jun 13, 2026 | Artikler, Nyheder, Rejsefiskeri
Lars Nielsen med en af sine mange sværvægts GT taget på favorit stickbait’et Orion Big Foot.
Tropisk popperfiskeri er stærkt vanedannende, bekender Lars Nielsen, hvis sjæl gennem mange år har været solgt til adrenalinpumpet overfladefiskeri efter GT og andre bomstærke hurtigsvømmere. Følg med til Tanzania for nogle år tilbage – og bliv inspireret til selv at opleve fiskeriet.
AF LARS FRITHJOF NIELSEN
JEG ER TILBAGE FRA KILWA i Tanzania, som nu er mit andet hjem – kremeret, langskægget, hulkindet og en ufattelig mængde oplevelser rigere. Men fiskemæt? Not in a million years. Nogle gange ønsker jeg, at jeg bare var afhængig af heroin. For jeg er hooked på et drug, der er endnu mere vanedannende, cirka lige så dyrt og langt mere utilgængeligt. Jeg er hooked på tropisk popperfiskeri. Og mere vil have mere. Min dosis skal helst forøges. Vores team – Voodoo Crew – bestod ud over mig selv af svenske Åke og danske Mads. Det blev sammensat for at give de ondsindede tropiske fisk noget seriøst modspil. Vi var inviteret af min ven Peter Juhl fra kilwadreams.com på den første rigtige poppertur i hans fantastiske nye båd – og det skulle blive en premieretur vi sent vil glemme.
Kystområderne ud for Mafia Island byder på et helt eminent fiskeri med store chancer for alt fra GT og guldmakreller til yellow-fin tun og king mackerel.
Efter GT ved Mafia Island
Mafia Island, der rent fiskemæssigt er en legendarisk ø, ligger midt mellem Østafrikas største rev og det Indiske Oceans uendelige dybder. Her begynder vi turen, og allerede fra begyndelsen havet er levende af fisk. Måske rammer vi bare tid og sted rigtigt. Eller måske mærker vi blot virkningen af, at de somaliske pirater holder den europæiske fiskeflåde på afstand, og på den vis ironisk nok forårsager en opblomstring af det vestlige Indiske Ocean.
Selvom Mafia er verdensberømt for sit fiskeri, er der stadig uendeligt meget vand, som ikke er gennemfisket. Og guderne skal vide, at vi efter denne tur stadig kun føler, at vi har kradset en smule yderligere i overfladen. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne tåle at vide, alt hvad der svømmer rundt omkring den ø… Vi har fra begyndelsen aftalt, at vi vil benytte sejladsen mellem pladserne til at trolle med let grej.
Resultatet er velsignelse af assorterede rovfisk med varierende grader af dræbergebis. Men naturligvis er vi der for at dyrke vores blandingsmisbrug af det, som får os til at glemme alt andet i livet: Popperfiskeri og speedjigging. Mads, som hidtil primært har gjort livet surt for fiskene i Panama, har inden turen fastslået, at han bare skal fange en enkelt GT på popper, før turen er reddet. Og der er jo ingen grund til at udsætte tingene, så da vi stopper ved den første indbydende revkant, forsvinder Mads’ popper omgående i en eksplosion af vand, hvorefter den stadigt lettere jetlag påvirkede tropefarer bliver kastet direkte ud i at lægge arm med en respektabel GT på 20 kilo.
Et fantastisk fiskeri efter GT
Og så er dagsordenen ellers sat for resten af turen, hvor vi generelt får respons på vores indsats over hele linjen. Særligt omkring nordspidsen af øen er GT-fiskeriet fantastisk. Vi ved, at fiskene er i omegnen, og uanset hvornår vi lokaliserer områder med kraftig strøm, bryder helvede løs omkring vores poppers. Vores fiskeri kører for os – og selvom strøm – vands-GT har nitroglycerin i blodet, uddeler vi faktisk næsten flere øretæver, end vi modtager. Mængder af fladpandede slagsbrødre til godt op i tyvekilos klassen får en tur op til fotografen.
Popperfiskeri efter GT kræver det bedste af det bedste for at kunne klare mosten – her Shimano Stella 10000 og 20000.
Generelt hugger fiskene den første agn, der passerer dem, så hvis en af os ryger lidt bagud på held, kan vedkommende få lidt ekstra tid forrest i båden, og straks ryge ud i endnu en fight. Personligt har jeg en svaghed for blandede fangster, og kan mange gange indimellem GT-fights’ene falde i svime over endnu en ny, mystisk art med neonfarver og vredladen mine.
På vej retur til GT-pladserne bliver vi en morgen opmærksom på sporadisk mågeaktivitet i et område, som ellers virker lavt og kedeligt på søkortet. Da vi kommer tættere på, kan vi til vores overraskelse konstatere springende tun i mågesjovet, og i al hast bliver der fisket sardinlignende favoritter frem af grejkasserne. Dette bliver optakten til et par timers totalt kaotisk fiskeri, hvor vi – når det ellers lykkes os at snige os i nærheden af ædegildet – får både dobbelt- og trippelhug. Yellowfin tun, mindre GT og kingfish allierer sig med mågerne i et frådende angreb på de stakkels, stakkels sardiner. Det er fantastisk at kaste sit lille stickbait ud i ragnarok, og ikke vide hvilken af ens favoritfisk, som næste gang sluger agnen. Ja, man kan godt få gåsehud i 40 graders varme.
På jagt efter en stor GT
Vi har en klar fornemmelse af, at vi har chancen for en rigtig stor GT, så det er med nu-eller-aldrig- fornemmelsen, at vi vender tilbage til vore favoritspot. Den utrættelige kampfisker Åke har kortvarig kontakt med en stor fisk, umiddelbart inden Mads og Peter som i et drømmesyn ser en kæmpe GT i gå i udbrud på tværs i en klar bølgetop og smadre ind i Mads’ popper i et sanseløst angreb, hvor hele kroppen er fri af vandet. Mads klamrer sig vildt skrigende til sit grej, mens Peter gør hvad han skal – lukker op for motorerne for at bidrage til at trække fisken væk fra revkanten.
Mister GT er mildt sagt ikke begejstret ved situationen, og Mads er tydeligvis på den absolutte grænse for sin ydeevne, før fisken langsomt kommer under kontrol. Vi ved i forvejen, at fisken er stor, men da vi omsider ved fælles hjælp kan håndlande fisken, ved vi, at vi har fået, hvad vi kom for: Skivevægten stopper ved 36 kilo – hvilket os bekendt er den største GT fanget af en dansker (2010). – I bliver nødt til at gøre alting……….. for jeg kan INTET lige nu, proklamerer Mads stakåndet.
Som forventet klinger fiskeriet af på vores hotspot, da vores sky venner begynder at ane ugler i mosen. Vi søger derfor nye græsgange og arbejder os langsomt sydpå, hvor vi får fint hul på speedjigging-fiskeriet. Her oplever vi et af turens absolutte højdepunkter, da et ukendt uhyre inhalerer min ydmyge Kinetic-pirk til morgenmad. Det mest fantastiske ved tropisk speedjigging er, at man aldrig aner, hvad der hugger. I dette tilfælde er det en stor coral trout – en 15 kilos psykedelisk spradebasse i orange og blåt.
Mads Søndergård fik turens helt store jackpot nemlig denne 36 kilo tunge GT – så vidt vides den største GT taget af en dansker nogensinde da artiklen blev skrevet i 2010. I årene siden er de fanget betydeligt større.
