jan 30, 2026 | Nyheder
DTU Aqua undersøger hvert år en masse åer i samarbejde med kommuner og lokale lystfiskerforeninger, for at lave en plan for fiskeplejen, der dækker de væsentligste ørredvandløb. Hvert år er det nye vandløb – og de samme vandløb undersøges så igen cirka hvert 9-10´ende år. Disse data bruges også af Miljøstyrelsen til deres arbejde med vandområdeplanerne.
I år er det Storåen, de Fynske vandløb, Lindenborg Å, vandløb ved Lovns Bredning og Hjarbæk fjord – samt et par mindre vandløb ved Fredericia, der skal undersøges til august og september. Andre fiskearter registreres også, og i alt kommer arbejdet til at foregå i hele 22 kommuner. Resultaterne danner grundlaget for de nye planer for fiskepleje.
– DTU Aquas planer for fiskepleje beskriver ørredbestanden og forekomsten af andre arter i de vandløb, som bliver undersøgt. Planerne fortæller, om der er behov for at udsætte ørred, og anbefaler tiltag, der på sigt kan genskabe selvreproducerende ørredbestande, lyder det på fiskepleje.dk.
Læs mere om vandløbsundersøgelserne i 2026 her.
jan 28, 2026 | Nyheder
DTU Aqua har i samarbejde med deres svenske pendant – SLU – over de sidste år foretaget en stor undersøgelse af, hvad tunene i Skagerrak, Kattegat og Øresund spiser. Data viser, at de store mængder hornfisk og andre fede stimefisk som sild og makrel har haft stor betydning for tunens comeback.
– Den nye forskning, offentliggjort i Fisheries Research, giver det første nutidige indblik i fødeøkologien hos atlantisk blåfinnet tun (ABFT) i Skagerrak–Kattegat–Øresund-området, lyder det på fiskepleje.dk.
De to forskningsinstitutioner har analyseret maveindholdet hos 44 blåfinnede tun fanget mellem 2020 og 2022, og fandt en vekslende kost. – Ifølge hovedforfatter Dr. Gustav Hellström fra Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU) er det særligt bemærkelsesværdigt, hvor hyppigt hornfisk forekommer i kosten, hedder det endvidere: – Som top-rovdyr, der kan spise 3–6 % af deres kropsvægt dagligt, anslår forskerne, at en enkelt blåfinnet tun på 278 kg kan konsumere mellem 750 og 1.500 kg bytte i løbet af et typisk 90-dages ophold i regionen Hvis bestandene fortsætter med at vokse mod historiske niveauer, kan blåfinnet tun blive en betydelig dødelighedsfaktor for lokale byttedyr.
Det pointeres derfor i undersøgelsen, at det er vigtigt også at opretholde sunde bestande af de ovennævnte byttedyr. I undersøgelsen blev det vist, at hornfisk med 37 % var det vigtigste byttedyr målt i antal, hvilket svarede til 60 % af tunenes indtag målt i vægt. Sild fandt man i 83 % af de undersøgte tunmaver, og makrel samt torskefisk forekom også ofte. Kostens sammensætning skiftede mellem de forskellige områder, hvilket ses som et tegn på, at de blåfinnede tun vælger, hvad de spiser efter, hvad der er mest forekommende lokalt.
Læs mere om undersøgelsen på fiskeplej.dk her.
Foto: @hunt_n-fish_scandinavia
okt 1, 2025 | Nyheder
Lige nu er der fuld gang i den sidste del af DTU Aquas mærkningsfiskeri efter blåfinnet tun, der foregår i det nordlige Øresund med basis i Helsingør. Under sidste heat af mærkningsfiskeriet i Skagerrak forlyder det, at der blev mærket og genudsat 48 tun.
I dag er der omtrent 45 af de i alt 50 tilmeldte både ude, og de fleste ligger nord for Gilleleje. Fiskeriet startede i lørdags med et hookup, der blev mistet, og søndag var der cirka fire mærkede fisk og et par hookups, der blev mistet. Mandag bød på en mistet fisk og tirsdag gav 10-12 hookups, hvoraf 7-8 blev mærket. Her til morgen har dagens første tun netop hugget, mens dette skrives.
