Der findes ikke noget, som er særligt meget vildere end at få flået stangen ud af hænderne at et brutalt GT-hug. Og slet ikke når der er tale om fiskeri direkte fra klipperne. Tag med til øen Socotra ved Yemens kyst.
AF MIKKEL MAHATMA ALTMANN
Jeg har gennem de sidste snart 10 år været på en del tropiske ture efter spændende fisk, der vil angribe en popper eller stickbait. Jeg stiftede første gang bekendtskab med GT ved en lille ø syd for Zanzibar ud for Tanzanias kyst. Dem, der har prøvet at fange GT på overfladeagn vil sikkert nikke genkendende til, at det er YDERST vanedannende! Faktisk er der ikke rigtig noget herhjemme i Europa, der kommer tæt på.
Efter den første tur var jeg HOOKED og min passion for fiskeri blev nu tilskrevet med endnu en genre. Grundet prisen for udstyret og selve rejserne så har jeg, som så mange andre, ikke mulighed for at tage afsted hver anden weekend. Jeg har dog forsøgt at have minimum 1 tur hvert år, men efter der kom kone og børn ind i ligningen, har jeg haft svært ved at få det til at gå op. Det har lykkedes, men ikke med en glad kone som resultatet – igen noget mange ligesindede nok kan genkende…
Mine forrige to ture har været til Oman, hvor jeg drømte om en af de helt store GT, som Hallaniyat øerne er kendt for. Jeg var heldig på begge ture og landede godt med fine GT – og også en over de magiske 50 kg på hver af turene – mission accomplished!
Forberedelserne til GT-turen startede allerede 2 år i forvejen. Nye poppere, kroge, springringe, forfang osv.
GT – hvad så nu?
Mange ser Oman som en af de ypperste destinationer i jagten på store GT, så hvad gør man derefter? Jeg kunne selvfølgelig tage tilbage og hæve målet til en GT på over 60 kg, hvilket er muligt, men jeg længtes efter nye eventyr og oplevelser.
For 2-3 år siden hørte jeg første gang om øen Socotra ud for Yemens kyst. Efter sigende et magisk sted, indhyllet i mystik, minimalt fiskede rev og uanede mængder af store GT. Jo mere jeg undersøgte, desto mere spændende lød det. Jeg fandt hurtigt frem til, at hvis jeg skulle derhen, så var det nødvendigt med hjælp fra nogen med erfaring derfra. Jeg tog derfor kontakt til Wild Sea Expedition, drevet af Nicola Vitali, og en tur blev hurtigt booket – 2 år ude i fremtiden. Det skal siges, at grundet Socotras afsidesliggende placering kombineret med rygter om pirateri og krig på fastlandet, så kan det til tider være et besværligt rejsemål. Mange har fået aflyst turen på grund af optrapning af diverse politiske konflikter i Yemen og omegn.
Krigen i Iran giver problemer
Turen blev som sagt hurtigt booket, men meget kunne ske på to år. I takt med, at turen nærmede sig, steg spændingen – men indtil ca. 1 måned før afgang var situationen i området stadig ok. Det ændrede sig dog brat, da USA besluttede sig for at bombe Iran. Krigen i Iran påvirkede lufttrafikken og var meget tæt på at sætte en stopper for drømmerejsen, allerede inden den var begyndt.
Efter adskillige ombookninger af flybilletter lykkedes det dog alligevel at finde en rute til Socotra. Turen gik fra Danmark til Istanbul og derfra til Jeddah i Saudi Arabien. Fra Saudi Arabien var det muligt at flyve til Socotra 1 gang om ugen. Det er derfor altafgørende, at der ikke opstår forsinkelser undervejs, eller at man mister sin bagage – hvis man misser flyet fra Jeddah, misser man turen.
Turen gik heldigvis fint og alt bagage kom som planlagt -og til trods for en pirat-taxa-tur, der nær var gået galt og en nat på gulvet i Jeddah Terminal N, en af verdens værste terminaler, gik turen alt i alt godt. Den endelige destination var inden for rækkevidde – kun 1 fly tilbage!
Frokostpause fra GT-fiskeriet i en forladt fiskerhytte langt fra resten af verden.
Den første GT til Mikkel Altmann fra klipperne og hvilken en! Anslået vægt på ca. 35-37kg og bevis på at det kunne lade sig gøre.
