aug 27, 2024 | Nyheder
Hvor det tidligere har været tilladt at fange og hjemtage 1 finneklippet laks på fx trolling i den sydlige Østersø – blandt andet i dansk farvand, foreslog EU-kommissionen i går et totalt forbud med alt laksefiskeri syd for Åland i 2025. Argumentet er, at man for at fange og hjemtage sin finneklippede laks – rent statistisk kommer til at fange og genudsætte en – afhængig af området – varierende mængde af vildlaks. Eftersom disse estimeres til at have en C & R dødelighed på 25% kan det koste livet for en til flere C & R vildlaks – blot at hjemtage én finneklippet fisk.
I forslaget hedder det blandt andet “The Commission therefore proposes adjusting the fishing opportunities and the accompanying rules accordingly, notably by banning recreational fishing for reared salmon, which unavoidably also causes the death of wild salmon.”
Forslaget kommer til endelig afstemning og evt. vedtagelse i slutningen af oktober. Fisk & Fri afventer nærmere detaljer om forslaget.
Læs mere om forslaget med totalt stop for laksefiskeriet i den sydlige Østersø her.
I EU´s uddybning af forslaget står følgende: ” Finally, ICES estimates that the post-release mortality of wild salmon in recreational trolling fisheries for adipose fin-clipped (i.e. reared) salmon is 25% resulting in approximately 2 000 dead wild salmon. The Commission therefore proposes, in accordance with Article 16(4) of the CFP Basic Regulation, in conjunction with Articles 2(1) and 2(5), points (c) and (f), of that Regulation, to: (i) allow targeted commercial coastal summer salmon fisheries in ICES subdivisions 29N to 31; (ii) adjust the TAC to the level advised by ICES; (iii) maintain the current remedial measures; (iv) maintain the limited inter-area flexibility to ensure the full use of coastal fishing opportunities in ICES subdivision 32; and (v) discontinue the possibility of recreational salmon fisheries except during the summer in the coastal areas in ICES subdivisions 29N to 31.”
– læs mere her
Vildlaksen på fotoet ovenfor er fanget før forbuddet mod at hjemtage vildlaks.
jul 2, 2021 | Nyheder
I vinters var der en del uro omkring varslingen af et muligt forbud mod ekstraktive aktiviteter som fx fiskeri og jagt i strengt beskyttede både inden- og udenfor Natura 2000 områder. Nu er formuleringen taget ud af udkastet EU-vejledningen – og det er så op til de enkelte regeringer at sætte rammerne for, hvad der må foregå i de kommende strengt beskyttede områder. Hvis ellers ikke udkastet laves om inden høringens afslutning den 15. juli.
I januar talte Fisk & Fri med Europakommissionens repræsentant i Danmark – Stina Soewarta – omkring EU-forslaget om forbund mod jagt og fiskeri i de kommende strengt beskyttede områder. Men hvad er status nu her et halvt år efter?
– Henvisningen til forbud mod eksempelvis jagt, fiskeri og minedrift i strengt beskyttede områder er nu taget ud af EU-vejledningen, up-dater hun. – For at undgå lange forhandlinger om mange forskellige forbudte eller tilladte aktiviteter i disse områder, er der i stedet indskrevet retningslinjer om effektiv beskyttelse af de strengt beskyttede områder. Det betyder dog ikke, som jeg tror enhver kan forstå, at der så lige pludselig er fri leg og ingen regler. Det betyder, at eventuelle aktiviteter i et område skal tilpasse sig formåletmed at udpege et område som strengt beskyttet. Formålet er jo stadig at få mere natur beskyttet, både til lands og til vands, for at bremse den katastrofale nedgang i biodiversiteten i Europa. Som sagt er ønsket at udpege 10% som strengt beskyttede områder og i alt 30% beskyttede områder i Europa. Det kan være eksisterende Natura 2000 områder, men det forventes også at blive nye. Det fører altså ikke automatisk til nye regler for et Natura 2000 område, der allerede er udpeget.
Eventuelle forbud mod fiskeri i strengt beskyttede områder er nu en dansk beslutning
Men – hvordan vil de danske politikere så håndtere adgangen for lystfiskere i de kommende beskyttede arealer + Natura 2000 områder, er det næste naturlige spørgsmål. Eller sagt på en anden måde: Hvad kommer den nuværende ordlyd til at betyde i praksis for de danske lystfiskere, hvis den vedtages?
– Jeg forventer mig det, som Kommissionen og de danske myndigheder hele tiden har udtrykt ønske om – nemlig at udpegningen og forvaltningen af disse områder skal ske i tæt dialog med alle dem, der har en interesse i området, og at forvaltningen skal være effektiv for at opfylde formålet med udpegningen, fortsætter hun. – Det er naturligvis fiskere, jægere og naturorganisationer, men også spejdere, vandrelaug osv – samt og ikke mindst de kommunale myndigheder og lodsejere, der skal inddrages. Jeg kan derfor ikke svare endeligt på, hvad eventuelle nye regler kommer til at betyde for lystfiskerne. Udkastet til vejledning er stadig i høring frem til den 15.juli, og forventes vedtaget her i efteråret. Derefter skal de danske myndigheder udpege områder og sikre den effektive forvaltning heraf. Selve udpegningen fra landenes side sker over de næste år, og der vil løbende blive evalueret på, om der mangler væsentlige områder eller biotoper i Europa, samt om der er en god sammenhæng mellem de beskyttede områder i Europa, slutter hun.
jan 21, 2021 | Artikler, Miljø og debat
Såfremt det blev forbudt at fiske i strengt beskyttede Natura 2000 områder, kunne det få store konsekvenser for dansk kystfiskeri – blandt andet på Møn.
Der har den seneste tid været stor uro om frygten for et eventuelt totalforbud mod lystfiskeri i mange af landets Natura 2000 områder. Men mon det går så galt? Vi har talt med Europa Kommissionens repræsentant i Danmark – Stina Soewarta, der her giver sit bud på situationen: Man har stor tiltro til, at lystfiskeri ikke skader biodiversiteten, når det sker forsvarligt og bæredygtigt – og noget tyder derfor på, at de planlagte 10 % strengt beskyttede områder næppe får den store betydning for dansk lystfiskeri.
