NY VIDEO: DEN PERFEKTE FISKEKAJAK – DEL. 2: MARINEELEKTRONIK

I den anden video i serien “Den Perfekte Fiskekajak”, sparker vi igen trailerdæk – og kigger nærmere på, hvordan Lars Frithjof Nielsen fra Garmin Danmark har indrettet sin Hobie Mirage ProAngler 14 med Skærme, LiveScope transducere, fjernbetjening, elektronisk kompas, batterier, fittings, kabler og sikringer. Du får en fuldstændig gennemgang af alle montager – samt hvorfor de er valgt – plus inspiration til flere nye måder at arbejde med marineelektronik på en kajak – eksempelvis brugen af elektronisk kompas til bedre visualisering af bådens og transducerkeglernes orientering samt fjernbetjening af skærme via Garmins Grid 20. Glæd dig til en virkelig spændende introduktion til mulighederne med moderne marineelektronik på kajakker – samt en solid sandart til Lars, der får kajakken til at gynge, og kasketten til at ryge i vandet….

Du kan se samme kajak som i filmen fuldt rigget på Fisk & Fri og fritidskajakker.dk´s stand på Maritime Dage 2025 – som allerede starter næste weekend. Læs mere om Maritime Dage 2025 her.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er gratis – og giver bl.a. mulighed for at være med i Ugens Konkurrence, hvor du i denne uge kan vinde en masse fede kystagn i Limited Edition farven “Loose Scales”

Har du selv fanget en flot fisk, du vil dele med vores læsere – så sen hvordan du indsender den her.

 

ForshagaAkademin 2026

Hvidovre Sport

NY VIDEO: DEN PERFEKTE FISKEMASKINE TIL SØFISKERI

Drømmer du om at bygge den perfekte fiskemaskine til søernes fiskeri efter gedde, aborre og sandart – ja så behøver du ikke at kigge særlig meget længere end denne film for at finde masser af god inspiration til dine kommende bådprojekter. I denne video viser Aders Stadelund dig, hvordan han har indrettet sin predatorbåd til perfektion med marinelektronik, elmotor, batterier, fittings og diverse super smarte og funktionelle løsninger, der giver højere effektivitet og fiskekomfort på båden. Du får alle detaljer om, hvordan båden er indretttet med blandt andet strømforsyning og batterier – samt tips til hvordan du bruger fx plotter, Sideview og LiveScope under det praktiske fiskeri. Glæd dig til en fed video, hvor der virkelig bliver nørdet igennem med de aller fedeste mulige løsninger til din kommende drøm af en predator-båd.

Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis her.

 

Friluftsland

Hvidovre Sport