Endelig fremme ved GT-paradiset Socotra
Efter ankomsten til Socotra var rejsen ikke helt slut. Fra lufthavnen på hovedøen ventede en spændende køretur i en ældgammel Toyota minibus gennem ørken og stejle bjergveje til en lille fiskerlandsby på Socotra’s vestlige spids. Derfra gik turen videre med båd til campen, der befandt sig på den mest vestlige del af Socotra øgruppen, Abd al Kuri. Jeg skulle eftersigende være den første dansker, der nogensinde besøgte øen, hvilket blot forstærkede følelsen af eventyr og gjorde hele oplevelsen endnu bedre.
Campen på øen var primitiv, rå og ikke for sarte sjæle. Man sov på feltsenge i små telte på stranden, og fællesområdet var en palmehytte, der gav læ for solens kraftige stråler i løbet af dagen. Toiletbesøg foregik i havet og bad efter fiskeri var en tønde med ferskvand og en skål til at øse med. Lokalbefolkningen består af ganske få beboere og flok æsler, og der er i det hele ikke meget der viser tegn på menneskelig tilstedeværelse.
Fight fra de stejle klipper kræver at man holder tungen lige i munden! Et forkert skridt og så risikerer man at skære sig på de mange muslinger eller ende i havet.
GT – on the rocks?
Efter ankomst til campen snakkede vi alle lystigt om de kommende dages fiskeri. Guiderne der boede i campen fortalte, hvad det foregående hold fiskere havde fanget. Mere end 150 GT på en uge, hvor vinden faktisk havde forhindret fiskeriet i tre dage – det lød som utopi! Der var flere GT over 50 og masser mellem 30-40 kg, så spændingen steg for alvor. Pludselig nævnte en af guiderne i en henslængt kommentar, at nogle gæster havde fanget GT fra klipperne om natten. Jeg spurgte straks ind til det, da jeg aldrig havde hørt om GT fiskeri om natten – og slet ikke fra land.
Guiden fortalte, at nogle gæster havde forsøgt at fiske fra klipperne om natten omkring tidevandsskiftet og havde haft god succes. En nat havde tre fiskere haft kontakt til mere end 30 store GT. Det lød for godt til at være sandt, men jeg besluttede med det samme, at jeg måtte give det et skud. Indtil da havde planen “bare” været traditionelt fiskeri fra små lokale fiskebåde efter GT, men muligheden for landbaseret fiskeri fra klipper om natten lød voldsomt spændende!
Klipperne, hvorfra vi kunne fiske, lå 15minutters gang fra campen, og allerede første nat efter ankomst satte jeg uret til kl. 03:00. Jeg havde forinden undersøgt tidevandstabeller og kunne se at netop 03:30 ville strømmen vende og tidevandet begyndte at løbe. Det skulle være lige i et sådant skifte, at man havde chance for godt fiskeri.
At fighte en GT fra klipperne i mørke er ikke for sarte sjæle.
GT-fiskeri om natten fra klipperne
Da alarmen ringede, sprang jeg op, stadig træt efter den lange rejse, men fyldt med spænding i kroppen. Grejet var pakket aftenen forinden, og jeg greb derfor bare tasken og en enkelt stang og begav mig mod klipperne sammen med en af de andre fiskere, som også ville være med
Grejet til landbaseret fiskeri er ikke anderledes end til normalt fiskeri fra båd, men ordentlige sko, som sikrer godt greb på klipperne og beskyttelse mod de mange muslinger er vigtige. Når man befinder sig 10-12 timers sejlads fra nærmeste ø med et sygehus, skal man ikke få rifter, der kan gå infektion i – og det gør der i disse omgivelser!
Turen ud til klipperne i mørket var en helt speciel oplevelse. Heldigvis havde jeg pakket en pandelampe, hvilket gjorde det nemmere at klatre på klipperne. Vel ankommet til pladsen blev pandelampen slukket og kun lyset fra fuldmånens skær oplyste omgivelserne. At stå der på klipperne i mørket føltes som at stå på kanten af verden og jeg har sjældent følt mig mere i live!
Min fiskemakker og jeg lavede de første kast ud i intetheden. Sanserne kommer virkelig på overarbejde når store bølger skyller mod klipperne og et forkert skridt kan resultere i fald 2 meter ned i havet, hvor strømmen løber 4-5 knob og fører alt der falder i vandet langt ud til havs. Som sagt; man mærker man er i live her!
Bådfiskeriet var også fantastisk. Flere fine GT måtte op og vende og alle fangede trofæfisk i løbet af ugen.
