EFTERÅR I FJORDEN: FLUEFISKERI EFTER KYSTØRRED

Thomas Kjeldgaard med en letfarvet hanfisk med begyndende krog. Fisken tog fluen, kendt som agerhønen tidligt på efterårs-sæsonen.

Efteråret er topsæson i fjorden. Massevis af havørreder, og en reel chance for at støde på drømmefisken gør, at hvis du ikke allerede har planlagt turen, så er det nu.

 AF KARSTEN BECH

EFTERÅRET ved fjorden er en fantastisk oplevelse. Vejret kan variere fra fuld sol og sved ned af ryggen, til så kraftig regn at man knap ved, hvad der er op og ned, når man står ude i vandet. Men det allerbedste – der er ikke noget andet tidspunkt på året, hvor fjorden er så fuld af ørreder, og chancen for at støde på en drømmefisk er så stor. Men fiskene kan være svære. Rigtig svære. Men – med den rigtige viden om fiskens instinkter, kan man dog udnytte disse til at få fisk. Mange fisk.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

Når havørredens jagtinstinkt viger for reproduktionsinstinktet

I efteråret begynder ørredernes jagtinstinkt at vige for reproduktionsinstinktet. Det er en langsom ændring, hvor ørreden forvandles fra en professionel ædemaskine til aggressiv sexfikseret zombie. Når ørrederne begynder at indfinde sig i fjorden, er det jagtinstinktet, der er dominerende. De fleste af ørrederne vil trække rundt i fjorden et stykke tid, inden de går op i vandløbene. Hvor lang tid de vil trække rundt kan variere fra flere måneders ophold, til en lynvisit, hvor ørrederne nærmest svømmer direkte op i vandløbet.

Mens fiskene trækker rundt i fjorden er jagtinstinktet dominerende, men ikke enerådende, da gydeinstinktet er ved at vågne. Når fisken ser fluen, er der altså to instinkter, som »kæmper« om at udløse en reaktion. Og det er denne reaktion, vi fiskere er interesseret i. Når fiskens jagtinstinkt trigges, udløses et regulært hug. Instinktet fortæller fisken, at det er et byttedyr foran den, og at det skal spises. Hvis det er gydeinstinktet der er dominerende, er det ikke føde, som fisken er interesseret i, men derimod dominans. Det handler simpelthen om at være størst og stærkest – samt vise, hvem der bestemmer.

Gydeinstinktet udløser derfor en aggressiv adfærd over for fluen. Det kan udløses som et regulært hug, et forsøg på at jage fluen væk, eller en stor hvirvel, hvor fisken slår til fluen med halen.

 

Når ørrederne hverken vil jage eller er aggressive, er detkobberbassen, der skal tages ud af æsken.

Når ørrederne hverken vil jage eller er aggressive, er det kobberbassen, der skal tages ud af æsken.

Valg af fluer til fjordørred om efteråret

 Fluevalget skal være tilpasset fiskens dominerende instinkt. Mens jagtinstinktet er dominerende, er det fluer, som ligner fiskens fødeemner, der er effektive. Jagtinstinktet vil dog være faldende, allerede når fisken indfinder sig i fjorden, så det kan bedst betale sig at fiske med mindre fluer, der ligner lidt af hvert, frem for store imitationer af tobiser og lignende.

Jeg bruger meget fluen Agerhønen som min kammerat Thomas Kjeldgaard har opfundet og fisket med i mange år. Den ligner lidt af hvert, er synlig i vandet og har en god gang. Det er vigtigt, at fluen belastes, så den dykker, når der er en pause i indtagningen. Det er ofte dette dyk, som trigger fiskens jagtinstinkt, og får den til at hugge, så byttedyret, altså fluen, ikke undslipper.

 

I fight med en efterårsørred.Denne fisk var en af flere, som blev fanget på samme plads inden for en time. Tydeligvis en stime, der har trukket rundt i fjorden.

I fight med en efterårsørred. Denne fisk var en af flere, som blev fanget på samme plads inden for en time. Tydeligvis en stime, der har trukket rundt i fjorden.

Små fluer til havørred i fjorden om efteråret

Når fiskene har været i fjorden et stykke tid, er det som om, at jagtinstinktet og gydeinstinktet er lige stærke. Nu kan de være meget svære at få i tale. Så er det med at finde æskens mindste fluer frem. Små fluer kan ofte få fiskene til at hugge, på dage hvor de ignorerer alt andet. Det skyldes formodentlig, at de små fluer kan trigge ørredernes jagtinstinkt. Det er lidt som vi selv har det, når man lige har spist sig mæt, men alligevel fristes af en lille godbid.

Kobberbassen er min fortrukne flue til dette fiskeri. Den er lille, let at binde, materialerne giver den liv under vandet, og så fanger den bare forrygende. Jeg går ofte ned i forfangstykkelse når jeg fisker med kobberbassen. Gerne 0,18-0,22 mm.

I starten af efteråret trækker ørrederne rundt i store stimer, men når først gydeinstinktet tager over er det slut. Fiskene bliver mere aggressive og territoriale. Ofte vil de trække rundt parvis, en han og en hun fisk sammen. Netop den stigende aggressivitet er det, man skal udnytte som fluefisker.

 

Forfatterens fortrukne fluer.Agerhønen (t.v.) starter efterårssæsonen sammen med Kobberbassen (midten). Sæsonen slutter med den Orange Hævner (t.h.).

Forfatterens fortrukne fluer. Agerhønen (t.v.) starter efterårssæsonen sammen med Kobberbassen (midten). Sæsonen slutter med den Orange Hævner (t.h.).

Når store fluer er en fordel i fjorden

Store fluer i orange og brune nuancer, kan få de fleste ørreder til at hugge. Ofte er huggende voldsomme. Min største fjordørred vejede lidt over 4 kg, men fightede kun få minutter. Fisken havde taget min store orange flue så aggressivt, at fluen sad helt nede i gællerne, hvor den havde boret sig ind i blodårene, så fisken forblødte.

