DTU AQUA: HAVØRREDERNE ER STØRRE PÅ SJÆLLAND

Når lystfiskerne indberetter deres fangster til DTU Aquas Fangstjournalen, bruges data dels til at følge, hvordan det går med bestandene – og dels til at indsamle biologisk relevante oplysninger, der kan have interesse for forskningen på den ene eller anden måde. En af de seneste udmeldinger på datamaterialet fra 2016-23 på fiskepleje.dk er, at når man kigger på havørreder over mindstemålet, så er havørreder over målet på Sjælland i gennemsnit ca. en centimeter længere (48,3 cm) end de tilsvarende havørreder fanget langs de fynske (47,6 cm) og jyske kyster (47,4 cm).

Resultaterne er ifølge forskerne helt i tråd med data, som blev præsenteret for noget tid siden, som viste, at sjællænderne fanger flere større kysthavørreder pr. time end jyderne. DTU Aqua opfordrer til, at du tilmelder dig Fangstjournalen og får dine fisketure registreret, så man kan blive klogere på fiskeriet og holde øje med, hvordan fiskebestandene har det. Husk at det er super vigtigt også at indberette nulture.

 

Hvidovre Sport

FANGSTJOURNALEN: NYE DATA PÅ HAVØRREDFANGSTER

Projektet ”Fangstjournalen”, som har indsamlet data på lystfiskerfangede kystørred siden 2016, har netop publiceret resultaterne for fangstrater på kystørred over 50 cm siden undersøgelsernes start. På baggrund af dette har man udregnet fangstraterne som antallet af havørred gennemsnitligt fanget pr. times fiskeri.

Hovedkonklusionerne fra DTU Aqua er 1) at det er lettest at fange en kystørred på Sjælland – dernæst Fyn og til sidst Jylland, hvor det ifølge tallene tager dobbelt så lang tid at fange en havørred over 50 cm i forhold til på Sjælland. 2) At fangsterne af 50 cm+ havørred har været dalende.

De fangstrater på kystørred, der først blev publiceret i 2022, virkede urealistisk høje. Det påtalte jeg og andre over for DTU Aqua, hvilket da også resulterede i, at tallene kort tid efter blev nedjusteret ved at skære de vildeste fangster/dag fra – i stedet for at forholde sig til den fejlkilde, som sandsynligvis var årsagen til de alt for høje tal – nemlig at folk bare helt generelt super let glemmer indrapportering af nulture – måske også delvist forårsaget af dårlig kommunikation fra forskerne til lystfiskerne. Men – man kan man naturligvis ikke bare skære data fra, fordi man ikke synes det passer – uden at vide med sikkerhed, at der er tale om fejlindrapportering. Og slet ikke, når der faktisk er en helt oplagt, væsentlig og let forklarlig fejlkilde, som forklarer de alt for høje tal. Alle der fisker på kysten ved, at fangsterne kan være stærkt svingende, så skal man have en korrekt billede af de samlede fangster pr tidsenhed, så skal champagne-dagene naturligvis regnes med, hvis lystfiskerfangsterne skal kunne bidrage til et retvisende billede af havørredpopulationens størrelse. Personligt tror jeg derfor de publicerede tal er behæftet med en meget stor usikkerhed.

Støt ”Fangstjournalen” og indrapporter dine fangster

Fangstjournalen er et godt initiativ, som kan have stor værdi rent forvaltningsmæssigt, når det over årene er blevet fintunet. Men som antydet – skal man kunne bruge de fangststatistikker, som ”Fangstjournalen” generer til noget reelt, så er det bydende nødvendigt, at DTU Aqua fremover via samtlige kanaler konstant og løbende gør indrapportørerne opmærksomme på, at data er tæt på værdiløse, hvis ikke der også indberettes for samtlige nulture. Og – lystfiskerne skal naturligvis huske at indrapportere samtlige nul-ture også.

Læs DTU Aquas udmelding om havørred fangstraterne fra ”Fangstjournalen” her.

Jens Bursell

 

Jans Lystfiskershop

NYT STUDIE: SOFTBAITS SKADER MERE END AGFISK

Et nyt studie fra DTU Aqua – ”Anatomical hooking location and bleeding occurrence in northern pike (Esox lucius) caught in recreational catch-and-release angling in a lake with reduced prey fish availability” – betalt af blandt andet fisketegnsmidlerne, har søgt at kaste lys over hvilken påvirkning ernæringstilstand hos gedder har på, hvor dybt de sluger agnen – samt hvilke typer af agn, der skader mest målt på graden af blødning – en faktor, der i forbindelse med catch & release ofte er tæt koblet til dødelighed.

