forleden fik en smuk fisk:
– Jeg var faktisk ude for at fiske havørreder på Djursland, men så knaldede denne 3-kilos havbars på mit Jaris blink i 22 gram. Først troede jeg, at det var en virkelig stor havørred, da den virkelig bare blev med at trække næsten alt min line af hjulet. Jeg har fisket på den plads nogle gange, men det er første gang jeg har fået sådan en bandit på krogen, slutter han.
Læs mere om havbars i disse artikler på fiskogfri.dk:
Dunderhug i brændingen
Havbars i mørket
Kystmede efter havbars – sådan gør du
aug 20, 2024 | Nyheder
Norske Artur Klavins kan bare det der med de store havaborrer. Han har tidligere landet kæmpestore fisk på Vestlandet inklusiv den gældende norske rekord – og har nu gjort det igen med en ny uofficiel/potentiel norsk rekord for havbars:
– Det er ikke fordi, at der er masser af dem, fortæller han. – De er ret lokalt forekommende på Vestlandet, men der er nogle rigtig store fisk indimellem – og de er ikke specielt nemme at fange. Men – for mig gør det bare fiskeriet endnu sjovere.
– Havbarsfiskeriet har været svært her på egnen i år, med ret lidt aktivitet inde på det lave vand. Jeg har således i starten af sæsonen haft ni nulture, men her forleden var jeg ude igen. Jeg begyndte at fiske klokken ni om morgenen, og det var ikke optimale forhold med både regn og vind. Hen mod eftermiddagen klarede det dog lidt op, og solen kom frem. Efter et langt kast lod jeg jiggen synke, og pludselig mærkede jeg et solidt hug fra en god fisk på droppet. Fisken flåede 50 meter line af hjulet i første udløb, hvorefter den holdt en pause – og tog yderligere 20 meter i ekspresfart. Nu var jeg godt klar over, at det var en stor fisk.
– Ni dage plus syv timers fiskeri uden et hug gjorde, at adrenalinen virkede voldsomt, nu hvor der endelig skete noget dramatisk! Der var nu over 100 meter line ude, hvilket ikke er godt med 0,12 mm line og klipper i vandet. Jeg besluttede derfor at sejle efter den, og efter 10 minutters hård kamp lykkedes det mig at lande den enorme havbars. I tumulten glemte jeg, hvor meget min gældende norske rekord for havbars var – og jeg troede fejlagtigt, at den var 110 gram tungere, så jeg skyndte mig bare at sætte fisken ud. Da jeg driver C & R på standfisk, er det vigtigt at passe på bestanden, så det skulle bare gå hurtigt. Jeg har desværre ingen billeder af, hvor jeg holder den. Men hvad betyder det, når man har fået et af sit livs bedste fiskeoplevelser.
– Fisken, som var 6,59 kilo og 87 cm lang, huggede på en neutralt afbalanceret jig på en str. 4/0 enkeltkrog marineret med Gobble boost. Jeg mener det er en markant fordel at tilsætte duft til mine softbaits, så de lugter og smager af den rigtige vare i stedet for PVC, slutter han.
Arthurs gældende norske rekord er 6,48 kilo.
Du kan læse meget mere om fiskeriet efter havbars i denne fede artikel af Bo Jensen.
Læs om kystmede efter havbars her.
aug 6, 2024 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri
Medefiskeri efter havbars er både hyggeligt, spændende og drøn effektivt. Fisk & Fri’s Henry Gilbey har dyrket fiskeriet intensivt i mange år – her giver han dig en stak værdifulde tips til, hvordan fiskeriet skal gribes an.
AF HENRY GILBEY
FORESTIL dig hvor fedt det er at stå i brændingen i knædybt vand, mens du kaster til havbars hotspots med mågernes skrig og bølgernes rytmiske brusen som baggrundsmusik. Det er hvad saltvandfiskeri handler om. Medefiskeriet efter havbars kan inddeles i to forskellige typer. Den første form for fiskeri er i praksis traditionelt bundsnørefiskeri fra kysten: Man tager ud til en god plads, kaster taklet ud – ofte på stor afstand, sætter stagen tilrette i en stangholder, hvorefter man bænker sig komfortabelt og venter på hug.
