apr 16, 2025 | Nyheder
Da det jo som bekendt ikke går så godt pt med laksene i de store vestvendte laksåer, er er ingen mulighed for hjemtagning af laks fra Skjern Å i år.
– DTU Aqua vil forsøge at mærke op til 40 af de forårslaks, der fanges og genudsættes, svarende til antallet af tilgængelige mærker, udmeldes det på Skjernaa Sammenslutningens hjemmeside. – Der er indikationer på, at tidlige opgangsfisk har en højere dødelighed ved fangst og genudsætning sammenlignet med fisk fanget senere på sæsonen, – Dette kan skyldes hurtigere svampeudvikling i koldt vand, hvilket muligvis gør genudsætning af tidlige laks problematisk. Tidligere forsøg har været begrænsede og haft metodiske udfordringer, hvilket har skabt usikkerhed. I år, hvor alle fisk skal genudsættes, har vi en unik mulighed for at gennemføre et omfattende forsøg og det er meget vigtigt at få mærket så mange fisk som muligt inden 15. maj.
– Hvis det viser sig, at der er høj dødelighed ved genudsætning af tidlige opgangsfisk, skal forvaltningen tilpasses. Omvendt, hvis fiskene overlever godt, kan det muligvis føre til en tidligere sæsonstart.
Derfor opfordrer Skjernå Sammenslutningen alle til at bidrage til forsøget ved at ringe til telefon 26 27 52 93, når fisken er kroget.
Vil du bidrage til en forbedret lakseforvaltning og hjælpe DTU Aqua samt de vestjyske laksebestande, så læs videre her og se hvad du så skal gøre.
Har du fanget en laks her på premieredagen så send meget gerne en beretning og et godt foto til fiskogfri.dk – enten via indberetningsformularen her, ved at sende en e-mail til jb@fiskogfri.dk eller ved at ringe/sms til 30 70 02 36. Husk at der blandt alle der indsender fangstrapporter til fiskogfri.dk i 2025 bliver trukket lod om en fed fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel. Læs mere om det her.
mar 17, 2025 | Nyheder
Biolog Magnus Husen fra DTU Aqua har sammen med sin phd vejleder, seniorforsker Jane Behrens, gennemført de første forsøg, hvor resultaterne indtil videre er klare:
– Vi har undersøgt effekten af et iltniveau, som er på et niveau, der ikke engang kan defineres som iltsvind, men blot hedder ’lavt iltindhold’ i de årlige opgørelser fra Aarhus Universitet. Det svarer til 4-6mg ilt/L. Sådan lyder der fra foskerne i deres kommentar til forsøget på fiskepleje.dk. – Og effekten på torskene var markant mere negativ, end vi faktisk havde forventet, fortsætter Magnus Husen. – De fisk, som havde gået ved dette iltniveau i fem uger, var vokset signifikant mindre, de var tyndere og havde en mindre lever i forhold til kropsstørrelsen end normalen. Leveren er torskens ”madpakke”, og med en lille lever har fisken mindre energi til rådighed. Deres svømmeevne var også påvirket.
– Vores observationer tyder også på, at torskene her er mindre aktive og reagerer mindre på påvirkning udefra. De virker kort sagt sløvere, og man kan frygte, at de dermed også er mere sårbare over for trusler udefra, for eksempel det at blive jagtet og fanget af rovdyr, siger Magnus Husen.
Læs mere om de nye forskningsresultater på fiskepleje.dk her.
mar 17, 2025 | Nyheder
DTU Aqua, der står for overvågningen af de danske laksebestande, har netop udmeldt kvoterne for de Vestjyske åer i 2025 på baggrund af deres biologiske vurdering af bestanden i 2024. Her får du en kort opsummering af kvoterne baseret på DTU Aquas målinger og antagelser:
Storåen: Her vise laksebestanden ifølge DTU et fald på 14 % i forhold 2023 og 25 % i forhold til 2022 – hvilket tyder på et fald i bestanden, da man tidligere har vist en sammenhæng imellem fangster og bestandsstørrelse. Man peger især på en voksende bestand af bæverne, der med deres bo hindrer fri passage – samt skarvprædation.
