apr 11, 2022 | Nyheder
Som du har kunnet læse om i Fisk & Fri, afholdt Naturstyrelsens Jens Bjerregaard Christensen i starten af april et dialogmøde med lokale kræfter fra Halsnæs Kommune, der var interesseret i at genopstarte erhvervsfiskeriet på landets største sø på Nordsjælland – Arresø.
– Mødet er ifølge Frederiksborg Amts Avis endt med, at Kim Jensen, som vi fornylig interviewede på Fisk & Fri – har kastet håndklædet i ringen. I avisen citeres han for følgende: – Der er ingen tvivl om at mig og flere af de andre gik fra mødet medskuffen ned, for vi havde forestillet os, at man i det mindste kunne forsøge sig med et udbud på sandart på de præmisser, hvor det nu kan lade sig gøre, og så kunne man se, om der var nogle erhvervsfiskere, der viste interesse. Men det var Naturstyrelsen ikke interesseret i. Nu er den fra vores side lukket. For som udgangspunkt, så kan jeg ikke se, at vi kan gøre så meget mere, når det er en statslig institution, vi er oppe imod.
Så langt så godt. Desværre er bolden reelt set kun skudt til hjørne, for dybest set er situationen den samme, som den var før: NST, som forvalter fiskeriet, vil ikke afvise, at de fremover vil tillade erhvervsfiskeri, når der igen kommer en stor årgang af sandart. Og eftersom Naturstyrelsens rådgivere – DTU Aqua – stadig anbefaler hård befiskning af store sandartårgange – tilsyneladende uden at kunne underbygge det fagligt, kan vi blot frygte det værste. DSF vil tilsyneladende ikke kommentere DTU Aquas faglighed i denne sag, hvormed organisationen – hvis den fastholder sin kurs – i praksis har givet sig selv mundkurv på.
Vi har forsøgt at få et interview med skovrider Jens Bjerregaard Christensen, men Naturstyrelsen er pt på Påskeferie. Her på Fisk & Fri følger vi nøje med i udviklingen ved Arresø – og vender retur med mere info efter påske.
Du kan læse om Jens Bursell´s debatindlæg mod erhvervsfiskeriet i Arresø i Frederiksborg Amts Avis her.
Læs om DSFs debaitindlæg om erhvervsfiskeriet på Arresø på facebookgruppen “Talerør for Danmarks Sportsfiskerforening” – den 8 marts.
apr 4, 2022 | Artikler, Miljø og debat
Lokale kræfter ønsker erhvervsfiskeriet på Arresø genoptaget, hvilket på lang sigt potentielt set kan blive til skade for både sandartbestanden, vandets kvalitet, de lokale erhvervsdrivende og de mange lystfiskere, der kunne have haft glæde af et godt fiskeri i Arresø.
Erhvervsfiskeriet på Arresø skal genoptages. Sådan lyder det fra byrådsmedlem Kim Jensen (C) fra Halsnæs Kommune. Fisk & Fri har stillet ham syv relavante spørgsmål, som han besvarer – og så får han naturligvis et par ord med på vejen.
AF JENS BURSELL
ARRESØ er i en ringe forfatning – både hvad angår vandkvalitet og fiskebestande. Faktisk står det så slemt til, at søen er klassificeret som havende ”dårlige økologisk tilstand. Ved udgangen af 2021 stoppede den tidligere erhvervsfisker koncession på Arresø, men det udelukker ikke, at erhvervsfiskeriet efter sandart kan blive genoptaget.
Sandarten bidrager som andre rovfisk til de kaskadeprocesser, hvor fredfisk holdes nede, så der er tilstrækkelige mængder af zooplankton til at nedgræsse algerne, hvilket igen bidrager til at holde vandet klart. Et fortsat erhvervsfiskeri, hvor mange rovfisk fjernes risikerer derfor at gøre det endnu sværere at nå i mål med EU´s Vandrammedirektiver, hvor Danmark har forpligtet sigt til, at blandt andet Arresø skal have ”god økologisk tilstand” inden 2027.
Byrådsmedlem vil have erhvervsfiskeriet retur til Arresø
Kim Jensen – byrådsmedlem i de konservative, vil have erhvervsfiskeriet tilbage til Arresø. Vi har i den anledning stillet ham syv spørgsmål, som han har besværet, hvorefter han får en opfølgende kommentar med på vejen:
FISK & FRI: Forklar kort hvorfor du mener, at erhvervsfiskeriet skal retur til Arresø.
– Kulturhistorie, arbejdspladser, økonomi, og det at være at være klar til at iværksætte biomanipulation, svarer Kim Jensen.
FISK & FRI: Jo tak – erhvervsfiskeri på Arresø vil kunne deltidsbeskæftige 1-2 mand. Det skal ses i forhold til den potentielt set kæmpestore rekreative og socioøkonomiske gevinst, der kunne være ved at attraktivt lystfiskeri, som vil generere indtægter lokalt ved fx salg af grej, indkøb, restaurantbesøg, overnatninger og meget andet – både fra danske lystfiskere og udenlandske turister.