Den anden form for fiskeri går ud på at tage en mere mobil indgangsvinkel til fiskeriet – samt bruge mere tid på at »læse vandet «. Her går du rundt og kigger efter helt bestemte hot-spots, hvor fx strukturer eller specielle bevægelser i vandet kan give dig et hint om, hvad der gemmer sig under overfladen. Dette kombinerer du så med din viden om havbarsens adfærd og bruger konklusionerne til at kaste din agn ud til helt specifikke hotspots, hvorefter du holder stangen i hånden, så du er klar til at reagere på det mindste nap. Til dette fiskeri bruges ofte lidt lettere grej – blandt andet fordi der fiskes tættere på land. Begge metoder er super sjove. Hvilken én man bør vælge afhænger dels af, hvor du fisker – og dit personlige temperament.
Stationært bundsnørefiskeri på mellem til langdistancen involverer normalt 12-13 fods kystmedestænger med en kastevægt på 120-170 gram. Denne fiskeform passer rigtig godt til mange typer af pladser: Åben kyst, hvor der skal kastes langt for at nå ud på en ordentlig dybde, havnefiskeri samt fiskeri på klippekyster, hvor der skal kraftigt grej til, for at få fiskene sikkert i land. Men – I de fiskesituationer, hvor det ikke er nødvendigt at kaste særlig langt, eller hvor det er let at fighte fiskene, er der dog ingen grund til at bruge så kraftigt grej. Fiskene kommer tit ret tæt på land og det er trods alt sjovere med lidt lettere grej, hvis forholdene tillader det. Mobilt fiskeri med let grej er derfor er helt klart min personlige favorit, når forholdene er til det.
Medefiskeriet efter havbars er stort set uopdyrket i Danmark, men har et kæmpe potentiale.
Hvordan medefisker man efter havbars?
Watercraft – evnen til at finde fiskene, være på pletten på det helt rigtige tidspunkt, og kombinere dette med viden om fiskens fourageringsmønstre samt at visualisere hvad det egentlig er, der foregår under overfladen, er til enhver tid den vigtigste es havbarsfiskeren kan have på hånden.
At kaste taklet langt pokker i vold på velkendte pladser på det helt rigtige tidspunkt i forhold til tidevandet, kan være en effektiv kystfiskemetode, men ofte får man mere ud af at være mobil og tænke mere over at fiske »håndholdt« på mange forskellige hot-spots. Evnen til at læse vandet og tolke det du ser på den helt rigtige måde, er noget der kun kommer ved at spendere en masse tid ved vandet samtidig med, at du registrerer og reflekterer over, hvad du ser. Dette fiskeri handler meget mere om at placere taklet helt præcist på det rette sted – end at kaste langt.
Uregelmæssigheder på overfladen er helt basalt det vigtigste, du skal være på udkig efter. Et af de bedste tricks er at opsøge fiskestedet ved lavvande. Under disse forhold er det nemlig meget lettere at afsløre de særlige bundforhold, der skaber attraktive hot-spots for havbarsen. Nogle af de bedste steder er ofte huller eller render. Ved ekstremt lavvande er de yderst lette at spotte, fordi de er de eneste steder, hvor der er vand af betydning tilbage.
Belønningen for en dejlig sensommerdag i selskab med måger og bølgeskvulp.
Når vandstanden er på sit højeste, ses de samme spots på følgende måde: Læg mærke til hvordan bølgerne bryder helt generelt. Der hvor bølgerne flader ud og er mere rolige, er ofte lige over de dybeste huller. Årsagen er, at bølgerne bryder over de punkter med lavest vand, hvorefter de mister deres energi og højde, når de ruller videre over et hul. Selv mindre dybdeforskelle kan være rigeligt til at give så meget dybde og strømlæ, at der samler sig større mængder af byttedyr, som føler sig sikre her. Og det ved havbarsen. Byttedyrene er nemme at fange her – og dette kombineret med, at havbarsen ikke bruger nær så meget energi ved at ligge på lur her i forhold til at blive kastet rundt i selve brændingen, gør disse steder til perfekte hotspots, hvor du skal tilstræbe at placere din agn med størst mulig præcision.
