Som du har kunnet læse om i Fisk & Fri, afholdt Naturstyrelsens Jens Bjerregaard Christensen i starten af april et dialogmøde med lokale kræfter fra Halsnæs Kommune, der var interesseret i at genopstarte erhvervsfiskeriet på landets største sø på Nordsjælland – Arresø.

– Mødet er ifølge Frederiksborg Amts Avis endt med, at Kim Jensen, som vi fornylig interviewede på Fisk & Fri – har kastet håndklædet i ringen. I avisen citeres han for følgende: – Der er ingen tvivl om at mig og flere af de andre gik fra mødet medskuffen ned, for vi havde forestillet os, at man i det mindste kunne forsøge sig med et udbud på sandart på de præmisser, hvor det nu kan lade sig gøre, og så kunne man se, om der var nogle erhvervsfiskere, der viste interesse. Men det var Naturstyrelsen ikke interesseret i. Nu er den fra vores side lukket. For som udgangspunkt, så kan jeg ikke se, at vi kan gøre så meget mere, når det er en statslig institution, vi er oppe imod.

Så langt så godt. Desværre er bolden reelt set kun skudt til hjørne, for dybest set er situationen den samme, som den var før: NST, som forvalter fiskeriet, vil ikke afvise, at de fremover vil tillade erhvervsfiskeri, når der igen kommer en stor årgang af sandart. Og eftersom Naturstyrelsens rådgivere – DTU Aqua – stadig anbefaler hård befiskning af store sandartårgange – tilsyneladende uden at kunne underbygge det fagligt, kan vi blot frygte det værste. DSF vil tilsyneladende ikke kommentere DTU Aquas faglighed i denne sag, hvormed organisationen – hvis den fastholder sin kurs – i praksis har givet sig selv mundkurv på.

Vi har forsøgt at få et interview med skovrider Jens Bjerregaard Christensen, men Naturstyrelsen er pt på Påskeferie. Her på Fisk & Fri følger vi nøje med i udviklingen ved Arresø – og vender retur med mere info efter påske.

Du kan læse om Jens Bursell´s debatindlæg mod erhvervsfiskeriet i Arresø i Frederiksborg Amts Avis her.

Læs om DSFs debaitindlæg om erhvervsfiskeriet på Arresø på facebookgruppen “Talerør for Danmarks Sportsfiskerforening” – den 8 marts.

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This