feb 18, 2024 | Nyheder
Et nyt studie fra DTU Aqua – ”Anatomical hooking location and bleeding occurrence in northern pike (Esox lucius) caught in recreational catch-and-release angling in a lake with reduced prey fish availability” – betalt af blandt andet fisketegnsmidlerne, har søgt at kaste lys over hvilken påvirkning ernæringstilstand hos gedder har på, hvor dybt de sluger agnen – samt hvilke typer af agn, der skader mest målt på graden af blødning – en faktor, der i forbindelse med catch & release ofte er tæt koblet til dødelighed.
Kort ridset op viser studiet, at når man fjerner en stor del af byttefiskene fra søen – i dette tilfælde skaller, så sker der det meget lidt overraskende, at det går ud over geddernes ernæringstilstand. Dette havde dog ingen indflydelse på, hvor dybt gedderne i forsøget slugte de agn, som de blev præsenteret for.
Det andet hovedresultat kommer muligvis som en overraskelse for folk, der ikke selv fisker meget med agnfisk, men er næppe overraskende for folk, der er vant til at fiske med agnfisk med moderne teknikker, hvor modhugget normalt falder lynhurtigt: Man oplever sjældent dybe gællekrogninger med agnfisk, når man kroger med det samme. Sådan var det også i forsøget her, hvor der var markant dybere krogninger og mere blødning ved fiskeri med softbaits, på trods af at de blev fisket på strakt line i modsætning til agnfiskene der i praksis blev fisket på slæk line på grund af vinklen mellem flådtaklet og hovedlinen.
I artiklens diskussion virker det lidt som om, at man forsøger at bortforklare resultatet med at ”softbaitsne blev fisket langsomt på en måde, der skulle øge chancen for dybe krogninger” i forhold til andre studier. Den holder næppe – dels fordi den teknik, der beskrives til softbaitfiskeriet i undersøgelsen er helt normal – men også fordi forskerne glemmer især to oplagte faktorer, der taler for, at graden af forskel på dybe krogninger og blødninger på softbait vs agnfisk faktisk kan være underestimeret, hvis der skal perspektiveres til det fiskeri, som de fleste dyrker: 1) De kroge der blev anvendt til softbaitsne i forsøget var markant mindre end dem, som de fleste geddefiskere normalt anvender på samme størrelse agn. 2) Hvis begge typer af agn var blevet fisket ens på samme grad af strakt line – havde graden af dybere krogninger og blødninger sandsynligvis været endnu lavere på agnfisken– bl.a. fordi gedder helst sluger agnen med hovedet først, hvilket de har lettere ved at gøre under et flåd fisket med de fakto slæk, som i forsøget. Dvs – havde begge de to forskellige typer af agn være fisket identisk på strakt line, havde dette yderligere nedsat risikoen for dybe krogninger på agnfisken af to forskellige årsager.
I dette tilfælde er det let at argumentere for, at resultaterne sandsynligvis er retvisende – men blot underestimerede. Men – det er måske mere held end forstand. Man kan undre sig over, at man bruger så mange af lystfiskernes penge på et studie, der bl.a. skal vise forskellig impact af agn set i en catch & release sammenhæng – uden at gøre sig den umage at fiske agnene på sammenlignelig vis, så man reelt set kan bruge resultaterne til noget rent kvantitativt. Det havde været super let, hvis man havde tænkt over, hvad det var forsøget skulle kaste lys over og indtænke det i sit forsøgsdesign – evt med hjælp fra erfarne søfiskere, der har kendskab til de forskellige måder, som dette let kunne have været gjort på. Eksempelvis kunne man let have dørget softbaits under flåd, så resultaterne var sammenlignelige. Eller man kunne have spinnefisket agnfiskene.
Artiklen specificerer i øvrigt heller ikke, om der fiskes med død eller levende agn – en faktor, der har stor betydning for, hvor dybt og hurtigt agnen sluges – og dermed hvordan teknikken set i en C & R sammenhæng skal evalueres i forhold til andre teknikker. Gedden ved godt, at en levende agn skal sluges hurtigt og helt – ellers slipper den måske væk. Omvendt med en død agn, for den svømmer ingen steder.
Redaktionen har forelagt DTU Aqua disse problemstilliner – uden respons.
Et væsentligt resultat fra undersøgelsen, som man dog i meget høj grad vil kunne bruge til noget, er det – som sagt næppe overraskende resultatet, at det går ud over geddernes fysiske tilstand, når man som i studiet fjerner en stor del af fødegrundlaget. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist, at nedsat vækst kan føre til nedsat reproduktion (se referencer i artiklen her), hvilket sammen med øget kannibalisme er med til at forklare det store dyk, man meget ofte ser i rovfiskepopulationerne efter en biomanipulation. Både DTU Aqua og DSF har i mange år – direkte eller indirekte – støttet og opfordret til brugen biomanipulationer – tilsyneladende uden skelen til de mange potentielt negative konsekvenser før søens rovfiskepopulationer og økologiske balance. Det bliver spændende at se, hvorvidt undersøgelsens resultat vil ændre DTU Aqua og DSF´s syn på biomanipulation? Det må vi da håbe, hvor hvis ikke man rent forvaltningsmæssigt bruger undersøgelsernes resultater til noget – hvorfor skulle man så bruge penge på dem ?