AF JENS BURSELL
I oktober fremlagde man i EU et forslag om at 10 % af Europas areal skal være strengt beskyttet for at give naturen og biodiversiteten et hårdt tiltrængt løft. Et godt initiativ, som mange danske lystfiskere kan bakke om omkring. Hovedparten af de 10 % vil ikke nødvendigvis men snarere sandsynligvis komme til at ligge i Natura 2000 områder.
Hvis et velforvaltet lystfiskeri bedrives ansvarligt og bæredygtigt uden et for højt fiskepres vil det i mange tilfælde hverken skade fiskebestande eller biodiversitet – tværtimod. Lystfiskerne har nemlig i årtier bidraget til både fiskepleje og naturgenopretning med tusindvis af frivillige årsværk – et arbejde som selvfølgelig gavner naturen.
Formuleringen af et potentielt forbud mod fiskeri i de kommende strengt beskyttede områder har derfor vakt både undring og bekymring i lystfiskerkredse. Der vil helt klart være områder, hvor det vil være både klogt og rimeligt at forbyde al færdsel – inklusiv lystfiskeri. Det kan enten være permanent – eller på bestemte tider af året – fx ynglesæsonen for fugle. Omvendt vil også være mange bevaringsværdige områder, hvor et ansvarligt, velforvaltet og bæredygtigt lystfiskeri ikke nødvendigvis vil komme i konflikt med områdets biodiversitet og status som strengt beskyttet areal.
Danske lystfiskere skal naturligvis være parat til at yde sit for at forbedre naturens vilkår, men der er ingen grund til at forbyde lystfiskeri i de områder, hvor det reelt set ikke vil have nogen effekt – andet end at nedsætte lystfiskernes incitament til fortsat at gøre et kæmpe arbejde for at forbedre naturgrundlaget.
Men spørgsmålet er så – kommer implementeringen af de 10 % strengt beskyttet natur reelt set til at få betydning for de danske lystfiskere? Det giver EU-kommissionen her svar på:
Stina Soewarta – Europa Kommissionens repræsentant i Danmark
Skader lystfiskeri naturen?
FISK & FRI: Hvordan betragtes de danske lystfiskere af EU-kommissionen? Har man tiltro til, at de fleste former for helt almindeligt lystfiskeri i Danmark dyrkes og forvaltes på en sådan måde, at det i det store hele ikke påvirker biodiversitet og natur nævneværdigt i negativ retning?
EU/Stina Soewarta: Der er naturligvis stor tiltro til, at lystfiskeri ikke påvirker biodiversitet negativt, når det gøres forsvarligt og bæredygtigt. Det er også grunden til, at administrationen af beskyttede naturområder ligger hos medlemslande selv. Det giver ingen mening, at Bruxelles skal bestemme om, og hvordan man må fiske i fx Gudenåen.
Anderkender EU lystfiskernes indsats for at forbedre naturgrundlaget?
FISK & FRI: Kan man fra EU-kommisionens side se pointen i, at danske lystfiskere gennem deres store frivillige indsats for vandmiljø og fiskepleje, faktisk ofte har en positiv indvirkning på de habitater og fiskebestande man søger at beskytte i Natura 2000 områderne?
EU/Stina Soewarta: Der er fuld forståelse for, at mange naturinteresserede personer, hvad enten de er fiskere, jægere, spejdere eller andre friluftsfolk bidrager positivt til naturpleje. Derfor har der på naturområdet altid været stor tradition for at inddrage alle dem, der har interesse i sagen, i fastlæggelse af reglerne. Det gælder også i Danmark, der har en fantastisk tradition på dette område, og hvor lystfiskere har været en væsentlig del af succeserne.
Hvilke former for fiskeri vil man begrænse?
FISK & FRI: Når man fra EU’s side skriver, at der ikke skal være fiskeri i ”strictly protected zones” – er det så eksempelvis bæredygtigt lystfiskeri med et højt element af fx Catch & Release man sigter til – eller har man i virkeligheden blot et ønske om at stoppe mindre bæredygtige former for fiskeri – fx forskellige former for fritidsfiskeri med garn, redskabsfiskeri og kommercielt fiskeri med metoder, der åbenlyst ikke er godt for økosystemer og habitater – fx trawl?
EU/Stina Soewarta: Ønsket om flere naturbeskyttede områder hænger sammen med, at vi har en stor krise på biodiversitetsområdet. Vi har mistet alt for mange vilde dyr og fisk. Det skal der rettes op på. Medlemslandene er blevet enige om, at 30% af EU inden 2030 skal være beskyttede, heraf skal de 10% være ”strengt beskyttede”. Alt dette for at sige, at det er klart, at man er nødt til at se på, hvilken type af aktivitet man kan tillade. Det er klart, at man ikke kan fiske med slæbetrawl, anlægge campingpladser eller grave en grusgrav i særligt sårbare områder. Det er de nemme sager. Hvor der skal mere specifik regulering til at afgøre, hvad man kan gøre hvornår og hvordan, ja så må man i de enkelte lande se på, hvad man kan tillade, når ønsket er, at områderne skal beskyttes bedst muligt. Igen, jeg tror ikke det afviger meget fra den tankegang der er i Danmark i dag.
Et forbud mod lystfiskeri i de søer, som ligger i Natura 2000 områder, ville kunne få store konsekvenser for dansk søfiskeri. Alt tyder heldigvis på at der ikke vil komme et decideret forbund mod lystfiskeri i de 10 % der vil blive udpeget som strengt beskyttet.
EU forbyder ikke lystfiskeri
FISK & FRI: Skal de danske lystfiskere være nervøse for, at en stor del af de attraktive fiskeområder lukkes ned for almindeligt fornuftigt lystfiskeri?
EU/Stina Soewarta: De skal ikke være nervøse for, at EU kommer og forbyder lystfiskeri, for det gør vi ikke. Men de nærmere regler og administration skal man tale med miljøministeren om. Det er klart, at de områder, hvor enhver form for fiskeri vil skade særligt sårbare områder, ja da vil det ikke kunne tillades. Men det er jo i Danmark ikke anderledes end i dag. Men rammen skal være vejledende for hele EU, og det er ikke sikkert, der er den samme grad af forståelse for, hvad bæredygtigt lystfiskeri er i alle andre lande.