På strande uden brænding og større bølger er det ofte meget små tegn, man skal kigge efter. På et strandstræk med fx ren sandbund, kan det være uregelmæssigheder som fx store sten, mindre rev eller lignende, der bryder og knækker selv mindre bølger anderledes. Alternativt skaber topografi og strukturerer på bunden måske et mindre strømskel, der ses som skillelinier i vandet, hvor der er markant forskel på vandets farve eller hvordan bølgerne rifler/bryder. Prøv at tænke som en byttefisk – alt hvad de kan bruge til at skjule deres tilstedeværelse er steder de vil opsøge. Og i hælene på dem kommer havbarsen.
Ved fiskeri på dybt vand, som det fx ofte er tilfældet, når man fisker fra moler, gælder det ligeledes om at tænke over, hvor byttefiskene oftest befinder sig. Her er de bedste spots ofte ved strømskel og helst så tæt som muligt på de strukturer, der skaber strømskellet. Det kan fx være tæt ved klipper, molehoveder, udhæng eller lignende. Det er en skræmmende tanke at være småfisk eller krabbe, vel vidende, at de glubske havbars ved præcis, hvor du opholder dig… Præcis som en løve på Serengeti vil den bruge enhver form for tilgængeligt skjul til at overraske byttet, samtidig med, at den bruger så lidt energi som overhovedet muligt.
Når der fiskes på langdistancen med det kraftige grej, er det vigtigt at have en solid stangholder som fx denne trefod, til at holde stangen.
Grej til medefiskeri efter havbars
Grejet til størsteparten af mit havbarsfiskeri, hvor jeg ikke behøver at kaste langt, er en let beach caster stang på 11-12 fod med en kastevægt på 50-100 gram. Stænger som disse er lette nok til at man kan stå og holde dem i hånden i længere tid ad gangen uden at blive træt. Det er vigtigt til dette fiskeri, for hugger en fisk tæt på fx bolværk, er det vigtigt lynhurtigt at kunne presse dem væk fra diverse strukturer, og det gøres lettest, når man allerede står med stangen i hånden.
Desuden gælder det om at minimere vægten, når der fiskes mobilt. Her er det også hæmmende for mobiliteten at skulle slæbe rundt på stangholdere og andet tungt grej. Hvor jeg helst vil have en relativt hurtig stang til mit fiskeri med kunstagn, foretrækker jeg en lidt blødere stang med progressiv aktion til mit fiskeri med naturlig agn. Det har dels noget at gøre med, at agnen ikke så let bliver revet af i kastet, men har også betydning for den indikation en blød stang giver af ændringer i strømmen, der kan have betydning for fiskeriet.
Chancen for at fange trofæfisk som denne, er så absolut til stede på den jydske vestkyst.
Hjul til kystmede efter havbars
Valget af hjul er i høj grad et spørgsmål om personlig smag – både fastspole og multihjul kan bruges. Især når man fisker relativt tæt på land, er der ingen grund til at hjulet bliver for stort og klodset. I mange situationer foretrækker jeg en monofil nylonline med brudstyrke på 5-8 kilo, afhængig af hvor jeg fisker. Denne line bruger jeg især til stationært fiskeri, hvor stangen står i stangholdere.
Fletline – typisk 30 lbs brudstyrke, bruger jeg ofte når jeg fisker stangen håndholdt, da det giver en virkelig god føling med selv det mindste nap. Men – hvis ikke du holder stangen i hånden, giver den uelastiske fletline efter min mening flere ulemper end fordele. Uanset hvilken line jegbruger, anvender jeg typisk en slagline på et par meter 40 lbs mono, for at tage den værste belastning i kastet.