Læs det fulde studie her.
aug 31, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, SANDART, Spinnefiskeri
Artikelforfatter Jörgen Larsson med en af sine mange store sandarter. Det er prægtige men sårbare fisk som denne Jörgen gerne vil sende sikkert retur.
Flere og flere sandartfiskere praktiserer catch and release, men det er desværre ikke altid den ømtålelige fisk klarer strabadserne. Her giver Jörgen Larsson fra Team Westin dig nogle retningslinjer til korrekt håndtering af sandart samt opskriften på hans snedige genudsætningsværktøj »Sandartfrelseren«.
AF JÖRGEN LARSSON, FOTO: JÖRGEN LARSSON OG ROBIN EKMAN
MANGE SANDARTFISKERE har sikkert prøvet at genudsætte fisk, som ikke kan svømme ned igen. Nogle gange sker det også, at sandarter, som virker friske og stærke, dykker mod bunden, for så igen at flyde til overfladen efter kort tid.
Selvom sandarten har et sejt og robust udseende, er den betydeligt mere ømtålelig end mange andre arter. Jeg har set erfarne medefiskere, der er vandt til at håndtere hårdføre karpefisk, anbringe sandarter i en karpesæk og sejle dem i land for at veje og fotografere dem. Det ender næsten altid med, at sandarten dør. Jeg har intet imod, at man hjemtager en spisefisk, men jeg fortrækker, at det er de mindre eksemplarer og vil nødigt stå med en stor sandart som ufrivilligt skal hjem til gryderne. Man kan selvfølgelig ikke gardere sig 100% mod dette scenarie – for nogle gange sidder krogen bare uheldigt. Men en stor del af glæden ved fangsten af en stor sandart forsvinder for mig, hvis den dør unødigt.
Sandartfrelseren er nem at lave, men husk loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne fire en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt.
PROBLEMET MED DE SKRØBELIGE SANDARTER er klart størst i sommerhalvåret, og det er primært hos de store fisk, som kæmper hårdt og ophober mælkesyre i det varme vand. Selvom fiskene måske kun hugger få meter fra overfladen, plejer de at dykke under fighten, og det er ikke ualmindeligt, at de når ned på 10-15 meter, som de derefter skal fightes op fra.
Når fisk tvinges op fra dybt vand mindskes dens omgivende tryk, hvilket bevirker at luften i svømmeblæren ekspanderer. Med mindre individer, der hurtigt bliver »kranet« til overfladen, risikerer man i værste fald, at øjnene popper ud og svømmeblærer trænger op i svælget. Sådanne fisk overlever ikke og må derfor aflives. »Fordelen« med de større sandarter er, at de ikke kan presses op lige så hurtigt. Man skal naturligvis ikke lade fighten trække i langdrag, men de tungere og stærkere fisk tager selvsagt længere tid at fighte til overfladen. Dette betyder dog ikke, at storsandarten vil være upåvirket af en hård behandling.
Selvom vejning og fotografering forgår i lyntempo, kan de være svære at genudsætte. I visse tilfælde er det umuligt for sandarten at svømme ned på den rette dybde; fisken kæmper og forsøger, men orker ikke at komme ned, da luften i svømmeblærer tvinger den til overfladen som en prop. Et trick ved genudsætning af disse fisk, er at kaste dem tilbage med hovedet først. Når sandarten rammer overfladen, plejer den nærmest at eksplodere i et hurtigt dyk mod dybet.
GENNEM ÅRENE har jeg haft flere dårlige oplevelser med sandarter der ikke har overlevet, og selvom det er sjældent, er det lige sørgeligt hver gang. For at minimere antallet af døde fisk har jeg udviklet »Sandartfrelseren«. Jeg har nu brugt den et par sæsoner, og den fungerer fremragende. Hvis sandartens mave er opsvulmet, kan du fire den ned i dybet med sandartfrelseren. Man fæster klemmen i munden på fisken, firer den ned til fangstdybden eller lidt dybere, venter 15-20 sekunder og rykker derefter til så fisken frigøres. Hvis alt går efter planen, svømmer sandarten videre mod bunden, når den er fri af klemmen.
