Havbarsfiskeriet kræver, at man nogle gange trodser elementerne… – Smagen af saltvand, gennemblødt tøj og en nysgerrig sæl, var således nogle af de elementer, som min seneste havbarstur forleden bød på. Sådan lyder det fra Mark Hemmingsen.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at havbarsfiskeriet er godt i gang, men at vejrforholdene en stor del af sensommeren har spillet en afgørende rolle. Vestenkysten har i store perioder været udsat for relativ kraftig pålandsvind, hvilket både gør, at vandet grumser op, og gør de mange vestjyske høfder farlige at færdes på. Denne tur var heller ingen undtagelse, med pålandsvind og relativt kraftige bølger som slog ind over høfderne. Alligevel lykkedes det mig at finde et sted på en stor flad sten, hvor jeg kun en gang imellem blev gennemvædet af saltvand fra de mange bølger.

– Stenene var dog glatte pga. algerne, hvilket jeg forsøgte at kompensere for med sand fra stranden. Sandet hjalp en kort periode, indtil bølger havde skyllet det meste væk, hvorefter jeg på ny måtte hente mere sand inde fra stranden. Det var gennem hele turen en on-going proces, som var nødvendig for at have ordentligt fodfæste på de glatte sten. Udstyret med en kraftig stang og et kraftigt hjul men en god tyk fletline, blev der kastet med en 60 grams jig, som kunne komme tilstrækkelig langt ud og ned gennem de kraftige bølger. Trods de vanskelige vejrforhold lykkedes det heldigvis at slutte fisketuren med en fin belønning i form af en flot havbars, som efter en par fangstfotos blev genudsat.

 

Friluftsland

    Hvidovre Sport 2025

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This