Tobis er en af de bedste agn til havbars – her monteret på et klassisk langdistance takel til surf-fiskeri. Bemærk loddet, hvor ankertrådene, som navet antyder, sikrer at loddet ikke ruller og sætter sig fast på pladser, hvor det kan være et problem.
Hvilke takler er bedst til havbars?
Taklerne til fiskeri efter havbars på kort- og mellemdistancen er yderst simple. Jeg bruger normalt blot et ganske almindeligt paternoster-takel – enten glidende eller fast. Lodder med ankerwire på 90-125 gram er normalt alt, hvad der skal til at holde taklet i position, når man fisker tæt op ad en struktur, hvor taklet helst ikke skal sætte sig fast – fx klipper eller bolværk. Her skal taklet rulle så lidt som muligt, for hvis det ruller, så sætter det sig højest sandsynligt fast.
Omvendt – fiskes der i huller eller render på mere ren sandbund, foretrækker jeg kuglelodder, der får taklet til at rulle hen over bunden, så taklet kan afsøge et større areal uden den store risiko for at sætte sig fast. Havbarsen har en stor mund, så jeg bruger ofte 2/0-4/0 kroge og 30lb fluorocarbon forfang. Dette fungerer perfekt og giver minimalt med kludder.
Børsteorm, som vi kender dem så godt fra fladfiskeriet, er i mange situationer rigtig gode til havbars.
De bedste agn til havbars
Agnen har naturligvis stor betydning. Sørg altid for at få den bedst mulige kvalitet – uanset om de er ferske eller frosne, skal agnen være så frisk som muligt. Mine favorit agn er uden tvivl krabber eller levende tobis, men det afhænger lidt af, hvor jeg fisker. Jo bedre og mere effektiv duftafgivelse agnen har, desto mere effektiv er den ofte. Børsteorm, sandorm, ottearmet blæksprutte, makrel samt mindre agnfisk. Jo havmede efter havbars er faktisk ret simpelt. Så længe du husker, at det der tæller allermest er watercraft. Hvis blot du fisker din agn perfekt serveret på rette tid og sted, vil du blive rigeligt belønnet.
Krabbekød kan med fordel agnes på et dobbelt krogsæt som dette.
For at fastholde krabbekødet omvikles det agnede krabbekød med tynd, gennemsigtig elastiktråd i stil med det, der anvendes til børnehalskæder.
Sandorm er en fortræffelig agn til havbars – og samler man dem selv, er det en billig fornøjelse.
sep 15, 2023 | Nyheder
– Jeg fik min første havbars feber for mange år siden, fortæller Niels Knuzen. – Det skete ved Bulbjerg, hvor jeg havde taget min grønne fiskekajak med på taget af bilen og målet var egentlig makreller. Da jeg lod mig drive rundt om resterne af Skarre Klit, fik jeg pludselig det ene hug efter det andet. Det viste sig at være havbars, med de fleste på omkring kiloet og den største omkring 1½ kg. De er eminente fightere, så jeg var tændt, og gnisten er der forsat. Siden den dag har jeg bevæget mig op og ned langs vestkysten fra Fjaltring til Hirtshals i august til oktober.
– De mange høfder der ligger omkring Fjaltring, Bovbjerg og Ferring er gode havbars steder, og i sensommeren er der også god mulighed for makreller på disse kanter. Længere nordpå har vi de store høfder ved Aggertange og nordpå ligger Jammerbugten med mine favoritter – Hanstholm, Vigsø og Bulbjerg. Når vejret er godt dvs. vinden er i øst, så arter Vesterhavet sig og man har mulighed for at komme på kastehold af fiskene. Jeg ynder at gå i shorts og Teva sandaler – og står gerne i vand til knæene til starten af oktober. Jeg fisker derfor også havbars primært fra kanten af høfderne, således at jeg har mulighed for at komme ned på stranden, hvorfra jeg kan kane barsen på land. Jeg har næsten opgivet nettet ved disse strande, da jeg med de mange dønninger til tider har svært ved at komme ud og bruge det.