Fluen »Den Orange hævner« er mit eget mønster. Forkroppen er polarræv, der er spundet i en dubbingløkke. Når fluen trækkes hjem i korte tag, pulserer hårene i pauserne, og får fluen til at se større ud, hvilket ofte udløser hugget, da fisken ser det som en form for provokation. Jeg fisker som regel med to fluer på forfanget. Et godt udgangspunkt er at starte op med Kobberbassen som ophænger og Agerhønen som endeflue. Efterhånden som fiskene bliver mere farvede og aggressive i oktober/november skifter jeg Agerhønen ud med den Orange Hævner.

 

Forfatteren med enbronzefarvet efterårsørred.

Forfatteren med en bronzefarvet efterårsørred.

Efterårets joker

Sidst på efteråret, kan fiskene være meget territoriale i fjorden. Ofte ser man en fisk, der vender i overfladen, og starter en form for kædereaktion, hvor andre fisk, der er tæt på også markerer ved at vende i overfladen. Når det sker, er det med at have en joker i æsken – fx en orange popper, som rykkes hjem i små korte kontante ryk. Den kan få fiskene til at gå helt amok. 

Hold endelig godt fast i stangen, og husk ikke at give modhug, før du kan mærke fisken. Hvis en popper ikke kan få fisken til at hugge, så kan en skumbille ofte gøre udslaget. Den er ikke så larmende i overfladen som popperen, når den tages hjem i små ryk.

 

Fluebinding hos Grejxperten

 

 

Havørrederne kan være trickyom efteråret – og ofte er det fluestangen, der skal frem for at udløse det eftertragtede hug.

Havørrederne kan være tricky om efteråret – og ofte er det fluestangen, der skal frem for at udløse det eftertragtede hug.

 

En orange popper er en god jokerat have i æsken, når fiskene markerer i overfladen.

En orange popper er en god joker at have i æsken, når fiskene markerer i overfladen.

EFTERÅRSKARPER

Den første del af efteråret, hvor det endnu ikke er blevet for koldt, kan være super givende ved mange af landets karpesøer. Karperne ved, at vinteren er på vej – og æder sig derfor en ordentlig pukkel til, inden temperaturerne for alvor begynder at rasle nedefter. En af dem, der har været ud og nyde efteråret i fulde drag bag karpestængerne, er Frederik Clausen:

– Jeg har haft en god start på efteråret, og jeg har fisket en sø, hvor det er gået over alt forventning – ikke bare nu, men faktisk også resten af året. – Da vandtemperaturerne begyndt at falde, fodrede jeg op med partikler og bolies fra CFC Baits, og efter tre ugers var tiden kommet til en tur, hvor denne smukke spejlkarpe faldt for 2x24mm bolies som krogagn. Hvilen magisk morgen i oktober.

 

Læs mere om karpefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

Friluftsland

FJORDFISKERI: HAVØRRED PÅ ULTRA LAVT VAND

En fisk tager fluen, da den rammer vandet. Vanddybden er kun 20 cm. Og det lave vand gør, at fisken kæmper som besat. Hvis man kroger en større fisk på lavt vand, kan det godt betale sig
at vade lidt ud i vandet, så kæmper fisken lidt mere roligt.

De fleste har nok oplevet at fange en havørred på lavt vand. Fisk & Fri’s Karsten Bech, er gået skridtet videre, og fisker konsekvent på 20-30 cm vand. Læs mere om et fiskeri, fyldt med korte kast, små agn, grove havørreder og masser adrenalin.

 

AF KARSTEN BECH

 

JEG ER KOMMET LIDT FOR SENT af sted, og da jeg ankommer ved fjorden, holder der allerede biler på parkeringspladsen. Waders og grej bliver pakket ud, og jeg forbereder mig på en længere gåtur, før jeg kan finde ledigt fiskevand. Fem fiskere står fordelt ud over bugten, og jeg begynder at gå langs stranden. Jeg er ud for fisker nummer fire, der står 45-50 meter ude i vandet, da en trykbølge viser, at jeg har skræmt en fisk på det lave vand. Dybden hvor fisken stod, er ikke mere en 20-25 cm, så jeg slår det hen som en tilfældighed, og går videre. Længere fremme gentager situationen sig, da endnu en trykbølge skyder ud mod dybere vand.

 

Friluftsland

 

Et par favoritter til efterårsspinpå lavt vand: Fra oven – Mini Goby, Trout Runner, Salty og Pilspidsen.

Et par favoritter til efterårsspin på lavt vand: Fra oven – Mini Goby, Trout Runner, Salty og Pilspidsen.

 

Jeg beslutter mig for, at det ikke kan være en tilfældighed, skifter mit blink ud med en lille højtgående kystwobler, og begynder at kaste langs land. Jeg er ud for fisker nummer fem, og føler mig lidt fjollet, sådan at fiske bag en person der står 30 meter ude i vandet. Da min wobler rammer vandet, starter en trykbølge et par meter fra den. Bølgen nærmer sig min wobler, og som i en skrækfilm bryder en finne vandoverfladen.

Mit hjerte pumper løs, og det suser nærmest imine ører, mens jeg stirrer på finnen, der kommer tættere og tættere på wobleren. Det hele foregår nærmest som i slowmotion Lige bag min wobler og halvt ude af vandet åbner en havørred munden, og inhalere min wobler, mens den svinger hele kroppen rundt, så jeg kan se de mange store sorte pletter langs ryggen. I samme øjeblik stoppes slowmotionklippet, og jeg bliver flået tilbage til virkeligheden, da min spinnestang krummer sammen. Fisken hugger så hårdt, at den kroger sig selv, og går straks fri af vandet. I to minutter er jeg vidne til en imponerende gang luftakrobatik, inden jeg kan lande en flot efterårsfisk på 60 centimeter.

