aug 22, 2021 | Nyheder
Der har været godt vejr og fint gang i tunfiskeriet ud for Skagen i forbindelse med DTU Aquas tunmærkningsprojekt, der efterhånden har kørt i nogle år hver sensommer. Cirka 80 både har fisket hen over weekenden. I går blev der fanget og mærket ni blåfinnede tun op til 274 centimeter, mens det i dag er gået en anelse langsommere med 7-8 stykker op til 284 centimeter. Den største tun blev taget fra båden Odin.
Stort set samtlige fisk bliver taget på levende agn – typisk makreller fisket under balloner. Det kan enten være ved stationært fiskeri eller trolling for at afsøge større områder i jagten på den bomstærke fighter.
Fiskeriet starter igen i morgen klokken 7.30, og det varer typisk til hen på eftermiddagen ved 16 tiden – evt længere, hvis der er mange i gang med at fighte fisk, som mangler at blive landet og mærket. Vejrudsigten ser godt ud for mandag til tirsdag, hvor det gælder om at fiske igennem, for meget tyder på, at det nok bliver mere blæsende længere henne på ugen, hvilket kan betyde, at tunbådene må blive i havn.
Læs i øvrigt vores spændende historie om tunfiskeriet i Øresund i de gode gamle dage her.
Foto: Jonas Løgsted
aug 20, 2021 | Nyheder
Lige nu sidder adskillige danske småbådfiskere i deres biler på vej mod Skagen, hvor årets tunfiskeri og mærkning skal ske sammen med DTU Aqua – og i aften klokken 18 er der skippermøde om de kommende dages fiskeri. Mange sover i deres både i de næste par uger, mens andre har indlogeret sig på hoteller, campingpladser eller i udlejede huse i nærheden. Alle sammen med drømmen om at fange den helt store tun.
Vejret ser fint ud for de næste par dage, så alt tyder på helt perfekte forhold for en god start på fiskeriet. Som vi har skrevet om før, så har Danmark fået en kvote på 15 tun, hvilket betyder, at disse tun vil blive aflivet efter fangsten. Dele af de hjemtagne tun vil blive brugt til fysiske prøver i forbindelse med DTU Aquas tunundersøgelse. Resten vil blive spist af de glade fangere, der sandsynligvis får brug for en god kummefryser.
I løbet af ugen får tunmærkningsprojektet besøg af H.K.H Prins Joachim – og det kommer til at ske i Skagen Havn mandag den 23 august klokken 10.00 på Vestmolen 19.
Danmarksrekorden for blåfinnet tun målt i centimeter er iøvrigt ledig og fisk over 250 centimeter kan anmeldes til rekordudvalget.
Du kan læse meget mere om tunens biologi på DTU Aquas hjemmeside fiskepleje.dk her.
Tunprojektet sker i samarbejde med videnskabsfolk fra Sveriges Landbrugsuniversitet, Inland Fisheries Ireland og Center for Environment, Fisheries and Aquaculture Science, University of Exeter i England, som foretager lignende mærkninger.
maj 19, 2021 | Nyheder
– Bruger man Fangstjournalens app ude på fiskepladsen, får man direkte besked om de fredningsbælter, der findes inden for 5 km afstand fra, hvor man står. Sådan lyder udmelding på fiskepleje.dk – Man kan samtidig se egen position i forhold til de nærliggende fredningsbælter. På den måde er det nemt at holde sig på den rigtige side af fredningsbælterne under fisketuren.
– I et fredningsbælte er fiskeri helt eller delvist forbudt – hele året eller i bestemte perioder, uddyber DTU Aqua. – Formålet med fredningsbælter er primært at beskytte fisk på steder, hvor de under vandring samles i store flokke, og hvor de derfor er særligt lette at fange. Det kan f.eks. være ved udmundingen af en å eller ved en sluse. Som lystfisker langs kysten skal man naturligvis vide, hvor disse fredningsbælter findes, så man undgår at fiske ulovligt. Her kan Fangstjournalens app være en hjælp både før og under fisketuren.