Alt i alt er der altså under 2025-mærkningen i Øresund landet i omegnen af 12 standardfisk på 240-280 cm. Den store fordel ved Øresund er, at det er mindre følsomt for vind end Skagerrak, hvilket betyder, at der kan fiskes i et meget bredere spektrum af vindforhold. Indtil videre forlyder det, at alle mærkede fisk har det godt og er overlevet. Det ved man, fordi tunene bevæger sig hele tiden, og de tags man sætter på tunen, er programmeret til at løsrive sig og poppe op, hvis de er stille mere end seks timer. Et poppet tag er derfor ensbetydende med en død tun.
Vejret ser godt ud de kommende dage, så mon ikke der bliver fanget godt med fisk i løbet af ugen, indtil det blæser noget op i weekenden.
Læs om fiskeriet efter kvotetun i 2025 her.
FOTO: BETTINA PEDERSEN & ANONYM
sep 27, 2025 | Nyheder
Fisketegnsmidlerne finansierer løbende, at DTU Aqua årligt undersøger fiskebestandene og den generelle tilstand i en række vandløb, hvorefter de det følgende år publicerer resultaterne i ”Planer for Fiskepleje”.
Senest har man i 2025 publiceret resultaterne af undersøgelserne i følgende vest og nordjyske vandløb: Kongeå, Vidå, Flynder Å, Hover Å, Liver Å og Sæby Å – samt en række mindre vandløb.
Du kan få overblikket over planerne for fiskeplejen her.
Endvidere kan du se tætheden af ørredbestandene i Danmark på ”Ørredkortet” her.
aug 27, 2025 | Nyheder
Tunfiskeriet med udgangspunkt fra Skagen har fået en dårlig start med vejrforhold, der gjorde det umuligt at fiske i Skagerrak, hvor der var 1-1,5 meter høje bølger, da fiskeriet her ellers skulle have været startet i lørdags. Der blev derfor ikke fisket i hele weekenden.
Man har derfor haft rykket fiskeriet til Kattegat i området omkring Læsø, hvor der er blevet fisket både nord og syd for denne på 20-30 meters dybde, hvilket i mandags har givet 1 mærket og to mistede samt 7 mærkede og 1 mistet i tirsdags. De fleste af fiskene ligger i størrelsesordenen 250-270 cm – og den største på 275 blev fanget i går.
I alt er der altså mærket otte tun i år. Fiskeriet foregår nærmest udelukkende med levende agn – typisk makreller – fisket under en ballon. Et meget spændende kuriosum, er at man under fiskeri efter agnfisk har fanget en hel del pighajer, hvilket stemmer overens med meldinger om fremgang for mange af de mindre hajarter i Kattegat.
Vinden er blevet kraftigere, så det forlyder, at der intet fiskeri er i dag, men måske bliver det muligt at komme ud i morgen. Tunfiskeriet med udgangspunkt fra Skagen stopper den 7. september og fortsætter med base i Helsingør fra 27. september til den 5. oktober. Det forlyder at de svenske tunfiskere mærkere i Øresund ugen før.
De danske lystfiskere har i år fået en kvote på 5 ton tun til hjemtagning, hvilket du kan læse meget mere om i denne artikel på fiskogfri.dk.
Læs om hvad der er kommet ud af DTU Aquas tunprojekt her.
FOTO: BETTINA PEDERSEN
maj 21, 2025 | Nyheder
DTU Aqua moniterer fiskebestandene i alle danske vandløb – typisk hvert tiende år, og nu har de netop har offentliggjort de seneste data fra efteråret 2024.
I denne ombæring drejer det sig om Kongeå, Sæby Å, Liver Å, Vidå, Flynder Å, Hover Å samt en række mindre vandløb. Fiskebestandsundersøgelserne sker ofte i samarbejde med lokale lystfiskerforeninger.
Alle data fra undersøgelserne er samlet på et online kort – ”Ørredkortet”, der endvidere giver indsigt i tilstedeværelsen af andre fiskearter i de undersøgte vandløb. Man kan få yderligere oplysninger ved at klikke på de enkelte stationer.
Læs mere på fiskepleje.dk
ARKIVFOTO: Jens Bursell med fin bækørred taget på spin.
maj 18, 2025 | Nyheder
Projektet Fangstjournalen, der er betalt af fisketegnsmidlerne, har siden 2016 samlet data om kystfiskeriet efter havørred, og de har indtil videre data fra omtrent 58.000 fisketure. Ud fra disse tal har man så fundet ud af fangstraten.