Danmark fastsætter selv fiskereglerne
FISK & FRI: Hvor høj grad af selvbestemmelse har de enkelte lande for hvordan de nye ”strictly protected zones” skal forvaltes – eksempelvis i forbindelse med regler for lystfiskeri? – Hvad tror du dette kommer til at betyde for de danske lystfiskere i praksis?
EU/Stina Soewarta: Ideen er, at alle medlemslande bliver enige om en ramme for de beskyttede og strengt beskyttede områder. Den ramme er vejledende for medlemslandene. Derefter vil de enkelte lande udpege de områder, de ønsker skal beskyttes. Når det op på de 30 % inden 2030? Målet er ikke udformet som et juridisk bindende mål, så der er ingen lovgivning på vej. Men samtidig vil man i 2024 se på, hvordan det går, for ideen er, at der skal være mere natur og bedre beskyttelse af biodiversiteten, ikke mindre. Vi har i dag beskyttet 18% via Natura 2000 områder, så vi skal op i gear. Omvendt husker jeg godt diskussionerne omkring Natura 2000, og min oplevelse i dag i Danmark er, at alle lever med de rammer, der gives i Natura 2000 regelsættene, der jo netop også forvaltes af medlemslandene selv indenfor en fælles ramme.
Får vi 10 % strengt beskyttet område i Danmark?
FISK & FRI: Er det korrekt forstået at de 10 % af Europa man ønsker som strictly protected – ikke nødvendigvis fordeler sig med en ens procentsatser i alle lande, og at det fx godt kunne være 3 % i Danmark og 17 % i Sverige (eller omvendt)? Hvis ja – hvad tror du så i praksis det vil betyde for Danmark?
EU/Stina Soewarta: Ja, man ser ikke på de enkelte lande, men snarere på at sikre, at den meget forskellige natur i Europa bliver beskyttet, hvad enten det er tundra i Finland, Vadehavet, eller skildpadders ynglesteder på de græske øer. Hvert område har jo en stor betydning for naturen samlet set, hvad enten der er tale om vigtige områder for trækfugle eller ål, eller en enestående biotop, som måske er det eneste ynglested. Jeg kan ikke forudse, hvad ministeren vil indstille som beskyttede områder.
Hvis man lukkede for lystfiskeri i Natura 2000 områder, ville Stevns været et af de områder, hvor fiskeriet let kunne gå hen og blive berørt. Heldigvis tyder alt på, at velforvaltet og bæredygtigt lystfiskeri ikke vil blive betragtet som uforeneligt med streng beskyttelse
Hvordan skal ”forbud mod fiskeri” defineres?
FISK & FRI: Hvordan man vil forebygge, at reglerne for fiskeri i ”strictly protected zones” ikke utilsigtet tolkes som at ”bæredygtigt lystfiskeri” skal forbydes? Bør man ikke ændre ordlyden, og præcisere, at bæredygtigt lystfiskeri er tilladt, så man er sikker på at det ikke fejltolkes?
EU/Stina Soewarta: Kommissionen fremlagde et forslag til en vejledende ramme, og den er nu ved at blive diskuteret. Ideen er at hjælpe landene dels med hvad de skal udpege af områder, dels hvordan de skal forvalte dem, og endelig sikre, at hvor områder spreder sig over flere lande, ja da er reglerne nogenlunde ens. Vi har hørt kommentarerne, og er ved at skrive en ny version af denne vejledende ramme. Jeg kan ikke sige, om eller hvordan den bliver ændret på præcis dette punkt. Men den reviderede ramme kommer i slutningen af denne måned, og der vil være et nyt møde med medlemslande og interesseorganisationer i februar. Rammen er som sagt ment som en vejledning, og der vil være områder som er så sårbare, at selv ikke den mest bæredygtige lystfiskeri eller jagt kan tillades – ligesom i dag. Så det er ikke helt let at formulere noget, der dækker alle sager. Og som sagt, så er det op til de enkelte lande at administrere.
Streng beskyttelse i konstruktiv dialog
FISK & FRI: Alt i alt – hvad tror du implementeringen af de 10 % ”strictly protected zones” kommer til at betyde for dansk lystfiskeri?
EU/Stina Soewarta: Det må man tale med miljøministeren om, jeg kan ikke spå herom. Men Kommissionen har meldt klart ud, at administrationen af disse områder fastlægges i konstruktiv dialog med alle, der har en interesse heri, det gælder også lystfiskere.
FISK & FRI: Hvornår skal de enkelte landes regeringer have implementeret deres ”strictly protected zones”?
EU/Stina Soewarta: De 30% og herudaf 10% skal være implementeret senest 2030. Der vil være en mellemstation i 2024, hvor vi vil se på, hvordan det går, og om Europa er på rette vej.
Hvad sker der nu?
Fisk & Fri følger naturligvis sagen om de fremtidige strengt beskyttede områder tæt – og vi vil informere, så snart der kommer nyt i sagen om hvilke restriktioner, der eventuelt vil komme for de danske lystfiskere – samt hvor.
jan 11, 2021 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
Her kan du se de danske Natura 2000 områder, hvor et forbud mod lystfiskeri måske kan blive aktuelt, hvis man får forhandlet en løsning igennem.
I oktober fremlagde EU-kommissionen et forslag om forbud mod lystfiskeri i de såkaldte Natura 2000 områder, hvilket potentielt set kan få katastrofale følger for dansk lystfiskeri. DSF tager sagen meget alvorligt og har allerede taget en del gode initiativer for at påvirke beslutningerne, så vi forhåbentligt fortsat vil kunne dyrke vores hobby bæredygtigt i Natura 2000 områderne. Vi har talt med formanden for DSF – Torben Kaas.
AF JENS BURSELL
HVIS ET FORBUD MOD LYSTFISKERI gennemføres i vores Natura 2000 områder vil det have uoverstigelige konsekvenser for dansk lystfiskeri. Blandt de potentielt berørte områder er de sydvestjyske lakseåer, Skjern Å, store dele af den jyske vestkyst, en lang række jyske havørredåer, Søhøjlandet, store dele af de østjyske og fynske kystlinjer, Odense Å, hovedparten af de sjællandske sø- og åsystemer samt masser af kyster på Sjælland og øerne – inklusiv Stevns og Østmøn. Se blot på kortet ovenfor. Hvis der sættes en stopper for lystfiskeri i alle Natura 2000 områder vil der reelt ikke være mange gode spots tilbage – og presset på de resterende fiskeområder kan sandsynligvis gå hen og blive så stort, at det også vil få meget store konsekvenser for lystfiskeriet udenfor de berørte områder. Spørgsmålet er nu – går det virkelig så galt? – eller er der lys forude? Vi har talt med DSFs formand Torben Kaas.
