– Her på bagkanten af turen, når minderne kan bundfældes, og det for alvor får lov at synke ind, hvad vi lige har oplevet på fjorten gyldne dage i Maldivernes brænding, så bliver man faktisk ganske ydmyg og taknemmelig. Sådan lyder det fra Claus Bang, der lige er kommet hjem fra en fantastisk fiskerejse. – Ud over de enestående billeder på nethinden og et SD-kort fra en natur- og fiskerigdom, som efterhånden ikke længere findes på egne breddegrader, så vidner de knækkede og hærgede flueliner, ramponerede vadestøvler, smadrede hjul samt bunkevis af ødelagte fluer og 80 lb FC leaders om nogle pænt hektiske slag i det varme klima.
– Hvis man som fisk vil overleve her, kan det kun lade sig gøre, hvis man er meget hurtig eller meget stor – og allerhelst begge dele. Ellers bliver man spist. Af samme årsag får man smæk hver eneste gang, det lykkedes at kroge en GT, bluefin, boharsnapper, yellowfin, grouper eller noget helt andet. Kammeratskabet og røverhistorierne mellem huggene er unikt. Mine rejsekammerater – Jim, Lasse og Areef er ikke ligefrem kedelige at være sammen med. Og vores ven Oliver skal som altid have en meget venlig tanke for at finde, opsøge og dele dette “kystflueparadis på speed”. Jeg er allerede gået i gang med at samle det mentale puslespil, så en ny tur kan blive en realitet.
Claus med en gudesmuk bluefin. Øverst er han med en af sine flotte GT´ere taget på flue på Maliverne.
På fluefisketuren til Maldiverne blev det også til flere sjove og lidt anderledes fisk – fx denne ekstremt godt camouflerede grouper. – Det var en helt psykopatisk vild fight: Fisken huggede inde over et rev, og efter en døds hook & hold fest på #12’eren måtte vi dykke for at få den ud af hulen, som den til sidst skjulte sig i, fortæller han. – Det var sgu vildt. Fluelinen brændte sig gennem min stripping guard, mens jeg forsøgte at holde den.
