feb 18, 2024 | Nyheder
Et nyt studie fra DTU Aqua – ”Anatomical hooking location and bleeding occurrence in northern pike (Esox lucius) caught in recreational catch-and-release angling in a lake with reduced prey fish availability” – betalt af blandt andet fisketegnsmidlerne, har søgt at kaste lys over hvilken påvirkning ernæringstilstand hos gedder har på, hvor dybt de sluger agnen – samt hvilke typer af agn, der skader mest målt på graden af blødning – en faktor, der i forbindelse med catch & release ofte er tæt koblet til dødelighed.
Kort ridset op viser studiet, at når man fjerner en stor del af byttefiskene fra søen – i dette tilfælde skaller, så sker der det meget lidt overraskende, at det går ud over geddernes ernæringstilstand. Dette havde dog ingen indflydelse på, hvor dybt gedderne i forsøget slugte de agn, som de blev præsenteret for.
Det andet hovedresultat kommer muligvis som en overraskelse for folk, der ikke selv fisker meget med agnfisk, men er næppe overraskende for folk, der er vant til at fiske med agnfisk med moderne teknikker, hvor modhugget normalt falder lynhurtigt: Man oplever sjældent dybe gællekrogninger med agnfisk, når man kroger med det samme. Sådan var det også i forsøget her, hvor der var markant dybere krogninger og mere blødning ved fiskeri med softbaits, på trods af at de blev fisket på strakt line i modsætning til agnfiskene der i praksis blev fisket på slæk line på grund af vinklen mellem flådtaklet og hovedlinen.
I artiklens diskussion virker det lidt som om, at man forsøger at bortforklare resultatet med at ”softbaitsne blev fisket langsomt på en måde, der skulle øge chancen for dybe krogninger” i forhold til andre studier. Den holder næppe – dels fordi den teknik, der beskrives til softbaitfiskeriet i undersøgelsen er helt normal – men også fordi forskerne glemmer især to oplagte faktorer, der taler for, at graden af forskel på dybe krogninger og blødninger på softbait vs agnfisk faktisk kan være underestimeret, hvis der skal perspektiveres til det fiskeri, som de fleste dyrker: 1) De kroge der blev anvendt til softbaitsne i forsøget var markant mindre end dem, som de fleste geddefiskere normalt anvender på samme størrelse agn. 2) Hvis begge typer af agn var blevet fisket ens på samme grad af strakt line – havde graden af dybere krogninger og blødninger sandsynligvis været endnu lavere på agnfisken– bl.a. fordi gedder helst sluger agnen med hovedet først, hvilket de har lettere ved at gøre under et flåd fisket med de fakto slæk, som i forsøget. Dvs – havde begge de to forskellige typer af agn være fisket identisk på strakt line, havde dette yderligere nedsat risikoen for dybe krogninger på agnfisken af to forskellige årsager.
I dette tilfælde er det let at argumentere for, at resultaterne sandsynligvis er retvisende – men blot underestimerede. Men – det er måske mere held end forstand. Man kan undre sig over, at man bruger så mange af lystfiskernes penge på et studie, der bl.a. skal vise forskellig impact af agn set i en catch & release sammenhæng – uden at gøre sig den umage at fiske agnene på sammenlignelig vis, så man reelt set kan bruge resultaterne til noget rent kvantitativt. Det havde været super let, hvis man havde tænkt over, hvad det var forsøget skulle kaste lys over og indtænke det i sit forsøgsdesign – evt med hjælp fra erfarne søfiskere, der har kendskab til de forskellige måder, som dette let kunne have været gjort på. Eksempelvis kunne man let have dørget softbaits under flåd, så resultaterne var sammenlignelige. Eller man kunne have spinnefisket agnfiskene.
Artiklen specificerer i øvrigt heller ikke, om der fiskes med død eller levende agn – en faktor, der har stor betydning for, hvor dybt og hurtigt agnen sluges – og dermed hvordan teknikken set i en C & R sammenhæng skal evalueres i forhold til andre teknikker. Gedden ved godt, at en levende agn skal sluges hurtigt og helt – ellers slipper den måske væk. Omvendt med en død agn, for den svømmer ingen steder.
Redaktionen har forelagt DTU Aqua disse problemstilliner – uden respons.