Hvad mener DSF?
– Vi er uforstående overfor, at man kæder lystfiskeri sammen med aktiviteter som mindedrift og skovdrift og benytter det som argument for, at lystfiskeri ikke må finde sted i de særligt beskyttede områder, siger Torben Kaas. – Lystfiskeri er som udgangspunkt en ydmyg aktivitet, som fuldt ud kan ske på en måde, så beskyttet natur ikke lider overlast.
– Er der eksempler på, at lystfiskeri skader naturen i et beskyttet område, så er vi indforståede med, at man gennemfører afgrænsede begrænsninger af fiskeriet, så vi holder os væk de konkrete steder og på de konkrete tidspunkter, hvor vores tilstedeværelse er problematisk, fortsætter han. – Det sker jo allerede og er helt, som det skal være.
– Samtidig vil jeg gerne minde om, at vores laksevande er udpeget som Natura 2000-områder netop fordi, laksen er en truet art. Men laksens fremgang herhjemme kan i al væsentlighed tilskrives lystfiskeres arbejde med naturgenopretning og udsætninger. Tager man lystfiskerne ud af ligningen, vil fremgangen for den truede laks formodentlig gå i stå eller vendes til tilbagegang.
Hvad har DSF sat gang i for at sikre lystfiskeriet i Natura 2000 områderne?
– Først og fremmest har vi rettet lyset mod problemet, understreger Torben. – Vi har talt med politikere og embedsmænd i Miljøministeriet om det, og påpeget de ting, jeg nævnte ovenfor. Desuden har jeg på et møde med miljøminister Lea Wermelin præsenteret vores bekymring. Dertil har vi skrevet om det på vores egne medier, og vi har søgt alliance med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Jægerforbundet om at fremføre fælles argumenter for tab af oplevelsesmuligheder i naturen.
– Gennem vores Europæiske lobbyorganisation, European Anglers Association EAA, har vi rettet henvendelse til kommissionen og påpeget det urimelige i forslaget.
– Alt i alt kan man sige, at ingen i systemet længere kan være i tvivl om, at der her er en problemstilling, som en meget stor mængde naturbrugere overalt i Danmark og i Europa er meget bekymrede over. Det er ikke det samme som, at vi endnu er i mål med at sikre muligheden for lystfiskeri i de beskyttede områder, men vi har fat i problemet og følger det helt til dørs.
Har de europæiske lystfiskere en chance for at få undtagelser igennem?
– Vi har fra kommissionen fået en melding om, at det vil være op til de nationale myndigheder at forvalte biodiversitetsstrategien nationalt, afslører Torben. – Det betyder, at det er danske myndigheder, som i sidste ende skal beslutte et forbud mod lystfiskeri i beskyttede danske naturområder. Det er naturligvis bedre end, at det skal besluttes fra Bruxelles, om man må fiske i f.eks. Odense Fjord, Skjern Å eller Arresø, som alle er Natura 2000-områder.
– Men vi tager det her meget alvorligt og går efter helt at få fjernet den generelle henvisning til, at lystfiskeri skulle være en forstyrrende aktivitet i beskyttede områder. Jeg kan ikke sætte procenttal på sandsynligheden for, at vi lykkes med det. Jeg kan kun sige, at vi bruger de nødvendige kræfter på at få fjernet lystfiskeri fra teksten, slutter Torben.
Du kan læse meget mere om EU forslaget her.
sep 16, 2020 | Artikler, Miljø og debat
Meget tyder på, at det optrappede erhvervsfiskeri på Tissø, som DTU Aqua – direkte og/eller indirekte – har rådgivet til i perioden fra 2015 og frem, kan have været hovedårsagen til, at søens økologiske tilstand er gået ned fra ”moderat” til ”ringe”. Eller sagt på en anden måde: DTU Aquas rådgivning, som er betalt af staten, modarbejder tilsyneladende Danmarks forpligtelser til at opfylde EU- Vandrammedirektivernes målsætning om at nå ”god økologisk tilstand” – senest i 2027.
FODNOTE: Der er efter publicering indkommet svar på vores spørgsmål til MST om denne sag – der gør, at sagen nu er yderligere belyst . Læs mere her.
AF JENS BURSELL
MANGE DANSKE LYSTFISKERE er stærkt utilfredse med, at vores sårbare søer befiskes hårdt erhvervsmæssigt, fordi det går ud over fiskebestandene. Men – der er også meget mere i det: Meget tyder nemlig også på, at erhvervsfiskeriet på søerne har en negativ indflydelse på de ferske vandes miljøtilstand generelt. Og plottet er egentlig meget logisk. Når rovfiskebestanden befiskes kraftigt, nedsættes den naturlige prædation af rovfisk på fredfisk, som spiser dyreplankton og resuspenderer næringsrigt fosfor fra sedimentet. Herved får algerne bedre livsbetingelser, så vandet bliver mere uklart.
Dækker DTU Aqua over erhvervsfiskeriets potentielt negative effekt?
Meget tyder på, at DTU Aqua dækker over erhvervsfiskeriets potentielle negative effekt på søernes vandkvalitet. Det viser en aktindsigt, som Fisk & Fri har fået fra Kalundborg Kommune:
Den helt basale pointe, at flere rovfisk giver mere klart vand, fik biolog Mark Wejlemann Holm fra Kalundborg Kommune til at stille følgende spørgsmål til DTU Aqua d. 23 januar 2020: ”Jeg arbejder i Kalundborg Kommune, hvor jeg forvalter vores søer og vandløb. I forbindelse med vores vandområdeplanlægning og vandplanerne generelt, er jeg stødt på problematikken om erhvervsfiskeri i søerne ift. opnå god økologisk tilstand, når et af kvalitetselementerne er fisk for tilstandsvurdering netop er fisk. Jeg har rejst spørgsmålet over for Harley Bundgaard Madsen (MST) ifm. med et møde ang. basisanalysen for vandområdeplanerne 2021-2027 i denne uge. Svaret fra ham var, at man ikke mener, at erhvervsfiskeriet i søer er så udbredt, og at man derfor ikke har kigget på det. I de marine områder har man dog haft et ekspertpanel til at vurdere på effekten af fiskeriet. Og her var vurderingen, at et overfiskeri kan give kaskadeeffekter i fødenettet, hvilket kan forhindre områderne i at opnå god økologisk tilstand, men at man med en bæredygtigt forvaltning kan undgå dette.