Læs mere her.
Man kan så undre sig over, at DTU Aqua bruger offentlige Fisketegnsmidler til denne funktionalitet, når det er let nok at orientere sig om fredningsbælter på flere andre apps allerede.
apr 15, 2021 | Artikler, Miljø og debat
Fisk & Fri & har stillet kritiske spørgsmål til DTU Aquas regnskaber og faglighed – bl.a. i forbindelse med ”Søhåndbogen”, hvor Fisk & Fri har dokumenteret et sandsynligt overforbrug på omkring 700 % for et groft fejlbehæftet stykke arbejde. Nu vil DTU Aquas Anders Koed tage cirka 970.000 kroner for de omtrent 15 dage, som et tilsyneladende mislykket forsøg på at dække over bl.a. dette, kan have taget. Hverken §7-udvalget, Fiskeristyrelsen eller Miljø & Fødevareministeriet, har blåstemplet Anders Koeds selvbestaltede “ekstra løn” til DTU Aqua.
AF JENS BURSELL
ABSURD MED ABSURDITET PÅ er de første ord, der faldt mig ind, da jeg så referetat fra det sidste §7 møde, hvor der står følgende: ”Anders Koed oplyste, at en redaktør på et online medie (RED: Fisk & Fri), mange gange har henvendt sig til DTU Aqua. Siden 2018 er det blevet til mere end 110 henvendelser og anmodninger om aktindsigt. Det er meget ressourcekrævende at besvare det store omfang af henvendelser, meget ofte om samme emne. Det estimeres, at DTU Aqua siden 2018 har brugt samlet ca. 1 ÅV på disse besvarelser – tid som bliver taget direkte fra Fiskeplejen. Samlet har DTU Aqua svaret 115 sider mailtekst eksl. bilag.”
Da vi går §7 udvalgets formand på klingen med dette bliver det rettet til, at pengene vil blive taget fra de til DTU Aquas basisbevillinger. Det ændrer dog intet på, at alt tyder på, at DTU Aqua tager en hel grotesk overpris for et mislykket forsøge på at dække over tvivlsom faglighed samt tilsyneladende fiktive regnskaber.
Det mest opsigtsvækkende er dog, at Anders Koed, vicedirektør fra DTU Aqua – kommer med dette postulat, når det er så utrolig let at tilbagevise, blot ved at lave en samlet oversigt over de ”svar” som DTU Aqua reelt set har givet. Når ”svar” står i citationstegn, så er det fordi, at de ”svar” DTU Aqua kommer med, i praksis ikke giver en god forklaring på en begrundet mistanke om i bedste fald faglig inkompetence og uduelighed – i værste fald måske potentiel politisering, magtmisbrug og økonomisk svindel. Tværtimod rejser ”svarene” blot mulighed for nye kritiske spørgsmål. I samme ”svar” afgiver DTU Aqua oven i købet urigtige oplysninger om, hvordan de har brugt Fisketegnsmidlerne – måske for at dække over et fiktivt regnskab for ”Søhåndbogen” – et projekt, der næppe har lovhjemmel i Fiskerilovens §61, som definerer hvad Fisketegnsmidlerne rent faktisk må bruge til.

Indtil en bedre forklaring fra DTU Aqua gives, er der meget som tyder på, at der er taget 700% i overpris på projektet Søhåndbogen, – et projekt der i øvrigt næppe er lovhjemmel til at lave for Fisketegnsmidlerne.
DTU Aqua overdriver lysår bedre end lystfiskere
Når man hører, at DTU Aqua angiveligt har fået ”110 henvendelser og anmodninger om aktindsigt” lyder det måske af meget, og det er nok også Anders Koeds hensigt. Fakta er dog, at DTU Aqua kun har givet 2 aktindsigtsbesvarelser indeholdende en beskeden tekstvolumen på 3808 ord (inklusiv følgetekster i e-mails) samt 7 kopierede bilag og 2 simple databaseudtræk.