Kort ridset op viser studiet, at når man fjerner en stor del af byttefiskene fra søen – i dette tilfælde skaller, så sker der det meget lidt overraskende, at det går ud over geddernes ernæringstilstand. Dette havde dog ingen indflydelse på, hvor dybt gedderne i forsøget slugte de agn, som de blev præsenteret for.

Det andet hovedresultat kommer muligvis som en overraskelse for folk, der ikke selv fisker meget med agnfisk, men er næppe overraskende for folk, der er vant til at fiske med agnfisk med moderne teknikker, hvor modhugget normalt falder lynhurtigt: Man oplever sjældent dybe gællekrogninger med agnfisk, når man kroger med det samme. Sådan var det også i forsøget her, hvor der var markant dybere krogninger og mere blødning ved fiskeri med softbaits, på trods af at de blev fisket på strakt line i modsætning til agnfiskene der i praksis blev fisket på slæk line på grund af vinklen mellem flådtaklet og hovedlinen.

I artiklens diskussion virker det lidt som om, at man forsøger at bortforklare resultatet med at ”softbaitsne blev fisket langsomt på en måde, der skulle øge chancen for dybe krogninger” i forhold til andre studier. Den holder næppe – dels fordi den teknik, der beskrives til softbaitfiskeriet i undersøgelsen er helt normal – men også fordi forskerne glemmer især to oplagte faktorer, der taler for, at graden af forskel på dybe krogninger og blødninger på softbait vs agnfisk faktisk kan være underestimeret, hvis der skal perspektiveres til det fiskeri, som de fleste dyrker: 1) De kroge der blev anvendt til softbaitsne i forsøget var markant mindre end dem, som de fleste geddefiskere normalt anvender på samme størrelse agn. 2) Hvis begge typer af agn var blevet fisket ens på samme grad af strakt line – havde graden af dybere krogninger og blødninger sandsynligvis været endnu lavere på agnfisken– bl.a. fordi gedder helst sluger agnen med hovedet først, hvilket de har lettere ved at gøre under et flåd fisket med de fakto slæk, som i forsøget. Dvs – havde begge de to forskellige typer af agn være fisket identisk på strakt line, havde dette yderligere nedsat risikoen for dybe krogninger på agnfisken af to forskellige årsager.

I dette tilfælde er det let at argumentere for, at resultaterne sandsynligvis er retvisende – men blot underestimerede. Men – det er måske mere held end forstand. Man kan undre sig over, at man bruger så mange af lystfiskernes penge på et studie, der bl.a. skal vise forskellig impact af agn set i en catch & release sammenhæng – uden at gøre sig den umage at fiske agnene på sammenlignelig vis, så man reelt set kan bruge resultaterne til noget rent kvantitativt. Det havde været super let, hvis man havde tænkt over, hvad det var forsøget skulle kaste lys over og indtænke det i sit forsøgsdesign – evt med hjælp fra erfarne søfiskere, der har kendskab til de forskellige måder, som dette let kunne have været gjort på. Eksempelvis kunne man let have dørget softbaits under flåd, så resultaterne var sammenlignelige. Eller man kunne have spinnefisket agnfiskene. 

Artiklen specificerer i øvrigt heller ikke, om der fiskes med død eller levende agn – en faktor, der har stor betydning for, hvor dybt og hurtigt agnen sluges – og dermed hvordan teknikken set i en C & R sammenhæng skal evalueres i forhold til andre teknikker. Gedden ved godt, at en levende agn skal sluges hurtigt og helt – ellers slipper den måske væk. Omvendt med en død agn, for den svømmer ingen steder.

Redaktionen har forelagt DTU Aqua disse problemstilliner – uden respons.