Har I undersøgt om erhvervsfiskeriet i søer (primært efter konsumfisk som sandart, aborre og gedde) negativt påvirker miljøtilstanden, om det giver kaskade effekter og om det kan hindre målopfyldelsen? Hvad bæredygtigt forvaltning af fiskeriet i søer er/betyder? Og afslutningsvis om der er nogen måde at indhente information om hvor mange tons fisk, der bliver hentet op af de enkelte søer? Vi har i Kalundborg Kommune erhvervsfiskeri i flere søer – eksempelvis har vi Tissø som er i en ringe tilstand (jf. tilstandsvurderingen fra 2017), hvor der netop pågår et erhvervsfiskeri efter sandart, gedde og aborre, og hvor indeksværdien for fisk på 0.17, og dermed det der definerer tilstanden i denne sø.”
Som du kan se på dette skema fra rapporten “Vandplan 2009-2015 Kalundborg” havde Tissø på Sjælland moderat økologisk tilstand i 2010-2015 – en tilstand, der nu er forværret – sandsynligvis på grund af et intensiveret erhvervsfiskeri.
Hvad er en EQR-værdi?
EQR-værdien siger noget om fiskesammensætningen i søen – med udgangspunkt i en naturlig referencetilstand. Groft forsimplet kan man sige, at et lavt tal som 0,17 siger noget om, at der er for mange fredfisk i forhold til rovfisk. Jo højere tallet går mod 1, desto højre en procentdel af fiskebiomassen udgøres af rovfisk, hvilket typisk vil give klarere vand på grund af den klassiske kaskadeprocesser, hvor flere rovfisk betyder færre fredfisk, som igen medfører mere klart vand.
DTU Aquas svar til Kalundborg Kommune
Til ovenstående spørgsmål fra Kalundborg Kommunes biolog, svarer Søren Berg fra DTU Aqua følgende: ”DTU Aqua har ikke kendskab til undersøgelser, som viser effekten af erhvervsfiskeri efter rovfisk i søer på miljøtilstanden. Ikke overraskende kan erhvervsfiskeri godt påvirke tæthed og størrelsesfordeling hos bestande af rovfisk i søer, men der findes os bekendt ikke nogen undersøgelser, der viser en effekt af erhvervsfiskeri i form af forringet miljøtilstand gennem en kaskadeeffekt. Det er endvidere vores vurdering, at de nugældende regler for anvendelse af garnredskaber i søer, forhindre at bestandene af de vigtigste rovfisk, aborrer og gedder nedfiskes i så stort omfang. Bestemmelsen om mindstemaskemål på 60 mm (knude til knude) eller 122 mm (helmaske) begrænser muligheden for, at fange gedder under ca. 60 cm og umuliggør i praksis fangst af aborrer. Det sidste er især vigtigt i forhold til en mulig påvirkning af lavere trofiske niveauer. Kun ved brug af bundgarn, kan der i dag fanges aborrer, trawlfiskeri er fx også forbudt i ferskvand.
Der er derimod flere studier, der har vist det modsatte, altså at forringet miljøtilstand (typisk eutrofiering) har medført tilbagegang for målarterne for erhvervsfiskeri i søer.
Organisationen Marine Stewardship Council (MSC) definerer bæredygtigt fiskeri / forvaltning af fiskeri som følger: 1. Fiskeriet skal være på et niveau, der sikrer, at det kan fortsætte på ubestemt tid. 2. Fiskeriet skal forvaltes omhyggeligt, så andre arter og levesteder i økosystemet forbliver sunde. 3. MSC-certificeret fiskeri skal overholde gældende love og være i stand til at tilpasse sig ændrede miljøforhold. (https://www.msc.org/dk/hvad-vi-gør/vores-tilgang/hvad-er-bæredygtigt-fiskeri).
Så vidt vi véd findes der ikke en udtømmende fortegnelse over personer med tilladelse til omsætning af fisk fanget i ferskvand. Jeg går ud fra, at det er det du mener? Ved henvendelse til Fiskeristyrelsens lokale afdelinger, vil de kunne oplyse om der findes personer med omsætningstilladelse ved en given sø. Tilladelsen kan gives til personer med en kontrakt på leje af fiskevand samt til lodsejere, der ønsker det. Men antallet er i dag yderst beskedent i forhold til tidligere. For 60-70 år siden var der omkring 150 søer med erhvervsfiskeri i Danmark. I dag er er der kun omkring 10-15 stykker tilbage. Der kan oveni det tal være enkelte, hvor der foreligger en tilladelse, men ikke fiskes aktivt. Så jeg er enig med Harley Madsen, det er ikke ret mange steder, der udøves erhvervsmæssigt fiskeri i danske søer og i de fleste søer, hvor det foregår, er fangstmængderne beskedne.
På miljoegis.mim.dk kan man tjekke de forskellige vandes økologiske tilstand ifht målsætningerne i EU´s Vandrammedirektiv. Her kan du se, at Tissøs økologiske tilstand i 2017 er faldet fra “moderat” i 2010-2015 til “ringe” parallelt med intensiveringen af erhvervsfiskeriet på søen.
Man kan få en god indikation på i hvilke søer, der finder erhvervsmæssigt fiskeri sted, ved at kigge i Fiskeristyrelsens officielle landingsstatistik, der registrerer al erhvervsmæssig omsætning af fisk i Danmark. Dog kan der på ferskvandsområdet være problemer med at stedbestemme alle landinger præcist. Statistikken finder du her: https://dwp.fiskeristyrelsen.dk/landingsrapport/landingsrapport__front_matter. En søgning viser, at der i 2019 blev omsat fisk fra 10 navngivne søer, heraf 4 på Sjælland (Arresø, Tissø, Sorø Sø og Tystrup Sø) og 6 i Jylland (Vandet Sø, Flade Sø, Flyndersø, Husby Sø, Stilling-Solbjerg Sø og Mossø). Hertil er der landet fisk fra Gudenåen, som kan dække over fisk fanget i søer, eksempelvis Julsø. De øvrige registreringer vurderes til at stamme fra vandløb. Se vedhæftede udtræk fra statistikken for info om arter og mængder. Så vidt DTU Aqua er orientret vil Naturstyrelsen udfase erhvervsfiskeriet i Arresø ved udgangen af 2020.