Fisk & Fri har helt sikkert sendt DTU Aqua mange mails, og som de selv skriver så rigtigt ”meget ofte om samme emne”. Men – at DTU Aqua har modtaget en hel del mails, siger ikke nødvendigvis noget om omfanget af DTU Aquas arbejde med disse mails. Sagens kerne er nemlig, at DTU Aqua som oftest slet ikke har besvaret disse mails – og i de få tilfælde, hvor de rent faktisk har ”svaret”, så har svarene reelt set ikke ”besvaret spørgsmålet”, hvilket har været årsagen til, at DTU Aqua så har fået en del returmails med opfordring til rent faktisk at besvare spørgsmålet. Tilsvarende har Fisk & Fri, med afsæt i almindelig god presseetik, givet DTU Aqua mulighed for at se samtlige kritiske artikler igennem, før de blev publiceret, så de havde mulighed for at tage til genmæle i samme artikel. Her har der i høj grad været tale om mails der, hvis de overhovedet blev besvaret, oftest blev besvaret med ”Vi har ikke yderligere kommentarer”.
Så når Anders Koed siger, at mailkorrespondancerne svarer til 115 sider, så siger det intet om, hvorvidt DTU Aqua kan forsvare at have brugt en masse tid på det. Og slet ikke noget der er i nærheden af den tid, som de påstår at have brugt på det. Hvis man medregner brevhoveder, autosignaturer, samt svar-gensvar-svar-gensvar i trådene, som jo er indeholdt i hver eneste mail, er faktum, at den samlede tekstmængde svar fra DTU Aquas side faktisk er ret begrænset.
For at illustrere og dokumentere dette sort på hvidt, har jeg samlet samtlige svar DTU Aqua har afgivet i forbindelse med 1) de to aktindsigtssvar og 2) de forskellige artikler, hvor DTU Aqua har besvaret spørgsmål til Fisk & Fri.
Hvor meget tid har DTU Aqua reelt brugt på at svare Fisk & Fri?
Kort opsummeret har Fisk & Fris DTU Aqua kritiske artikler taget udgangspunkt i spørgsmål til institutionens fagligt kritisable artikler og rådgivning om fx maller og sandart samt deres tilsyneladende fiktive regnskaber med projektet ”Søhåndbogen” som eksempel. Fisk & Fri har måttet hive svarene ud af DTU Aqua, og samtlige svar fra DTU Aqua er blevet publiceret i deres fulde længde.
Det er derfor meget, meget let at eftervise det helt præcise omfang af DTU Aquas arbejdsbyrde i forbindelse med deres fejlslagne forsøg på at bortforklare fagligt kritisabel rådgivning samt tilsyneladende tvivlsomme regnskaber:
Fisk & Fris spørgsmål er ikke taget ud af det blå, og eftersom samtlige spørgsmål fra Fisk & Fri jo netop tager afsæt i DTU Aquas eget arbejde og egne udtalelser, som de jo pr. definitioner er godt inde i, eftersom de jo må forventes at have sat sig grundigt ind i tingene, inden de rådgiver/udtaler sig. Her bør man derfor kunne forvente, at de ikke først har skulle sætte sig nævneværdigt ind i det faglige for at kunne svare. Det er således ret let at sætte tid på, hvor lang tid det kan have taget at svare.

En del af de svar, som DTU Aqua har givet Fisk & Fri, har blandt andet drejet sig om institutionens holdninger til re-introduktion af mallen i Danmark.
En fagperson, der bliver spurgt ret simple spørgsmål om noget de i forvejen er inde i, fordi spørgsmålene drejer sig om fagpersonens egne udtaleler, bør som et minimum kunne skrive 1000-2000 ord på en dag i et svar. Lad os give DTU Aqua ekstremt god tid til at svare – og tildele den en yderst realistisk produktion af 1000 ord/dag, hvormed der også er virkelig god tid til at læse og genlæse spørgsmål, drikke kaffe, snakke med kollegaerne – og lave lidt andre opgaver undervejs.