Fightet til plukfisk af de store GT
Efter i dagevis at have sovet på båden under lettere improviserede forhold, beslutter vi at anvende de sidste par dage i bekvem nærhed af Kilwa Dreams’ bløde madrasser. Den sidste dag får vi selskab af vores nye ven Adam, en dansker udstationeret i Dar es Salaam, som er blevet lokket til af rygterne om god mad i Kilwa. Vi beslutter at medbringe Adam på den sidste dags fiskeri og lade ham stå forrest, når der er fare for slim på hænderne. Og som planlagt bliver han fightet til plukfisk af doradoer, wahoos, king mackerels samt en særdeles respektabel sailfish på fastspolehjul. Han får sågar sin første GT på popper. Vi må behørigt beklage nu også at have ødelagt hans tilværelse og evnen til nogensinde rigtigt at kunne koncentrere sig om noget fornuftigt.
Under mit tidligere besøg i Tanzania rygtedes det efter sigende i lokalsamfundet, at vi brugte voodoo for at fange de store fisk. Uden at afsløre for meget om vores metoder, var der potent sort magi i luften – også på denne tur. Men magien ramte sandelig også the Voodoo Crew selv.
Afrika går nemlig i blodet på sine gæster og bliver der for altid. Kunsten er ikke at sørge for at vende tilbage. Kunsten er at kunne tænke på noget andet end hvornår, det kan ske.
GT – en af verdens stærkeste fisk
Giant Trevally er nok noget nær den stærkeste og ledeste modstander i verdenshavene. En sailfish er hurtigere. En tun er stædigere. Men pund for pund besidder ingen fisk samme power og utæmmede ondskab som en GT. Fiskens maksimalvægt er cirka 80 kilo, en fisk på 40 kilo er en trofæfisk for livet, mens den umulige drøm om en GT over 50 kilo får voksne mænd til at kvitte jobbet, blive skilt fra konen, sælge børnene til hvid slavehandel og overveje, hvilke af ens egne organer, der eventuelt ville kunne bortsælges for at få råd til bare én ekspedition mere.
Fiskeriet foregår primært med overfladeagn på spinnegrej – oftest ved affiskning af klippevægge og revkanter. Hugget sker med ufattelig vildskab ofte i en eksplosion af vand, og i samme sekund fisken er kroget, vil den forsøge at nå revet og rive linen over. Kunsten er at sikre, at dette ikke sker – men tro mig: Din modstander er på hjemmebane.
At lokalisere GT er ikke uoverskueligt kompliceret – fem betingelser skal være opfyldt, for at fiskeriet går op i en højere enhed. Der skal være:
1) Struktur: Fiskeriet foregår stort set kun i nærheden af revkanter, klippevægge eller undersøiske bjerge.
2) Fødefisk: Hold øje med ekkoloddet: Jo flere fødefisk, desto større er chancen for at træffe GT.
3) Strøm: GT har sine bedste jagtbetingelser, hvor strømmen er kraftig. Det tangerer tidsspild at affiske områder uden strøm – hvis man undtagelsesvist træffer en fisk, vil den oftest ikke bide. Som GT-fisker er man konstant på udkig efter strøm. Når man efter timers søgen endelig lokaliserer et område med gang i vandet, når man ofte knapt nok at afslutte sætningen »Hey, her ser rigtigt ud«, før GT-helvede bryder løs.
4) Klart vand: Hvis vandet er grumset, kan man fiske til ens arme falder af uden at fange en GT.
5) Fred og ro: GT afskyr enhver forstyrrelse, larm og navnlig fiskeri. Den største udfordring for den hardcore GT-fisker er således at holde sig »ahead of the crowd« samt forsøge at komme til at affiske nye områder, selvom uberørte lokaliteter netop er kendetegnet ved deres utilgængelighed – selv for påtrængende vesterlændinge med høj GT-feber.
Selvom denne hellige femenighed virker noget skematisk og bedrevidende, så rummer den nøglen til succes. Fiskoid stædighed er altid en god egenskab, men en halv times fiskeri det rigtige sted på det rigtige tidspunkt kan producere langt bedre resultater end uendelige timers indædt fiskeri på steder, hvor forholdene ikke er optimale.
King Mackerel som disse er der masser af ved Tanzanias kyster.
Med poppers og stickbaits efter GT
Popperfiskeriet efter GT kan med rimelighed siges at være den mest teknisk og fysisk krævende form for fiskeri, man kan give sig i kast med. Hvis man er en ambitiøs lystfisker, er dette den ultimative udfordring. Hvis man ikke er i særdeles god fysisk form, hvis ikke ens grej er optimeret med ufatteligt nidkær kompromisløshed og hvis ikke ens fiske- og fight teknik er afpudset for selv de mest mikroskopiske fejl, så VIL man uundgåeligt blive sat til vægs, slået, knækket, ydmyget, fornedret og mast til plukfisk af dette fiskeri. Hvis man ikke går til udfordringen med en ambition om nul fejl, er det bedre at blive hjemme.
Fiskeriet foregår primært med to typer agn: Poppers og stickbaits. En popper er en overfladeagn med en stor flade forrest, et såkaldt cup face, som skubber vand foran sig samt frembringer bobler og lyd. Ved hjælp af en træk/rulpåhjulet/træk-teknik poppes agnen ind. Kunsten er at frembringe så høje lyde med popperen som muligt: En fisker med god teknik kan håndtere sin popper, så de hule drøn fra hvert pop kan høres på 50 meters afstand – såvel under som over vandet. Popperens evne til at kalde fiskene op fra dybet er fantastisk, og er fiskene bare moderat hugvillige, så er popperen en suveræn agn. Rutinerede fiskere popper normalt med stangens baghåndtag under overarmen og sideværts træk, mens begyndere ofte vil betjene sig af såkaldt »lazy style«, hvor stangens bunddup hviler i fight – bæltet, og man popper med stangspidsen pegende opad.
Stickbaits, som både kan være flydende eller synkende, minder i udseende og fisketeknik meget om vores hjemlige jerkbaits. Forstår man at få sin agn til at danse forførende, tilte i vandet og pile til siderne, kan stickbaits ofte udfiske popperne, især når fiskene er en anelse sky. Under indtagningen peger stangspidsen nedad, og baghåndtaget ligger løst under overarmen.
Både kast og indtagning – især af poppers er særdeles fysisk krævende: At stå i 40 graders varme og kaste 150-250 grams poppers i timevis for at flå dem gennem vandet, kan få benhårde mænd til at vride sig i intens smerte. En klassisk fejl, som jeg selv har begået alt for mange gange, er at kaste over skulderen, som vi er vant til fra vort hjemlige fiskeri: Agn i denne vægtklasse skal kastes fra en udgangsposition med armene udstrakt direkte over hovedet, med mindre man ønsker at kvæste albuer og skuldre. En anden temmelig smart regel er at begynde dagen med lettere agn og opruste efterhånden i takt med, at man får varmet musklerne godt op.
Lars i selskab med ejeren af Kilwa Dreams – Peter Juul – og et par fine Yellow-fin Tuna.
Grejet til GT-fiskeri
Gearet til GT-fiskeri er et kapitel for sig. Det er dyrt, men det er endnu mere dyrt at gå på kompromis. Vores valg er følgende:
Hjul: Shimano Stella. Til popperfiskeriet anvendes den største model med high speed gear – Stella 18000 SW eller Stella 10000 FA.
Stænger: GT-stænger i den absolutte topliga har navne som Carpenter, Smith og Ripple Fisher. GT-stænger vil ofte være skabt til enten poppers (stivere top) eller stickbaits (blødere top). Line og forfang: Jo blødere, tyndere og rundere linen er, desto bedre kaster den, hvilket er afgørende, fordi man fisker med så kraftig line. Generelt anvendes mærkerne Varivas Avani, Tufline XP, eller Jerry Brown i 100-150 lbs brudstyrke. Personligt har jeg længe anvendt Sufix Performance Braid – en line, som aldrig har svigtet mig. Der anvendes forfang af monofil nylon med dobbelt så høj brudstyrke som hovedlinen på det yderste stykke.
Agn: Poppers – Heru Cubera og stickbaits som Orion Big Foot.
