Projektet ”Fangstjournalen”, som har indsamlet data på lystfiskerfangede kystørred siden 2016, har netop publiceret resultaterne for fangstrater på kystørred over 50 cm siden undersøgelsernes start. På baggrund af dette har man udregnet fangstraterne som antallet af havørred gennemsnitligt fanget pr. times fiskeri.

Hovedkonklusionerne fra DTU Aqua er 1) at det er lettest at fange en kystørred på Sjælland – dernæst Fyn og til sidst Jylland, hvor det ifølge tallene tager dobbelt så lang tid at fange en havørred over 50 cm i forhold til på Sjælland. 2) At fangsterne af 50 cm+ havørred har været dalende.

De fangstrater på kystørred, der først blev publiceret i 2022, virkede urealistisk høje. Det påtalte jeg og andre over for DTU Aqua, hvilket da også resulterede i, at tallene kort tid efter blev nedjusteret ved at skære de vildeste fangster/dag fra – i stedet for at forholde sig til den fejlkilde, som sandsynligvis var årsagen til de alt for høje tal – nemlig at folk bare helt generelt super let glemmer indrapportering af nulture – måske også delvist forårsaget af dårlig kommunikation fra forskerne til lystfiskerne. Men – man kan man naturligvis ikke bare skære data fra, fordi man ikke synes det passer – uden at vide med sikkerhed, at der er tale om fejlindrapportering. Og slet ikke, når der faktisk er en helt oplagt, væsentlig og let forklarlig fejlkilde, som forklarer de alt for høje tal. Alle der fisker på kysten ved, at fangsterne kan være stærkt svingende, så skal man have en korrekt billede af de samlede fangster pr tidsenhed, så skal champagne-dagene naturligvis regnes med, hvis lystfiskerfangsterne skal kunne bidrage til et retvisende billede af havørredpopulationens størrelse. Personligt tror jeg derfor de publicerede tal er behæftet med en meget stor usikkerhed.

Støt ”Fangstjournalen” og indrapporter dine fangster

Fangstjournalen er et godt initiativ, som kan have stor værdi rent forvaltningsmæssigt, når det over årene er blevet fintunet. Men som antydet – skal man kunne bruge de fangststatistikker, som ”Fangstjournalen” generer til noget reelt, så er det bydende nødvendigt, at DTU Aqua fremover via samtlige kanaler konstant og løbende gør indrapportørerne opmærksomme på, at data er tæt på værdiløse, hvis ikke der også indberettes for samtlige nulture. Og – lystfiskerne skal naturligvis huske at indrapportere samtlige nul-ture også.

Læs DTU Aquas udmelding om havørred fangstraterne fra ”Fangstjournalen” her.

Jens Bursell

 

Hvidovre Sport

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This