Det er vist masser af gange at dyre biomanipulationer ikke hjælper på den lange bane, eftersom søerne efter 2-3 år normalt falder tilbage til deres oprindelige uklare tilstand. Men når først man har biomanipuleret og fjernet store mængder af fredfisk, så har man samtidig fjernet byttegrundlaget for rovfiskene og bragt naturen endnu mere ud af balance.
Erhvervsfiskeren fra Arresø har igennem mange år haft base her ved Ågabet i Frederiksværk.
Arresø & EU´s Vandrammedirektiver
Fisk & Fri: Anderkender du Danmarks forpligtelser til at leve op til EUs Vandrammedirektiv inden den fastsatte skræring i 2027? – og mener du det er vigtigt?
– Ja – det er en EU –forpligtigelse, siger Kim.
Fisk & Fri: I følge EUs Vandrammedirektiver skal Arresø leve op til “God økologisk tilstand” inden 2027. Pt er tilstanden “Dårlig”. Der er således meget, meget langt til at nå i mål med disse målsætninger. Hvad mener du kommunerne omkring Arresø skal gøre for at leve op til forpligtelserne i EUs Vandrammedirektiver?
– Ja, kommunerne skal sætte mere fart i gennemførelsen af seperatkloakering, og derved mindske mængden af vand til renseanlæggene, og dermed også forureningen af Arresø, forklarer han.
Rovfiskene og den økologiske balance i Arresø
Fisk & Fri: Er du bekendt med, at rovfisk som fx sandart æder fredfisk, der spiser zooplankton, som æder alger – og at når der bliver færre rovfisk, så kommer der flere alger, fordi større mængder fredfisk nedgræsser den zooplankton, der skulle have spist algerne?
– Ja – sandarten tager ikke de store fredfisk, svarer han. – Og som søen får det bedre, er der fremgang i bestanden af gedder og aborre, hvor især aborren er meget effektiv.
Fisk & Fri: Det er korrekt, at sandart ikke tager de helt store fredfisk i fuldvoksne eksemplarer, men alle fredfisk starter som yngel og vokser sig større, hvormed en sund og velvoksen sandartbestand naturligvis kan gøre et solidt indhug i alle arter af fredfisk, eftersom de spiser de større arter af fredfisk, mens de endnu er små, hvormed der også vil blive færre store fredfisk af den simple grund, at de spises inden de bliver store.
Fisk & Fri: Kan du se pointen i, at når man giver grønt lyst til en erhvervsfisker, der målrettet går efter store mængder rovfisk – i Arresø vil det være sandart, så modarbejder man målsætningeren i EUs Vandrammedirektiv? – dels fordi det bliver endnu sværere at opnå mere klart vand – og dels fordi færre rovfisk giver et lavere fiskeindex og dermed en lavere “score” på skalaen for økologisk tilstand.
– Nej, svarer Kim. – Der var nogle få år med meget stor bestand af sandart, men de sidste 18 år har der ikke været særlig store fangster. Ifølge biologerne fra DTU Aqua vil et sandartfiskeri på mere end det dobbelte af det nuværende ikke betyde overfiskeri i en sø af Arresø størrelse.
Fisk & Fri: Overfiskeri er et meget relativt begreb. DTU Aqua rådgiver til hård befiskning af gode sandartårgange på trods af, at man efterfølgende har set en nedgang i vandets klarhed – samt har haft et elendigt fiskeri i mange år efter. Så hverken termer som ”ikke overfiskeri” eller bæredygtigt fiskeri betyder nødvendigvis, at det der foregår, er det bedste for hverken søen som helhed eller bestanden. Det betyder i praksis blot, at fiskeriet er på et niveau, hvor bestanden overlever og ikke udryddes helt.
Et godt lystfiskeri efter sandart ville kunne tiltrække en masse lystfiskere til Arresø. I dag er der stort set ingen, fordi fiskeriet har været elendigt siden erhvervsfiskeren bortfiskede 200 tons sandart fra søen i perioden 2002-2004.
Lystfiskeriets rekreative og socioøkonomiske værdi
Fisk & Fri: Lystfiskeriet på Arresø har i mange år været elendigt, siden erhvervsfiskeren i starten af 00´erne bortfiskede i omegnen af 200 tons sandart fra en stor årgang. Anderkender du, at en stor og sund bestand af fx sandart vil have en stor rekreativ værdi – ikke blot for områdets beboere men også for tilrejsende lystfiskere fra hele Sjælland – og måske også andre dele af landet?
Der er lavet utallige undersøgelser der viser, at lystfiskerfangede fisk rent socioøkonomisk er langt mere værd end erhvervsfangede fisk. Hvis du gerne vil skabe lokale indtægter og arbejdspladser til beboerne i området – hvad tror du så giver samfundet mest værdi: En enkelt erhvervsfisker – eller en sø med masser af fisk, der kan fanges ikke blot af lokale lystfiskere, men også at tilrejsende lystfiskerturister, hvis familier lægger penge på alt fra overnatninger og restauranter – til museumsbesøg og shoppingture?