Tanken med redskabet er at hjælpe fisken ned på en dybde, hvor den ikke lider under trykket på samme måde som i overfladen. Det er desværre mislykket nogle få gange, men i de fleste tilfælde klarer sandarten sig godt. Jeg har sågar genudsat en tryksyg sandart, for siden at genfange den året efter. Sandartfrelseren fritager dig imidlertid ikke fra ansvaret, hvis fisken skal genudsættes – og den skal ikke bruges som undskyldning for at fiske for dybt. Det er svært et fastlægge præcist hvor grænsen går. Jeg har sat min grænse ved 10-11 meter, da en for stor andel af fiskene får problemer, når de fanges dybere. Det er desuden »god latin« at blive nogle minutter i området, hvor fisken er genudsat, for at sikre sig at den ikke kommer til overfladen igen.
Sådan laver du Sandartfrelseren
Sandartfrelseren er nem at lave. Brug en limklemme fra et byggemarked. Fjern de bevægelige plader længst ude på kæberne og bor et hul i begge håndtag med en diameter på 3-4 millimeter. Tråd en 1-1,5 millimeter nylonline igennem det øverste håndtag, og fastgør den derefter på det nederste håndtag med en wirecrimp.
I den anden ende af linen bindes en kraftig svirvel 10-15 centimeter over klemmen. Tråd derefter en ny nylonline igennem nederste håndtag og fastgør den på det øverste håndtag. I den modsatte ende bindes en grov og solid hægte 10-15 centimeter under klemmen. Monter et lod på cirka et kilo i hægten. Loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne hale en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt, når klemmen skal trækkes åben. Monter til sidst 15 meter kraftig nylon eller fletline i den øverste svirvel. Din sandartfrelser er nu klar til brug.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
Sandartfrelseren er monteret i munden på en trykpåvirket sandart, der nu er klar til at blive firet mod bunden.
mar 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri efter havørred, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Med Jens Bursells Claw Fly Shanks er det super let at fiske fx rejefluer med en markant højere landingsrate, end det er muligt med de traditionelle enkeltkroge. Og så er det også mindre skadeligt, fordi de bittesmå trekroge ofte sidder mere yderligt, er lettere at få ud og giver mindre krogsår.
I den nye version af kystørredbogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” fra oktober 2022 lancerede jeg en helt nye fluetype bundet på Claw Fly Shanks med bittesmå trekroge, der kroger markant bedre end de traditionelle kystfluer på enkeltkroge – men skader minde og er lige så lette at bruge både på flue- og bombardastang. Her får du for første gang on-line en teaser på principperne bag The Claw Fly, som for første gang præsenteres “live” på Fisk & Fris stand til Danish Fly Festival 2023.
AF JENS BURSELL
Den nok simpleste metode til at opnå en markant højere landingsrate med bittesmå trekroge på større asymmetriske fluer – eksempelvis rejefluer – er i min optik at fiske den på en Claw Fly shank. Faktisk har jeg arbejdet på at udvikle denne idé siden omkring 2010, men har holdt kortene tæt til kroppen siden, og først for alvor fået udviklet konceptet siden 2017-18. I denne artikel får du en teaser på, hvad der allerede blev publiceret i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” i oktober 2022. I del 2 af artiklen, som udkommer fredag den 3 marts 2023, følger op med en anden, upubliceret og om muligt endnu federe variant over samme tankegang. Glæd dig – for det kommer til at give dig MANGE flere fisk på en super let måde.
The Claw Fly
Teknikken går i al sin enkelhed ud på at sikre den perfekte asymmetri og styring af krogen ved at bukke en wire-shank med et øje i hver ende, som vist oven for her. For at passe til en Y-trekrog (s. 258 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) skal det bagerste øje være parallelt med krogens længderetning, mens det skal stå vinkelret pa fluens længderetning, hvis man vil bruge en trekrog af T-typen.
Claw Fly shank´en bukkes i princippet fuldstændig som en Claw Connector (s. 277 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) blot med den forskel, at der anvendes en lidt tyndere wire – fx 0,55- 0,6 mm rustfri stålwire, samt at formen ikke er helt identisk. Med en Finesse Split Ring Plier sattes en str. 00-0 springring pa en str. 16-14 trekrog, som herefter monteres i Claw Fly shank´ens bagende, så én gren peger fremad som vist pa illustrationerne. Lettere bliver det ikke. Den helt store fordel ved denne teknik er, at når først du har bundet dine fluer på Claw Fly shanks, så kan du binde dem på forfanget med en hvilken som helst knude du ønsker – eksempelvis med en løsthangslet rapala løkke, hvis man hører til typen, som mener, at dette har betydning. Og – bliver krogen sløv, så skifter du den blot, lige som man gør det på et almindeligt pladeblink med en spring-ring. Claw Flies kaster perfekt på både fluestang og bombarda – og den løsthængslede krog giver ikke flere ophægtninger end en normal flue.