Fiskeri efter kystørred på ultra lavt vand

Havørreder på lavt vand kan man opleve på de fleste kyst- og fjordpladser, men der er dog nogle pladser, hvor det sker oftere end andre. Jeg fisker primært på tre forskellige typer pladser. Den første type kendetegnes ved, at der er dybt under land. Helst sådan, at der allerede efter 5-6 meter er mere end to meter dybt.

Denne type plads foretrækker jeg, når der er pålandsvind og bølger, og det lave vand bliver »grumset« til, mens det dybere vand stadigt er klart. Her oplever jeg ofte, at fiskene trækker rundt på dybt vand, og så foretager kommando-raids ind på det lave vand, hvor det uklare vand skjuler ørrederne for deres byttedyr, samtidig med at bølgerne gør det svært for smådyrene, at gemme sig i tangen eller bag sten. Ofte er der en periode uden hug, og så pludselig dukker der en stime havørreder op for at jage – hvorefter der kommer en stille periode igen. Denne type plads fisker jeg primært med spinnestangen, da det er muligt at lave lange kast langs land, og derfor hurtigt at finde fiskene, når de kommer ind for at jage. Jeg foretrækker woblere i lidt kraftigere farver, som fiskene lettere kan se i det grumsede vand.

En gudeskøn Mariager fisk, derhuggede på det lave vand – på vej tilbage til sit rette element.

En gudeskøn Mariager fisk, der huggede på det lave vand – på vej tilbage til sit rette element.

Havørred på lavt vand med strøm

 Den anden type plads jeg fisker om efteråret er bugter, hvor skrå pålandsvind skaber en strøm inde under land. Når vinden trykker vand ind i bunden af bugten, opstår der simpelthen en udadgående strøm tæt under land. Havørrederne følger strømmen ind, og ligesom i en å, går de mod strømmen. Jeg har ikke oplevet, at fiskene kommer i stimer, men snarere at de kommer enkeltvis. Jeg affisker bugten ved at kaste i strømmens retning, så min agn ligner et lille byttedyr, der kæmper mod strømmen. Jeg foretrækker klart fluestangen til denne form for fiskeri. Små lette fluer, som får ekstra liv af strømmen, og som ligner smådyr fra det lave vand. Flere gange har jeg oplevet havørreder tage insekter på overfladen på denne type pladser, så jeg har altid et par tørfluer med i æsken. På min absolutte favoritplads, er der en sandbanke yderst, hvor vanddybden kun er 15-20 cm. Ved at sidde på en sten 25 meter fra sandbanken, kan jeg se når en fisk svømmer hen over den lyse bund. Så er det bare at rejse sig, og kaste til fisken. På en af de bedre dage kastede jeg 6 gange på en time, og fangede 6 havørreder.

Kystørred på lavt vand med mørk bund

Den sidste pladstype kendetegnes ved, at bunden først er mørk, eller der er et tangbælte under land. Herefter kommer der en stribe lys sand/stenbund, og så igen et bælte med mørk bund eller tang. Og det hele skal helst ikke være mere end to meter bredt i alt.

Denne type plads fisker jeg uafhængigt af vejret. Jeg har fanget havørred i fuld sol og 25 grader, og i styrtende regn og kuling på denne type plads. Fiskene trækker langs de mørke områder, og angriber alt spiseligt, der befinder sig fuldt synligt i det lyse område. Jeg har prøvet mange forskellige metoder på kysten, men ind til videre har jeg dog ikke prøvet noget så vildt og spændende som fiskeriet på det helt lavt vand. Fiskeriet er utroligt intenst og visuelt.

Ofte kan man opleve, hvordan en bølge kommer jagende efter agnen, og det hele kulminerer i en fontæne af vand, når fisken hugger. En sjov lille biting ved fiskeriet er størrelsen på de fisk der fanges. Normalt er gennemsnitsstørrelsen på havørrederne i Mariager Fjord, som er mit hjemmevand, 35-45 cm. Men på de sidste syv ture har jeg fanget 17 fisk, og holdt en gennemsnitsstørrelse på 56 cm. Hvorfor det er sådan kan jeg ikke forklare, men det må da være endnu en god grund til at prøve at fiskeriet på helt lavt vand.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2014

 

Friluftsland

 

 

Patrice Barat med en fin efterårsfisk taget på 20 centimeter vand.

                                                Patrice Barat med en fin efterårsfisk taget på 20 centimeter vand.

NY INSPIRATION TIL DIT GEDDEFISKERI

Efteråret er topsæson for gedderne, og der er fuld fart på lige nu. Men – hvordan skal man gribe fiskeriet an, og hvilke teknikker er bedst til forskellige fiskesituationer? Her får du lidt inspiration til den kommende tids fiskeri i form af en række artikler og videoer fra Fisk & Fri:

“Tre lette geddeforfang” (artikel)

“Dørg dig til flere gedder” (artikel)

“Med flåd og død agn” (artikel)

“Et kig i værktøjskassen” (artikel)

“Tre tips til mosegedder” (artikel)

“På geddejagt i rørskoven” (artikel)

“Geddespin med Kinetic” (video)

“Takeltips til død agn – Skating Hook Rig” (video)

 

Du kan også købe Jens Bursells store geddebog ”Geddefeber” her (REKLAME)

 

Friluftsland

 

 

VESTENVIND OG ABORREHYGGE

– Efterår og blæst høre jo unægteligt sammen, men blæsten giver også en del “land dage”, hvor man så sidder med et håb om, at næste fridag vil være uden for meget vind. Sådan lyder der fra Jan Jensen. – Der er også dage, hvor man kan have en strategi, for at finde lidt læ under kysten, på et sted hvor der er fralandsvind.