Et væsentligt resultat fra undersøgelsen, som man dog i meget høj grad vil kunne bruge til noget, er det – som sagt næppe overraskende resultatet, at det går ud over geddernes fysiske tilstand, når man som i studiet fjerner en stor del af fødegrundlaget. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist, at nedsat vækst kan føre til nedsat reproduktion (se referencer i artiklen her), hvilket sammen med øget kannibalisme er med til at forklare det store dyk, man meget ofte ser i rovfiskepopulationerne efter en biomanipulation. Både DTU Aqua og DSF har i mange år – direkte eller indirekte –  støttet og opfordret til brugen biomanipulationer – tilsyneladende uden skelen til de  mange potentielt negative konsekvenser før søens rovfiskepopulationer og økologiske balance. Det bliver spændende at se, hvorvidt undersøgelsens resultat vil ændre DTU Aqua og DSF´s syn på biomanipulation? Det må vi da håbe, hvor hvis ikke man rent forvaltningsmæssigt bruger undersøgelsernes resultater til noget – hvorfor skulle man så bruge penge på dem ?

Læs det fulde studie her.

 

Friluftsland

LAKSEN GÅR TILBAGE I SKJERN MEN FREM I KONGEÅEN

– Opgangen af laks i Skjern Å-systemet er i 2023 estimeret til 4.662 stk. Dette er et fald på 38% i forhold til undersøgelsen i 2022, hvor opgangen blev estimeret til 7.553 laks. Sådan udmelder DTU Aqua i den seneste nyhed på fiskepleje.dk. – Hvis laksebestanden i Skjern Å-systemet skal klare sig uden udsætninger i fremtiden, er der et særligt stort behov for at genskabe faunapassage ved spærringer, som i dag hindrer, at laksen har fri adgang til flere egnede gyde- og opvækstområder, anbefaler forskerne. – I Skjern Å-systemet er der stadig særligt problematiske spærringer i Omme Å ved Juellingsholm, i Skjern Å’s hovedløb ved MES Sø og i Rind Å ved Skjern Å-forvirringen. Desuden er der række andre spærringer, ved hvilke det også er afgørende vigtigt, at sikre faunapassage. Ligeledes bør genskabelse af langt flere egnede gyde- og opvækstområder i hele å-systemet have høj prioritet.

Læs mere om undersøgelsen fra Skjern Å her.

I 2023 har man også undersøgt blandt andet laksebestanden i Kongeåen, som er i fremgang ifht tidligere undersøgelser. Læs mere om laksestatus i Kongeåen her.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

12 MILLIONER TIL OVERVÅGNING AF MARIN BIODIVERSITET

NorTrack-gruppen, som er sammensat af ni institutioner inden for forskning i dyreadfærd – herunder DTU Aqua, er sat i søen for at øge forståelsen af dyrenes bevægelser i Nordøstatlanten. De har især fokus på at forbedre overvågningen af biodiversiteten i nordeuropæiske vande samt bidrage med markante bidrag til forvaltning og politiske beslutninger.

Nu har forskergruppen fået penge fra det europæiske biodiversitetsprogram, Biodiversa+, til at undersøge, hvordan biodiversitet i Nordøstatlanten kan overvåges. Det drejer sig om 12 millioner kroner til forskning i blandt andet Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.

– Det 3-årige projekt med titlen “North East Atlantic Marine Tracking Network (NorTrack)” vil undersøge adfærd og udbredelse hos fiskearter, som ikke opholder sig samme sted, men flytter sig rundt, lyder det på fiskepleje.dk. – Disse arter udgør en særlig udfordring, når man skal undersøge og beskytte biodiversiteten. Formålet med det store samarbejdsprojekt er at give viden, som kan hjælpe med at svare på de store økologiske udfordringer, som denne helt centrale del af havet står over for, men også at bruge European Tracking Network-deltagernes store erfaringer med Nordøstatlanten til at øge og bevare biodiversiteten.

Læs mere og se hvor de telemetriske lyttestationer er her.

 

Hvidovre Sport

WIN-WIN? KAN TORSK GYDE I HAVVINDMØLLEPARKER

Med det store indhug, som det moderne menneske har gjort på mængden af oplagte gydepladser for torsk – eksempelvis stenrev, er det oplagt at forsøge at tænke en re-etablering af gydeområder ind i planlægningen og bygningen af fremtidige strukturer på havbunden – eksempelvis havindmølleparker og lignende. Hvis gjort rigtigt er det oplagt, at de måske lokalt kan blive vigtige erstatninger for de gydemuligheder, der engang var på oprindelige stenrev.