2025 kvoten på 270 laks er derfor lavere end i 2024. Storåen har siden 2017 været anset som selvreproducerende, og der udsættes ikke laks.
Skjern Å: I 2024 var bestanden, hvoraf en del er udsatte fisk, på sit laveste punkt siden 2013. Hjemtagningskvoten i 2025 er derfor 0. Som presfaktorer nævnes især skarv, geddeprædation på smolt i Hestholm Sø – samt tab af laks i Hvide Sande slusen.
Varde Å: Fra 2019 til 2024 er laksebestanden i Varde Å gået tilbage med 37 % – og på baggrund af denne er 2025 kvoten sat lavere end i 2024 – nemlig til til 130 laks. Bland presfaktorer nævnes generelt skarv – blandt andet fra en eksplosivt voksende koloni ved Filsø.
Helt generelt nævnes forbedring af fri passage og forbedrede gydepladser som vejen frem til at skabe større og stærkere laksebestande i de Vestjyske laksvandløb.
Læs meget mere om 2025 laksekvoterne samt baggrunden her på fiskepleje.dk, hvor du også kan læse om laksekvoterne for 2025 i Kongeåen, Ribe Å, Brede Å og Sneum Å.
dec 20, 2024 | Nyheder
– I 2025 undersøger DTU Aqua ørredbestandene i fire udvalgte områder i Danmark, fordelt på 14 kommuner. Andre fiskearter registreres også. Undersøgelsen foregår i august og september og danner grundlag for nye planer for fiskepleje. Sådan lyder det på fiskepleje.dk.
Her til næste år er det Ryå, Skjern Å og Varde Å samt mindre vandløb imellem Mariager Fjord og Limfjorden, der skal undersøges. Her vil man tjekke fiskebestandene ved omkring 700 lokaliteter, som igen kombineres af besigtigelser af forskellige steder for at få det fulde overblik. I midten af 2026 skulle resultaterne ligge klar og være bearbejdet i rapporterne ”Planer for Fiskepleje”, som giver overblikket over hvor der er brug for at udsætte ørred og hvor mange – samt hvilke tiltag der kan gøres lokalt for at rette op på situationen. I rapporten fastslås det ligeledes, hvor bestandene forhåbentlig ikke behøver at blive suppleret, fordi vandløbene selv kan klare reproduktionen.
Læs mere om undersøgelserne her.
nov 13, 2024 | Nyheder
DTU Aqua har netop publiceret status på 2024 udsætninger af fladfisk i form af skrubber og pighvar, der er finansieret af fisketegnsmidlerne. Det drejer sig ifølge fiskepleje.dk om over 16.000 pighvaryngel udsat Sejerø Bugten samt i Roskilde Fjord. Fladfiskeynglen kommer fra lokale bestande for at bevare den genetiske diversitet og sørge for en højere overlevelse.
Desuden er der i 2025 blevet udsat 36.000 skrubbeyngel. De er sat ud i den vestlige og centrale Limfjord med 5.000 ved Ertebølle, 5.000 ved Kilen, 10.000 ved Venøsund og Bugt, 6.000 ved Nibe Bredning og 10.000 ved Lemvig. Desuden er der udsat 12.000 unge skrubber ved Færgehavnen i Ebeltoft Vig.
Læs om den del af pighvarrerne der blev udsat i Sejerøbugten her.
Læs om pighvarudsætningerne her.
Læs om skrubbeudsætningerne her.
sep 27, 2024 | Artikler, Miljø og debat, TUN
DTU Aquas tunmærkning foregår fra denne båd – lige nu i det nordlige Øresund.
I forgårs holdt Kim Aarestrup, der er projektleder på DTU Aquas tunmærkning, foredrag om den blåfinnede tun – samt hvad man indtil videre har af resultater baseret på de 819 tun, der indtil denne aften er blevet mærket af de danske tunfiskere.
AF JENS BURSELL, FOTO: BETTINA PEDERSEN
Foredraget, der blev afholdt på Øresundsakvariet i Helsingør, var fuldt booket, og der var stor spørgelyst blandt deltagerne. Ud over en introduktion til den fisk, som det hele handler om – nemlig den blåfinnede tun, blev en række af forskergruppens midlertidige resultater afsløret:
Hvad har man fundet ud af om tunen?