– Jeg har længe ventet på, at vind og fridage passede sammen for en tur på Øresund efter makrel, men det trækker sku ud. I stedet fandt jeg under nogle kajakture læ for den friske sydvest vind ved søen, og med pedal kajakken er det bare at styre kurs og afdrift for vinden – ikke helt så tosset. Det er blevet til flere fine ture med gode aborrer ude på skrænterne mod dybere vand, og fede frokost pauser med aborre suppe inde på bredden. Fedt at være kajakmand her i oktober – når vinden ellers vil.

 

Jans Lystfiskershop

 

En gang frisk suppe på bredden i pausen under aborrefiskeriet.

En gang frisk suppe på bredden i pausen under aborrefiskeriet.

 

Denne aborre huggede et lille, hårdt vibrerende bladebait.

Denne aborre huggede et lille, hårdt vibrerende bladebait.

EFTERÅR PÅ VESTSJÆLLANDS KYSTØRREDPLADSER

Efterårsfiskeriet efter trækkende havørreder er noget af det sjoveste, man kan foretage sig med vaders på, og i denne periode er de gyldne skønheder talrige langs vores kyster. Her serverer Michael Jørgensen Vestsjællands bedste efterårspladser.

 

 AF MICHAEL JØRGENSEN

 

DET ER EFTERÅR, og jeg er på Omø med »Fluefiskerne Vestsjælland«– en lille samling flueentusiaster. På grund af en »våd« aften, vælger jeg morgenen efter, at fiske på Ørespidsen, så jeg kan gå tilbage til huset, hvis trætheden kommer over mig.

Da jeg kommer til revet, ser jeg desværre, at der allerede står en lokal spinnefisker på spidsen – lige der, hvor jeg havde tænkt mig at fiske. I stedet for, vælger jeg østsiden, hvor der løber en god sydgående strøm. Badekarret, som har en længde på knap 400 meter, viser sig heldigvis at være fyldt med let farvede og gyldne havørreder. På grund af den gode strøm gennem badekarret, kan jeg lade min Honey Shrimp drive for strømmen langs overgangen mellem sandbunden og den  mørke stenbund i badekarret. Netop dét kan havørrederne ikke stå for, og i løbet af et par timer, får jeg 12 flotte halvmeters fisk på gydevandring mod åen, som alle bliver genudsat. Alt dette mens den lokale herre må nøjes med en enkelt havørred.

 

Fluebinding hos Grejxperten

 

På vej tilbage mod huset, går jeg langs stranden forbi »Rensningsanlægget«. På stenrevet nord for rensningsanlægget tager jeg lige nogle kast, for at se om der står en enkelt fisk, der vil have min Honey Shrimp. Netop stenrevet plejer at holde fisk, hvilket det også gør denne morgen. Efter få kast, får jeg en fin blank fisk omkring målet, som hurtigt ryger retur. Lige inden overgangen mellem rev og badekar, er der en meget stor fisk, som forsigtigt tager min flue, men efter et langt udløb og et par flotte spring, mister fluen desværre kontakten til den flotte hanfisk,som er væsentligt mere farvet end fiskene på Ørespidsen.

Nok må være nok. At miste en personlig rekord, er mere end min psyke kan klare og morgenmaden trækker, så jeg lægger et sidste hurtigt kast og begynder at rulle linen på hjulet, mens jeg går mod land. Da skydelinen er på hjulet, bliver fluen pludselig taget hårdt og kontant af en fin fisk, og efter en rigtig god fight, kan jeg kane en let gylden havørred på 2,6 kilo – en fantastisk afslutning på en fiskerig morgen.

Havørredfeber på Vestsjælland

 De sidste badegæster er knapt væk fra strandene, før havørredfeberen igen raser mod toppen. Sommeren er ofte ulidelig varm og vandtemperaturen sniger sig vel over 20 grader, så det er ikke let at overliste havørrederne på de Vestsjællandske kyster. Men intet er umuligt, hvis man er på rette tid og sted. Derfor håber vi som kystfiskere på perioder med køligere temperaturer og frisk vind, så vandtemperaturen hurtigere kommer ned, hvor havørreden stortrives. De rette pladser er ofte altafgørende i denne periode. Du har allerede læst om Omø ovenfor, og her følger mine resterende favoritspots langs den Sjællandske Storebæltskyst.

Havørred ved Egerup Strand

 Egerup Strand nord for Skælskør. Her fisker du over et område med flot leopardbund, hvor der ofte løber en god nordgående strøm. Strækket er omkring 500 meter langt og nemt at affiske, da der er en fin sandrevle at vade på. Egerup er en næsten sikker efterårsplads til både flue- og spinfiskere og med rigelig plads til en del kystfiskere. Ofte er det de første timer efter vandvendingen, som giver bedst, men der er ingen regel uden en undtagelse. Da Agersø Sund er dybt og strømfyldt, så kan der være fisk hele døgnet. Den største efterårsfisk, jeg har kendskab til fra Egerup, vejede næsten 9 kilo, så husk at der skal være frisk line på hjulet.

På Halskov Rev efter havørred

 Halskov Rev kender de fleste kystfiskere, men strækket fra Storebæltsbroen og nordover til Lejodden er et for de fleste kystfiskere ukendt fiskevand. Samlet er der cirka 2500 meters fantastisk kyst, med masser af muligheder for at få en frisk havørred med hjem til familien. Når du parkerer ved Revhuset og derfra går under Storebæltsbroen, er du ved foden af Høje Klint. Kysten rundt om klinten er stenet, og ofte løber der en god nordgående strøm fra Halskov rev op langs pynten og hele vejen mod Lejodden.