– Jeg er ikke bekendt med de utallige undersøgelser der viser lystfiskerfangede fisk socialøkonomisk har større værdi end erhvervsfangede, siger Kim. – Der er siden fiskeriet stoppet risiko for større importerede sandart fra udlandet. Forpagtningsafgiften til staten var i de gode år op til 1 million kroner. Det har altid været tilladt at lystfiske i Arresø, men ikke at sejle med motor på søen. Imidlertid blev der i 2016 givet tilladelse til at, indtil 10 både ejet af lystfiskerforeninger måtte sejle med motor. Det er ikke hver dag, at man ser mere end en lystfiskerbåde på søen, så umiddelbart vil jeg mene at interessen er begrænset. Dette dog sagt ud fra et udokumenteret synspunkt.
Fisk & Fri: Jo der er lavet adskillige undersøgeler verden over der viser, at stangfangede fisk normalt er betydeligt mere værd for samfundet. Et løst overblik over dette blot for dansk fiskeri finder du her.
Her kan du se, at den socioøkonomiske værdi et kilo gedde – af DTU Aqua skønnes at være 1200 kroner kiloet. Til sammenligning får en erhvervsfisker cirka 50 kroner kiloet. Sandarten hjemtager en næsten dobbelt så høj pris – men mon ikke selve forholdstallene er nogenlunde det samme. Så jo – der er super god dokumentation for at stangfangede fisk er mere værd for samfundet.
Du skriver, at der ikke er mange, som fisker på søen. Ja det har du fuldstændig ret i. Det siger sig selv, at når fiskeriet har været elendigt i næsten 20 år – så er der efterhånden ikke mange lystfiskere, som gider at fiske der mere. Siden de store sandartårgange blev nedfisket benhårdt af erhvervsfiskeren i 2002-04 har lystfiskeriet været elendigt. Lod man sandartbestanden udvikle sig naturligt på en sø fri for erhvervsfiskeri, kunne der i stedet bliver et fantastisk lystfiskeri, der ville være til glæde for naturen, vandkvaliteten samt en hel masse lystfiskere – og samtidig give en potentiel stor socioøkonomisk gevinst for lokalområdet.
apr 3, 2022 | Nyheder
Den gamle koncession på erhvervsfiskeri i landets største sø – Arresø udløb ved udgangen af 2021. Men – det betyder ikke, at en ny koncession ikke kan udbydes samt måske være lige om hjørnet. For et stykke tid siden foreslog byrådsmedlem Kim Jensen (K) fra Halsnæs Kommune, at erhvervsfiskeriet skulle genoptages, og det er netop dette forslag, som i morgen skal diskuteres på et dialogmøde mellem Naturstyrelsen samt politikere fra Gribskov og Halsnæs Kommune.
I den anledning har jeg medvirket i et interview i Frederiksborg Amts Avis i går lørdag den 2 april, hvor jeg giver mig bud på, hvorfor det er så vigtigt at få stoppet erhvervsfiskeriet permanent – til glæde for sandartbestanden, vandkvaliteten, de lokale erhvervsdrivende og alle de mange lystfiskere, som vil kunne få meget mere glæde ud af en sø i sund økologisk balancere med mange flere rovfisk.
Arresø har en kæmpestort uforløst potentiale som sandartvand, hvis blot man lod søen få fred uden at nedfiske bestanden, når der endelig kommer en god årgang med års mellemrum. Og ved at stoppe erhvervsfiskeriet helt, vil det samtidig blive lettere at bevæge sig i den rigtige retning mod at opfylde EU’s Vandrammedirektiver om god økologisk tilstand inden 2027.
Læs hele interviewet i Frederiksborg Amts Avis, hvor professor i ferskvandsøkologi – Kaj Sand-Jensen – bakker op om fagligheden i argumentationen om, at rovfiskene er vigtige for de kaskadeprocesser, der er med til at sikre en god balance mellem rov- og fredfisk, som bidrager til mere klart vand.
Læs mere om erhvervsfiskeriet i Arresø i denne artikel
Læs om hvordan rovfiskene bidrager til mere klart vand i denne artikel.
feb 28, 2022 | Artikler, Biologi, Miljø og debat
Hvis det viser sig, at rovfiskene i vores søer inderholder for høje PFAS/PFOS værdier, vil det betyde, at erhvervsfiskeriet på disse arter må lukke øjeblikkeligt, da det selvfølgelig ikke er tilladt at markedsføre/sælge fisk, der har et indhold af gift, som er over grænseværdierne.
Flere af vores vande er desværre forurenet med giftig PFAS/PFOS. Nogle er allerede undersøgt, men langt fra alle. Uanset hvor vi fisker, bør vi dog vide, om der er gift i de fisk, som vi fanger og evt. spiser. Forhåbentlig er der det ikke, men såfremt der er, vi det samtidig betyde, at det vil være forbudt at sælge fisk fra søen, hvormed erhvervsfiskeriet må lukke øjeblikkeligt. Ingen diskussion og helt uden lange politiske forhandlinger. En sådan test kan gøres på under én måned.
