maj 21, 2025 | Nyheder
DTU Aqua moniterer fiskebestandene i alle danske vandløb – typisk hvert tiende år, og nu har de netop har offentliggjort de seneste data fra efteråret 2024.
I denne ombæring drejer det sig om Kongeå, Sæby Å, Liver Å, Vidå, Flynder Å, Hover Å samt en række mindre vandløb. Fiskebestandsundersøgelserne sker ofte i samarbejde med lokale lystfiskerforeninger.
Alle data fra undersøgelserne er samlet på et online kort – ”Ørredkortet”, der endvidere giver indsigt i tilstedeværelsen af andre fiskearter i de undersøgte vandløb. Man kan få yderligere oplysninger ved at klikke på de enkelte stationer.
Læs mere på fiskepleje.dk
ARKIVFOTO: Jens Bursell med fin bækørred taget på spin.
maj 18, 2025 | Nyheder
Projektet Fangstjournalen, der er betalt af fisketegnsmidlerne, har siden 2016 samlet data om kystfiskeriet efter havørred, og de har indtil videre data fra omtrent 58.000 fisketure. Ud fra disse tal har man så fundet ud af fangstraten.
– Fangstjournalens data afslører en faldende tendens fra 2016-2022, mens der siden da er set en fremgang i alle landsdele. Sammenligner vi 2024 med 2022 ser vi en ganske markant fremgang, ikke mindst på jyske og fynske kyster, hvor fangstraterne er øget med henholdsvis 66% og 77%. Der er selvfølgelig stadig langt mellem fiskene, f.eks. svarer en fangstrate på 0,025 til, at der i gennemsnit bliver brugt 40 fisketimer på at fange en 50+ havørred.
Forskerne har også kunne se forskelle på fangsterne imellem landsdelene: – Sjællænderne har kortere tid mellem fangsterne, fulgt af fynboerne, mens de jyske lystfiskere i nogle år bruger mere end dobbelt så lang tid på at fange en havørred over 50 cm i forhold til sjællænderne. Set i lyset af at de fleste danske havørreder vokser op i jyske vandløb er dette resultat tankevækkende og er sandsynligvis et resultat af, at også de jyske havørreder vandrer vidt omkring, kommenteres det.
Læs mere på fiskepleje.dk her.
apr 16, 2025 | Nyheder
Da det jo som bekendt ikke går så godt pt med laksene i de store vestvendte laksåer, er er ingen mulighed for hjemtagning af laks fra Skjern Å i år.
– DTU Aqua vil forsøge at mærke op til 40 af de forårslaks, der fanges og genudsættes, svarende til antallet af tilgængelige mærker, udmeldes det på Skjernaa Sammenslutningens hjemmeside. – Der er indikationer på, at tidlige opgangsfisk har en højere dødelighed ved fangst og genudsætning sammenlignet med fisk fanget senere på sæsonen, – Dette kan skyldes hurtigere svampeudvikling i koldt vand, hvilket muligvis gør genudsætning af tidlige laks problematisk. Tidligere forsøg har været begrænsede og haft metodiske udfordringer, hvilket har skabt usikkerhed. I år, hvor alle fisk skal genudsættes, har vi en unik mulighed for at gennemføre et omfattende forsøg og det er meget vigtigt at få mærket så mange fisk som muligt inden 15. maj.
– Hvis det viser sig, at der er høj dødelighed ved genudsætning af tidlige opgangsfisk, skal forvaltningen tilpasses. Omvendt, hvis fiskene overlever godt, kan det muligvis føre til en tidligere sæsonstart.
Derfor opfordrer Skjernå Sammenslutningen alle til at bidrage til forsøget ved at ringe til telefon 26 27 52 93, når fisken er kroget.
Vil du bidrage til en forbedret lakseforvaltning og hjælpe DTU Aqua samt de vestjyske laksebestande, så læs videre her og se hvad du så skal gøre.
Har du fanget en laks her på premieredagen så send meget gerne en beretning og et godt foto til fiskogfri.dk – enten via indberetningsformularen her, ved at sende en e-mail til jb@fiskogfri.dk eller ved at ringe/sms til 30 70 02 36. Husk at der blandt alle der indsender fangstrapporter til fiskogfri.dk i 2025 bliver trukket lod om en fed fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel. Læs mere om det her.
mar 17, 2025 | Nyheder
Biolog Magnus Husen fra DTU Aqua har sammen med sin phd vejleder, seniorforsker Jane Behrens, gennemført de første forsøg, hvor resultaterne indtil videre er klare:
– Vi har undersøgt effekten af et iltniveau, som er på et niveau, der ikke engang kan defineres som iltsvind, men blot hedder ’lavt iltindhold’ i de årlige opgørelser fra Aarhus Universitet. Det svarer til 4-6mg ilt/L. Sådan lyder der fra foskerne i deres kommentar til forsøget på fiskepleje.dk. – Og effekten på torskene var markant mere negativ, end vi faktisk havde forventet, fortsætter Magnus Husen. – De fisk, som havde gået ved dette iltniveau i fem uger, var vokset signifikant mindre, de var tyndere og havde en mindre lever i forhold til kropsstørrelsen end normalen. Leveren er torskens ”madpakke”, og med en lille lever har fisken mindre energi til rådighed. Deres svømmeevne var også påvirket.