Et væsentligt resultat fra undersøgelsen, som man dog i meget høj grad vil kunne bruge til noget, er det – som sagt næppe overraskende resultatet, at det går ud over geddernes fysiske tilstand, når man som i studiet fjerner en stor del af fødegrundlaget. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist, at nedsat vækst kan føre til nedsat reproduktion (se referencer i artiklen her), hvilket sammen med øget kannibalisme er med til at forklare det store dyk, man meget ofte ser i rovfiskepopulationerne efter en biomanipulation. Både DTU Aqua og DSF har i mange år – direkte eller indirekte – støttet og opfordret til brugen biomanipulationer – tilsyneladende uden skelen til de mange potentielt negative konsekvenser før søens rovfiskepopulationer og økologiske balance. Det bliver spændende at se, hvorvidt undersøgelsens resultat vil ændre DTU Aqua og DSF´s syn på biomanipulation? Det må vi da håbe, hvor hvis ikke man rent forvaltningsmæssigt bruger undersøgelsernes resultater til noget – hvorfor skulle man så bruge penge på dem ?
Læs det fulde studie her.
aug 31, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Artikelforfatter Jörgen Larsson med en af sine mange store sandarter. Det er prægtige men sårbare fisk som denne Jörgen gerne vil sende sikkert retur.
Flere og flere sandartfiskere praktiserer catch and release, men det er desværre ikke altid den ømtålelige fisk klarer strabadserne. Her giver Jörgen Larsson fra Team Westin dig nogle retningslinjer til korrekt håndtering af sandart samt opskriften på hans snedige genudsætningsværktøj »Sandartfrelseren«.
AF JÖRGEN LARSSON, FOTO: JÖRGEN LARSSON OG ROBIN EKMAN
MANGE SANDARTFISKERE har sikkert prøvet at genudsætte fisk, som ikke kan svømme ned igen. Nogle gange sker det også, at sandarter, som virker friske og stærke, dykker mod bunden, for så igen at flyde til overfladen efter kort tid.
Selvom sandarten har et sejt og robust udseende, er den betydeligt mere ømtålelig end mange andre arter. Jeg har set erfarne medefiskere, der er vandt til at håndtere hårdføre karpefisk, anbringe sandarter i en karpesæk og sejle dem i land for at veje og fotografere dem. Det ender næsten altid med, at sandarten dør. Jeg har intet imod, at man hjemtager en spisefisk, men jeg fortrækker, at det er de mindre eksemplarer og vil nødigt stå med en stor sandart som ufrivilligt skal hjem til gryderne. Man kan selvfølgelig ikke gardere sig 100% mod dette scenarie – for nogle gange sidder krogen bare uheldigt. Men en stor del af glæden ved fangsten af en stor sandart forsvinder for mig, hvis den dør unødigt.
Sandartfrelseren er nem at lave, men husk loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne fire en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt.
PROBLEMET MED DE SKRØBELIGE SANDARTER er klart størst i sommerhalvåret, og det er primært hos de store fisk, som kæmper hårdt og ophober mælkesyre i det varme vand. Selvom fiskene måske kun hugger få meter fra overfladen, plejer de at dykke under fighten, og det er ikke ualmindeligt, at de når ned på 10-15 meter, som de derefter skal fightes op fra.
Når fisk tvinges op fra dybt vand mindskes dens omgivende tryk, hvilket bevirker at luften i svømmeblæren ekspanderer. Med mindre individer, der hurtigt bliver »kranet« til overfladen, risikerer man i værste fald, at øjnene popper ud og svømmeblærer trænger op i svælget. Sådanne fisk overlever ikke og må derfor aflives. »Fordelen« med de større sandarter er, at de ikke kan presses op lige så hurtigt. Man skal naturligvis ikke lade fighten trække i langdrag, men de tungere og stærkere fisk tager selvsagt længere tid at fighte til overfladen. Dette betyder dog ikke, at storsandarten vil være upåvirket af en hård behandling.