Kroge: En enkeltkrog i halen på agnen og to enkeltroge »ryg mod ryg« på agnens mave. Dette giver det bedste kroghold. Der bør anvendes modhageløse kroge. Af kroge anbefales Fisherman Spinoza eller Owner SJ-51.
Spring ringe: Owner Hyperwire.
Svirvler: Owner King Stain.
Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 5/2010
Lars med en flot bohar snapper.
maj 27, 2026 | Artikler, Rejsefiskeri
Der findes ikke noget, som er særligt meget vildere end at få flået stangen ud af hænderne at et brutalt GT-hug. Og slet ikke når der er tale om fiskeri direkte fra klipperne. Tag med til øen Socotra ved Yemens kyst.
AF MIKKEL MAHATMA ALTMANN
Jeg har gennem de sidste snart 10 år været på en del tropiske ture efter spændende fisk, der vil angribe en popper eller stickbait. Jeg stiftede første gang bekendtskab med GT ved en lille ø syd for Zanzibar ud for Tanzanias kyst. Dem, der har prøvet at fange GT på overfladeagn vil sikkert nikke genkendende til, at det er YDERST vanedannende! Faktisk er der ikke rigtig noget herhjemme i Europa, der kommer tæt på.
Efter den første tur var jeg HOOKED og min passion for fiskeri blev nu tilskrevet med endnu en genre. Grundet prisen for udstyret og selve rejserne så har jeg, som så mange andre, ikke mulighed for at tage afsted hver anden weekend. Jeg har dog forsøgt at have minimum 1 tur hvert år, men efter der kom kone og børn ind i ligningen, har jeg haft svært ved at få det til at gå op. Det har lykkedes, men ikke med en glad kone som resultatet – igen noget mange ligesindede nok kan genkende…
Mine forrige to ture har været til Oman, hvor jeg drømte om en af de helt store GT, som Hallaniyat øerne er kendt for. Jeg var heldig på begge ture og landede godt med fine GT – og også en over de magiske 50 kg på hver af turene – mission accomplished!
Forberedelserne til GT-turen startede allerede 2 år i forvejen. Nye poppere, kroge, springringe, forfang osv.
GT – hvad så nu?
Mange ser Oman som en af de ypperste destinationer i jagten på store GT, så hvad gør man derefter? Jeg kunne selvfølgelig tage tilbage og hæve målet til en GT på over 60 kg, hvilket er muligt, men jeg længtes efter nye eventyr og oplevelser.
For 2-3 år siden hørte jeg første gang om øen Socotra ud for Yemens kyst. Efter sigende et magisk sted, indhyllet i mystik, minimalt fiskede rev og uanede mængder af store GT. Jo mere jeg undersøgte, desto mere spændende lød det. Jeg fandt hurtigt frem til, at hvis jeg skulle derhen, så var det nødvendigt med hjælp fra nogen med erfaring derfra. Jeg tog derfor kontakt til Wild Sea Expedition, drevet af Nicola Vitali, og en tur blev hurtigt booket – 2 år ude i fremtiden. Det skal siges, at grundet Socotras afsidesliggende placering kombineret med rygter om pirateri og krig på fastlandet, så kan det til tider være et besværligt rejsemål. Mange har fået aflyst turen på grund af optrapning af diverse politiske konflikter i Yemen og omegn.
Krigen i Iran giver problemer
Turen blev som sagt hurtigt booket, men meget kunne ske på to år. I takt med, at turen nærmede sig, steg spændingen – men indtil ca. 1 måned før afgang var situationen i området stadig ok. Det ændrede sig dog brat, da USA besluttede sig for at bombe Iran. Krigen i Iran påvirkede lufttrafikken og var meget tæt på at sætte en stopper for drømmerejsen, allerede inden den var begyndt.
Efter adskillige ombookninger af flybilletter lykkedes det dog alligevel at finde en rute til Socotra. Turen gik fra Danmark til Istanbul og derfra til Jeddah i Saudi Arabien. Fra Saudi Arabien var det muligt at flyve til Socotra 1 gang om ugen. Det er derfor altafgørende, at der ikke opstår forsinkelser undervejs, eller at man mister sin bagage – hvis man misser flyet fra Jeddah, misser man turen.
Turen gik heldigvis fint og alt bagage kom som planlagt -og til trods for en pirat-taxa-tur, der nær var gået galt og en nat på gulvet i Jeddah Terminal N, en af verdens værste terminaler, gik turen alt i alt godt. Den endelige destination var inden for rækkevidde – kun 1 fly tilbage!
Frokostpause fra GT-fiskeriet i en forladt fiskerhytte langt fra resten af verden.
Den første GT til Mikkel Altmann fra klipperne og hvilken en! Anslået vægt på ca. 35-37kg og bevis på at det kunne lade sig gøre.
Endelig fremme ved GT-paradiset Socotra
Efter ankomsten til Socotra var rejsen ikke helt slut. Fra lufthavnen på hovedøen ventede en spændende køretur i en ældgammel Toyota minibus gennem ørken og stejle bjergveje til en lille fiskerlandsby på Socotra’s vestlige spids. Derfra gik turen videre med båd til campen, der befandt sig på den mest vestlige del af Socotra øgruppen, Abd al Kuri. Jeg skulle eftersigende være den første dansker, der nogensinde besøgte øen, hvilket blot forstærkede følelsen af eventyr og gjorde hele oplevelsen endnu bedre.
Campen på øen var primitiv, rå og ikke for sarte sjæle. Man sov på feltsenge i små telte på stranden, og fællesområdet var en palmehytte, der gav læ for solens kraftige stråler i løbet af dagen. Toiletbesøg foregik i havet og bad efter fiskeri var en tønde med ferskvand og en skål til at øse med. Lokalbefolkningen består af ganske få beboere og flok æsler, og der er i det hele ikke meget der viser tegn på menneskelig tilstedeværelse.
Fight fra de stejle klipper kræver at man holder tungen lige i munden! Et forkert skridt og så risikerer man at skære sig på de mange muslinger eller ende i havet.
GT – on the rocks?
Efter ankomst til campen snakkede vi alle lystigt om de kommende dages fiskeri. Guiderne der boede i campen fortalte, hvad det foregående hold fiskere havde fanget. Mere end 150 GT på en uge, hvor vinden faktisk havde forhindret fiskeriet i tre dage – det lød som utopi! Der var flere GT over 50 og masser mellem 30-40 kg, så spændingen steg for alvor. Pludselig nævnte en af guiderne i en henslængt kommentar, at nogle gæster havde fanget GT fra klipperne om natten. Jeg spurgte straks ind til det, da jeg aldrig havde hørt om GT fiskeri om natten – og slet ikke fra land.
Guiden fortalte, at nogle gæster havde forsøgt at fiske fra klipperne om natten omkring tidevandsskiftet og havde haft god succes. En nat havde tre fiskere haft kontakt til mere end 30 store GT. Det lød for godt til at være sandt, men jeg besluttede med det samme, at jeg måtte give det et skud. Indtil da havde planen “bare” været traditionelt fiskeri fra små lokale fiskebåde efter GT, men muligheden for landbaseret fiskeri fra klipper om natten lød voldsomt spændende!
Klipperne, hvorfra vi kunne fiske, lå 15minutters gang fra campen, og allerede første nat efter ankomst satte jeg uret til kl. 03:00. Jeg havde forinden undersøgt tidevandstabeller og kunne se at netop 03:30 ville strømmen vende og tidevandet begyndte at løbe. Det skulle være lige i et sådant skifte, at man havde chance for godt fiskeri.
At fighte en GT fra klipperne i mørke er ikke for sarte sjæle.