AF JENS BURSELL
De sundsskadelige flourstoffer PFAS – herunder PFOS – findes desværre næsten overalt, og i takt med at man begynder at tage flere prøver, opdages løbende nye områder, hvor enten jord, vand eller fisk er så forurenede, at grænseværdierne overskrides – eksempelvis i Mølleåsystemet, hvor man nu opfordrer til ikke at spise fiskene. Flourstofferne er svært nedbrydelige, hvilket betyder, at de ophobes – med fare for akkumulation op igennem fødekæden, hvor man finder de højeste koncentrationer hos fx rovfisk og rovdyr.
Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget?
Som lystfiskere har vi naturligvis en interesse i ikke at spise fisk, med en koncentrationer af PFAS/PFOS der er så høj, at det kan være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, fremprovokere abort eller svække vores immunforsvar. Men ikke nok med, at de færreste lystfiskere næppe har lyst til at spise forurenet fisk – det vil også være ulovligt at markedsføre/sælge fisk, hvor græseværdien for flourstoffer overskrides, hvor med erhvervsfiskeriet på søen må ophøre øjeblikkeligt.
Gruppen af flourstoffer PFAS, hvoraf PFOS regnes som den mest skadelige, findes desværre mange steder i miljøet, fordi det som et fedtafvisende kemikalie gennem tiden har været anvendt i en lang række hverdagsprodukter – lige fra emballage og pizzabakker til maling og tøj. På det seneste har brugen af PFOS i brandslukningsskum fået stor opmærksomhed.
For nylig har Miljøstyrelsen derfor undersøgt en række vandløb, hvor tre ud af fire undersøgte vandløb på Sjælland havde et indhold over grænseværdien:
Udover ovennævnte hverdagsprodukter har brugen af brandslukningsskum været vidt udbredt – ikke kun, hvor der har været brandøvelsespladser. I Farum, hvor jeg oprindeligt kommer fra, blev alle børnene om sommeren inviteret til legearrangementer, hvor brandmændene sprøjtede med brandskum i store mængder – og i Slangerup, hvor min kone kommer fra – var det helt almindeligt at sprøjte med brandskum til skoleafslutninger. Så mon ikke også det har været sådan i mange andre kommuner, hvor der – desværre – over årene må være udledt alt, alt for mange flourstoffer.
Eller sagt på en anden måde – har man fundet overskredne grænseværdier på PFAS/PFOS i tre ud af fire testede vandløb på Sjælland, så kunne man med rette mistænke, at det ikke blot er større systemer som fx Mølleå-bassinet, der er forurenet. Hvem ved – måske er der også PFOS i Pøleå/Arresø – samt Susåen – og dens mange attraktive søer, hvor der blandt andet drives erhvervsfiskeri på Tystrup Bavelse.
Viser det sig, at der er for høje værdier af PFOS i vores rovfisk, er det uendelige trist. Men – det vil til gengæld betyde at erhvervsfiskeriet efter dem må lukke øjeblikkeligt, hvilket på andre måder vil gavne søen, dens beboere – samt de lystfiskere, der primært fisker catch and release.
Og hvad kan vi så bruge det til?
Jo – vi skal selvfølgelig have tjekket, at fiskene i vores populære fiskevande ikke overskrider grænseværdierne for PFAS/PFOS, så vi ikke spiser forgiftet fisk. Hurtigst muligt. Ingen kan have interesse i at spise forgiftet fisk i ulykkelig uvidenhed. Og når vi nu er i gang, så kan vi passende starte med at undersøge de søer, hvor der er erhvervsfiskeri. For viser det sig, at fiskene overskrider grænseværdien, så kan de jo som sagt ikke sælges videre, hvorved erhvervsfiskeriet må lukkes øjeblikkeligt – uden at bruge mere tid på årelange politiske diskussioner om rekreative og socioøkonomiske værdier – samt overholdelse af målsætningerne i EU’s Vandrammedirektiver. Dermed ikke sagt at disse diskussioner ikke er vigtige – men vi kan spare vores krudt til bruge de samme vigtige emner som løftestang for andre målsætninger, der også har stor betydning for fiskeret samt vores natur og miljø.
PFAS/PFAS på Arresø?