Hvorvidt vindmølleparker rent faktisk vil kunne styrke fiskebestandene, såfremt fx torsk gyder i vindmølleparkerne, er DTU Aqua nu ved at undersøge i et nyt projekt: – Hvis torsk gyder i en vindmøllepark, så kan torskeynglen sprede sig fra vindmølleparken og over meget store områder, lyder det på DTU Aquas fiskepleje.dk – Måske fungerer en vindmøllepark som et fiskereservat, hvor voksne fisk gyder og producerer en masse yngel. Hvis det er tilfældet, så kan ynglen sprede sig med strømmen til forskellige områder. Det kan måske give bedre fiskeri langt uden for vindmølleparkerne. Derfor er det vigtigt at vide, om torsk gyder inde i de danske vindmølleparker.

Forskerne skal derfor nu til at kortlægge torskenes bevægelser i en vindmøllepark med specielt fokus på deres gydesæson. – Dette gøres ved mærkning af torsk fra området og opsætning af lyttestationer i havvindmølleparken Horns Rev 2, som ligger ude i Nordsøen 30 sømil nordvest for Esbjerg, fortæller de.

Læs mere om projektet med torsk i havvindmølleparkerne her.

 

Hvidovre Sport

 

STATUS PÅ 2023 UDSÆTNINGER AF PIGHVARYNGEL

– Den marine fiskepleje har for fjerde år udsat pighvarreyngel, der stammer fra lokale stamfisk, med det formål at ophjælpe bestanden til gavn for både biodiversiteten og fiskeriet. – Sådan lyder den seneste udmelding på DTU Aquas fiskepleje.dk. – På trods af flere udfordringer i løbet af processen slår udsætningen af 7.000 pighvarreyngel alligevel rekord sammenlignet med de foregående tre år, både i forhold til antallet af produceret yngel og antallet af udsætningslokaliteter. Hidtil er udsætningen kun foregået på en enkelt lokalitet. 

DTU Aqua uddyber, at intentionen med de fremtidige udsætninger af pighvarreyngel er, at mængderne gradvist øges hvert år, så man til sidst udsætter lige så mange pighvaryngel som skrubbeyngel, af hvilke fiskeplejen pt producerer og udsætter 50.000 stk. af årligt. 

Udsætningerne er i år sket på tre lokaliteter i Roskilde Fjord, Sejerø Bugten og Det Sydfynske Øhav. Afhængigt af opvækstforholdene vil ynglen formentlig efter 2-4 år have nået en god spisestørrelse.

Læs mere om Fiskeplejens udsætninger af pighvaryngel her.

 

Friluftsland

HAVØRRED-KØBENHAVN & DTU AQUA: INFO-AFTEN OM HAVØRRED UDSÆTNINGER

Vil du ha´ flere havørred i Københavnsområdet? Hvis ja – og fisker du selv havørred i området fra Helsingør til Stevns, så er du velkommen og kvalificeret til at deltage en informationsaften med Havørred-København og DTU Aqua om havørredudsætning, mærkning og fremtiden for et attraktivt havørredfiskeri i Østdanmark. Arrangementet foregår i Hvidovre Sport- og Lystfiskerforenings lokaler på Biblioteksvej 60B, 2650 Hvidovre den 12. December kl. 19.00.

I foråret 2023 blev der udsat 16.000 ørredsmolt finansieret af fisketegnsmidlerne i udmundingen af Harrestrup Å. Alle fiskene var fedtfinneklippet. De mærkede fisk kommer fra to forskellige stammer og er genetisk forskellige. Formålet med projektet er at undersøge, hvor stort et bidrag udsætningerne giver til lystfiskeriet, og om én af stammerne er stærkere end den anden.

Havørredfiskere, der gerne vil bidrage til dette projekt og/eller bare vil vide mere ved at deltage til info-aftenen, bedes sende en sms til Per Fischer 30111463 eller Christian Balle 26393989.

 

Grejxperten

 

Havørred-København og DTU Aqua inviterer til info-aften om havørredudsætninger ved Københavns Området.

                                                                     Havørred-København og DTU Aqua inviterer til info-aften om havørredudsætninger ved Københavns Området.

DSF OG DL: REFORMER BRUGEN AF FISKETEGNSMIDLERNE

Til konferencen foreslog Torben Kaas blandt andet konkurrenceudsætning af forskningen under fiskeplejen – hvilket kun kan fremme at vi som lystfiskere for mest muligt, hvad vi betaler for.