GT-fiskeri om natten fra klipperne
Da alarmen ringede, sprang jeg op, stadig træt efter den lange rejse, men fyldt med spænding i kroppen. Grejet var pakket aftenen forinden, og jeg greb derfor bare tasken og en enkelt stang og begav mig mod klipperne sammen med en af de andre fiskere, som også ville være med
Grejet til landbaseret fiskeri er ikke anderledes end til normalt fiskeri fra båd, men ordentlige sko, som sikrer godt greb på klipperne og beskyttelse mod de mange muslinger er vigtige. Når man befinder sig 10-12 timers sejlads fra nærmeste ø med et sygehus, skal man ikke få rifter, der kan gå infektion i – og det gør der i disse omgivelser!
Turen ud til klipperne i mørket var en helt speciel oplevelse. Heldigvis havde jeg pakket en pandelampe, hvilket gjorde det nemmere at klatre på klipperne. Vel ankommet til pladsen blev pandelampen slukket og kun lyset fra fuldmånens skær oplyste omgivelserne. At stå der på klipperne i mørket føltes som at stå på kanten af verden og jeg har sjældent følt mig mere i live!
Min fiskemakker og jeg lavede de første kast ud i intetheden. Sanserne kommer virkelig på overarbejde når store bølger skyller mod klipperne og et forkert skridt kan resultere i fald 2 meter ned i havet, hvor strømmen løber 4-5 knob og fører alt der falder i vandet langt ud til havs. Som sagt; man mærker man er i live her!
Bådfiskeriet var også fantastisk. Flere fine GT måtte op og vende og alle fangede trofæfisk i løbet af ugen.
Solnedgang over den mest magiske lokationer jeg nogensinde har været.
Et brutalt GT-hug i mørket
Efter de første 10-15 minutter, hvor vi intet havde mærket, begyndte tvivlen på projekt “nat-GT-fra-klipperne” allerede at melde sig: “Var det her i virkeligheden bare dumt og farligt? Var der overhovedet GT i nærheden?”. Jeg kiggede på uret der viste 03:35 – tidevandet skulle netop nu være rigtigt. Jeg kastede igen min store popper ud over klipperne og ud i mørket. At få popperen til at poppe ordentlig i bølger er svært nok normalt. Men når man står på klipper om natten hævet over vandet, er det rigtig svært. Det gælder mere om at lytte end at se sprøjtet. I et og samme øjeblik hører jeg pludselig et kæmpe plask og mærker et voldsomt hug – FISH ON!
En stor GT havde taget popperen ude i strømmen og fighten var startet. Modsat traditionelt fiskeri fra båd, så kan man ikke lade fisken tage udløb eller bruge båden til at presse fisken op – fra klipperne må man sætte hårdt mod hårdt og håbe at alt holder. Det satte ekstra krav til især forfang, som skal være tilpas kraftigt til denne form for fight, der er endnu kraftigere end normalt GT fiskeri, som i forvejen ikke er en let opgave.
Den store GT havde fuld kurs mod en stor klippeblok under vandet, der skabte et stort strømskel cirka 40m ude. Jeg satte hånden på spolen og lænede mig bagover – den må ikke vinde! Heldigvis holdt alt og jeg fik vendt fisken, inden den nåede at skære linen. Den gik tungt i strømmen, men begyndte at følge langsomt med. Tunge pump fik den tættere og tættere på klipperne, hvor næste problem meldte sig; hvordan lander man sådan et bæst fra klipperne?
Det gælder om at være på god fod med de lokale – især når de er udrustet med AK47.
En farlig GT-landing fra klipperne
Hverken min fiskemakker eller jeg havde nogensinde før fisket eller fanget GT fra land og hele oplevelsen var som en eksamen uden forberedelse. Vi tændte pandelamperne og udså os et sted, hvor klipperne tillod at man kunne komme ned til havoverfladen. De store bølger gjorde det dog farligt at befinde sig for længe på dette spot tæt ved vandet, da ca. hver 9. bølge var markant større end de andre og skyllede hele vejen ind over det lavtliggende spot.
Den store GT kom nu til syne og en voldsom bredside viste sig i pandelampens skær. En fisk på den gode side af 30kg kom tættere på klipperne. Som sidste krampetrækning gik den helt tæt på klipperne, hvor udhæng under vandet igen betød stor risiko for at få linen skåret. Jeg blev nødt til at stramme bremsen over på luk, holde på spolen igen og presse alt hvad jeg kunne. Jeg kunne mærkede, hvordan forfanget raspede på klipperne og tænkte, at linen ville springe nu. På mirakuløs vis lykkedes det dog at vende fisken fri for klipperne under vandet og få den hen til landingsstedet. Min fiskekammerat stillede sig klar og første gang fisken kom tæt på tog han kraftigt fat med begge hænder om haleroden på den store GT. Han vender sig mod mig, og vi brølede begge i eufori og glemte helt at holde øje med bølgerne.
Netop da skyllede en af de store bølger ind langs klipperne og fjernede fodfæste for min fiskekammerat. Jeg nåede lige at få fat på ham, inden han blev skyllet til havs. Da den store bølge var skyllet ud, trak jeg ham hen til klipperne igen – alt imens jeg med min anden hånd holdt stangen, hvor den store GT stadig var på krogen. Min kammerat fik igen fat i fisken og sammen fik vi båret den op til en lille klippepool i sikkerhed for de store bølger. Det var tæt på at gå galt, men vi bestod eksamenen!
Solen var begyndt at stå op, og vi fik hurtigt skudt et par billeder i morgenlyset og målt længden på min første GT from the rocks. Den målte 123cm hvilket ifølge vægttabel anslår vægten til ca. 35-37kg. En stor GT under normale omstændigheder, men en kæmpe fra klipperne!
Efter billeder og måling kastede vi GT’en tilbage i havet og svømmede med det samme ned i det mørke vand – en fuldendt oplevelse. Jeg tjekkede forfanget og kunne konstatere at mit valg af 300lb ikke var helt dumt, da hele forfangets længde havde flosser og ridser. Begge springringe var ovale og semi åbne, og den kraftige enkeltkrog bagerst på popperne var begyndt at rette sig ud. Det understreger bare, at selv det kraftigste grej bliver presset til det yderste under denne form for fiskeri.
I løbet af de efterfølgende 40 minutter havde vi yderligere 5-6 kontakter og landede hver 1 GT mere – begge omkring de 30 kg. Lige så hurtigt som fiskeriet startede, lige så brat sluttede det igen ved 04:40 tiden.
Da vi besluttede at stoppe fiskeriet, kiggede jeg på min fiskekammerat, som jeg kun lige havde mødt dagen forinden, og vi vidste begge to godt, at vi lige havde oplevet noget helt særligt. En fiskeven var skabt, der på kanten af verden. Uden at vi behøvede at tale om det, vidste vi også begge, at vi blev nødt til at gøre det hver morgen, mens vi var her.
Ud over GT findes og mange andre spændende arter som f.eks. Boha Snapper der angriber popperen ekstremt agressivt!
En ”black GT” fra klipperne – endnu et ”kære dagbog”-øjeblik.
Eat, sleep, fish – repeat
Vi klatrede tilbage ad det klippefyldte terræn og vendte tilbage til campen samtidig med, at de andre begyndte at vågne. Jeg ved godt, hvad jeg vil vælge, hvis valget stod mellem 1-2 timers ekstra søvn og kæmpe GT fra klipperne på en ø ud for Yemens kyst – men hver sin smag. Det var svært at skjule glæden til morgenmaden, og de drivvåde trøjer og shorts smurt ind i GT slim gjorde også, at vi ikke behøvede at svare, da de andre mistroisk spurgte om vi havde fanget noget.
Det vilde fiskeri fra klipperne skulle vise sig at være gentagende de resterende morgener. Vi kiggede nøje på tidevandet og var ved klipperne ca. 10 minutter, før strømmen begyndte at danne hvirvler. Derefter havde ca. 1 time med vanvittigt fiskeri, massevis af hug og 1-3 fisk landet pr. fisker, hvorefter vi kunne vende tilbage til campen igen, spise morgenmad Derefter gik turen ud i bådene for at fiske resten af dagen, indtil det blev mørkt omkring kl. 18. Eat, sleep, fish, repeat.