Stort set hver eneste meter kan give havørreder og med de mange pynter og smårev, kommer strømskellene ofte tæt under land og dermed også havørrederne. Strækket bør affiskes grundigt og afsæt gerne en hel dag, hvis du vil fiske hele området grundigt. Ofte har du det meste af strækningen for dig selv, da de fleste vælger at blive på Halskov Rev eller gå den lange tur til Lejodden. De lokale garnfiskere fra Korsør kender dog godt til specielt Høje Klint, så husk at kontakte Fiskerikontrollen på døgntelefon, hvis der observeres ulovlige garn.

Gode chancer for havørred ved Lejoddden

Lejodden er en plads som næsten altid er god for en fisk eller to. Der kan løbe en god strøm ved både stigende og faldende vand. Oftest er faldende vand bedst på revene på Storebæltskysten, men ved netop Lejodden har jeg ikke oplevet den store forskel på fiskenes villighed til at hugge på agnen, så fisk revet grundigt af – det skal det nok give en fin fisk. På grund af de mange ynglefugle i området omkring Lejodden og Lejsø, har Slagelse Kommune og Naturstyrelsen vurderet, at de skal have fred og ro i yngleperioden, så fra 1. marts til den 30. juni er der forbud for offentlighedens adgang til dette område. Heldigvis rammer dette forbud ikke det gode fiskeri efter havørred om efteråret på Lejodden. Derimod er det slut med at fiske hornfisk på revet – noget som altid har været populært for lystfiskere i Korsør området.

Kystørred ved Knivkjær Strand

 Knivkær Strand finder du mellem Lejodden og Tude Å’s munding. Dette er en meget overset plads, og specielt spinnefiskere, bør give pladsen et forsøg på en efterårstur til Vestsjælland. Pladsen har man ofte helt for sig selv, hvilket jeg ikke forstår. Bunden består af blæretang og mange store sten. Når det blæser en frisk vind fra nord, kan man se bølgerne brække over de store sten. Så er det tid til at finde det langkastende skyts frem, for så er de store trækkende havørreder i hugget.

Har du ikke problemer med at kaste langt, så kan det være en fordel at fiske fra strandbredden, da fiskene ofte hugger i overgangen mellem sandrevlen og den mørke bund på ydersiden af revlen. Ved højvande, kan det være svært at fiske på sandrevlen, mens det ved lavvande er fint at vadefiske på hele Knivkær fra sandrevlen.

Fluefiskeren har det ofte svært på Knivkær Strand, på grund af at sandrevlen ligger dybt og flere steder er for bred til, at man har en god fornemmelse af, at dække nok af den mørke bund med de kortere kast med fluestangen.

Kystpladser til havørred på Reersø

Reersø er et område man ikke kan komme uden om, når der tales om efterårsfiskeri efter havørreder. Oftest er det nord- og sydsiden af halvøen, som de fleste kystfiskere besøger. Jeg vil dog anbefale at give vestsiden af Reersø et skud eller to, for det er en helt anden type kyststrækning end de før nævnte pladser – og ofte er du helt alene om at fange havørrederne her.

 Veststranden på Reersø har den flotteste leopardbund, med spredte store sten, små pynter og rev. Ofte er der en god strøm langs kysten, som lokker de blanke fisk på ædetogt efter tobiser og sild – samt de massive grå stimer af mysis. Netop tobiserne og sildene ved, at der om efteråret er mange mysis tæt på land, så husk at affiske langs kysten. I efteråret vil du her have rigtig gode chancer for en stor farvet havørred, som er på vej mod Hallebyåen eller Tude Å. Ligesom ved Korsør, så er der desværre rigtig mange ulovlige garn på Reersø, så underret Fiskerikontrollen, hvis du observerer dette. De nemmeste adgangsforhold til Veststranden har du, hvis du parkerer på P-pladsen på nordvesthjørnet. Så kan du affiske hele vejen mod syd til sydvestrevet, der er en klassisk og meget populær plads på Reersø.

Hård vind fra vest og sydvest kan i perioder betyde, at der under disse forhold ikke er mange pladser at vælge mellem på Vestsjælland. Nordsiden af Asnæs, kan dog tåle en del vind og kan fiske rigtig godt om efteråret. Hvis du parkerer ved Havnemarken, er der rigtig mange kilometer lækkert fiskevand.

Vælger du at gå mod vest, så er kysten rå med masser af store sten. Her er desuden mange små rev og pynter samt dybt vand tæt under land. Du kan sagtens få n hel dag til at gå, hvis du vil fiske alle pynter og badekar fra Havnemarken og ud til Nordvestrevet. Du har knap 2 kilometer perfekt kyst, med stor chance for fisk på hver eneste meter.

Mod Kalundborg er kysten knap så rå og stenet, men det er et mindst lige så lækkert stræk, hvor pynter og badekar ligger som perler på en snor: Inden man får set sig om, er man langt fra P-pladsen. Du kan vælge at parkere flere steder på dette stræk og gå på stierne gennem skoven, i stedet for at parkere ved Havnemarken. Vestsjælland byder altså på masser af gode efterårspladser, så det er bare om at komme ud og blive blæst igennem.

Efter havørred på Omø

For at komme til Omø, skal du sejle fra Stigsnæs Havn. Den smukke tur til øen tager ca. 45 minutter og bookes på www.aofaerger.dk. Skulle du have lyst til at ofre et par dages fiskeri på Omø, så er overnatning i Omø Perlens hytter perfekte til lystfiskere. Hytterne ligger ned til vandet ved siden af havnen og er fuldt udstyrede, så der kan laves mad og nydes et godt glas vin efter fiskedagen. I hytterne kan der bo op til seks personer. Du kan læse om hytterne på www.omoe-perlen.dk og de kan bookes på 21467757. Der er i øvrigt et fint badekar nedenfor hytterne, så der kan fanges en god havørred, mens der koges kartofler.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014

Hvidovre Sport

WOBLERHYPNOSE: HAVØRRED SLUTSPURT VED ÅEN

Denne fine farvede han huggede på den klassiske Rapala Jointed i flydede udgave fisket med release-hooklink. Fisken blev forsigtigt genudsat.