På Fisk & Fri har vi over årene anskueliggjort de potentielle ulemper ved DTU Aquas monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og forskningsprojekter omkring Fisketegnsmidlerne via en lang række artikler. Nu har DSF taget sagen op og videreført diskussionen af dette emne på højeste niveau. I mandags foreslog DSFs formand Torben Kaas til en temadag om emnet – nytænkning af §7-udvalgets arbejde, en brug af Fisketegnsmidlerne der i højre grad tilgodeser bredden – samt højere transparens i regnskaberne plus en konkurrenceudsætning af både udsætnings- og forskningsmidler. Ændringerne bakkes op af brancheorganisationen Dansk Lystfiskeri, som også har andre forslag til ændringer.

 

AF JENS BURSELL

 

DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND har rykket sig lysår over de sidste par år. Og det er i den rigtige retning. Med en ny formand – og en stærkt engageret bestyrelse er der sket et markant skred mod en kurs, som i langt højere grad tilgodeser bredden i dansk lystfiskeri – og som derfor på den lange bane kun kan være med til styrke forbundet og bidrage til at samle alle danske lystfiskere under én fane, så man mere effektivt kan tale de danske lystfiskeres sag.

 

Friluftsland

 

Senest har DSF taget initiativ til en temadag, hvor fiskeplejen og brugen af Fisketegnsmidler over de kommende 10 år skal op til revidering. – Et initiativ der blev taget godt i mod i departementet hos Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri, som efterfølgende mandag den 30. oktober. Inviterede § 7-udvalget til en temadag, med det formål at anskue fiskeplejen i et længere perspektiv. Målet var at drøfte, hvad organisationerne pt ser som de vigtigste mål og indsatser i den fremtidige fiskepleje – samt hvordan disse mål bedst muligt opnås. Skal fiskeplejen fx indeholde nye indsatser, eller er der nuværende indsatser under fiskeplejen, som skal styrkes, nedprioriteres eller eventuelt helt udgå.

Som oplæg til drøftelsen var hver organisation inviteret til at holde et oplæg med udgangspunkt i følgende:

  1. Hvad er overordnet formålet med fiskeplejen?
  2. Hvad er de vigtigste indsatser i fiskeplejen?
  3. Hvordan opnås disse mål bedst?
  4. Er der indsatser under fiskeplejen, som bør hhv. styrkes eller nedprioriteres?

 

Torben Kaas - formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, foreslår en reformation af §7-udvalgte - samt bl.a. konkurrenceudsætning af Fisketegnsmidlerne.

Torben Kaas – formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, foreslår en reformation af §7-udvalgets arbejde – samt bl.a. konkurrenceudsætning af Fisketegnsmidlerne.

DSF taler for en række større ændringer af fiskeplejen

På temadagen satte Torben Kaas fokus på flere vigtige emner: – Først og fremmest, mener vi, at det er vigtigt at brugen af Fisketegnsmidlerne afspejler den bredde, som de lystfiskere, der køber fisketegnene, repræsenterer. Eller sagt på en anden måde. Pengene skal bruges på en måde, der er interessant for dem, som betaler dem; hvad er det for et fiskeri, dem som betaler for fisketegn, interesserer sig for? Samtidig skal man selvfølgelig også se på, hvor er behovene. Aktuelt ser vi fx et stort behov for at se på, hvad der sker på det marine område – både i havet og på kysterne, så vi mener, at der bl.a. skal skubbes nogle ressourcer i den retning.

– For at sikre en høj kvalitet på aktiviteter og forskning – er det vigtigt, at man konkurrenceudsætter den. Det vil sige, at både indkøb af udsætningsmateriale og forskningsprojekter skal i en eller anden form for åbent udbud, så den bedste kan vinde opgaven i forhold til de udbudskriterier, som man nu laver. Og der er selvfølgelig også andre kriterier end prisen. Og i den forbindelse skal vi jo så tale om, hvad det er, vi vil fremme med de udbud, som vi laver. I dag er det DTU Aqua, der er faglig rådgiver i udvalget, så hvis de også skal byde ind på projekterne, så skal det ske på en måde, hvor de ikke går hen og får et habilitetsproblem, hvilket de jo sådan set har i dag. Det er noget rod, så det er udemærket, at vi får gjort op med det. Jeg har indtil videre blot påpeget, at den problemstilling er der. Så må vi finde en måde at løse den på senere. Det kan selvfølgelig sagtens løses.

– Princippet med §7 udvalgets sammensætning med repræsentanter for interesseorganisationer, ministeriet og faglige rådgivere er fint – og vi kan også stadig godt se, at DTU Aqua fremover har en central rolle i det, men det vil være sundt og godt for opgaveløsningen, at DTU Aqua ikke fornemmer, at alle pengene er deres – uanset hvad. Men – det har en værdi, at de stadig er med, fordi de har en masse viden på området.