– For nylig valgte jeg at tage fri fra arbejde, da vejret var optimalt med østenvind og mulighed for skybrud. Jeg startede derfor bilen fra Vejle, og 2½ time senere kunne jeg parkere den oppe ved Hanstholm. Her riggede jeg en 10 fods stang til med mit Stella 3000 hjul og en 0.17 fireline. Jeg overvejer dog at gå ned i 0,13 da distance ofte er lig med flere havbars. Jeg gik mellem den gamle mole og havnen, og de første par timer var det eneste der bed på nogle små hornfisk. Midt på eftermiddagen tordnede et ordentlig skybrud sig op, og da det kom ind over Hanstholm, begyndte der at ske noget. Hugget kom kun 20 meter fra land og jeg var ikke i tvivl om, at det var havbarsen der huggede, for det var et lokomotiv for fuld udblæsning. Hugget skete på en gammel gullig sandgrævling, og da jeg havde fået den første ind, viste jeg, at der ikke var tid til at hvile på laurbærrene, for de kommer typisk i flokke. Jeg fik derfor sendt min wobler afsted igen. På fjerde kast efter at have taget den første, kom der endnu et hug. Endnu en gang tæt på kysten. Denne gang noget tungere og det tog en rum tid at få den udtrættet, men endelig kunne jeg få den kanet ind med en dønning og få greb i den. Denne her vejede 2 kilo.
– Det sjove var, at de ikke tog blinket ude i enden af kastet, men derimod forholdsvis tæt på brændingen. Det måtte have været skybruddet og det mørke vejr, der havde fået dem så tæt ind mod brændingen. Det er ellers kun noget jeg oplever i de gyldne timer, altså før solen står op og efter solen er gået ned. Mit blinkvalg veksler lidt, men generelt ligger vægten af mit blink/wobler på 20 og 30 gram. Jeg bruger desuden aldrig en stang under 10 fod, da jeg godt kan lide at gå langs kysten og trække blinket langs kystbrændingen i det første badekar. Jeg går nu og pudser mine blink og venter på at vind og vejr arter sig igen, så jeg atter kan drage nordvest på.
aug 28, 2023 | Nyheder
Havbarsfiskeriet kræver, at man nogle gange trodser elementerne… – Smagen af saltvand, gennemblødt tøj og en nysgerrig sæl, var således nogle af de elementer, som min seneste havbarstur forleden bød på. Sådan lyder det fra Mark Hemmingsen.
– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at havbarsfiskeriet er godt i gang, men at vejrforholdene en stor del af sensommeren har spillet en afgørende rolle. Vestenkysten har i store perioder været udsat for relativ kraftig pålandsvind, hvilket både gør, at vandet grumser op, og gør de mange vestjyske høfder farlige at færdes på. Denne tur var heller ingen undtagelse, med pålandsvind og relativt kraftige bølger som slog ind over høfderne. Alligevel lykkedes det mig at finde et sted på en stor flad sten, hvor jeg kun en gang imellem blev gennemvædet af saltvand fra de mange bølger.
– Stenene var dog glatte pga. algerne, hvilket jeg forsøgte at kompensere for med sand fra stranden. Sandet hjalp en kort periode, indtil bølger havde skyllet det meste væk, hvorefter jeg på ny måtte hente mere sand inde fra stranden. Det var gennem hele turen en on-going proces, som var nødvendig for at have ordentligt fodfæste på de glatte sten. Udstyret med en kraftig stang og et kraftigt hjul men en god tyk fletline, blev der kastet med en 60 grams jig, som kunne komme tilstrækkelig langt ud og ned gennem de kraftige bølger. Trods de vanskelige vejrforhold lykkedes det heldigvis at slutte fisketuren med en fin belønning i form af en flot havbars, som efter en par fangstfotos blev genudsat.
jun 19, 2023 | Nyheder
– Vejret var godt, solen skinnede og der var ikke en sky på himlen. Det var ulidelig varmt vand vi fiskede af. Men spørgsmålet var – ville vi fange noget? Sådan lyder det fra Frederik Frederiksen, der sammen med et par kollegaer fra de nordjyske grejbutikker var taget på sheltertur i weekenden. Planen indebar god mad og hygge – samt ikke mindst håbet om en god havbars.