Arresø har det ikke godt og er pt i ”dårlig økologisk tilstand” jfr. Vandrammedirektivernes definitioner. Over årene er der udledt masser af spildevand fra Hillerød og omegn – med varierende grad af rensning – og så vidt vi harkunnet finde ud af, er der ikke taget PFOS-test på rovfiskene her. Vandskellet mellem Mølleåsystemet og Pøleå/Arresø-systemet ligger ikke mere end cirka 5 kilometer fra hinanden, så det vil da være mere end oplagt hurtigst muligt at teste fisk voksne rovfisk fra Arresø: Såfremt grænseværdierne for PFAS/PFOS overskrides, vil det dels være rart at vide, så vi som lystfiskere ikke spiser forgiftet fisk. Det vil selvfølgelig være skidt for fiskene, hvis de er forurenet. Og det vil være en nitte, at lystfiskerne – indtil en evt. oprensning måske engang er forgået – ikke vil kunne spise deres fangst. Men – når det nu desværre er, som det er, og vi ikke kan skrue tiden tilbage, så vil det i det mindste have den store fordel for søen, at en evt kommende erhvervsfisker ikke vil kunne omsætte sin fangst – til glæde for søens fisk, søens økologiske tilstand – samt et potentielt super spændende catch & release fiskeri i fremtiden.
Det samme gør sig selvfølgelig gældende for de øvrige søer med erhvervsfiskeri i Danmark.
Undersøgelser kan ”let” finansieres
Ifølge Per Reimann fra det rådgivende ingeniørfirme DGE koster en enkelt stikprøve 2000 kroner, hvis der tjekkes 12 PFAS stoffer og 3000 kroner, hvis den indeholder 20 PFAS stoffer. Jævnfør linket til MST ovenfor tages normalt 1-5 prøver for hver art. Eftersom det i denne sammenhæng er konsumarter, som er i fokus, vil man på en indledende screening måske kunne starte med fx 1-2 rovfiskearter. På Arresø, hvor sandarten er den altdominerende rovfisk, kunne man således blot starte med 3-5 voksne fisk for at få en idé om en eventuel PFAS/PFOS forurening. Det ville koste 6-15.000 kroner + moms samt måske nogle tusinde ekstra til løn for en konsulent til tolkning af resultaterne. Lad os bare sige 20.000 kroner – et beløb som let ville kunne skrabes sammen på kort tid som fx crowdfunding med tilskud fra private samt lokale foreninger og erhvervsdrivende med interesse i søens rekreative og socioøkonomiske potentiale. Eller et beløb som de lokale foreninger måske bare vælger at betale, fordi man ønsker at redde søens fisk hurtigst muligt, inden de er bortfisket og balancen er ødelagt. Det ville næppe tage lang tid. Et par fisketure for at fange de nødvendige fisk til prøverne – og et par uger til at analysere dem. På fx Eurofins laboratorier tager det ikke mere end ti dage fra man afleverer en prøve – til man vil kunne have resultatet.
At man selvfølgelig bør søge at kompensere for fortidens syndere ved få fjernet forureningen, siger sig selv. Belært af historien kan det dog sikkert komme til at tage årtier, inden man får nogen til at betale for det – hvis nogen overhovedet. Og så kan man jo lige så godt passe bedst muligt på søen og søens beboere imens.
feb 25, 2022 | Nyheder
Som du kunne læse i går har et byrådsmedlem fra Halsnæs Kommune nu foreslået at erhvervsfiskeriet, som ellers var stoppet for blot otte uger siden, skal kunne fortsætte – og Naturstyrelsen er ikke afvisende overfor at et fiskeri efter sandart kan fortsætte.
I den anledning har vi stillet tre skarpe til Danmarks Sportsfiskerforbunds formand – Torben Kaas:
1 – Bliver der først skrevet kontrakt på en ny erhvervsfiske koncession på fx sandart, kan det blive meget svært at omstøde: Kommer vi til at se et DSF, der hurtigt, seriøst og målrettet går ind i sagen om sandartfiskeriet på landets største sø, inden det er for sent?
– Den her sag er vigtig, og vi har allerede mobiliseret på den, svarer han. – Vi går seriøst og målrettet ind i alle de sager, vi går ind i. Det gør vi selvfølgelig også her. Jeg er enig i, at er der først givet håndslag på en løsning mellem den pågældende byrådspolitiker, borgmesteren, skovridderen og Foreningen til Ågabets Bevarelse, så er det svært at lave om på. Vi har derfor lagt en plan for at søge indflydelse på alle involverede parter og herunder også offentligheden, inden der skal være møde om sagen.
2 – Du har – efter vi bragte nyheden om en potentiel ny koncession – udtalt til Fisk & Fri, at ”det bedste vil være at få de lokale lystfiskere på banen”. Det er selvfølgelig fint at involvere de lokale, men i så stor og vigtig en hastesag gælder det vel om hurtigst muligt at få sagen op på højeste niveau, så DSF´s ledelse og sekretariat bidrager aktivt til at påvirke beslutningstagerne?
– Skal vi have indflydelse i en kommune, så er det stærkeste våben altid, at der er opbakning til vores synspunkter fra lokale grupper og borgere, fortsætter han. – Det her handler om at vise borgmesteren og andre, at der lokalt er et stærkt ønske om en anden løsning end fortsat erhvervsfiskeri. Som forbund er vi med i processen hele vejen både fordi sagen er vigtig for vores lokale medlemsforeninger, og fordi det også i det store perspektiv er vigtigt, at vi giver modstand til erhvervsfiskeriet i ferskvand, som bidrager med uendeligt lille værdi pr. fanget fisk sammenlignet med stangfangede fisk.