– Vores observationer tyder også på, at torskene her er mindre aktive og reagerer mindre på påvirkning udefra. De virker kort sagt sløvere, og man kan frygte, at de dermed også er mere sårbare over for trusler udefra, for eksempel det at blive jagtet og fanget af rovdyr, siger Magnus Husen.
Læs mere om de nye forskningsresultater på fiskepleje.dk her.
mar 17, 2025 | Nyheder
DTU Aqua, der står for overvågningen af de danske laksebestande, har netop udmeldt kvoterne for de Vestjyske åer i 2025 på baggrund af deres biologiske vurdering af bestanden i 2024. Her får du en kort opsummering af kvoterne baseret på DTU Aquas målinger og antagelser:
Storåen: Her vise laksebestanden ifølge DTU et fald på 14 % i forhold 2023 og 25 % i forhold til 2022 – hvilket tyder på et fald i bestanden, da man tidligere har vist en sammenhæng imellem fangster og bestandsstørrelse. Man peger især på en voksende bestand af bæverne, der med deres bo hindrer fri passage – samt skarvprædation.
2025 kvoten på 270 laks er derfor lavere end i 2024. Storåen har siden 2017 været anset som selvreproducerende, og der udsættes ikke laks.
Skjern Å: I 2024 var bestanden, hvoraf en del er udsatte fisk, på sit laveste punkt siden 2013. Hjemtagningskvoten i 2025 er derfor 0. Som presfaktorer nævnes især skarv, geddeprædation på smolt i Hestholm Sø – samt tab af laks i Hvide Sande slusen.
Varde Å: Fra 2019 til 2024 er laksebestanden i Varde Å gået tilbage med 37 % – og på baggrund af denne er 2025 kvoten sat lavere end i 2024 – nemlig til til 130 laks. Bland presfaktorer nævnes generelt skarv – blandt andet fra en eksplosivt voksende koloni ved Filsø.
Helt generelt nævnes forbedring af fri passage og forbedrede gydepladser som vejen frem til at skabe større og stærkere laksebestande i de Vestjyske laksvandløb.
Læs meget mere om 2025 laksekvoterne samt baggrunden her på fiskepleje.dk, hvor du også kan læse om laksekvoterne for 2025 i Kongeåen, Ribe Å, Brede Å og Sneum Å.
dec 20, 2024 | Nyheder
– I 2025 undersøger DTU Aqua ørredbestandene i fire udvalgte områder i Danmark, fordelt på 14 kommuner. Andre fiskearter registreres også. Undersøgelsen foregår i august og september og danner grundlag for nye planer for fiskepleje. Sådan lyder det på fiskepleje.dk.
Her til næste år er det Ryå, Skjern Å og Varde Å samt mindre vandløb imellem Mariager Fjord og Limfjorden, der skal undersøges. Her vil man tjekke fiskebestandene ved omkring 700 lokaliteter, som igen kombineres af besigtigelser af forskellige steder for at få det fulde overblik. I midten af 2026 skulle resultaterne ligge klar og være bearbejdet i rapporterne ”Planer for Fiskepleje”, som giver overblikket over hvor der er brug for at udsætte ørred og hvor mange – samt hvilke tiltag der kan gøres lokalt for at rette op på situationen. I rapporten fastslås det ligeledes, hvor bestandene forhåbentlig ikke behøver at blive suppleret, fordi vandløbene selv kan klare reproduktionen.
Læs mere om undersøgelserne her.
nov 13, 2024 | Nyheder
DTU Aqua har netop publiceret status på 2024 udsætninger af fladfisk i form af skrubber og pighvar, der er finansieret af fisketegnsmidlerne. Det drejer sig ifølge fiskepleje.dk om over 16.000 pighvaryngel udsat Sejerø Bugten samt i Roskilde Fjord. Fladfiskeynglen kommer fra lokale bestande for at bevare den genetiske diversitet og sørge for en højere overlevelse.
Desuden er der i 2025 blevet udsat 36.000 skrubbeyngel. De er sat ud i den vestlige og centrale Limfjord med 5.000 ved Ertebølle, 5.000 ved Kilen, 10.000 ved Venøsund og Bugt, 6.000 ved Nibe Bredning og 10.000 ved Lemvig. Desuden er der udsat 12.000 unge skrubber ved Færgehavnen i Ebeltoft Vig.
Læs om den del af pighvarrerne der blev udsat i Sejerøbugten her.
Læs om pighvarudsætningerne her.