Endnu en bonusfisk – Bluefin Trevally fighter fantastisk!
Masser af andre spændende fiskearter på Socotra
Selvom det primære mål med fiskeriet fra klipperne var GT, så fangede vi også andre arter, som alle fightede fantastisk, og hvert et hug fra klipperne var en vild oplevelse. Vi fangede bl.a. Bluefin Trevally og Bohar Snappers som fyldte godt ud mellem GT huggene. Disse mindre revfisk er ekstremt stærke og bestemt også gode sportsfisk, som tester fiskeren i de hårde omgivelser.
Ude fra bådene fangede vi også godt med GT. Fra bådene blev der også kroget yellowfin tun og groupere. Jeg mistede selv en kæmpe yellowfin tun, der rettede min kraftige trekrog ud, som var den blødt smør. En uheldig krogning og brækstang effekt kan man desværre ikke gardere sig imod.
Jeg selv endte på omkring 15 GT på mine seks fiskedage. Flere af fiskedagene var kun få timers fiskeri fra båd grundet kraftig vind. Den største GT til undertegnede var ca. 45 kg, men det vil for altid være dem fra klipperne, som jeg husker bedst! Det, der oprindeligt var turens primære mål, fiskeriet fra båd, virkede pludselig sekundært sammenlignet med det endnu voldsommere fiskeri fra klipperne.
Alt i alt endte vi på over 130 GT fordelt på fire både med ni fiskere. Der blev fanget en håndfuld over 50 kg, og gennemsnitsvægten på fiskene – både fra klipperne og fra båd – lå på ca.30-33 kg, hvilket må siges at være rigtig godt!
Hvis du har mod på en rå og ufiltreret fiskeoplevelse, så kan jeg kun anbefale Socotra som destination. Fiskemulighederne, arterne og lokationen resulterer i en oplevelse, der langt overstiger alt andet jeg tidligere har oplevet. Et rigtigt eventyr og en oplevelse for livet.
Drageblodstræet findes kun på Socotra og er øens varetegn. Det var en fantastisk afslutning på turen at se disse fortidslevn.
mar 5, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Især i den kolde tid, som vi nu heldigvis er ved at være igennem, kan der godt være langt mellem fiskene i Danmark, når det hele er frosset til og der blæser en hård vind fra øst. Men – der er heldigvis gode muligheder for at tage af sted på spændende fiskerejser sydpå i varmen.
En af dem, der har flygtet fra den danske kulde for at kroge nogle tropiske hurtigsvømmere, er Søren Andersen, som har været et smut på Andamanerne, hvor han efter fem dages fiskeri uden de store fangster fik denne flotte GT – samt en wahoo og en kæmpe hornfisk.
De fine fisk deltager i drømmerejselodtrækningen om en GT-Getaway tur til Egypten for to sponsoreret af iFish Travel, hvilket du kan læse mere om her. Send også din egen beretning, som optimalt er på 10-15 linjer samt et par gode fotos til fiskogfri.dk via menupunktet ”Indsend fangstrapport”,og deltag i fiskedrømmerejsekonkurrencen. Husk at vi har masser af store, flotte og spændende rejseartikler i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.
Søren Andersen fik både wahoo og hornfisk samt øverst en GT på sin fisketur til Andamanerne.
jan 25, 2026 | Artikler, Nyheder, Rejsefiskeri
Arnout med en massiv spanish mackerel fra Papua.
Fisk & Fris trofaste skribent gennem mange år – hollandske Arnout Terlouw – er kendt for at udforske de vildeste afkroge af verden i sin jagt på spændende fiskearter. Han er netop kommet hjem fra bluewater revfiskeri efter GT og spanish mackerel.
AF ARNOUT TERLOUW
Papua, den indonesiske del af Ny Guinea, er en vild og unik del af verden. Med snedækkede bjergtoppe på langt over 4000 meter, tæt jungle, adskillige floder samt flodmundinger langs hele kysten plus de smukkeste rev direkte ud til bluewater, byder området på fantastiske muligheder for eventyrlystne lystfiskere.
Min første tur til Vestpapua var i 2011 til Superiori-revet nord for Biak, hvor jeg fiskede efter giant trevally (GT), akrobatiske spanish mackerel og andre revfisk. Denne tur blev organiseret af Olivier Helloco, der har brugt mange år på at udforske hele Papua efter fjerntliggende, vilde, uberørte fiskesteder. Siden den første tur til Biak var jeg straks hooked, og flere ture fulgte i årene efter.
Arnout Terlouw med flot GT fra Papua – øverst ser du ham med en flot spanish mackerel.
Da Olivier fandt en ret afsidesliggende øgruppe med lavvandede rev, blev beslutningen taget om endnu et eventyr Her får du historien om den første del af turen på de kystnære bluewater rev, hvor vi fiskede popper og i den næste artikel, som kommer snart på fiskogfri.dk får du historien om resten af turen, hvor vi fiskede efter den super stærke papua black bass på nogle søer inde i landet. På mine tidligere popperture til området havde vi oplevet noget fantastisk fiskeri med 30 kg+ GT, dogtooth tuna og mange andre fede arter.som fx spanish mackerel. Synet af en stor spanish mackerel, der kaster sig over 7 meter op i luften efter at have ramt ens agn, er noget, som man bare aldrig vil glemme!
Efter to dages rejse og adskillige flyvninger, venter Olivier og hans besætning på os. Vores grej er læsset ind i to pickuptrucks, og snart er vi på vej til vores første indkvartering. Først da vi er der, kan vi komme os for første gang efter den lange rejse. Planen er at tage afsted tidligt næste morgen på den 150 kilometer lange tur til fiskestedet i håb om, at vinden har lagt sig noget. For nu lige nu slår store bølger ind mod stranden….
Næste morgen har vinden ganske vist lagt sig. Mens vi læsser bådene, øser regnen ned, men vi tager alligevel afsted, mens havet stadig er ret fladt. Efter en time klarer det op, og vi kan nyde bådturen. Vi ser flyvefisk, nogle skildpadder og et par delfiner. Efter flere timer kommer de første øer til syne, og en halv time senere sejler vi roligt ind på et lavt, smukt klart rev, hvor vi straks får øje på de første fisk på sandet. En stime af små GT’er og også et par større, slanke fisk med store gaffelformede haler….
Arnout Terlouw
Luftakrobatik med spanish mackerel
Vi beslutter os for at hold pause på et smalt sandrev med nogle træer. Fiskefeberen er stor, og samme eftermiddag begynder vi at fiske. Vejret er dejligt og roligt, og vi får øjeblikkelig hug på vores poppers, men desværre kroger vi ingen af dem. Dette ændrer sig heldigvis sidst på eftermiddagen, da jeg kroger den første GT, som jeg desværre så mister under fighten… På samme strækning ser vi to stimer af større fisk tæt på overfladen. Hovederne er ret stumpe med store, kløvede haler. Det er nogle super flotte milkfish – og de er ikke helt små!Vi fanger et par fisk, idet solen forsvinder bag horisonten, og havet er helt roligt. Det er stilheden før stormen skulle det senere vise sig….
Midt om natten vækkes vi ud af det blå af et voldsomt lyn. Vinden tager pludselig til i kuling, og vi må gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre teltene i at flyve op i luften. Det bliver ved med at blæse … og den kraftige vind fra nordøst varer i dagevis. Vi ser hverken stimer af byttefisk eller jagende rovfisk. Det er svære forhold, men vi får det bedste ud af det, kaster, troller, fisker fra kysten og jigger – og heldigvis fanger vi nogle rigtig fine fisk, inklusive et par store spanish mackerel, der fighter helt vildt oog leverere nogle imponerende kæmpespring under kampen. Vi mister også to meget store groupers, men humøret er højt i båden på grund af de flotte megamakreller, som vi alligevel har fanget..