I henhold til landingsstatistikken er Tissø den eneste sø i Kalundborg Kommune, hvor der er landet fisk erhvervsmæssigt i 2019. Foruden Tissø, plejer Saltbækvig også at figurere, men det er ikke tilfældet i 2019. Mht. Tissø, er det min umiddelbare vurdering at erhvervsfiskeriet dér som sagt godt kan påvirke tæthed og gennemsnitsstørrelse hos rovfiskene (især sandart og gedde) – og dermed også lystfiskernes fangstmuligheder – til en vis grad. Men jeg vil blive overrasket, hvis det er hovedårsagen til den lave EQR-værdi. Hvilken af de fire indikatorer betyder mest for at søen ender med en EQR-værdi på 0,17? Er det tætheden af eller individstørrelsen hos rovfisk eller noget andet?
Jeg vil umiddelbart tro, at andre faktorer, der påvirker fiskebestanden, er vigtigere end den potentielle effekt af fiskeriet, eksempelvis forlyder det, at prædationen fra skarver er betydelig i Tissø. Findes der tal for hvor mange skarver der besøger søen? Andre faktorer, der kan virke negativt på fiskebestanden er regulering af vandstanden, eksempelvis hvis vandstanden fastholdes på samme niveau året rundet eller sænkes meget gennem forår/sommer. Det sidste kan gå ud over fiskeynglens opholdssteder i bredzonen og føre til dårlig rekruttering. Er der ikke noget med at vandstanden reguleres af hensyn til den vandindvinding, der finder sted?
Så vidt jeg har hørt, fiskes der i disse år i Tissø på én stærk årgang af sandarter, der pt. består af individer på ca. 4-5 kg. Det er jo et almindelig kendt fænomen, at sandartbestande kan udviser den form for dynamik, hvor en eller to årgange bliver meget mere talrige end årgangene før og efter. Sidst det fænomen forekom i Danmark var i Arresø i begyndelsen af nullerne. Når det sker, kan den øvrige fiskebestand blive markant påvirket grundet sandarternes prædation. Varigheden af sådan en stærk årgangs ”regime” kan være 3-5 år. Fiskes de ikke op, vil de herefter efterhånden dø af alderdom. Det fænomen kan måske også være en del af forklaringen på den lave EQR I fandt i Tissø i 2017? Du kan læse lidt mere om det her: https://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/sandart#Sandart_bestandens_stoerrelse.”
Meget tyder på, at erhvervsfiskeriet på Tissø kan have haft negativ indflydelse på søens økologiske tilstand. Når det er sagt, så er det vigtigt at erkende, at et for højt fiskepres fra lystfiskere også kan have en negativ effekt på fiskebestanden. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er der dog ingen tvivl om, at flest mennesker vil glæde af vores skrøbelige ressourcer på søerne ved at lukke erhvervsfiskeriet fuldstændig – så vi kan bedrive et skånsomt og bæredygtigt lystfiskeri til glæde for de mange.
Fortier DTU Aqua vigtig information for Kalundborg Kommune?
I min optik bør man mistænke dette. For hvis DTU Aquas Søren Berg var interesseret i at tegne et retvisende billede af de potentielle negative konsekvenser ved erhvervsfiskeriet over for Kalundborg Kommune, så kan det undre, at han ikke nævner den helt generelle og veldokumenterede sammenhæng, at en høj procentdel rovfisk giver mere klart vand, samt at et intensiveret erhvervsfiskeri på netop rovfisk, derfor indlysende nok kan føre til en lavere EQR, mere uklart vand – samt en ringere økologisk tilstand.
Endvidere forekommer det mærkeligt, at Søren Berg, når nu han direkte bliver spurgt og får sin betaling for at svare – tilsyneladende ikke selv tjekker op på udviklingen af vandets klarhed og søens økologiske tilstand, og herefter oplyser Kalundborg Kommune om, at både klarhed og økologisk tilstand er forringet. Det ville da være det mest naturlige i verden, når nu han dokumenterbart har haft en løbende dialog med erhvervsfisker Axel Karlshøj, som netop har foretaget en intensiveret befiskning af Tissøs sandartbestand i perioden fra 2015 og frem. Det intensiverede erhvervsfiskeri – kombineret med de offentligt tilgængelige data, der ligger på søens økologiske tilstand i samme periode, giver jo en klokkeklar indikation på, at erhvervsfiskeriet kan have haft en markant negativ effekt på søens økologiske tilstand. Hvorfor nævner Søren Berg slet ikke det for Kalundborg Kommune?
Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er så mærkeligt? DTU Aqua har nemlig selv direkte og/eller indirekte rådgivet til en kraftig befiskning af den store sandart bestand på Tissø https://fiskogfri.dk/red-sandarten-og-faa-mere-klart-vand/. Så at orientere Kalundborg Kommune om, at vandets klarhed og søens økologiske tilstand er faktisk er forringet i kølvandet på den kraftige befiskning, vil jo være det samme som at indrømme, at man med sin rådgivning selv har bidraget til at forringe søens tilstand – og dermed gøre det endnu sværere for Kalundborg Kommune at leve op til EU s Vandrammedirektiver…
Det virker meget som om, at Søren Berg fra DTU Aqua helt bevidst fortier dette, hvilket i min optik må betragtes som en grov vildledning af Kalundborg Kommune. Han skriver: ”DTU Aqua har ikke kendskab til undersøgelser, som viser effekten af erhvervsfiskeri efter rovfisk i søer på miljøtilstanden”. Nej – det er muligt, at der ikke foreligger en officielt publiceret rapport, der har undersøgt specifikt dette. Men – ville det ikke være mest troværdigt og ærligt, hvis DTU Aqua fortalte det, de bliver betalt for at burde vide – nemlig at meget tyder på, at erhvervsfiskeriet i netop Tissø – med afsæt i officielle data fra DCE (Århus Universitet) og Miljøstyrelsen – kan have skadet søens økologiske tilstand.