Selvom vejning og fotografering forgår i lyntempo, kan de være svære at genudsætte. I visse tilfælde er det umuligt for sandarten at svømme ned på den rette dybde; fisken kæmper og forsøger, men orker ikke at komme ned, da luften i svømmeblærer tvinger den til overfladen som en prop. Et trick ved genudsætning af disse fisk, er at kaste dem tilbage med hovedet først. Når sandarten rammer overfladen, plejer den nærmest at eksplodere i et hurtigt dyk mod dybet.
GENNEM ÅRENE har jeg haft flere dårlige oplevelser med sandarter der ikke har overlevet, og selvom det er sjældent, er det lige sørgeligt hver gang. For at minimere antallet af døde fisk har jeg udviklet »Sandartfrelseren«. Jeg har nu brugt den et par sæsoner, og den fungerer fremragende. Hvis sandartens mave er opsvulmet, kan du fire den ned i dybet med sandartfrelseren. Man fæster klemmen i munden på fisken, firer den ned til fangstdybden eller lidt dybere, venter 15-20 sekunder og rykker derefter til så fisken frigøres. Hvis alt går efter planen, svømmer sandarten videre mod bunden, når den er fri af klemmen.
Tanken med redskabet er at hjælpe fisken ned på en dybde, hvor den ikke lider under trykket på samme måde som i overfladen. Det er desværre mislykket nogle få gange, men i de fleste tilfælde klarer sandarten sig godt. Jeg har sågar genudsat en tryksyg sandart, for siden at genfange den året efter. Sandartfrelseren fritager dig imidlertid ikke fra ansvaret, hvis fisken skal genudsættes – og den skal ikke bruges som undskyldning for at fiske for dybt. Det er svært et fastlægge præcist hvor grænsen går. Jeg har sat min grænse ved 10-11 meter, da en for stor andel af fiskene får problemer, når de fanges dybere. Det er desuden »god latin« at blive nogle minutter i området, hvor fisken er genudsat, for at sikre sig at den ikke kommer til overfladen igen.
Sådan laver du Sandartfrelseren
Sandartfrelseren er nem at lave. Brug en limklemme fra et byggemarked. Fjern de bevægelige plader længst ude på kæberne og bor et hul i begge håndtag med en diameter på 3-4 millimeter. Tråd en 1-1,5 millimeter nylonline igennem det øverste håndtag, og fastgør den derefter på det nederste håndtag med en wirecrimp.
I den anden ende af linen bindes en kraftig svirvel 10-15 centimeter over klemmen. Tråd derefter en ny nylonline igennem nederste håndtag og fastgør den på det øverste håndtag. I den modsatte ende bindes en grov og solid hægte 10-15 centimeter under klemmen. Monter et lod på cirka et kilo i hægten. Loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne hale en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt, når klemmen skal trækkes åben. Monter til sidst 15 meter kraftig nylon eller fletline i den øverste svirvel. Din sandartfrelser er nu klar til brug.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
Sandartfrelseren er monteret i munden på en trykpåvirket sandart, der nu er klar til at blive firet mod bunden.
mar 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri, Kystfiskeri
Med Jens Bursells Claw Fly Shanks er det super let at fiske fx rejefluer med en markant højere landingsrate, end det er muligt med de traditionelle enkeltkroge. Og så er det også mindre skadeligt, fordi de bittesmå trekroge ofte sidder mere yderligt, er lettere at få ud og giver mindre krogsår.
I den nye version af kystørredbogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” fra oktober 2022 lancerede jeg en helt nye fluetype bundet på Claw Fly Shanks med bittesmå trekroge, der kroger markant bedre end de traditionelle kystfluer på enkeltkroge – men skader minde og er lige så lette at bruge både på flue- og bombardastang. Her får du for første gang on-line en teaser på principperne bag The Claw Fly, som for første gang præsenteres “live” på Fisk & Fris stand til Danish Fly Festival 2023.
AF JENS BURSELL
Den nok simpleste metode til at opnå en markant højere landingsrate med bittesmå trekroge på større asymmetriske fluer – eksempelvis rejefluer – er i min optik at fiske den på en Claw Fly shank. Faktisk har jeg arbejdet på at udvikle denne idé siden omkring 2010, men har holdt kortene tæt til kroppen siden, og først for alvor fået udviklet konceptet siden 2017-18. I denne artikel får du en teaser på, hvad der allerede blev publiceret i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” i oktober 2022. I del 2 af artiklen, som udkommer fredag den 3 marts 2023, følger op med en anden, upubliceret og om muligt endnu federe variant over samme tankegang. Glæd dig – for det kommer til at give dig MANGE flere fisk på en super let måde.