3 – Hvad tænker i at gøre fremadrettet?
– På langt sigt holder vi fast i vores strategi vedr. redskabsfiskeri i ferskvand, afrunder han. – Det handler om generelt at indføre redskabsbegrænsninger, omsætningsforbud og bag limits for fiskeriet i ferskvand gennem ændringer af bekendtgørelsen om rekreativt fiskeri. Det arbejde pågår lige nu. I mellemtiden tager vi så kampene en for en, når de som her ved Arresø dukker op. Erhvervsfiskeri i ferskvand er en anakronisme, og bidrager med en meget lille værdi sammenlignet med den værdi, lystfiskeriet på de samme fisk giver både i lokalsamfundene og generelt i samfundsøkonomien.
Her på Fisk & Fri følger vi op med et interview, hvor vi har snakket med byrådsmedlem Kim Jensen, der har kommet med forslaget om at genindføre erhvervsfiskeriet på Arresø. Vi forventer at komme med dette i næste uge.
Læs mere om problematikiken om erhvervsfiskeri på Arresø i blandt andet artiklen her.
feb 24, 2022 | Nyheder
Arresø skal ifølge EU´s Vandrammedirektiver overholde god økologisk tilstand inden 2027. På trods af dette foreslår et byrådsmedlem i Halsnæs Kommune nu at genindføre erhvervsfiskeriet, der ved at fjerne større mængder af rovfisk, blot gør målet om god økologisk tilstand endnu mere urealistisk: – Min holdning er, at erhvervsfiskeriet skal sendes i udbud igen. Det behøver ikke nødvendigvis være den samme fisker, der får forpagtningsaftalen, men selvfølgelig skal der fortsat være erhvervsfiskeri på Arresø, siger Kim Jensen (K) til Frederiksborg Amts Avis i går.
At man fra Naturstyrelsens side lod den tidligere erhvervsfiskerkoncession løbe ud ved udgangen af 2021 skyldes et ønske om at beskytte den truede ål, men Naturstyrelsen har løbende signaleret, at de ikke har noget problem med, at der drives et fortsat erhvervsfiskeri efter sandart, der er søens mest talrige rovfisk. Naturstyrelsen og Skovrider Jens Bjerregaard rådgives af DTU Aqua, der – tilsyneladende uden fagligt belæg for det – opfordrer til hård befiskning af større sandartårgange, hvilket de sidste to gange, det er sket på Sjælland, har ført til et meget markant fald i søernes klarhed – samt efterfølgende et markant ringere lystfiskeri efter sandart.
Det er derfor bekymrende, at man overvejer at give nye tilladelser til erhvervsfiskeri på landets største sø – ikke blot for søens fiskebestand samt chancen for at opnå god økologisk tilstand, men også for de mange lystfiskere, der ellers på sigt ville kunne få fantastiske fiskemuligheder på søen.
Sandarten er uden tvivl en af vores vigtigste sportsfisk med et i Danmark forholdsvis uudnyttet potentiale, fordi bestandene i langt de fleste vande er ret fåtallige. Denne problemstilling bliver helt sikkert ikke bedre ved at nedfiske de store årgange, der gerne skulle danne grundlaget for mere stabile og større årgange af kommende generationer. Men netop dette er desværre et realistisk scenarie, hvis man genindfører erhvervsfiskeriet efter sandart på Arresø.
Her på Fisk & Fri følger vi situationen nøje, og vender tilbage med nyt i sagen.
Du kan læse mere om erhvervsfiskeriet på Arresø i denne artikel.
aug 29, 2020 | Artikler, Miljø og debat
I kølvandet på Fisk & Fris artikel om konsekvenserne af erhvervsfiskeriet på blandt andet Tissø, har erhvervsfisker Axel Karshøj, som udøver dette fiskeri, ønsket at fortælle lystfiskerne om sit syn på fiskeret – samt hvordan det har udviklet sig. Her får du hans historie og syn på sagen – som på mange punkter ikke er sammenfaldende med Fisk & Fris holdning til fiskeriet og dets konsekvenser.
AF AXEL KARLSHØJ
Vi gennemførte i Tissø et prøvefiskeri i 2016, hvor vi talte med lystfiskere, for at danne os et indtryk af søens tilstand. Vi fandt frem til, at Tissø i 2015 var domineret af to generationer sandart. Prøvefiskeriet viste en meget stor bestand af meget sultne 2 kg fisk, og en noget mindre bestand af 1,750kg fisk. Mindre sandarter manglede fuldstændigt. Gedderne var magre og utrivelige, så det styrkede mistanken om en tusindbrødrebestand af sandarter i søen. Aborrerne, som tidligere havde domineret Tissø, var meget svagt repræsenteret, mens gedderne var syge og ekstremt magre. Desuden drev mange sårfyldte gedder i land, både i 2015 og vinteren 2016. Søen havde ikke haft erhvervsfisker i tre år, og situationen kaldte på handling.