En lille vrikkende wobler er uimodståelig for åens ørreder, og netop nu i efteråret kan den være lige det der skal til for at udløse et aggressivt hug. Her får du en håndfuld tips til fiskeriet, der i det kølige vand også kører super godt hele dagen.

 

 AF JENS BURSELL

 

DUGDRÅBERNE hænger som krystalperler i de mange edderkoppespind, da jeg forsigtigt forsøger at bakse mig frem langs den høje vegetation ved åen. Det er efterår – og det er tydeligt, at det er meget lang tid siden, nogen har fisket dette stræk.

50 meter længere nede er der en stor udhængende tue på for enden af svingets yderkurve på modsatte bred– en typisk standplads med både god dybde og tag over hovedet. Opstrøms hotspottet ligger et næsten kanaliseret stræk med lavt vand uden grødebuske – så jeg koncentrerer min energi om at komme på kastehold af denne mest oplagte standplads for en god havørred.

 

Fluebinding hos Grejxperten

 

Blot tre meter opstrøms tuen, hænger en stor gren ud over vandet. En nedstrømswobler er derfor den eneste mulighed, hvis jeg skal have min wobler serveret korrekt – uden at komme så tæt på, at jeg skræmmer den fisk, der med garanti står under tuen. For enden af linen sidder en klassisk wobler, der sjældent slår fejl til nedstrømsfiskeri – Rapala Jointed i flydende. Forsigtigt vipper jeg den ud og lader den drive med strømmen, mens jeg sikrer minimalt træk i agnen ved at hjælpe linen af spolen med fingrene. Med min relativt lange, men lette nifodsstang, kan jeg med stangen vinkelret på åen sikre, at wobleren ikke trækker skævt, så den bliver helt ovre ved modsatte bred, hvorved jeg kan få wobleren helt ind under brinken nede ved den udhængende tue.

 

Reloose-taklet muliggør ikke blot brugen af mindre kroge, men eliminerer også brækstangseffekten, så krogsårets størrelse reduceres yderligere, fordi krogen belastes mindre under fighten.

Reloose-taklet muliggør ikke blot brugen af mindre kroge, men eliminerer også brækstangseffekten, så krogsårets størrelse reduceres yderligere, fordi krogen belastes mindre under fighten.

En grov havørred hugger wobleren

 Wobleren lader jeg køre 2-3 meter bag tuen, så den når at komme ned i rette dybde, inden den passerer standpladsen. Gennem polbrillerne kan jeg tydeligt se den vrikke frem mod tuen og i det samme den passerer, rejser der sig en bølge på vandet. Et splitsekund efter kan jeg se en fin fisk inhalere wobleren, mens den vender og pisker nedstrøms i et hvinende udløb. Cirka 15 meter længere nede kommer fisken til overfladen, hvor den vælter sin flotte, bronzefarvede side rundt, så man tydeligt kan se, at det er en smuk, bredskuldret han på vej til at sikre de fremtidige generationer.

Min 3-12 grams stang bukker godt igennem, da jeg presser den opstrøms, men da den er lige under mig pisker den i stedet 20-30 meter opstrøms, hvor den borer sig dybt ind under brinken. Til alt held er der ingen rødder, så det går rimelig smertefrit stille og roligt at få presset fisken tilbage, hvor efter den efter et par minutters tovtrækkeri kæntrer for første gang, så jeg kan lande den.

Jeg beundrer den et øjeblik, parkerer fisken nedsænket i nettet, sætter mit stativ op på brinken, tager et hurtigt skud på selvudløseren – og lader fisken svømme tilbage, hvor den kom fra.

 

Opstrømsspin med synkende woblere kan være mindst lige så effektivt som den klassiske spinner

Opstrømsspin med synkende woblere kan være mindst lige så effektivt som den klassiske spinner

Havørred i åen om efteråret

 Efterårsfiskeriet i åen kan være helt forrygende. Der er masser af fisk i åen – og med den rette provokation, er der gode chancer for, at de også hugger. Klassiske spinnere som fx Mepps 2-4 fungerer som altid, men netop i denne periode virker woblerne også helt suverænt: Dels fordi vegetationen ofte er blevet så høj og udhængende, at nedstrømsfiskeri med flydende wobler kan være den eneste mulighed for en effektiv affiskning – og dels fordi, der bare er noget med territoriehævdende fisk og pangfarvede woblere, der spiller maksimalt, hvis man skal udløse et aggressivt hug fra en af de større fisk.

Valget af wobler afhænger i høj grad af, om man har tænkt sig at fiske op- eller nedstrømsfiskeri.

Havørred på opstrøms wobler

 Opstrømsfiskeri med wobler er der ikke særlige mange, som dyrker, hvilket egentlig er synd, da det kan være mindst lige så effektivt som at bruge spinneren. Især på hårdtfiskede vandløb, hvor fiskene bare har set rigtig mange spinnere blive kastet opstrøms – og fisket nedstrøms, kan der være en pointe i at differentiere sig og fiske opstrømswobler. I mange tilfælde kan det nemlig være lige det, som kan få fisken, der har set alt – til at miste besindelsen.

 

Jens Bursell med en fin fisk, der faldt for en postkasserød Rapala, fisket på reloose-takel. Fisken blev forsigtigt genudsat.

       Jens Bursell med en fin fisk, der faldt for en postkasserød Rapala, fisket på reloose-takel. Fisken blev forsigtigt genudsat.