Solnedgang over den mest magiske lokationer jeg nogensinde har været.
Et brutalt GT-hug i mørket
Efter de første 10-15 minutter, hvor vi intet havde mærket, begyndte tvivlen på projekt “nat-GT-fra-klipperne” allerede at melde sig: “Var det her i virkeligheden bare dumt og farligt? Var der overhovedet GT i nærheden?”. Jeg kiggede på uret der viste 03:35 – tidevandet skulle netop nu være rigtigt. Jeg kastede igen min store popper ud over klipperne og ud i mørket. At få popperen til at poppe ordentlig i bølger er svært nok normalt. Men når man står på klipper om natten hævet over vandet, er det rigtig svært. Det gælder mere om at lytte end at se sprøjtet. I et og samme øjeblik hører jeg pludselig et kæmpe plask og mærker et voldsomt hug – FISH ON!
En stor GT havde taget popperen ude i strømmen og fighten var startet. Modsat traditionelt fiskeri fra båd, så kan man ikke lade fisken tage udløb eller bruge båden til at presse fisken op – fra klipperne må man sætte hårdt mod hårdt og håbe at alt holder. Det satte ekstra krav til især forfang, som skal være tilpas kraftigt til denne form for fight, der er endnu kraftigere end normalt GT fiskeri, som i forvejen ikke er en let opgave.
Den store GT havde fuld kurs mod en stor klippeblok under vandet, der skabte et stort strømskel cirka 40m ude. Jeg satte hånden på spolen og lænede mig bagover – den må ikke vinde! Heldigvis holdt alt og jeg fik vendt fisken, inden den nåede at skære linen. Den gik tungt i strømmen, men begyndte at følge langsomt med. Tunge pump fik den tættere og tættere på klipperne, hvor næste problem meldte sig; hvordan lander man sådan et bæst fra klipperne?
Det gælder om at være på god fod med de lokale – især når de er udrustet med AK47.
En farlig GT-landing fra klipperne
Hverken min fiskemakker eller jeg havde nogensinde før fisket eller fanget GT fra land og hele oplevelsen var som en eksamen uden forberedelse. Vi tændte pandelamperne og udså os et sted, hvor klipperne tillod at man kunne komme ned til havoverfladen. De store bølger gjorde det dog farligt at befinde sig for længe på dette spot tæt ved vandet, da ca. hver 9. bølge var markant større end de andre og skyllede hele vejen ind over det lavtliggende spot.
Den store GT kom nu til syne og en voldsom bredside viste sig i pandelampens skær. En fisk på den gode side af 30kg kom tættere på klipperne. Som sidste krampetrækning gik den helt tæt på klipperne, hvor udhæng under vandet igen betød stor risiko for at få linen skåret. Jeg blev nødt til at stramme bremsen over på luk, holde på spolen igen og presse alt hvad jeg kunne. Jeg kunne mærkede, hvordan forfanget raspede på klipperne og tænkte, at linen ville springe nu. På mirakuløs vis lykkedes det dog at vende fisken fri for klipperne under vandet og få den hen til landingsstedet. Min fiskekammerat stillede sig klar og første gang fisken kom tæt på tog han kraftigt fat med begge hænder om haleroden på den store GT. Han vender sig mod mig, og vi brølede begge i eufori og glemte helt at holde øje med bølgerne.
Netop da skyllede en af de store bølger ind langs klipperne og fjernede fodfæste for min fiskekammerat. Jeg nåede lige at få fat på ham, inden han blev skyllet til havs. Da den store bølge var skyllet ud, trak jeg ham hen til klipperne igen – alt imens jeg med min anden hånd holdt stangen, hvor den store GT stadig var på krogen. Min kammerat fik igen fat i fisken og sammen fik vi båret den op til en lille klippepool i sikkerhed for de store bølger. Det var tæt på at gå galt, men vi bestod eksamenen!
Solen var begyndt at stå op, og vi fik hurtigt skudt et par billeder i morgenlyset og målt længden på min første GT from the rocks. Den målte 123cm hvilket ifølge vægttabel anslår vægten til ca. 35-37kg. En stor GT under normale omstændigheder, men en kæmpe fra klipperne!