Summen af samtlige svar til Fisk & Fris artikler om Søhåndbogen, maller, sandart og konsekvenserne om DTU Aquas rådgivning til erhvervsfiskeriet er i alt 8760 ord. Det giver små ni dages arbejde – maksimalt. For at være helt sikker på ikke at gøre DTU Aqua uret, så lad os antage, at de slet ikke kan huske den faglitteratur, der danner fundamentet for egne udtalelser og rådgivning som spørgsmålene stiler til – og give dem fx 2 dage til at gensøge videnskabelige litteretur samt friske op på tingene. Så er der gået maksimalt 11 arbejdsdage med at besvare Fisk & Fris spørgsmål til artiklerne.
Hertil kommer så de to aktindsigt ”svar” samt følgemails, som fylder i alt 3808 ord – svarende til maksimalt 3-4 dages arbejde. Hertil kommer, at DTU Aqua har vedlagt 7 kopierede bilag og 2 simple databaseudtræk. Lad os sige det har taget en dag, at finde disse frem samt lave database udtrækkene. Alt i alt et arbejde, der ikke bør have taget mere end 4-5 arbejdsdage. Så er vi i alt oppe på 15-16 arbejdsdage, som et konservativt skøn, hvor de bør have haft god tid til at svare.
972.000 kroner for svar, der ikke besvarer spørgsmålene
Alt i alt kan DTU Aqua altså forsvare at have brugt op til cirka 15-16 arbejdsdage eller cirka tre normale arbejdsuger på at svare Fisk & Fri. Fra aktindsigterne ved vi, at en forsker på DTU Aqua går for cirka 60.000 kroner om måneden, hvilket giver en realistisk udgift på cirka 45.000 kroner for svarene. Hertil kommer overhead, der dækker de faste udgifter ved at have medarbejdere. I forbindelse med brug af Fisketegnsmidlerne er overhead´en 35 %, og antager vi, at denne vil være gældende også i dette tilfælde, kan svarene have koste 45.000 + 15.750 = cirka 60.000.
Med den selvbestaltede ekstra årsløn på 720.000 kroner + overhead = 972.000 kroner, som Anders Koed vil have det offentlige til at betale for noget, der maksimalt burde tage cirka 3 uger, tager han altså tilsyneladende en faktor 16 for meget i forhold til, hvad det burde koste. Og her ser vi så bort fra, at man reelt set overhovedet intet har fået ud af ”svarene”, fordi de overhovedet ikke giver en god forklaring på det, der spørges ind til.
Skal vi udregne Anders Koeds & Co´s timeløn på deres svar til Fisk & Fri, som næppe kan have taget mere end cirka 115 timer, svarer det til, at DTU Aqua får over 8450 kroner i timen for deres mislykkede forsøg på at dække over kritisabel faglighed og tilsyneladende fiktive regnskaber. Spørgsmålet er så – er det rimeligt? Svaret er selvfølgelig – nej.
Vi har forelagt Anders Koed og DTU Aqua denne artikel som de ikke havde kommentarer til. Vi har endvidere forelagt dem den komplette volumen af svar – og har bedt dem om at kommentere, hvis vi skulle have glemt noget i vores opgørelse af svarenes længde. Heller ikke dette har de ønsket at svare på.
Hvad tænker du? Giv din mening til kende på Fisk & Fris facebook i den tråd, der omtaler artiklen (15. april 2021). Enhver der ønsker at få tilsendt de samlede svar fra DTU Aqua som dokumentation for tidsestimater i denne artiikel kan henvendes sig på jb@fiskogfri.dk
mar 26, 2021 | Nyheder
DTU Aqua er med i et projekt, der laver et idékatalog om biodiversitet og fisk i havne. Meningen er, at dette skal give bygherrer, planlæggere, rådgivere og lokale folk viden og værktøjer til bæredygtigt byggeri, der fremmer livet i havnene. Projektet kan forhåbentlig bidrage til at udvikle rekreativt fiskeri i danske havne.