Med uvurderlig hjælp fra de cirka 900 lystfiskere, der siden 2017 har hjulpet med at fange tun til mærkning, afslørede Kim Aarestrup fra DTU Aqua følgende resultater:
- Undersøgelser af maveindhold på især kvotefisk viser – næppe overraskende – at tunens føde især består af hornfisk, makrel, sild og torsk. De store og voksne fisk spiser 30-40 kilo fisk dagligt.
- Gennemsnitslængden af fiskene er steget fra 246,7 cm i 2018 til 258,3 cm i 2023 (hvilket er ca 15-20 cm større i snit end de store vestatlantiske tun, der fanges ud for Canada)
- DTU Aqua har udviklet ny metode til at skelne hunner fra hanner ved en gelprøve. Cirka 2/3 af de fisk, som svømmer til Danmark, er hanner, som typisk er de største fisk.
- Hovedparten af fiskene er – ikke overraskende – fra den østlige bestand, som gyder i Middelhavet
- Tagging data bekræfter velkendte gydeområder ved fx Mallorca samt Sardinien/Korsika – og med flere data kan nye måske identificeres
- Dødelighed ved C & R er ifølge DTU Aqua i omegnen af 2-3 %
Det bedste danske tunfiskeår so far i nyere tid var i 2021, hvor der blev mærket 174 fisk – og den største fisk har været 290 cm samt cirka 400 kilo.
Tunbestanden er ikke truet længere
Tunbestanden estimeres af ICCAT. Den er pt ikke truet længere – og ligger i kategorien ”least concern”. Hvis bestandene af både tunene og dens byttefisk forvaltes fornuftigt, så er den største trussel mod bestandene på den lange bane måske, at vandet i gydeområderne på grund af klimaændringer bliver for varmt.
Pr. i forgårs aftes havde DTU Aqua ifølge Kim Aarestrup mærket 82 blåfinnede tun i 2024, hvoraf de 43 var taget i Skagerrak. Mærkningsfiskeriet på Øresund med udgangshavn i Helsingør fortsætter til og med på søndag, hvis vejret vil det – og tunene forventes at svømme retur mod varmere breddegrader inden for den næste halvanden måneds tid.
Læs mere om forvaltning af tunbestandene på ICCAT – The International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas – hjemmeside her.
Man arbejder på sigt med at skaffe en tunkvote til Danmark – hvor det ifølge Kim Aarestrup sikkert bliver sådan, at skippere med licens til fiskeriet kan få del i denne.
Læs mere om Øresundsakvariet her.
Ved mærkningen får tunen et vådt klæde over øjnene, og der spules frisk saltvand over gællerne, så risici for skader minimeres.
sep 21, 2024 | Nyheder
Der er nu gået et par uger, siden DTU Aqua stoppede den del af mærkningsprojektet, der foregik med udgangshavn fra Skagen. Som du har kunne læse på fiskogfri.dk var fiskeriet heroppe vanskeliggjort af dårligt vejr, hvilket betød, at der ikke blev tagget lige så mange som de forrige år – men dog alligevel 43 forlyder det fra en af tunfiskerne.
Her til morgen er fiskeriet så genoptaget i Øresund, hvor det heldigvis er ret sjældent, at man ikke kan komme ud, fordi det område, hvor de fleste fisk fanges, ligger betydeligt bedre i læ end de bedste tunfiskeområder i Skagerrak. Allerede efter 2 minutters fiskeri her til morgen var der hug på den første båd, og der har været fem hug indtil nu, hvoraf én er blevet mærket.
Til tunfiskeriet i Øresund skulle der være tilmeldt omkring 60 både, og det første hook-up er allerede i gang derude lige nu, så det bliver spændende at se, hvor mange man ender med at mærke i det nordlige Øresund her i år.
Du kan læse mere om resultaterne fra DTU Aquas tunmærkningsprojekt her og samt om den socioøkonomiske værdi af tunfiskeriet her.
Se en video om tunsafarierne her.