Efter forudgående snak med Søren Berg DTU Aqua, lavede jeg følgende forvaltningsplan for Søen. For at undgå kollaps af sandartbestanden (som man havde set i andre søer) skulle vi tynde sandartbestanden så hurtigt som muligt. Vi ville holde nøje øje med, hvornår sandarterne begyndte at have mad i maven, og begyndte at tage på. Vi ville ikke fiske direkte efter gedderne, og genudsætte levedygtige eksemplarer over 7 kg. Vi ville heller ikke fiske direkte på aborrebestanden.
Dette første år solgte Selchausdal 419 kg gedder, 204kg aborrer og 6292 kg sandart. Det svarer til 337gram gedde, 165gram aborrer og 5,074kg sandart pr. ha
Udviklingen i 2016
Her besluttede vi os for at dæmpe sandartfiskeriet noget, fordi vi nu kunne konstatere en tilvækst hos vore sandarter. Efteråret 16, så vi for første gang sandart yngel i søen. Desværre så vi dem i maverne på de skarver, som druknede i nettene. Der var omkring 3000 skarver i Tissø vinteren 16/17. Hver skarv, som druknede i vores garn, havde 6 – 8 sandart i maven.
Gedderne var stadig syge først på sæsonen, men de begyndte at blive bedre og tage på om efteråret. Derfor fortsatte vi med at genudsætte levedygtige gedder over 7 kg. Det kneb fortsat med aborrerne, men vi begyndte nu at se mere aborreyngel i søen. Vi var meget bekymrede over antallet af skarver, som kom talrigt til søen, fordi der var en masse føde at få. Ville sandarternes nye generationer blive ædt væk af skarver, eller kunne et passende antal af dem overleve skarvernes fødesøgning?
Dette år solgte Selchausdal 2379kg gedder, 541 kg aborrer og 5001 kg sandart. Det svarer til 1 kg 919 gram gedder, 436 gram aborrer og 4kg 33gram sandarter pr. ha
Axel Karlshøj er selv ivrig lystfisker.
2017
Gedderne var nu ovre deres sygdom, så om foråret udsætter Selchausdal Gods 27000 stk. 4cm gedder i Tissø. Vi ser under ålefiskeriet i August/september, at udsætningen har slået godt an og glæder os over mængder af 20 cm fisk. Samme år ser vi en ny stærk generation af sandartyngel, som er på vej. Vi ser dem desværre stadig i maven på de skarver, som vi fanger i garnene. De går også i åleruserne, og vi ser for første gang stimer af sandartyngel inde i havnen. Der huserer stadig omkring 3000 skarver i søen hele vinteren. Vi ved fra DTU Aquas undersøgelser, at 3000 skarver æder 1200 kg fisk om dagen, så vi får en reguleringstilladelse på 50 fugle. Det rækker som en skrædder et vist sted, men kan bruges til at stresse fuglene.
Der er fortsat en begrænset mængde aborre yngel, men vi ser dog flere end tidligere under ålefiskeriet.
Sandarterne vejer nu ca. tre kg pr styk og har altid fisk i maven. Vi taler stadig med DTU Aqua og beretter om, hvordan fiskeriet udvikler sig, ligesom alle fangster afregnes til Selchausdal gods, som står for fiskeriet, og har omsætningstilladelsen. Dette sikrer at regnskabet er 100% gennemskueligt. Vi begynder at hæve maskestørrelsen på vore garn, fordi vi ønsker at koncentrere os om søens store generation af sandarter.
Dette år sælges 1979 kg gedder, 528 kg aborrer og 5028 kg sandarter. Det svarer til 1,596 kg gedder, 426 gram aborrer og 4,055 kg sandart pr. Ha.
Fiskeriet i 2018
Dette år ser vi fortsat en positiv udvikling for gedderne. De er nu ved godt huld og stadig uden sår. Om foråret ser vi en meget stærk naturlig generation af geddeyngel, så vi udsætter ikke opdrættede fisk. Som noget nyt er det aborrerne, der dominerer årets yngel i 2018. Om efteråret, hvor skarverne som vanligt ankom i for stort antal, viste det sig desuden, at det nu var aborrer, som dominerede deres kost. Størrelsen på aborrerne viste, at der også i 2017 havde været en god aborregydning, så søen var på vej til at rette sig på alle fronter, og vi var glade for udviklingen.
Vi fortsatte vores strategi med at fiske på den store generation af sandarter. Formålet var, at sikre bedst mulige betingelser for nye generationer af fisk i søen. Samtidig vidste vi, at sandarterne ville dø af alderdom indenfor de næste fire år.
Dette år solgte Godset 837 kg gedder, 437 kg aborrer og 2116 kg sandarter. Det svarer til 675gram gedder, 352 gram aborrer og 1,7kg sandart pr. Ha.