– Fangstjournalens data afslører en faldende tendens fra 2016-2022, mens der siden da er set en fremgang i alle landsdele. Sammenligner vi 2024 med 2022 ser vi en ganske markant fremgang, ikke mindst på jyske og fynske kyster, hvor fangstraterne er øget med henholdsvis 66% og 77%. Der er selvfølgelig stadig langt mellem fiskene, f.eks. svarer en fangstrate på 0,025 til, at der i gennemsnit bliver brugt 40 fisketimer på at fange en 50+ havørred.
Forskerne har også kunne se forskelle på fangsterne imellem landsdelene: – Sjællænderne har kortere tid mellem fangsterne, fulgt af fynboerne, mens de jyske lystfiskere i nogle år bruger mere end dobbelt så lang tid på at fange en havørred over 50 cm i forhold til sjællænderne. Set i lyset af at de fleste danske havørreder vokser op i jyske vandløb er dette resultat tankevækkende og er sandsynligvis et resultat af, at også de jyske havørreder vandrer vidt omkring, kommenteres det.
Læs mere på fiskepleje.dk her.
apr 16, 2025 | Nyheder
Da det jo som bekendt ikke går så godt pt med laksene i de store vestvendte laksåer, er er ingen mulighed for hjemtagning af laks fra Skjern Å i år.
– DTU Aqua vil forsøge at mærke op til 40 af de forårslaks, der fanges og genudsættes, svarende til antallet af tilgængelige mærker, udmeldes det på Skjernaa Sammenslutningens hjemmeside. – Der er indikationer på, at tidlige opgangsfisk har en højere dødelighed ved fangst og genudsætning sammenlignet med fisk fanget senere på sæsonen, – Dette kan skyldes hurtigere svampeudvikling i koldt vand, hvilket muligvis gør genudsætning af tidlige laks problematisk. Tidligere forsøg har været begrænsede og haft metodiske udfordringer, hvilket har skabt usikkerhed. I år, hvor alle fisk skal genudsættes, har vi en unik mulighed for at gennemføre et omfattende forsøg og det er meget vigtigt at få mærket så mange fisk som muligt inden 15. maj.
– Hvis det viser sig, at der er høj dødelighed ved genudsætning af tidlige opgangsfisk, skal forvaltningen tilpasses. Omvendt, hvis fiskene overlever godt, kan det muligvis føre til en tidligere sæsonstart.
Derfor opfordrer Skjernå Sammenslutningen alle til at bidrage til forsøget ved at ringe til telefon 26 27 52 93, når fisken er kroget.
Vil du bidrage til en forbedret lakseforvaltning og hjælpe DTU Aqua samt de vestjyske laksebestande, så læs videre her og se hvad du så skal gøre.
Har du fanget en laks her på premieredagen så send meget gerne en beretning og et godt foto til fiskogfri.dk – enten via indberetningsformularen her, ved at sende en e-mail til jb@fiskogfri.dk eller ved at ringe/sms til 30 70 02 36. Husk at der blandt alle der indsender fangstrapporter til fiskogfri.dk i 2025 bliver trukket lod om en fed fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel. Læs mere om det her.
mar 17, 2025 | Nyheder
Biolog Magnus Husen fra DTU Aqua har sammen med sin phd vejleder, seniorforsker Jane Behrens, gennemført de første forsøg, hvor resultaterne indtil videre er klare:
– Vi har undersøgt effekten af et iltniveau, som er på et niveau, der ikke engang kan defineres som iltsvind, men blot hedder ’lavt iltindhold’ i de årlige opgørelser fra Aarhus Universitet. Det svarer til 4-6mg ilt/L. Sådan lyder der fra foskerne i deres kommentar til forsøget på fiskepleje.dk. – Og effekten på torskene var markant mere negativ, end vi faktisk havde forventet, fortsætter Magnus Husen. – De fisk, som havde gået ved dette iltniveau i fem uger, var vokset signifikant mindre, de var tyndere og havde en mindre lever i forhold til kropsstørrelsen end normalen. Leveren er torskens ”madpakke”, og med en lille lever har fisken mindre energi til rådighed. Deres svømmeevne var også påvirket.
– Vores observationer tyder også på, at torskene her er mindre aktive og reagerer mindre på påvirkning udefra. De virker kort sagt sløvere, og man kan frygte, at de dermed også er mere sårbare over for trusler udefra, for eksempel det at blive jagtet og fanget af rovdyr, siger Magnus Husen.
Læs mere om de nye forskningsresultater på fiskepleje.dk her.