Tunsafarier kan bl.a. bookes via
Spar Lystfiskeri
M/S Fortuna
Øresundsakvariet
FOTO: BETTINA PEDERSEN
sep 17, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Over den sidste uge er der spottet langt færre fisk, end tidligere på tunsæsonen, lyder det fra flere sider – blandt andet Jens Jeppesen, der er akvariechef på Øresundsakvariet. – For nogle uger siden var det helt vildt – blandt andet med rekord sightings på op til 700 springende fisk på få timer, fortsætter han. – Aldrig har jeg set så mange fisk.
– I den sidste uge er det gået ned af bakke, med markant færre spottede fisk. Der har således været flere ture med 0 observationer, en del med 2-5 tun – og så en enkelt aften her forleden, hvor vi så 30 fisk springe på vores tunsafari. Hvorvidt det skyldes færre hornfisk i overfladen, som bare gør det sværere at se de jagende tun, er ikke godt at vide. På ekkoloddet har vi set en del sild og makrel ved bunden, som mange af tunene måske går efter lige nu. Og så ser man dem naturligvis ikke så ofte i overfladen.
– Vejrforholdene har også været afvigende i forhold til det perfekte tunspotte vejr, hvilket også kan være en del af forklaringen på de færre observationer over den sidste uges tid. Generelt tror jeg ikke der har været færre tun i år i Øresund – for der her som nævnt spottet masser af fisk tidligere, slutter Jens, der i øvrigt var den første til at spotte både spækhuggeren og den pukkelhval, der blev set forrige uge. Ja faktisk har vi haft underretninger om, at der blev set tre pukkelhvaler samtidigt.
– På lørdag den 21. september starter DTU Aquas tunmærkning igen med udgangshavn i Helsingør, så det bliver spændende at se, hvad der bliver fanget, mærket og genudsat. Ved første heat af mærkningsprojektet ved Skagen blev der fanget færre fisk end normalt – nok især på grund af svære vejrforhold. Dette bliver nok ikke et problem i Øresund, hvor der er meget mere læ og derfor også mulighed for at komme ud under langt de fleste vindforhold.
Fisheco.se er i øvrigt lige kommet med en super fin video om tunenes genkomst i Skandinavien, som du kan se her.
Du kan læse mere om resultaterne fra DTU Aquas tunmærkningsprojekt her og samt om den socioøkonomiske værdi af tunfiskeriet her.
Se en video om tunsafarierne her.
Tunsafarier kan bl.a. bookes via
Øresundsakvariet
Spar Lystfiskeri
M/S Fortuna
FOTO: BETTINA PEDERSEN
Se den nye film om tunens tilbagekomst på Fisheco´s YouTube.
I Fishecos film er der blandt andet klip fra SLU´s svenske tunmærkning.
sep 5, 2024 | Nyheder
Forskere fra DTU Aqua har netop publiceret et genetisk studie, der viser, at danske havørreder svømmer vidt omkring for at finde føden. I undersøgelsen har man brugt SNP data – en slags DNA-analyse, hvor man generelt har kunnet vise, at kystørrederne i et givet område typisk består af 70 lokale og 30 % fra andre tilstødende områder – lidt afhængig af årstiden.
Endvidere viste undersøgelsen i de indre danske farvande en stor adskillelse mellem fødesøgende individer fra Sverige og Danmark – altså, at fisk, der kommer fra åer og elve på den skandinaviske halvø, i høj grad også søger deres føde i de kystområder, hvor de kommer fra. – Dette er overraskende set i forhold til hvor kort afstand, der er imellem Østdanmark og Sydsverige, fortæller DTU Aqua i deres resume af undersøgelsen, men kommenterer, at dette resultat er i tråd med de øvrige genetiske data man har på de to populationer. I overgangsområdet mellem Nordsøen og de indre danske farvande, viste ingen tydelige tendenser i den rumlige fordeling af lokale og ”fremmede” fisk, slutterforskerne.
Et spændende resultat, der er værd at bide mærke i – i forbindelse med forvaltningen af de Østdanske havørredstammer.
Læs mere om det nye studie – “Genetic monitoring uncovers long-distance marine feeding coupled with strong spatial segregation in sea trout ( Salmo trutta L.) consistent at annual and decadal time scales” her.