Efter billeder og måling kastede vi GT’en tilbage i havet og svømmede med det samme ned i det mørke vand – en fuldendt oplevelse. Jeg tjekkede forfanget og kunne konstatere at mit valg af 300lb ikke var helt dumt, da hele forfangets længde havde flosser og ridser. Begge springringe var ovale og semi åbne, og den kraftige enkeltkrog bagerst på popperne var begyndt at rette sig ud. Det understreger bare, at selv det kraftigste grej bliver presset til det yderste under denne form for fiskeri.
I løbet af de efterfølgende 40 minutter havde vi yderligere 5-6 kontakter og landede hver 1 GT mere – begge omkring de 30 kg. Lige så hurtigt som fiskeriet startede, lige så brat sluttede det igen ved 04:40 tiden.
Da vi besluttede at stoppe fiskeriet, kiggede jeg på min fiskekammerat, som jeg kun lige havde mødt dagen forinden, og vi vidste begge to godt, at vi lige havde oplevet noget helt særligt. En fiskeven var skabt, der på kanten af verden. Uden at vi behøvede at tale om det, vidste vi også begge, at vi blev nødt til at gøre det hver morgen, mens vi var her.
Ud over GT findes og mange andre spændende arter som f.eks. Boha Snapper der angriber popperen ekstremt agressivt!
En ”black GT” fra klipperne – endnu et ”kære dagbog”-øjeblik.
Eat, sleep, fish – repeat
Vi klatrede tilbage ad det klippefyldte terræn og vendte tilbage til campen samtidig med, at de andre begyndte at vågne. Jeg ved godt, hvad jeg vil vælge, hvis valget stod mellem 1-2 timers ekstra søvn og kæmpe GT fra klipperne på en ø ud for Yemens kyst – men hver sin smag. Det var svært at skjule glæden til morgenmaden, og de drivvåde trøjer og shorts smurt ind i GT slim gjorde også, at vi ikke behøvede at svare, da de andre mistroisk spurgte om vi havde fanget noget.
Det vilde fiskeri fra klipperne skulle vise sig at være gentagende de resterende morgener. Vi kiggede nøje på tidevandet og var ved klipperne ca. 10 minutter, før strømmen begyndte at danne hvirvler. Derefter havde ca. 1 time med vanvittigt fiskeri, massevis af hug og 1-3 fisk landet pr. fisker, hvorefter vi kunne vende tilbage til campen igen, spise morgenmad Derefter gik turen ud i bådene for at fiske resten af dagen, indtil det blev mørkt omkring kl. 18. Eat, sleep, fish, repeat.
Endnu en bonusfisk – Bluefin Trevally fighter fantastisk!
Masser af andre spændende fiskearter på Socotra
Selvom det primære mål med fiskeriet fra klipperne var GT, så fangede vi også andre arter, som alle fightede fantastisk, og hvert et hug fra klipperne var en vild oplevelse. Vi fangede bl.a. Bluefin Trevally og Bohar Snappers som fyldte godt ud mellem GT huggene. Disse mindre revfisk er ekstremt stærke og bestemt også gode sportsfisk, som tester fiskeren i de hårde omgivelser.
Ude fra bådene fangede vi også godt med GT. Fra bådene blev der også kroget yellowfin tun og groupere. Jeg mistede selv en kæmpe yellowfin tun, der rettede min kraftige trekrog ud, som var den blødt smør. En uheldig krogning og brækstang effekt kan man desværre ikke gardere sig imod.
Jeg selv endte på omkring 15 GT på mine seks fiskedage. Flere af fiskedagene var kun få timers fiskeri fra båd grundet kraftig vind. Den største GT til undertegnede var ca. 45 kg, men det vil for altid være dem fra klipperne, som jeg husker bedst! Det, der oprindeligt var turens primære mål, fiskeriet fra båd, virkede pludselig sekundært sammenlignet med det endnu voldsommere fiskeri fra klipperne.
Alt i alt endte vi på over 130 GT fordelt på fire både med ni fiskere. Der blev fanget en håndfuld over 50 kg, og gennemsnitsvægten på fiskene – både fra klipperne og fra båd – lå på ca.30-33 kg, hvilket må siges at være rigtig godt!
Hvis du har mod på en rå og ufiltreret fiskeoplevelse, så kan jeg kun anbefale Socotra som destination. Fiskemulighederne, arterne og lokationen resulterer i en oplevelse, der langt overstiger alt andet jeg tidligere har oplevet. Et rigtigt eventyr og en oplevelse for livet.
Drageblodstræet findes kun på Socotra og er øens varetegn. Det var en fantastisk afslutning på turen at se disse fortidslevn.