Se hvalhajerne her:
Hvalhajer ved bådenHeldigvis lægger vinden sig endelig aftenen før afgang, og vi kan sejle rimelig komfortabelt tilbage den næste morgen. Lige før vi kommer tilbage til vores simple lodge på stranden, er vi heldige nok til at se og svømme med to hvalhajer i en time ved en fiskeplatform drevet af lokale fiskere. En unik og uforglemmelig oplevelse for os alle! På den anden del af turen, som du kan høre mere om snart på fiskogfri.dk er vi taget ind i landet for at fiske papuan black bass på nogle afsidesliggende søer inde i landet. Det er en historie for sig selv og var ret vellykket med adskillige store papuanske aborrer på op til 12 kg.
Hvis du er interesseret i en eventyrlig tur til det afsidesliggende og vilde Papua? Tag et kig på hjemmesiden papuafishingretreat.com
Papua bød ud over fiskeriet både på god mad og vilde oplevelser – som eksempelvis at svømme med denne enorme hvalhaj.
jan 14, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Som noget helt nyt i 2026, er vores samarbejdspartner iFish Travel kommet med en for danske lystfiskere helt en ny destination, hvor man kan fange mange fisk fra sin ”bucket list” til en helt uhørt lav pris!
– Så er du klar til dit livs næste fiskeeventyr, så er der ikke længe til at du kan realisere det for næsten ingen penge og med masser af god komfort, lyder der fra iFish Travel. – Er du klar til at prøve kræfter med arter som GT (giant trevally), dogtooth, yellowfin, black marlin, mahi mahi, groupers, king mackerel, baracuda og mange andre sjove fisk i Rødehavets krystal klare vand, så kan du nemlig komme af sted på vores GT Getaway fra kun 9.995kr – ALT inklusivt med fly, privat transfer, hotel med all inclusive og en god fiskeguide på de rette steder.
– GT Getaway er en forlænget weekend, hvor man rejser fra Kastrup torsdag og kommer hjem igen mandag, fortsætter iFish. – Fiskeriet er fra kysten, hvor man står i knædybt vand, og blot én meter foran dig er drop-off der går lodret ned til 80 meters dybe. Vi fisker primært med poppere og jigs, og de tunge hug samt voldsomme udløb, er noget der virkelig sender adrenalinen igennem kroppen, og tester både dig som fisker, men også dit udstyr til det maksimale.
– Vi laver typisk også en dag med arts-safari. Med over 1200 arter i Rødehavet, er det et super afbræk at skifte det tunge grej ud med det lidt lettere, og gå efter hundredvis af farvestrålende fisk, man ikke troede var muligt at fange. Vi er ofte stødt på folk der rigtig gerne vil ud at rejse, men ikke kan tage en uges fri fra arbejde, ægtefælle og børn. Nu har vi gjort det lidt lettere, og lavet en forlænget fiskeweekend i paradis.’
– Vores fiskeguide, Kareem, er født og opvokset i området, og har de sidste 21 år arbejdet som guide – både inden for fiskeri, snorkling og dykning. Hans helt store passion er fiskeriet, og med sine mange års lokale erfaring, kender han fiskepladserne både over og under vandet. Hotellet vi bor på, er et stort lækkert hotel, ja faktisk er det et Spa Resort, der også er rigtig børnevenligt med pools og vandrutsjebaner. – Så det er tilmed muligt at lave en kombineret familie- og fisketur, hvor vi kan finde en skarp pris på de ikke fiskende gæster. Vil man af sted en uge fra torsdag til torsdag, så starter prisen på 13.500kr. pr fiskende person.
Læs mere om vores fiskerejser til Ægypten på iFish Travels hjemmeside her, slutter de.
feb 5, 2025 | Nyheder
Maldiverne leverede fiskeri i topklasse, da Peter Stick og hans venner var på fisketur til øen Kudahuvadhoo, som ligger i det sydlige Maldiverne:
– Vi havde poppet og jigget i seks dage, da Heino Hviid fra Valby fangede blandt andet en GT på ligth jiggen med en estimeret vægt på ca 25 kg, fortæller han. – Efter en uforglemmelig fight på cirka 40 minutter kunne vi lande fisken. Heino fiskede med den nye light jig stang Battalion Solid fra Penn. GT’en huggede klokkerent pã en squid jig på 120 gram fra Savage Gear over 45 meter vand.
På den bedste popperdag havde vi 12 GT’er oppe at vende samt en del snapper og barracuda plus hornfisk i voksenstørrelser. Jeg har ikke tal på antallet af arter og fisk fra jigfiskeriet, men et forsigtig bud er imellem 100 og 150 fisk pr dag. Watermann Travel, som arrangerede turen, havde entreret med Zeikil Sportfishing med Captain Imad bag styrepulten. Han yder en super service samt ved, hvad han laver. Bådene vi sejler med er 30 fod, og de er toptunet til popper- og jigfiskeri – samt er udstyret med twin monterede Honda-motorer. Det gør sejladsen sikker og støjsvag, når der skal jagtes fisk tæt på rev og atholler.
-Alle fisk vi fanger på popper og stickbait bliver genudsat, og de fisk, som vi fanger på jigging, bliver givet til det lokale hospital og skolen. Her er nogle af de arter, vi har fanget på turen: giant trevally, red snapper, red emperor, yellowfin tuna, barracuda, yellowlip emperor, blue and yellow grouper, bluefin trevally, longnose emperor, sand grouper, yellow spotted trevally, timo snapper, pomfret shark, moontail grouper, redmouth grouper, while blotch grouper, green jobfish, trigger fish, wahoo, bonito, dogtooth tuna, red emperor, hump back snapper, marble grouper, tomato grouper, island trevally, long face trevally og big eye trevally.
feb 25, 2024 | Nyheder
– Her på bagkanten af turen, når minderne kan bundfældes, og det for alvor får lov at synke ind, hvad vi lige har oplevet på fjorten gyldne dage i Maldivernes brænding, så bliver man faktisk ganske ydmyg og taknemmelig. Sådan lyder det fra Claus Bang, der lige er kommet hjem fra en fantastisk fiskerejse. – Ud over de enestående billeder på nethinden og et SD-kort fra en natur- og fiskerigdom, som efterhånden ikke længere findes på egne breddegrader, så vidner de knækkede og hærgede flueliner, ramponerede vadestøvler, smadrede hjul samt bunkevis af ødelagte fluer og 80 lb FC leaders om nogle pænt hektiske slag i det varme klima.
– Hvis man som fisk vil overleve her, kan det kun lade sig gøre, hvis man er meget hurtig eller meget stor – og allerhelst begge dele. Ellers bliver man spist. Af samme årsag får man smæk hver eneste gang, det lykkedes at kroge en GT, bluefin, boharsnapper, yellowfin, grouper eller noget helt andet. Kammeratskabet og røverhistorierne mellem huggene er unikt. Mine rejsekammerater – Jim, Lasse og Areef er ikke ligefrem kedelige at være sammen med. Og vores ven Oliver skal som altid have en meget venlig tanke for at finde, opsøge og dele dette “kystflueparadis på speed”. Jeg er allerede gået i gang med at samle det mentale puslespil, så en ny tur kan blive en realitet.
Claus med en gudesmuk bluefin. Øverst er han med en af sine flotte GT´ere taget på flue på Maliverne.
På fluefisketuren til Maldiverne blev det også til flere sjove og lidt anderledes fisk – fx denne ekstremt godt camouflerede grouper. – Det var en helt psykopatisk vild fight: Fisken huggede inde over et rev, og efter en døds hook & hold fest på #12’eren måtte vi dykke for at få den ud af hulen, som den til sidst skjulte sig i, fortæller han. – Det var sgu vildt. Fluelinen brændte sig gennem min stripping guard, mens jeg forsøgte at holde den.
jan 25, 2024 | Artikler, Rejsefiskeri
Christmas Island byder på et eminent fiskeri efter GT og kæmpestore bonefisk – samt et næsten uopdyrket offshore-fiskeri. Følg med Toni Karuvaara til øen, hvor dine vildeste fiskedrømme kan gå I opfyldelse.