 

Fisk & Fri har i snart en del år skrevet om det uhensigftsmæssige i den nuværende konstruktion, hvor DTU Aqua har monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og projekter under de Fiskeplejen, der er betalt af de fisketendspenge alle danskere betaler til. Nu er sagen endelige kommet op på¨højeste niveau, hvor både DSF og DL taler for markante ændringer af hvordan §7-udvalget arbejder - samt hvordan pengene skal bruges.

Fisk & Fri har i snart en del år skrevet om samt anskueliggjort det uhensigftsmæssige i den nuværende konstruktion, hvor DTU Aqua har monopol på faglig rådgivning, økonomistyring og projekter under de Fiskeplejen, der er betalt af de fisketegnspenge, som alle danskere betaler til. Nu er diskussionen om et paradigmeskift i det gamle system endelig kommet op på højeste niveau, hvor både DSF og DL nu taler for markante ændringer af, hvordan §7-udvalget arbejder – samt hvordan pengene skal bruges. Her Jens Bursell fra Fisk & Fri med en fin torsk fra Øresund.

Bedre transparens og økonomisk afrapportering af aktiviteter

– Et andet emne, jeg berørte til temadagen, var ønsket om en bedre transparens og økonomisk afrapportering af alle aktiviteter i regi af Fiskeplejen, fortsætter Torben. – Det skal være synligt for enhver, der interesserer sig for det, hvordan økonomien hænger sammen i de enkelte projekter. En anden ting jeg var inde på, var behovet for at kommunikere aktiviteter og forskningsresultater i fiskeplejen bedre. Ikke kun via fiskepleje.dk, men også bredt ud til de danske lystfiskere via andre kanaler, så de ved, at de får noget for deres fisketegnsmidler. Og det leder videre til markedsføring af Fisketegnet, for hvis det bliver synligt, hvad pengene bliver brugt til, så vil det automatisk hjælpe til at markedsføre Fisketegnet. Og jo flere der køber fisketegn, desto flere penge er der at gøre godt med for de danske fiskebestande og dermed dansk lystfiskeri.

DTU Aqua har i mange år modtaget flere hundrede tusinde kroner for formidling af forskning, selvom de allerede via Universitetsloven er forpligtiget til at gøre dette for de penge de allerede har modtaget, hvormed de i praksis har fået dobbelt betaling for dette. Blev det bragt på banen? – Nej – det bragte vi ikke op her, fordi så ville vi komme en tand for langt ned i detaljeniveauet, fortsætter Torben. – Men – det er ikke det samme som, at det ikke er noget, der skal følges helt og ordentligt til dørs. Det kommer vi videre med, når vi i fremtiden forhåbentlig får nogle mere transparente regnskaber. Så vil vi går nærmere i detaljer med ting som dette.

Nye toner i paragraf 7 udvalget

Man kunne næste forvente, at dit oplæg skabte en del debat? – Nej det gjorde det egentlig ikke, svarer Torben. – De andre, som sagde noget, var langt hen ad vejen enige med os – eksempelvis med at prioritere bredden i fiskeriet. Men de øvrige oplæg havde mest at gøre med konkret indhold til projekter – og ikke så meget om den overordnede brug om midlerne samt konstruktion af udvalget.

– Det der med rammerne for ordningen – transparens, set-up, kommunikation, økonomi osv – det havde de andre ikke ret mange nye inputs til. Men – der var heller ikke nogle, der var uenige – eller gjorde modstand mod DSFs oplæg. Jeg opfattede det derfor som om, at der var nogenlunde opbakning, til det jeg sagde. Uanset hvad, så kommer vi til at følge det til dørs. Vi kommer til at blive ved med at stille de spørgsmål her, indtil der sker væsentlige ændringer i den retning, som vi ønsker.

Fisketegnsmidlerne – hvad sker der så nu?

– Nu har vi kommet med alle de her udsagn, synspunkter, ønsker og holdninger, men hvad så nu? Hvordan kommer vi derfra og så til, at der rent faktisk sker noget som helst? Jeg forestiller mig at DSF kommer til at have en ret tæt dialog med ministeriet her efterfølgende, om hvordan der bliver skrevet sammen på resultaterne fra temadagen, uddyber han. – Jeg har allerede forslået, at det vil være naturligt, at vi tager et §7-udvalgsmøde ret hurtigt, for at se hvor meget vi kan nå at implementere allerede her i 2024.