I stedet skyder Søren Berg fra DTU Aqua bolden til hjørne med at snakke at den lave EQR måske kan skyldes skarv og vandstandssvingninger:
Her kan du se en af de mange undersøgelser, der er lavet på skarvens føde, som typisk viser, at skarven, selvom de også spiser rovfisk, normalt spiser mest af det, der er mest af – hvilket som oftest er fredfisk. Derfor vil skarven ofte påvirke vandkvaliteten positivt. Hvis der som DTU Aqua foreslår er kommet flere skarv på Tissø, så vil det blot have været en positiv modvægt til erhvervsfiskeriet potentielle negative konsekvenser for søens økologiske balance. Af samme årsag er det svært at bruge øgede mængder af skarv som argument for, at den forringede økologiske tilstand ikke kan været forårsaget af erhvervsfiskeriet.
Er det skarven?
Ovenfor skriver Søren Berg, at han ”vil blive overrasket, hvis det (erhvervsfiskeriet – RED) er hovedårsagen til den lave EQR-værdi” og siger så ”eksempelvis forlyder det, at prædationen fra skarver er betydelig i Tissø”. Hermed indikerer han til Kalundborg Kommune, at de ikke skal bekymre sig om erhvervsfiskeriet, og at eksempelvis skarven sandsynligvis er et større problem i forbindelse med at opfylde målsætningernei EU´s Vandrammedirektiver, der implementeres via de seksårige vandplaner.
Spørgsmålet er så – har Søren Berg ret i dette – og underbygger det hans hypotese eller det modsatte? Har han eksempelvis undersøgt, hvilke fisk i hvilke størrelser skarv normalt spiser? Hvis nu det forholdt sig sådan, at skarverne primært spiste de samme fisk, som erhvervsfiskeren gik efter at fange – nemlig de mange sandart, som på det tidspunkt var i 1,5-3 kilos klassen, så ville det give mening at argumentere på denne måde. Men – det virker ikke som om, at Søren Berg har undersøgt, hvad skarv spiser, for tager man et kig på, hvad skarven (Phalacrocorax carbo) generelt foretrækker af bytte i europæiske lande som fx Frankrig og Tyskland, ja så udgøres størsteparten af byttet af mindre fredfisk, som jo netop er dem, der forårsager uklart vand, fordi de i høj grad er planktivore. Eller sagt på en anden måde: Søren Bergs eget argument falder derfor til jorden, og modsiger den hypotese, som han tilsyneladende selv prøver at kommunikere til Kalundborg Kommune. Høj skarvprædation på de hyppigst forekommende fredfisk vil nemlig kunne bidrage til en højere fiske-EQR, en øget vandkvalitet og dermed en bedre økologisk tilstand. Men – det er det stik modsatte DTU Aqua kommunikerer til Kalundborg Kommune. Har Søren Berg ret i, at skarvprædationen er øget parallelt med, at erhvervsfiskeriet er intensiveret, så vil det altså blot betyde, at den negative effekt af erhvervsfiskeriet meget vel kan være underestimeret, fordi skarverne kan forventes at bidrage til en øget EQC for fisk og dermed modvirke erhvervsfiskeriet potentielt negative effekt på søens klarhed og økologiske tilstand… Og det er jo det modsatte af det budskab DTU Aqua kommunikerer til Kalundborg Kommune.
Tjekker man tal for skarvbestanden fra DCE´s optællinger, vil man se, at antallet af ynglende skarv i Danmark har været stigende 2012-2019 (fra ”Danmarks ynglebestande af skarv 2019, DCE, Århus Universitet”). Går man ind på DOF´s dofbasen.dk og laver en hurtig sammentælling af skarvobservationer specifikt fra Tissø området vil man finde, at det årlige gennemsnit af skarv observationer før og efter erhvervsfiskeriets intensivering i 2015 var hhv cirka 650 og 950 skarv/år. Dette er dog yderst grove tal, eftersom de ikke er kompenseret for optællingsmetode og indsats, men noget tyder dog måske på, at Søren Berg kan have ret i, at der er observeret et stigende antal skarv ved søen. Problemet for DTU Aqua og Søren Berg er så som antydet ovenfor, at hvis han har ret i dette, kan det modsige han sin egen hypotese om, at erhvervsfiskeriet ikke er noget problem…
Der er således ikke meget belæg for Sørens Bergs hypotese om skarven som den store synder i forbindelse med forringelsen af den økologiske tilstand på Tissø.
Er det vandstanden?
Vandet i Tissø reguleres ved stemmeværket nedstrøms Tissø på Halleby Å. Selve driften varetages af Kalundborg Kommune. – Siden kommunen overtog driften i 2007 er der ikke sket nogen ændringer i det mønster, som vandstanden i Tissø reguleres med, siger Charlotte Sondh fra Natur & Miljø i Kommunen. – Tilsvarende er der ikke meget der tyder på, at der er markante forskelle i den generelle vandstand før og efter 2015 – ud over de helt normale udsving, der har været alle årene på grund af forskelle i nedbøren, slutter hun.
Meget tyder derfor på, at heller ikke fluktuationer i vandstanden fra perioden før 2015 og efter 2015 vil være en god forklaring på den forringelse i miljøtilstanden på søen, der er sket de sidste par år.
Erhvervsfiskeriet på søen forringer tilsyneladende miljøtilstanden
Der er altså ikke meget, som tyder på, at DTU Aquas alternative forklaringer på den lave EQR-værdi for fisk på 0,17 kunne skyldes skarv eller vandstandsændringer. Tilbage står som den mest sandsynlige forklaring, at det er det intensiverede erhvervsfiskeri i perioden fra 2015 og frem, der har forringet Tissøs økologiske tilstand – og dermed gjort det sværere for Kalundborg Kommune samt Danmark at opnå målsætningerne om at opnå god økologisk tilstand inden 2027.
Hvad mener DTU Aqua?
Vi har stillet DTU Aqua en række spørgsmål i forbindelse med denne artikel, men DTU Aqua har ikke ønsket at besvare nogen af spørgsmålene, som du kan se nedenfor.