2019
Gedderne fortsætter deres positive udvikling dette år. Der er en supergydning om foråret og vi begynder at se masser af gedder i 2,5 kg klassen. Vi kan naturligvis stadig se, at de ældre årgange er præget af den sygdomsperiode, som har tyndet grundigt i dem, men det er kun et spørgsmål om tid, inden Tissø igen får en stærk geddebestand.
Om efteråret får vi ny erhvervsfisker idet Carsten Krog overtager jobbet, mens Axel Karlshøj fortsat har ansvaret for at lave kvoter for de enkelte fiskearter, samt have kontakten til myndigheder og lodsejere. Det er Stadig Selchausdal, som har omsætningstilladelsen, så alt fiskeri foregår for godset og afregnes gennem godset.
Carsten sætter maskestørrelsen på garnene op til 90 – 110mm, fordi de sandarter vi fisker efter nu vejer over fem kg pr. Stk. Vi ønsker ikke at fange mindre sandarter, fordi strategien fra start har været, at alle årgange af sandarter skulle repræsenteres i søen.
Vi ser dette år lidt færre skarver på søen, og det de fangne skarver har i maverne viser at både aborre og sandartgydningen har været fin dette forår.
Dette års salg var 2530 kg gedder, 218 kg aborrer og 5565 kg sandarter. Det svarer til 2,040 kg gedder, 176 gram aborrer og 4,487 kg sandarter pr Ha.
Vi havde besøg af Søren Berg fra DTU Aqua, for at præsentere ham for vores fiskeri. Desuden ønskede vi at være bedst muligt klædt på til at lægge de fremtidige planer for forvaltningen af Tissø, og der er ingen tvivl om, at vi fortsat vil have fuldt fokus på vores store sandarter. Specielt fordi forventningen er, at de dør af alderdom i 2021 -22. Vi håber naturligvis på et ekstra år, men det mener Søren Berg er urealistisk.
Erhvervsfisker Axel Karlshøjs konklusion
Tissøs problemer, når det gælder aborrer og gedder, kom i en periode, hvor der ikke var erhvervsfiskeri på søen. Erhvervsfiskeriet på sandarter gjorde, at der igen blev fødegrundlag for gedderne, ligesom vores udsætning af 27000 smågedder, har været medvirkende årsag til, at geddebestanden igen er på vej op. Aborrebestanden var helt i bund, da vi startede fiskeriet, men nu ser vi bestanden rette sig år efter år. Sandartbestanden ville sandsynligvis være kollapset , hvis vi ikke var begyndt udtyndingen i 2015, det har man set i flere danske søer tidligere. Vi har i hele perioden sikret en stærk sandartbestand, til glæde for både erhvervsfiskere og lystfiskere. Det er da heller ikke tilfældigt ,når Gordon Henriksen i et nummer af Sportsfiskeren udtaler, ”at sandarterne i Tissø har haft en stigende gennemsnitsstørrelse gennem de sidste år.”
Vi har i perioden overvåget og understøttet søens udvikling, ligesom vi har tyndet brasenbestanden, så denne fortsat ikke bliver bestemmende for Tissøs udvikling. Søen rummer en bestand af meget store brasen. Efter vi satte garnmaskestørrelsen op, har vi fanget flere brasen over 8 kg, så den nye Danmarks rekord svømmer uden tvivl rundt i Tissø.
Vi ønsker fortsat et godt samarbejde med lystfiskerne, og har også noteret os Lystfiskeriforeningens top 10 fangststatistik. Den viser, at fem af de ti største gedder, som er fanget af foreningens medlemmer, kommer fra Tissø, som jo har haft erhvervsfisker det meste af perioden. Medlemmerne har haft adgang til Esrum sø, Furesøen, Haraldsted sø, Gyrstinge sø, Tystrup Bavelse sø, Lyngby sø, Brakvandsgedderne i Stege Nord, Guldborg sund og så videre. Det taler imod, at erhvervsfiskeri, drevet på den rigtige måde, er et problem for lystfiskeriet. Vi har også noteret os, at Esrum sø er suveræn på sin aborrebestand, men hvad med Furesøen, Lyngby sø ,Haraldsted Sø, Gyrstinge sø og alle de andre søer uden erhvervsfisker? De kan ikke være med på Esrum søs aborrestørrelse. Det er derfor klart, at en række faktorer spiller ind ,når man ønsker at afgøre hvad der er årsag til svingninger i en søs fiskesammensætning. I Tissø opstod problemerne i gedde og aborrepopulationen i de tre år, hvor der netop ingen erhvervsfisker var. Vi forudser, at sandarter fra Tissø de kommende år vil blande sig i top ti på Lystfiskeriforeningens hjemmeside. Det er nemlig kort inden de dør af alderdom, fiskene når op omkring 8 -9 kg.
Vi se frem til et fortsat godt samarbejde med lystfiskerne omkring Tissø, og vil i den forbindelse glæde os over, at alle lystfiskere i dette land ved, at værdien af et kg lystfiskerfanget gedde kommer op omkring 1200 kr., som det fremgår af Sportsfiskeren.