– Vi er allerede et år inde i en treårig handlingsplan, hvor alting i princippet er vedtaget. Men hvis der er så massive ønsker om at prioritere bestemte områder – så må vi i praksis gå ind og se på, om ikke vi allerede nu kan starte på at bevæge os i den retning. Vi håber derfor på, at der kommer et nyt §7-udvalgsmøde engang i løbet af december. Der må nødvendigvis ske noget andet end den handlingsplan, der pt er lagt op til, for ellers er der en for stor risiko for, at processen kommer til at sande til og blot ende med det, der oprindeligt var planen. Der er behov for hele tiden at holde øje med, hvad der sker, og sørge for, at der er noget forandring i spil. Det er os, der skal gøre det – og det vil vi også gøre, slutter Torben.

 

Peter Lyngby - formand for Dansk Lystfiskeri, men en flot norsk laks. DL bakker om om DSF´s forslag til ændringer i §7-udvalget.

Peter Lyngby – formand for Dansk Lystfiskeri, med en flot norsk laks. DL bakker om om DSF´s forslag til ændringer i §7-udvalget.

DSF bakkes op af brancheforeningen Dansk Lystfiskeri

– Vi bakker op om Danmarks Sportsfiskerforbunds oplæg til fremtidige ændringer omkring forvaltningen af Fisketegnsmidlerne mv, lyder det fra Peter Lyngby, der er formand for brancheforeningen Dansk Lystfiskeri, som repræsenterer alle professionelle aktører i den danske lystfiskerbranche. – Overordnet mener DL, at Fisketegnet og Fiskeplejen er en god og unik ordning, som vi skal være stolte af i Danmark – og vi påskønner initiativet fra FVM/DSF’s side til konferencen. Vi mener det er vigtigt at øge formidlingen omkring de mange projekter og resultater i Fiskeplejen, så lystfiskere i højere grad oplyses og får følelsen af at ”få noget for pengene”. I forlængelse af dette mener vi også, at selve Fisketegnet savner formidling og markedsføring. Der er nemlig for mange, især turister, som ikke kender til eksistensen af det, og undersøgelser tyder på store mørketal. DL har således medlemmer, som dagligt møder lystfiskere uden Fisketegn. Der burde helt enkelt være flere midler, og DL mener, at det er vigtigt, at alle voksne lystfiskere (inkl. pensionister og lystfiskere i ørredsøer) indløser Fisketegn for at vise ansvar og legitimere, at de anerkender mindstemål, fredningstider osv. Derfor ønsker vi også elementer af læring koblet på indløsning af Fisketegnet. Vi har anbefalet, at opgaven forankres under Lystfisker Danmark, og at der nedsættes en lille hurtigtarbejdende gruppe. Fisketegnet er noget, man som lystfisker burde være stolt af at indløse.

– Endvidere har vi foreslået, at man genoptager Krone-for-krone princippet, som blev anvendt i halvfemserne. Idéen er, at alle relevante aktører, klubber og interessenter kan søge projektpenge til fx udsætninger – og for hver krone de lægger, giver Fiskeplejen det samme beløb. Det er en god måde at inspirere samt motivere til flere lokale initiativer, som gavner dansk lystfiskeri. Ministerierne bør endvidere tale sammen om udfordringerne med prædation fra især skarv og sæl. Det kan ikke nytte noget, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sparker den over til Miljøministeriet. Der bør desuden laves indkøbsregler eller udbud om indkøb og opdræt af fisk til udsætning under Fiskeplejen. Det holder ikke som det er foregået i 2023, hvis Fiskeplejen kun har prisen som parameter. DL foreslog afslutningsvis, at FVM-ministeren mødtes med §7 én gang årligt til dialog og opdatering omkring Fiskeplejen og arbejdet under §7, slutter Peter.

Læs denne artikel på fiskogfri.dk, hvor Fisk & Fri allerede i 2020 foreslog en konference som den netop afholdte – samt opsummerede, hvorfor det er vigtigt for dansk lystfiskeri at få reformeret §7-udvalgets arbejde samt brugen af Fisketegnsmidlerne, så vi får mest muligt fisk og natur for pengene.

Læs også denne artikel om slagsiden ved det monopol DTU Aqua har haft i årtier – her.

 

Friluftsland