The Claw Fly
Teknikken går i al sin enkelhed ud på at sikre den perfekte asymmetri og styring af krogen ved at bukke en wire-shank med et øje i hver ende, som vist oven for her. For at passe til en Y-trekrog (s. 258 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) skal det bagerste øje være parallelt med krogens længderetning, mens det skal stå vinkelret pa fluens længderetning, hvis man vil bruge en trekrog af T-typen.
Claw Fly shank´en bukkes i princippet fuldstændig som en Claw Connector (s. 277 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) blot med den forskel, at der anvendes en lidt tyndere wire – fx 0,55- 0,6 mm rustfri stålwire, samt at formen ikke er helt identisk. Med en Finesse Split Ring Plier sattes en str. 00-0 springring pa en str. 16-14 trekrog, som herefter monteres i Claw Fly shank´ens bagende, så én gren peger fremad som vist pa illustrationerne. Lettere bliver det ikke. Den helt store fordel ved denne teknik er, at når først du har bundet dine fluer på Claw Fly shanks, så kan du binde dem på forfanget med en hvilken som helst knude du ønsker – eksempelvis med en løsthangslet rapala løkke, hvis man hører til typen, som mener, at dette har betydning. Og – bliver krogen sløv, så skifter du den blot, lige som man gør det på et almindeligt pladeblink med en spring-ring. Claw Flies kaster perfekt på både fluestang og bombarda – og den løsthængslede krog giver ikke flere ophægtninger end en normal flue.
Læs meget mere om principperne bag The Claw Fly – samt hvordan den laves i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” som du kan købe signeret her (REKLAME).
Wire i de rette dimensioner på 0,55-0,6 mm kan købes hos releaserigshop.com, hvor du også kan skaffe de små trekroge til formålet. Her kan du også købe de nødvendige redskaber til fremstillingen af Claw Fly Shanks.
På Danish Fly Festvial 2023 vil jeg lørdag den 4 marts demonstrere, hvordan man laver Claw Flies, som du også kan købe håndlavet på Fisk & Fris stand. Og kan du ikke selv binde, så kan du også få dine shanks bundet af fluebinderne Peter Rødsgaard og Erik Tveskov med fx ”Høtyven” eller en ”Polarmagnus”. Samme dag holder jeg klokken 12 foredrag om småkrogs til fluer – blandt andet Claw Flies.
I del 2 af artiklen publiceres som sagt en ny og upubliceret variant over The Claw Fly, som du mildest talt godt kan se frem til: Tjek ind på fiskogfri.dk fredag den 3 marts og læs artiklen.
mar 30, 2022 | Nyheder
Catch & release fiskeri er de fleste steder den mest skånsomme og anvendte fiskepraksis til at passe på de relativt skrøbelige geddebestande. Man ved dog, at dødeligheden er cirka 7 %, og at denne praksis selv bedrevet efter de mest moderne metoder – også kan påvirke fiskenes fysik og adfærd på flere områder. Den seneste forskning publiceret i det anderkendte tidsskrift Fisheries Research af Henrik Fink og en stribe andre forskere, viser dog, at C & R fiskeri i brakvand umiddelbart inden geddernes gydning ikke har nævneværdig – om nogen – negativ indflydelse på geddernes ankomst til gydepladserne, modning af kønsprodukter eller overlevelseschancerne for de befrugtede æg.
Du kan læse mere om det videnskabelige studie hvis titel er “Examining the effects of authentic C&R on the reproductive potential of Northern pike” her.
Interesserer du dig for geddefiskeri, så husk at vi har masser af gode, dybedegående geddeartikler I fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.
aug 20, 2014 | Åfiskeri, Artikler, Miljø og debat
Det er en udbredt misforståelse, at man gør ørred- og laksebestandene en tjeneste ved at bruge større kroge, for at minimere bifangster af smolt. Større kroge betyder nemlig også meget højere dødelighed på fiskene, hvorved man totalt set skader bestanden betydeligt mere. Læs hvorfor.
Af Jens Bursell
(mere…)