 

En anden fordel ved opstrømsfiskeri er, at man ikke nær så let skræmmer ørrederne, som jo typisk står med hovedet op imod strømmen, hvorved de ikke så let ser en fisker, der kommer bagfra i den døde vinkel. For at komme dybt nok ned og skabe det rigtige træk i wobleren, er det normalt en fordel at vælge en synkende wobler som fx Rapala Countdown – eller alternativt en wobler med en større vandret ske, som trækker wobleren hurtigt ned i vandet. De synkende woblere kaster normalt også bedre, og netop fordi der ofte skal kastes med stor præcision, for at fiske effektivt ind under brinkerne er woblerens højere massefylde endnu et godt argument for at vælge denne type til opstrøms spin.

Når havørredhugget falder

 Hugget falder oftest første gang, fisken ser wobleren, og der er derfor ingen grund til tage flere kast over præcis samme spot, hvis man vil maksimere sin afsøgningseffektivitet. I de helt små åer på 1-1,5 meters bredde tager jeg derfor ofte blot ét kast, før jeg går et par meter længere frem og gentager proceduren. I de lidt bredere vandløb på fx 2-6 meters bredde tager jeg ofte to kast pr stop – et, som er parallelt egen bred, der spinnes ind så tæt under brinken som muligt – samt et kast skråt opstrøms, så langt jeg kan kaste med tilstrækkelig præcision til at ramme max 10- 20 centimeter fra land. Herved afsøges begge brinker – og fisk der måtte opholde sig på midten får også en chance.

 

Denne fine havørred faldt for en lille Prey wobler fisket på release-tafs – en metode der muliggør det mest skånsomme scenarie ved ekstremt dybe gællekrogninger: afklipning af krogen.

Denne fine havørred faldt for en lille Prey wobler fisket på release-tafs – en metode der muliggør det mest skånsomme scenarie ved ekstremt dybe gællekrogninger: afklipning af krogen.

 

Husk polbrillerne, så du lettere kan se, hvor der er grødebuske, render og huller. Sørg for at komme godt ned i både render og huller, da det ofte er her, fiskene gemmer sig. Spinner du over en grødebusk og spotter et hul lige nedstrøms dette, gælder det om at få wobleren ned – og det kan du kun, hvis du ser hullet. Tricket er at stoppe indspinningen et øjeblik inden hullet, så wobleren helt naturligt lige dropper det ekstra ned i vandet, der skal til.

 Fisketeknik ved åen

 De lange kast er ofte dem, der giver flest fisk – selv ved opstrømsspin. Men det er selvsagt også dem, der er de sværeste og mest risikobetonede. Især når der fiskes langs egen brink, kan det ofte være nødvendigt at kaste over land til steder, hvor du ikke altid kan se wobleren lande, for at få den tæt nok ind under brinken. Hører du et plask har du ramt rigtigt…

I det samme agnen lander, svirpes stangen ud over vandet, så linen går fri af siv og planter, hvorved man kan komme til at fiske wobleren i den perfekte bane ultra tæt på bredden – og ofte helt ind under den.

 Stangføringen er vigtig, når du fisker i åen. Med stangspidsen kan du nemlig styre linen og affiskningsbanen helt perfekt. Spotter du grødebuske, som man ikke kan komme ind under eller på siden af – hæver du stangen, så agnen suser lige hen over grøden, hvorefter du sænker den lige efter, så den hurtigt kommer ned i rette dybde igen.

 

Med de Scatter Rap Coundown – og Shad fåes en mere uforudsigelig gang på woblerens overordnede mønster, hvilket kan være lige det der skal til på en svær dag.

Med de Scatter Rap Coundown – og Shad fåes en mere uforudsigelig gang på woblerens overordnede mønster, hvilket kan være lige det der skal til på en svær dag.

Spinneteknik i åen

Tværstrømsspin kan også være giftigt, og er oplagt i de lidt større åer over 8-10 meters bredde. Ved at kaste mere eller mindre vinkelret på åen vil strømpresset på linen øge accelerationen på wobleren, når den skyder ud fra brinken, hvilket ofte kan være det, der kan få en træg fisk til at hugge. Vil du have wobleren til at synke, inden den accelereres, kaster du blot en lille smule ekstra opstrøms, så den lige får et par meters drift, hvor den kan synke på slæk line, inden indspinningen startes.

 Nedstrømsspin er mega effektivt, især når bevoksning og udhængende grene umuliggør alle andre former for affiskning. Ulempen er, at det er sværere at kroge fiskene – især med de traditionelle åfisketeknikker. Årsagen er, at fisken tager på strakt line, og derfor sjældent når at vende med agnen. Her kan du roligt regne med at miste halvdelen af huggene, hvis ikke du bruger et af småkrogstaklerne til dine woblere – fx releasetafs (hooklink), release- eller reloosetakel.

Fordelen ved disse er desuden, at de giver mindre krogsår og muliggør en betydeligt mere skånsom genudsætning, hvilket er årsagen til, at DTU Aqua anbefaler netop disse typer af metoder frem for de traditionelle åfisketeknikker.

Netop her om efteråret i åen, hvor der fiskes på farvede fisk, er dette yderst relevant, når man vil genudsætte sine fisk på en måde, der skader mindst muligt. Læs mere i bogen »Havørred – Refleksioner på kysten« samt i artiklerne »Mist færre, skad mindre« eller »Skånsom genudsætning« på www.fiskogfri.dk’s artikelarkiv.

 

Med reloose-taklet tilføjer du fisken mindre krogsår og øger overlevelsen på fisk, der skal genudsættes, fordi konstruktionen i modsætning til den traditionelle montage – muliggør afkrogning 100% under vand.

Med reloose-taklet tilføjer du fisken mindre krogsår og øger overlevelsen på fisk, der skal genudsættes, fordi konstruktionen i modsætning til den
traditionelle montage – muliggør afkrogning 100% under vand.