Læs om skrubbeudsætningerne her.
sep 27, 2024 | Artikler, Miljø og debat
DTU Aquas tunmærkning foregår fra denne båd – lige nu i det nordlige Øresund.
I forgårs holdt Kim Aarestrup, der er projektleder på DTU Aquas tunmærkning, foredrag om den blåfinnede tun – samt hvad man indtil videre har af resultater baseret på de 819 tun, der indtil denne aften er blevet mærket af de danske tunfiskere.
AF JENS BURSELL, FOTO: BETTINA PEDERSEN
Foredraget, der blev afholdt på Øresundsakvariet i Helsingør, var fuldt booket, og der var stor spørgelyst blandt deltagerne. Ud over en introduktion til den fisk, som det hele handler om – nemlig den blåfinnede tun, blev en række af forskergruppens midlertidige resultater afsløret:
Hvad har man fundet ud af om tunen?
Med uvurderlig hjælp fra de cirka 900 lystfiskere, der siden 2017 har hjulpet med at fange tun til mærkning, afslørede Kim Aarestrup fra DTU Aqua følgende resultater:
- Undersøgelser af maveindhold på især kvotefisk viser – næppe overraskende – at tunens føde især består af hornfisk, makrel, sild og torsk. De store og voksne fisk spiser 30-40 kilo fisk dagligt.
- Gennemsnitslængden af fiskene er steget fra 246,7 cm i 2018 til 258,3 cm i 2023 (hvilket er ca 15-20 cm større i snit end de store vestatlantiske tun, der fanges ud for Canada)
- DTU Aqua har udviklet ny metode til at skelne hunner fra hanner ved en gelprøve. Cirka 2/3 af de fisk, som svømmer til Danmark, er hanner, som typisk er de største fisk.
- Hovedparten af fiskene er – ikke overraskende – fra den østlige bestand, som gyder i Middelhavet
- Tagging data bekræfter velkendte gydeområder ved fx Mallorca samt Sardinien/Korsika – og med flere data kan nye måske identificeres
- Dødelighed ved C & R er ifølge DTU Aqua i omegnen af 2-3 %
Det bedste danske tunfiskeår so far i nyere tid var i 2021, hvor der blev mærket 174 fisk – og den største fisk har været 290 cm samt cirka 400 kilo.
Tunbestanden er ikke truet længere
Tunbestanden estimeres af ICCAT. Den er pt ikke truet længere – og ligger i kategorien ”least concern”. Hvis bestandene af både tunene og dens byttefisk forvaltes fornuftigt, så er den største trussel mod bestandene på den lange bane måske, at vandet i gydeområderne på grund af klimaændringer bliver for varmt.
Pr. i forgårs aftes havde DTU Aqua ifølge Kim Aarestrup mærket 82 blåfinnede tun i 2024, hvoraf de 43 var taget i Skagerrak. Mærkningsfiskeriet på Øresund med udgangshavn i Helsingør fortsætter til og med på søndag, hvis vejret vil det – og tunene forventes at svømme retur mod varmere breddegrader inden for den næste halvanden måneds tid.
Læs mere om forvaltning af tunbestandene på ICCAT – The International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas – hjemmeside her.
Man arbejder på sigt med at skaffe en tunkvote til Danmark – hvor det ifølge Kim Aarestrup sikkert bliver sådan, at skippere med licens til fiskeriet kan få del i denne.
Læs mere om Øresundsakvariet her.
Ved mærkningen får tunen et vådt klæde over øjnene, og der spules frisk saltvand over gællerne, så risici for skader minimeres.
sep 21, 2024 | Nyheder
Der er nu gået et par uger, siden DTU Aqua stoppede den del af mærkningsprojektet, der foregik med udgangshavn fra Skagen. Som du har kunne læse på fiskogfri.dk var fiskeriet heroppe vanskeliggjort af dårligt vejr, hvilket betød, at der ikke blev tagget lige så mange som de forrige år – men dog alligevel 43 forlyder det fra en af tunfiskerne.
Her til morgen er fiskeriet så genoptaget i Øresund, hvor det heldigvis er ret sjældent, at man ikke kan komme ud, fordi det område, hvor de fleste fisk fanges, ligger betydeligt bedre i læ end de bedste tunfiskeområder i Skagerrak. Allerede efter 2 minutters fiskeri her til morgen var der hug på den første båd, og der har været fem hug indtil nu, hvoraf én er blevet mærket.
Til tunfiskeriet i Øresund skulle der være tilmeldt omkring 60 både, og det første hook-up er allerede i gang derude lige nu, så det bliver spændende at se, hvor mange man ender med at mærke i det nordlige Øresund her i år.
Du kan læse mere om resultaterne fra DTU Aquas tunmærkningsprojekt her og samt om den socioøkonomiske værdi af tunfiskeriet her.
Se en video om tunsafarierne her.
Tunsafarier kan bl.a. bookes via
Spar Lystfiskeri
M/S Fortuna
Øresundsakvariet
FOTO: BETTINA PEDERSEN