– Der er mange, der fangede deres første fisk på en havn eller fra en jolle tæt ved en havn, lyder det på fiskepleje.dk. – Der er måske også mange, der har oplevet, at fiskeriet er gået tilbage. DTU Aqua deltager nu i et projekt, der udarbejder et idékatalog om, hvordan vi får mere hav-natur i havnene. Kataloget vil illustrere, hvad bygherrer, arkitekter, planlæggere, rådgivere og lokale folk kan gøre for at understøtte livet under havoverfladen. Det gælder især i forbindelse med nybyggeri og renovering af eksisterende havneområder. Projektet hedder “Byudvikling og blå biodiversitet” og støttes af Velux Fonden. Projektet ledes af Bygherreforeningen. Desuden deltager virksomheden Habitats, Marint Kundskapscenter i Malmø og DTU Aqua.
– Livet under overfladen ved danske havne kan forbedres, og i disse år sker der omfattende ændringer i, hvordan havnene ser ud og bruges. Både i København, Aarhus, Vejle, Kolding og Aalborg udvikles havnene hurtigt. Byggerierne inddrager sjældent, hvordan de kan bidrage til et forbedret havmiljø. Men der er et kæmpe potentiale i, at byggerierne overvejer, hvordan de kan fremme biodiversiteten og levestederne for fiskene.
– For at udnytte potentialet er det vigtigt at udvikle praktiske metoder, hvor livet i havet inkluderes i byudviklingen. Det kan handle om at give fiskene bedre levesteder som f.eks. muslingerev, tangskove eller områder, hvor de kan yngle, siger seniorforsker Jon C. Svendsen fra DTU Aqua.
Du kan læse meget mere om det spændende projekt her.
mar 16, 2021 | Nyheder
Så er de nyeste data om vores fiskebestande i vandløbene kommet online på ”Ørredkortet”: – I efteråret 2020 kortlagde DTU Aqua den naturlige bestand af ørredyngel i vandløb, som løber gennem 18 kommuner, lyder det på fiskepleje.dk. – Disse data er nu online på DTU Aquas Ørredkort, hvor man også kan se, om der er fundet andre fiskearter. Desuden er data overført til myndighedernes nationale database WinBio, så de kan indgå i arbejdet med statens vandområdeplaner.
– Hvert år undersøger DTU Aqua fiskebestandene i mange vandløb i samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger, uddybes det. – Det har DTU Aqua gjort i mange år, og der bliver lavet nye undersøgelser i de enkelte vandsystemer ca. hvert 9. år. De nyeste data fra kortlægningen af fiskebestandene i danske vandløb er fra efteråret 2020. Disse data er nu overført til både Ørredkortet og den database WinBio, som myndighederne bruger i forbindelse med vandplanarbejdet (WinBio erstattes af en ny database ”VanDa” i 2021).
Du kan læse meget mere om dette – samt Ørredkortet her.
FOTO: JENS BURSELL
mar 15, 2021 | Nyheder
– I foråret 2020 har DTU Aqua undersøgt, hvordan vilde havørredsmolt vandrede ud til Kattegat fra tre tilløb til Gudenåen ved Bjerringbro og Langå. Overlevelsen var relativt høj, og ca. 74 % fandt vej gennem Gudenåen og Randers Fjord. Sådan lyder det fra DTU Aqua på fiskepleje.dk.
– Den nedre del af Gudenåen nedstrøms opstemningen ved Tange har i mange år haft en god opgang af havørred, som vandrer op for at gyde i åens tilløb, fortsætter udmeldingen. – Men i de senere år er fangsterne af havørred og antallet af ørredyngel fra havørredernes gydning i Gudenåens tilløb faldet drastisk.