– Vi fiskede aftenen igennem, men fik kun masser af hornfisk, men vi så dog en havørred bryde overfladen nogle hundrede meter ude. Da vi kom hjem til shelteret var det derfor med slukkede forhåbninger om en stålblank torpedo – Vesterhavets konge. Den bomstærke havbars udeblev. En lille øl var dog med til at løfte humøret, hvorefter vi gik til køjs. Vi stod op allerede klokken 4.30, hvor vi nok må indrømme, at vi var noget trætte.
– Forhåbningerne om skrigende bremser, vækkede os dog – og efter en hurtig morgenmad tog vi ned til vandet. Forholdene var perfekte med havgus, små krusninger på vandet og let vind. Det her lugtede bare af fisk, men spørgsmålet var jo så – var de her i dag? Det første take på dagen var en hornfisk – igen, igen… og det endte med, at vi fik over 50 denne morgen. Situationen var derfor ved at være lidt anspændt. En Westin D360 distance i 18g i farven Chartreuse Diamond blev spændt for, da det er en farve, der altid fanger havbars. Og taktikken virkede!
– Efter få kast viste havets konge sig, da en fin fisk over målet tog gennemløberen og flåede godt i bremsen på mit Daiwa Certate 4000. Stærkt og godt grej skal der til, hvis du vil ha en chance over for disse bomstærke fisk! Kort efter kunne vi nette årets første havbars på den allerførste tur – FEDT! Glade og tilfredse med succesfiskeriet, forsatte vi i en time mere, men det blev kun til lidt flere musikål.
jun 14, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Kystfiskeri
Tungstensblink kaster 50 % længere end blink af samme størrelse og form i lettere mateiraler som fx zink – hvilket naturligvis giver nye, spændende muligheder fra kysten.
Nogle dage handler det ikke om størrelsen men vægten – altså på blinket. Tungsten er blevet det nye sort i blink-verdenen, og med god grund. Det er nemlig muligt at lave små tunge blink, der kaster, som var de skudt ud af en kanon.
TEKST KARSTEN BECH, FOTO: JENS BURSELL OG KARSTEN BECH
FISKEDAGEN er startet i læ-siden. En kraftig nordvestenvind flyver hen over landet, men på nordsiden af fjorden er der læ, og vandet er helt blikstille. En times fiskeri uden resultat, tvinger mig dog videre til sydsiden, og en direkte pålandsvind. På trods af den kraftige vind og de høje bølger, er vandet fint klart. Grejæskens største og tungeste blink bliver sat for enden af linen, og sendt ud i bølgerne. Kort tid efter, er der bud efter blinket. En havørred følger med ind, og vender i en af de store bølger lige foran mig. Få kast senere sker det samme. Det er tid til at prøve noget nyt.
Denne fine fjordørred nappede det lille bitte 12 grams tungstensblink Diamond Sandeel fra Rhino.
Den tungeste ”joker” i æsken
I æsken har jeg min seneste ”joker” i form af et lille blink af tungsten. På trods af sine kun 28 mm længde, vejer blinket 12 gram, og er meget kompakt i sin form. Helt perfekt til at skære gennem vinden og give lange kast. Og det er det helt rigtige valg. Efter få kast, hamrer den første ørred på blinket helt ude i enden af kastet. Den kraftige vind gør det svært at få ordentligt styr på linen, og fisken ryster sig fri efter 3 spring. Der skal dog kun to kast til, før næste fisk hugger. Jeg får styr på linen, og efter en kort fight, kan jeg lande en fin fjordfisk på 45 cm.
Diamond Sandeel fra Rhino fås i flere varianter og mange farver. Efterhånden er jeg begyndt at skifte den medfølgende trekrog ud med en Rhino Claw Connector Lure – især på de større udgaver. Det er et system bestående af en bøjet tynd wire med en tungstensperle og en lille trekrog størrelse 12. Den kurvede wiren og tungstensperlen giver den optimale krogningsvinkel på den lille trekrog. Og det giver bare langt flere landede fisk.