Havørredgrej til åfiskeri

 Grejet til efterårsfiskeriet afhænger selvfølgelig meget af, om man går efter bæk- eller havørred. Til bækørrederne er 0-5 grams eller 2-10 grams stænger på 6-7 fod fine – men er målet havørred med chancen for lidt større fisk, kan det være en fordel med en lidt kraftigere stang på fx 5-15 gram og 8-9 fod. Hertil kommer et hjul i 2500-3000 størrelsen med 0,12-0,15 mm fletline. Netop fordi der fiskes helt ind under brinken, vil fisken ofte se linen på en mørk eller grøn baggrund – og derfor er grønne eller mørke liner tit dem, genudder giver flest hug, fordi de er sværere for fisken af se. Dette gælder dog ikke på kysten, hvor fisken ofte ser fiskeren med himlen som modlysbaggrund. Her er hvid line mere usynlig, fordi den er den perfekte modlyscamouflage.

 Som forfang bruger jeg ofte 60- 80 cm fluorocarbon sammenføjet til hovedlinen med en 1,5 mm rigring. Der er flere fordele ved fluorocarbonen. For det første giver det den ultimative præsentation, men der er også andre årsager: Det markant stivere forfang nedsætter risikoen for, at linen hægter op under spinnerbladet, ved opbremsning af spinneren i luften, og det nedsætter også risikoen for at krogen hægter op over spinneren – uanset, om man fisker traditionelt eller med helikopter-rig.

Fluorocarbonforfang er desuden bedre for fisk, der skal genudsættes, fordi de ikke »skærer« sig ind i huden eller ind i gællerne på samme måde som en tynd fletline, der nærmest skærer sig ind som en ostehøvl, hvis en fisk med vægt bag ruller om sig selv under fighten.

Alt i alt er efterårsfiskeriet med wobler ganske simpelt, så det er bare med at komme ud til åen.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10 – 2014.

 

Jans Lystfiskershop

SEATROUT OPEN 2022 – OG VINDERNE BLEV…

I weekenden løb efterårets Seatrout Open, som afholdes af Go-Fishing, af stablen på Fyn og i Jylland. – Fredagen startede voldsomt ud med gigantiske fisk, fortæller arrangørerne. – Her blev der inden eftermiddagen var gået indvejet en fisk på hele 80 cm samt en flot andenplads på 74 cm. Så deltagerne gik hårdt fra start.

– Der blev fanget fint med fisk i gennem hele dagen, men det var først til aften, at de i Jylland for alvor slog til. Her blev der lige inden lukketid, indvejet en ny og flot tredjeplads. Dagen igennem fik vi indvejet 16 flotte fisk og top 10 stod skarpt til om lørdagen. Største fisk fik Keven Andersen på Langeland på hele 80 cm og 6050 gram.

– Lørdagen startede stille – for hele morgenen og formiddagen modtog vi ikke en eneste fisk til indvejning. Vi var derfor nervøse for, om folk overhovedet fiskede derude. Der kom dog omkring middagstid flotte fisk ind til indvejning, og der blev rokeret godt rundt på pladserne. Mange fisk blev skubbet ud af top 10, og der blev endda indvejet en flot ny tredjeplads på 71 cm og 3950 gram. En dum vind havde gjort Djursland enormt svær at fiske på, og det stod derfor stille til i Århus. Dog kom der i de sidste få minutter af lørdagen, en enormt tyk fisk ind, som sneg sig ind på en sjetteplads.

– Søndagen var enormt stille. Her blev der kun indvejet 4 fisk – og noget tyder på, at deltagerne har givet den gas de andre dage. Dog kom der 30 minutter før slutfløjtet en super flot fisk ind til indvejning i Århus på hele 63 cm og 3000 gram. Den hamrede ind på en flot 5 plads…

Mange flotte fisk til STO 2022

– Antallet af fotofisk, som er indsendt, er mere end, hvad vi har haft før, fortæller Go-Fishing. – Faktisk er hele 439 fisk blevet indsendt. Det er enormt dejligt at se alle de flotte og store fisk, som er blevet genudsat. Vi sætter derudover en rekord for antal deltagere i STO efteråret. I år har vi haft 594 lystfiskere til at fiske med i konkurrencen, og det er vi enormt stolte af. Tak til jer alle, slutter Go-Fishing.

Top 3 Seatrout Open 2022

1: Keven Andersen med en havørred på 80 cm og 6,05 kilo fra Langeland. Huggede på en Sandeel.

2. Joe Ejlersen med en havørred på 74 centimeter og 5,09 kilo taget på flue i Lillebælt

3. Mads Pedersen med en havørred på 71 centimeter og 3,95 taget på spin med Den Flade på Nordfyn.

 

Læs mere om konkurrencen og alle resultaterne her.

 

 

Den næste Seatrout Open konkurrence er d. 14-16 april 2023.

 

 

Fluebinding hos Grejxperten

 

SUDER I EFTERÅRET

Fiskeriet efter suder er noget, man traditionelt forbinder med lyse sommernætter, nattergalens pludren i krattet og mosekonen, der brygger i de tidlige morgentimer. Men – sådan behøver det ikke være, for efteråret er faktisk også en rigtig god tid til suderfiskeri. Og det rigtig gode er, at man ikke behøver at stå op, før fanden får sko på for at ramme de gode hugperioder.

Netop dette gode efterårsfiskeri oplevede Mathis Korsgaard forleden, da han ved en lille sø på Sjælland havde et forrygende fiskeri, hvor han over en fodring af majs havde et super godt flådfiskeri. På tre timer fra klokken 14-17 fangede han seks flotte suder, der alle tog majs som agn – fisket på bunden i et område, hvor der var 1 meter dybt. De smukke suder vejede fra cirka 1 kilo og op til 2,3 kilo, slutter han.

Vil du vide mere om det super spændende flådfiskeri efter suder, så tjek Jens Bursells video om fiskeriet på Fisk & Fris Youtube.

 

Friluftsland