Som følge af dette har man derfor startet en undersøgelse for at belyse, om tilbagegangen for havørreden eventuelt skyldes, at havørredsmoltene ikke overlever turen fra gydevandløbene til Kattegat.
– De fleste smolt overlevede på vandringen ud til Kattegat, fortsætter forskerne. – Samlet set overlevede 74 % af de mærkede smolt fra de tre vandløb hele vandringen gennem Gudenåen og Randers Fjord, til de nåede Kattegat. Generelt var overlevelsen lavest i den yderste, brede del af fjorden.
– Hvis der også i 2021 er en tilsvarende god smoltoverlevelse på vandringen ned igennem Gudenåen og Randers Fjord, må det vurderes som usandsynligt, at tilbagegangen for havørredbestanden i Gudenåen kan forklares med høj dødelighed hos smoltene, når de vandrer fra gydevandløbene til Kattegat, konkluderer DTU Aqua.
Du kan læse meget mere om undersøgelsen her.
jan 29, 2021 | Artikler, BÆKØRRED, Miljø og debat
Jens Bursell genudsætter en smuk bækørred taget på spin.
Danske lystfiskere har i en årrække advaret om faldende fangster af bækørreder over mindstemålet i danske vandløb. Det bekræftes nu af en ny rapport fra DTU Aqua med udgangspunkt i en undersøgelse fra Øvre Gudenå og en række andre mellemstore vandløb.
I 2016 startede DTU Aqua en række undersøgelser for at bedømme udviklingen i de danske bækørredbestande og vurdere, om det står så dårligt til, som lystfiskerne siger. – Undersøgelserne, der er lavet at Henrik Ravn, Nils Jepsen, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed, dækker bækørredbestandene i otte mellemstore og et stort vandløb, hvoraf samtlige er kendt for et fint bækørredfiskeri. De undersøgte strækninger er Øvre Ryå, Binderup Mølleå, Råsted Lilleå, Linå, Fjederholt Å, Øvre Gudenå, Grindsted Å og Nørreå. DTU Aquas resultater fra undersøgelserne er nu udgivet i en ny rapport, som kan downloades via linket nederst på siden.
De store bækørreder foretrækker større vandløb
– Bækørreder lever i vandløb hele livet og vokser sammenlignet med havørred og søørred ret langsomt, lyder det på DTU Aquas hjemmeside fiskepleje.dk. – Bækørreder er normalt 4-5 år gamle, før de når 30 cm (mindstemålet). Man finder sjældent bækørreder over 30 cm i de små bække, da de større fisk foretrækker skjul på relativt dybt vand. Antallet stiger med vandløbets størrelse, men der er generelt ret få store bækørreder, ofte omkring eller under 8 individer pr. km vandløb. Dog blev der i enkelte vandløb fundet tætheder på op til 15-25 individer pr. km.
Tilbagegang af bækørred siden 1980’erne
-Der er ikke tidligere udført egentlige undersøgelser af udviklingen af danske bækørredbestande, understreger DTU Aqua. – Men i den nyerapport om bækørreder analyseres resultater fra langvarige tidsserier på to strækninger af Øvre Gudenå syd for Mossø, som bekræfter, at der her er sket en tilbagegang i bestanden af store bækørreder siden slutningen af 1980’erne. Det er bemærkelsesværdigt, at det er sket i en periode, hvor der samtidig er sket en fremgang i antallet af naturlig produceret yngel på de samme to strækninger af Gudenå.