AF TONI KARUVAARA
MIN FLUE rammer vandet med et hårdt plask. 40 meter væk vender en stor GT, der ellers er på vej væk. Den imponerende fisk, som mest af alt minder og en grå folkevogn på speed, har uden tvivl opdaget fluen, og sekundet efter pløjer den med brutal kraft gennem vandet direkte imod fluen. Mit hjerte hamrer så højt, at det næsten er sygeligt, og i det krystalklare vand kan jeg tydeligt se fiskens dybsorte øjne fokusere på fluen, inden den ubarmhjertigt klapper kæberne sammen om det forræderiske bytte. Det næste jeg ænser er, at fluelinen et splitsekund senere pisker af hjulet – og at tiden forsvinder mellem fingrene på mig, indtil jeg et stykke tid senere – godt mør – kan lande en flot GT i det lave vand.
Når du skal genudsætte en stor GT uden skader er en god krogløser tang et must.
Retur til Christmas Island med fluegrejet
Endelig er jeg tilbage – og jeg er mere end klar. Sidste gang var en af de uopnåelige grå monstre tæt på at gøre en ende på turen, da fluelinen ved et uheld fik fat om min arm i starten af et kraftfuldt og ustoppeligt udløb… Men det var sidste år – denne gang skal det blive anderledes.
Det er relativt køligt, og det blæser en del. Sådan er det ofte inden solen kommer ordentligt op og giver det lys, som er bidende nødvendigt for at kunne spotte de forjættede fisk. Enhver, der har fisket saltvandsflue, ved hvor vigtigt det er. Hellere lidt for meget vind end lidt for mange skyer. Ofte blæser det hele dagen her, men det er sjældent så meget, at det går hen og bliver et praktisk problem.
Dagen efter er vi på vej til Paris Flats bevæbnet med # 8 stænger og et brændende ønske om at fange nogle af de store bonefish, som disse flats er så berømte for. Tæt på udmundingen af en stor lagune er der en utrolig smuk, og intet mindre end perfekt hvid koral flat, der byder på noget af verdens bedste fiskeri efter bonefish.
Sidste gang vi var her fangede vi masser af fisk på disse flats, så det er med store forventninger, at vi har øjnene på stilke for at spotte tailende fisk. Men da jeg hopper i vandet, opdager jeg til min store skræk, at vandet er temmelig koldt – højest 22 grader. Og det er ikke godt, for vandet skal helst føles lige så varmt som en komfortabel tur i badekarret, for at fiskeriet efter bonefish her er rigtig godt. Det burde være mindst 27 grader varmt! Vi tager derfor hurtigt turen videre til Smokey Flats, hvor vandet heldigvis er noget varmere. Der går derfor ikke længe, inden vi har kroget vores første bonefish. Det er Stefan, der har fået æren af fighten – og der er fuld smæk på med en fisk i 4-kilos klassen. Og herfra er fiskeriet bare forrygende med masser af flotte bonefish op til 5-6 kilo.
En flot bonefisk, der lod sig friste under svære forhold i regn, hvor det kan være uhyggeligt svært at spotte fiskene.
Også uden for Paris Flats spotter vi store stimer af bones fra båden, men de kommer aldrig rigtig helt ind på det lave vand, hvor vi kan sightfiske efter dem. Det lykkes os dog at fravriste stimerne et par fisk, men de aller største bones, der er helt oppe at ringe i 6-9 kilos klassen, er desværre for snu! Ifølge de lokale kan vi roligt regne med, at de vil komme ind på det lave vand to – tre dage efter fuldmåne, men på det tidspunkt er vi desværre tilbage i Europa…
Selv om der er rigtig mange fisk, kan de af og til være svære at fange. Men når det er sagt, så kan jeg ikke forestille mig et bedre sted på kloden at fange en bonefish, uden at skulle pukle sig til den. En rutineret saltvandsfluefisker kan, hvis han kridter vadeskoene, let fange 10-20 bonefish på en dag. Det fås næppe bedre nogle steder i verden. Men – problemet er bare, at der er så mange andre fisk, der også rykker for vildt på Christmas Island, at det kan være svært at holde fokus på en art. Men – det er trods alt ikke det værste problem at have.
Efter GT på Christmas Island
Giant Trevally er for mange den ultimative fisk – og den fisk mange tager helt til Christmas Island for at prøve kræfter med. Mange siger, den er stærkere end tarpon – og jeg vil give dem helt ret. GT’en er den onde, ensomme gangster, der konstant afsøger flats’ene for et nyt bytte den kan dræbe. De helt store er så ekstremt stærke, at de kan være noget nær umulige at stoppe. Er grejet derfor ikke toptrimmet, er det om nogen fisk som disse, der kan smadre både stang og hjul på rekordtid. Og det er da også en nærmest narkotisk hang til at opleve suset fra disse voldsomme fisk, der er hovedårsagen til, at jeg er her igen.
Sidste år var der masser af fisk, men i år har der været lidt længere mellem snapsene. De fleste fisk vi spotter er enten mindre GT’er eller bluefin trevallys. Men vi er her for at få fat i de helt store GT’er. Der er mange måder at opsøge de store på. Det mest normale er, at vade langs kanten af flats’ene og spotte fisk lige på skrænten ud mod dybere vand. Dette er helt klart min favorit metode, og det er da også på denne måde, at vi til sidst får spottet nogle gode fisk over 50 lbs ude på Smokey- og Submarine Flats. Men – selv om vi nu har fundet fiskene, er fiskene noget sky og virkelige svære at få til at hugge.
Først på andendagen ude på Smokey lykkes det. Pludselig spotter jeg en stor GT, som out of the blue pludselig cruiser rundt helt inde ved land på blot 60 centimeter vand. Fisken er på vej direkte mod mig, men det eneste jeg har på mig er min bonefish stang… Min guide Mike har GT-stangen, og med bankende hjerte gør jeg fakter til at ham om, at han skal klargøre den, mens jeg begynder at løbe over mod ham. Da jeg kommer frem, er stangen klar, og storvedende løber jeg de 300 meter tilbage til fisken, som til min store jubel stadig er der – og ser ud som om den er aktivt fødesøgende.
På udkig efter tailende trigger fish ved Smokey Flats. Store og stærke hjul som disse er ekstremt vigtige til denne form for flatsfiskeri. Dette smukke sted, som ligger tæt på Paris Flats er også et af de bedste steder til GT.
Mike Maroa og Tonis kammerat Andreas på udkig efter GT.
Turens første GT var ikke stor – men smuk…
Det perfekte fluekast til en GT
Endelig står jeg helt perfekt for at kaste til fisken med min yndlings GT-flue – en hvid Deceiver med sorte øjne. Min 4/0 krog er syleskarp og forfanget er helt nyt. Alt er perfekt. Kastet kører som smurt, og fluen lander lige, som den skal to meter foran fisken.
Den tøver et øjeblik, men et splitsekund senere begynder den langsomt, men målrettet at svømme hen mod min flue med sultne øjne… – Den her fisk tager fluen, når jeg lige at tænke, idet jeg begynder at strippe linen hurtigt ind for at tirre fisken til hug. Men pludselig bliver den af uforklarlige årsager skræmt og sekundet efter, er den væk lige så hurtigt, som den dukkede op. Jeg kan simpelthen ikke forklare, hvorfor det gik galt…
Til alt held går fiskeriet dog noget lettere hen imod slutningen af turen, hvor vi får en del smukke GT’er i 15-20 kilos klassen, som vi spotter på Submarine Flats, hvor de store fisk med tailende haler fouragerer på det lavvandede koralrev. Men vi er her ikke kun for at dyrke det unikke og klassiske flats fiskeri. Lige uden for revene er der nemlig et sublimt kastefiskeri efter tun og wahoo.