Tungsten – et blink til hårde forhold
Det er ikke altid at kraftig blæst giver fisk, men generelt må man sige, at jo mere gang, der er i vand og vind, desto flere fisk fanger man. Et problem ved dette, er at den kraftige vind ofte betyder, at man skal bruge store tunge blink, og det er ikke altid, at fiskene vil hugge på det store blink. Løsningen til at lave mindre blink med stor massefylde (høj vægt), er at bruge en anden legering end den man bruger til normale blink, som ofte er støbt med en legering baseret på zink eller hvidmetal. I samarbejde med Jens Bursell har Rhino udviklet Diamond Sandeel. Et blink støbt af tungsten. Fordelen ved tungsten er, at det har en massefylde som er næsten 3 gange så stor som zink. Det vil lidt forsimplet sige, at hvis man støber et samme blink i zink og tungsten, vil blinket af tungsten veje 3 gange så meget som blinket af zink.
Denne superflotte fjordørred huggede på et langt kast med 28 grams versionen, der af en rutineret fisker let kastes over 100 meter.
Kastekanoner af tungsten
Små tunge blink har nogle absolutte fordele ved kystfiskeri. Den mest tydelige fordel er selvfølgelig kastelængden. Små kompakte blink med høj vægt er nogle rene kastekanoner, der kan kastes helt op til 50% længere end normale blink. Det giver en kæmpefordel de dage, hvor havørrederne viser sig uden for kasteafstand af normale blink. Her vil Diamond Sandeel vise sig helt suveræn. En anden fordel er ved fiskeri i kraftig vind. Her vil de kompakte blink skære sig gennem vinden, og man kan derfor fiske selv i meget kraftig vind.
Tungsten – også perfekt til makrel, havbars og torsk
Men det er ikke kun kystens ørreder, der hugger på Diamond Sandeel. Den mindste udgave på 12 gram og 28 mm længde er helt oplagt i de store P&T-søer. Her vil fiskene ofte koncentreres ude omkring midten af søen, og succesen ved søen vil derfor afhænge af, at man kan kaste rigtigt langt. Den største udgave på 28 gram og 68mm er desuden perfekt til fiskeri fra moler og høfder efter makrel, havbars og torsk.
Læs meget mere om de mange fordele ved tungstensblink – og se detaljer fra kastetest i artiklen her.
Du kan også læse en masse om tungstensblik i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME)
Tungstensblinkene virkerhelt eminent til makrel. Her en fin fisk til Jens ursell taget ved Thyborøn.
Den store 28 grams version af Diamond Sandeel kan også fiskes med releasetakel, for at perfektionere krogningen. Læs hvordan dette takel bindes i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”.
feb 1, 2023 | Nyheder
Det bliver mere og mere populært at fiske havbars herhjemme – og mange vælger at genudsætte deres fangster. Men hvor mange af dem overlever egentlig? Et videnskabeligt studie – ”Estimating post-release mortality of European sea bass based on experimental angling“ viser en ekstremt lave dødelighed på genusætning af havbars taget på spin med kunstagn. Ja faktisk døde ingen fisk overhovedet i eksperimentet. Det skete derimod i den del af eksperimentet, hvor der blev brugt naturlige agn. Her var dødeligheden 13,9% – hvilket især relaterede til flere dybe krogninger, krogskader og forøget lufteksponering. På de fisk, som blev dybt kroget, var dødeligheden hele 76,5%. Totalt set svingede dødligheden ved catch & release på havbars fra 2,8-9,1 – afhængig af de lokale metoder. Det understreges i studiet at selvom dødeligheden ved catch & release er lav, skal man tage højde for den i forvaltningen af arten, eftersom den akkumulerede effekt ved høj fisketryk kan være stor.
Læs mere om studiet her.
FOTO: RASMUS WØLCK