Sandsynligvis er rovdyr en del af forklaringen
– Det er ikke muligt entydigt at forklare tilbagegangen for bækørreder i de undersøgte vandløb, men særligt fire faktorer vurderes at være af betydning for antallet af bækørreder i danske vandløb, forklarer forskerne:
- Fiskespisende rovdyr
- Lystfiskeri
- Fjernelse af spærringer
- Ophør af udsætninger af ”fangstklare” ørreder
– Meget tyder på, at den lave tæthed af større bækørreder kan forklares af en øget dødelighed, der dels er forårsaget af prædation fra skarv og til dels odder/mink, fortsætter DTU Aqua. – Lystfiskeri kan også være af betydning, men dødeligheden ved lystfiskeri kan begrænses betragteligt ved skånsomt catch & release-fiskeri, hvor de fangne fisk genudsættes. Opstrøms spærringer i vandløb kan der være en ”unaturlig” høj tæthed af stationære ørreder, da ungfiskene forhindres i at sprede sig nedstrøms, ligesom bækørreder, der også kan blive forhindret i at vandre nedstrøms og dermed ”lukket inde”. Når spærringer fjernes i et ørredvandløb, vil de ørreder, der før blev tvunget til at blive i vandløbet have mulighed for at vandre hele vejen nedstrøms til havet. Det er således naturligt, at der vil opstå en ny ”balance”, hvor en større andel af ørredbestanden vil vandre nedstrøms til saltvand og leve som havørred når adgangen til havet er lettere tilgængelig.
– Fiskeplejen finansierede frem til år 2000 udsætning af ”fangstklare” ørreder på 25-35 cm, beretter forskerne på DTU Aqua. – Disse udsætninger ophørte, da undersøgelser viste, at fiskene kun overlevede få måneder efter udsætning i vandløb. Udsætningerne af ”fangstklare” ørreder bidrog således generelt ikke til større bestande. Men trods den ringe overlevelse har de sandsynligvis bidraget til lystfiskeriet i en begrænset periode efter udsætning. Ophør af udsætningerne kan derfor have påvirket lystfiskernes opfattelse af, hvor store bestandene har været.
– Den dårlige overlevelse for større bækørreder i de undersøgte vandløb kan i høj grad henføres til prædation, understreges det. – Så længe antallet af fiskespisende rovdyr er på det nuværende niveau, må vi derfor forvente, at bækørredbestandene forbliver på et betydeligt lavere niveau, end hvis der var færre rovdyr. Det samme gælder for bestandene af især stalling, der ligesom bækørrederne lever i vandløbene hele livet og antages at være relativt lette at fange for de rovdyr, der færdes ved vandløbene. Også andre fiskearter er udsat for prædation i vandløb, f.eks. havørred, laks og snæbel, der ligeledes opholder sig i vandløb en del af livsforløbet, både som yngel/ungfisk og i forbindelse med gydning, slutter udmeldingen fra DTU Aqua.
Du kan downloade hele bækørred rapporten her nederst på siden.
jan 20, 2021 | Nyheder
DTU Aquas projekt Fangstjournalen, der betales af Fisketegnsmidlerne, kører fint derudaf. Der kommer hvert år flere og flere brugere, som indberetter deres fangster – og bidrager til at vi kan holde øje med udviklingen af vores fiskebestande. I den seneste nyhed på fiskepleje.dk gør Fangstjournalen status for 2020, og her får du nøgletallene:
14.237 fisketure blev indrapporteret i 2020. Dette var på niveau med 2019. men højere end 2018, 2017 og 2016.
66% af alle fisketure i Fangstjournalen i 2020 var efter havørred. Det er på niveau med tidligere år (2016-2019) (61%-69%.).
1.913 nye brugere tilmeldte sig Fangstjournalen i 2020. Dette var på niveau med 2019.
1.133 personer bidrog med data i 2020. Det er desværre langt fra alle som tilmelder sig Fangstjournalen, som vælger at bidrage med data fra deres fisketure.
Du kan læse mere om Fangstjournalen her.
Man kan endvidere se på Fangstjournalen af arter som gedde, hornfisk og laks hver især udgør 5-8 % af de indrapporterede fisketure. Hvis data skal være repræsentative for hvad lystfiskerne fanger i Danmark tyder meget på, at der mangler indberetninger fra især hav- og småbådsfiskere, havnefiskere samt en del søfiskere. Så hvis du hører til denne kategori vil det helt sikkert være til god nytte at du indberetter dine fangster til Fangstjournalen