Skipjack Tuna tæt ved udmundingen af lagunen. De små fisk fighter fortræffeligt, men er ikke helt lige så gode at spise som Yellow Fin Tuna.
Resultatet af to timers helt vildt fiskeri lige uden for mundingen af lagunen, hvilket var perfekt timing, da lodgen samme dag var lige ved at løbe tør for frisk fisk. Dette er en god måde at bruge tiden på i regnvejr, da der på det nærmeste er fangstgaranti. Så kan man altid gå tilbage til sit sightfiskeri på flats’ene, når solen kommer tilbage.
Velkommen til Villages Lodge!
Efter havets kæmper på Christmas Island
Blue water action, er der masser af muligheder for på Christmas Island. Her er både yellowfin tun, wahoo, sejlfisk, mahi mahi, rainbow runners, marlin og hajer. Mest oplagte er dog de to førstnævnte, som der er masser af lige ved udmundingerne af lagunerne. Og på en # 12 fluestang er du spændt godt for, når du kroger en af disse kæmpe dynamitmakreller ude på hotspottet wahoo Alley.
Her er skrigende bremser og rygende hjul for alle pengene. Det er ikke bare sjovt, men vanvittig fedt. På den første tur herud fanger vi dog ikke meget, men til gengæld har vi fornøjelsen af at iagttage flokke med flere hundrede delfiner, som sandsynligvis er en af årsagerne til, at mange af de mindre fisk i området er skræmt væk. Heldigvis beslutter vi os dog for at gøre forsøget igen et par dage efter – og her ender fiskeriet med at være fuldstændig vanvittigt.
Det starter med, at vi spotter et gedigent mågesjov ude ved Wahoo Point. Da vi kommer tættere på kan vi se, at vandet nærmest koger af mindre fisk, der springer fri af vandet for at prøve at undslippe de grådige rovfisk, som angriber dem fra neden. Vi er fire på båden – og for at undgå for meget kaos med kastene, beslutter vi os for at trolle fluerne efter båden. Til at starte med får vi fuldblods action med store stærke wahoo, der befinder sig på ydersiden af tunstimerne. Og at fange disse fisk på flue er bare for vildt. En wahoo er som en barracuda på stereoider! Den er ekstremt hurtig og stærk. Samtlige wahoo’s ender i fryseboksen – og derefter på middagsbordet i lodgen. De smager intet mindre end fantastisk.
Efter et stykke tid med wahoo på ydersiden af mågesjovet, lykkes det os at trolle igennem centrum af alt postyret, hvor vi alle fire nærmest simultant pludselig har en balstyrisk tun for enden af fluestangen. Og få sekunder efter får vi alle luftet vores backing, mens bremserne hyler for fulde gardiner. På trods af, at vi faktisk troller med vores fluestænger, er det her en helt fantastisk afslutning på en uforglemmelige tur.
Suler som disse er der masser af overalt på Christmas Island.
Christmas Islands historie
Første gang europæere satte deres fødder på Kiribati var juleaften 1777, da det gode skib HMS Resolution kastede anker ud for en stor lagune to grader nord for ækvator og 160 grader vest for Greenwich, England. Kaptajnen var legendariske James Cook og han ønskede at fejre dagne ved at give øen navnet Christmas Island. Øen ligger cirka 2000 kilomter syd forHawaii og er en del af en større øgruppe, der danner Republikken Kiribati.
Christmas Island er den største koral atoll I verden med et areal på 322 kvadratkilometer – og har en lagune på nogenlunde samme størrelse, der byder noget af verdens bedste saltvandsfluefiskeri.
Toni i færd med at vælge den helt rigtige flue til Korean Wreck – en lille flat der ligger direkte ud til det dybe vand, hvor der er masser af forskellige arter. Dette er et af de få steder, hvor det kan svare sig at blindfiske på må og få. Her ved du aldrig, hvad der hugger – og hvis det er en GT, som hugger på bonefishstangen, skal du ikke regne med at lande den…
Fluer til Christmas Island
Også i år havde vi bedst respons på bonefish fluer i hvid og beige, der matcher bundfarven. Hvis fiskene er sky, som de var på denne tur, kan det være nødvendigt at gå helt ned i 3-4x forfang. Til GT er mine favoritter 10-12 cm lange deceivers bundet på 3/0-4/0 kroge i hvid, hvid/gul, hvid/blå og hvid/chatreuse. Det er en brutal fisk, så fluorocarbon forfang i 60-120 lbs klassen er nødvendigt. Tun og wahoo har jeg haft bedst succes med på hvide, pink og orange fluer bundet på rør med en str. 5/0 Owner Aki i enden. Især sidstnævnte farve i 20 cm versionen gav mange store fisk – ofte kombineret med et popperhoved. Krogene er str. 4/0-8/0. Til tunene bruges 50-80 lbs FC, og når der er wahoo i farvandet, er det som antydet nødvendigt med stålwire.
Praktisk information om Christmas Island
Nogle af de bedste lodges er The Villages, Captain Coock og Mini Hotel. Personligt foretrækker jeg førstnævnte som er lækrest – og har et fornuftigt prisniveau i forhold til kvaliteten. Her er god mad og guiderne er både venlige og dygtige. Du kan ikke købe ekstra grej på øen, så alt skal medbringes hjemmefra. Og – fiskene er stærke, så husk endelige masser af ekstra fluer, forfang, liner og stænger. Sidste år knækkede jeg tre # 12 stænger, så regn ikke med, at blot én ekstra stang er nok… I år knækkede jeg kun én, men det var måske også, fordi vi ikke krogede nogle af de helt store GT’er! Her er hverken myg eller slanger – og man føler sig meget sikker. Så længe du har masser af solcreme og fiskegrej, kan du være sikker på at få en oplevelse for livet langt væk fra alting. Kiritimati, som Christmas Island også hedder, vil altid have en ganske særlig plads i mit hjerte. Fiskeriet er eminent, folk er flinke og havet har de mest fantastiske blå farver. Kvalitets rejser kan arrangeres via Mathew McHugh, Fly Odyssey, www.flyodyssey.co.uk og du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for hjælp: www.karuvaaraflyfishing.com
En af Toni’s største fisk nogensinde er denne flotte Yellow Fin Tuna på over 100 lbs, der på det nærmeste var ved at trække ham overbord. – Jeg troede aldrig at jeg skulle få den ind, fortæller Toni om fighten, der var en uforglemmelig oplevelse.
dec 12, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
Øen Madagascar 500 kilometer øst for Østafrika ude i Det Indiske Ocean byder på et helt fantastisk popperfiskeri efter alle mulige forskellige spændende og farverige fiskearter. Svenske Anders Krus fra Team Daiwa har lige været afsted, og har sammen med sine fiskekammerater fået nogle super flotte fisk – blandt andet den fantastiske lille grouper, som du ser på billedet ovenfor. – Ud over denne blændende smukke fisk, som jeg ikke lige kender artsnavnet på, fik vi en del king mackerel, GT og forskellige andre fisk, fortæller han. – Fiskeriet kræver saltvandsspinnegrej, der kan holde til mosten med sindssyge udløb og oceanisk saltholdighed, så vi brugte vi brugte store poppers fisket med Daiwa Saltist stænger og Saltiga hjul.
Skal du selv på ferie sydpå i denne mørke tid, så send meget gerne lidt fotos og en beretning om fiskeriet til fiskogfri.dk på jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36
Læs om Anders Krus´s sidste tur til Madagascar her.
Husk at du kan læse en masse spændende artikler om rejsefiskeri i alle egne af verden i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.
Anders Krus med en flot king mackerel fra Madagascar.
Arrrhhhh – ikke dårligt…
Det blev også til en del fine GT´ere som denne på turen til Madagascar.