- Kalundborg Kommune henvender sig til jer, for at I skal udtale jer om, hvorvidt erhvervsfiskeriet kan påvirke målsætningen for at opnå god økologisk tilstand i Tissø. I den forbindelse virker det oplagt, at I som basis for et velfunderet svar som det første tjekker de officielle data for udviklingen i vandets klarhed og økologiske tilstand i Tissø – og perspektiverer dette med den øgede erhvervsfisker indsats som I ved er foregået i perioden omkring 2015 og frem. Har I gjort det?
- Hvis i har gjort det, hvorfor nævner i så ikke for Kalundborg Kommune, at vandets klarhed er faldet og at Tissøs økologiske tilstand er blevet dårligere parallelt med et intensiveret erhvervsfiskeri på søen?
- Hvis ikke I har gjort jer den ulejlighed at tjekke de lokale forhold ved Tissø inden I rådgiver Kalundborg Kommune om hvordan de skal forholde sig til erhvervsfiskeriet ved Tissø – hvorfor har I ikke gjort det?
- Hvis DTU Aqua søger at tegne et retvisende billede af, hvad der sker, når erhvervsfiskere fjerner store mængder rovfisk, hvordan kan det så være, at I ikke tydeliggør for Kalundborg Kommune, at der er solid dokumentation for, at en højre andel af rovfrisk giver mere klart vand?
- I signalerer i jeres svar til Kalundborg Kommune, at skarven nok gøre mere skade end erhvervsfiskeriet på Tissø. Hvorfor tror i det?
- Har I tjekket hvad skarv spiser inden i kommunikerer til Kalundborg Kommune til at skaven måske er den store synder.
- Skarv spiser primært mindre cyprinider, som jo typisk gør vandet mere uklart. Synes I ikke det virker selvmodsigende, at skarven – som i antyder – skulle påvirke søens klarhed og generelle miljøtilstand negativt?
Det er trist, at DTU Aqua ikke ønsker at stå på mål for deres faglighed i rådgivningen af Kalundborg Kommune omkring erhvervsfiskeriet på Tissø. Vi må håbe, at myndighederne beder DTU Aqua om at give en detaljeret redegørelse for dette.
Erhvervsfisker Axel Karlshøj har ikke i første omgang ønsket at kommentere artiklen.
Erhvervsfiskeri vs lystfiskeri
Oven på hele denne snak om erhvervsfiskeriets tilsyneladende negative effekter på Tissøs vandmiljø, er det vigtigt, at vi lystfiskere også forholder os kritisk til vores eget fiskeri, for det kan ligesom erhvervsfiskeriet også kan have en negativ effekt på rovfiskepopulationen – og dermed vandmiljøet, hvis fisketrykket går hen og bliver for højt. Og det gælder både, når der er tale om catch & kill samt catch & release fiskeri. Af samme årsag vil det være oplagt at diskutere mulighederne for en fangstbegrænsning hjemtagne rovfisk fra væres søer – præcis som DSF så udmærket har foreslået det flere gange. Tilsvarende er det oplagt at gøre mere for at oplyse lystfiskerne om, hvordan man bedst muligt bedriver C & R fiskeri på en måde, så fiskene har maksimal chance for at overleve en fangst.
Set i et rekreativt og samfundsøkonomisk perspektiv er der ingen tvivl om, at langt flere mennesker vil få glæde af vores sparsomme naturressourcer i de ferske vande, hvis erhvervsfiskeriet bringes til ophør hurtigst muligt – og forbeholdes et reguleret lystfiskeri, der tager ansvar for at bestandene ikke overfiskes.
jan 31, 2020 | Nyheder
Olivier Portrat er en alsidig fisker, der har fisket overalt på jorden.
Jean-Claude Bel – den tidligere direktør for EFTTA – stoppede i november 2019, og man har nu fundet hans efterfølger, som skal videreføre ledelsen af European Fishing Tackle Trade Association. Den nye direktør, som stikker hovedet op bag den gigantiske nilaborre ovenfor, er et velkendt navn i Danmark – nemlig Olivier Portrat. Olivier har skrevet og fotograferet for Fisk & Fri – samt en lang række andre europæiske lystfiskermagasiner gennem en længere årrække.
Olivier, som i dag er 53 år, har omfattende erfaring med stort set alle former for fiskeri, og har fisket et væld af spændende destinationer i hele verden. Blandt andet var han en af de første fiskejournalister der opdagede det fantastiske ørredfiskeri i det sydlige Patagonien – og han har været en af de mest væsentlige profiler i udviklingen af det moderne mallefiskeri op gennem halvfemserne og 00´erne.
Det, at man for første gang vælger en dedikeret hardcorefisker og medieperson, der ikke har sin baggrund i grejbranchen, er en helt ny linje. Udnævnelsen er derfor helt klart et frisket pust, der signalerer en ny retning for EFTTA, som over de sidste par år har oplevet dalende interesse for organisationens årlige højdepunkt – nemlig det store tradeshow EFTTEX.
Med sin nye stilling vil Olivier indtage rollen som de europæiske lystfiskeres vigtigste lobbyist og stemme på EU-niveau. – Mit job vil blive at arbejde benhårdt på, at lystfiskeriet bliver accepteret på højeste niveau i EU-parlamentet, siger Olivier. – Lige nu er det derfor topprioritet at få lystfiskeriet anerkendt og tilgodeset på samme niveau som erhvervsfiskeriet og akvakulturen, for kun på denne måde kan vi for alvor få indflydelse.
– Et andet meget væsentligt fokus i de kommende år vil blive at navigere branchen og lystfiskeriet sikkert gennem den kommende Single Use Plastic Ban, der vil kunne få kæmpestore konsekvenser for alle former for lystfiskeri i Europa – uanset om man er flue-, mede- eller spinnefisker. Bestemmelserne for brug af Single Use plastic, forventes at træde i kraft i 2022-24 – og her vil EFTTA´s arbejde komme til at få afgørende betydning for, hvordan vi fremover vil kunne dyrke vores fiskeri i de kommende årtier, slutter Olivier Portrat sin kommentar til Fisk & Fri.
Du vil kunne læse mere om EFTTA´s vigtige arbejde fremover her på Fisk & Fri.