Læs meget mere om principperne bag The Claw Fly – samt hvordan den laves i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” som du kan købe signeret her (REKLAME).
Wire i de rette dimensioner på 0,55-0,6 mm kan købes hos releaserigshop.com, hvor du også kan skaffe de små trekroge til formålet. Her kan du også købe de nødvendige redskaber til fremstillingen af Claw Fly Shanks.
På Danish Fly Festvial 2023 vil jeg lørdag den 4 marts demonstrere, hvordan man laver Claw Flies, som du også kan købe håndlavet på Fisk & Fris stand. Og kan du ikke selv binde, så kan du også få dine shanks bundet af fluebinderne Peter Rødsgaard og Erik Tveskov med fx ”Høtyven” eller en ”Polarmagnus”. Samme dag holder jeg klokken 12 foredrag om småkrogs til fluer – blandt andet Claw Flies.
I del 2 af artiklen publiceres som sagt en ny og upubliceret variant over The Claw Fly, som du mildest talt godt kan se frem til: Tjek ind på fiskogfri.dk fredag den 3 marts og læs artiklen.
dec 11, 2020 | Artikler, Biologi, GEDDE, Miljø og debat
Jens Bursell genudsætter en flot 15 kilo+ skærgårdsgedde. De store gedder har bedre kvalitet æg end de mindre – samt producerer mange flere æg. Det er derfor vigtigt, at de bliver behandlet og genudsat så skånsomt som overhovedet muligt. Ønsker man at spise en gedde er det oplagt at tage en mindre fisk i 50-70 cm klassen.
Catch and release fiskeriet bliver mere og mere populært, hvilket i mange tilfælde kan være godt for fiskebestanden. Men – bliver fiskepresset for hårdt, kan det også have negative konsekvenser – både for fiskene individuelt, for selve fiskeriet – og for bestanden som helhed. Vi har kigget på den nyeste forskning på området.
AF JENS BURSELL
CATCH & KILL fiskeri dyrkes af masser af mennesker – og det er nok de færreste, som er uenige i, at det giver rigtig god mening at spise en hjemmefanget fisk, der har levet et godt fritsvømmende liv. Men – fiskes der meget på en bestand af en begrænset størrelse, hvor alle fisk bliver dræbt – så går der selvfølgelig ikke længe inden, at der stort set ikke er noget at fange – og så er det fiskeri slut. For at undgå dette scenarie, fiskes der på mange vande catch and release i varierende omfang. Det kan enten være fisk, der bliver genudsat, fordi den størrelsesgruppe fisken er i, er beskyttet – eller der kan være tale om et målrettet catch and release fiskeri, hvor alt bliver genudsat – frivilligt eller påbudt.
Catch & release etik
Etikken omkring catch and release, har ofte været diskuteret – og det er helt sikkert noget, der kan få bølgerne til at gå højt. Men hvad med de rent biologiske aspekter? Hvordan påvirker catch & release individets basale livsfunktioner af – og kan catch & release have negative konsekvenser for ikke blot individet, men også populationen og økosystemet som helhed? Vi har kigget på videnskabelige artikler, der belyser netop dette emne.
C & R fiskeri efter gedder
Gedden er – set i en catch and release sammenhæng – en relativt robust art sammenlignet med eksempelvis laksefiskene, hvor metaundersøgelser viser, at den gennemsnitlige dødelighed ligger på 13,9 %. Den gennemsnitlige dødelighed for gedder er til sammenligning 7,1 % (1). Hovedparten af de undersøgelser, der danner grundlaget for disse gennemsnit medtager dog ikke dødeligheden målt i et længere tidsperspektiv: Et er nemlig, at du måske i mange tilfælde ser din fisk svømme ud i vandet – noget andet er, at fisken kan være påvirket af fangsten på en måde, som på den kortere eller længere bane kan nedsætte dens chance for at overleve.
Eksempelvis vil en mindre fisk, der er lidt konfus efter en fangst og genudsætning, sandsynligvis have langsommere reaktioner og dermed være i risikozonen for at blive spist af større artsfæller – og bløder den, så det kan lugtes af andre rovfisk, hvilket potentielt også kan medføre øget risiko for at ende mellem kæberne på en større fisk eller et andet rovdyr.
Traditionelle geddebaits er fra producentens side monteret med kæmpestore kroge – med grove modhager, der tilføjer fisken unødig skade. Ved at skifte til montager med betydeligt mindre kroge – kan man let nedsætte blødninger og krogsårenes størrelse med flere hundrede procent.
Skift i adfærd hos gedder efter catch & release
Ændret adfærd som følge af catch and release fiskeri, er dokumenteret i adskillige videnskabelige undersøgelser. En konsekvens af et højt fiskepres med catch and release, der er eftervist gang på gang – er det fænomen, at fiskene bliver sværere og sværere at fange i takt med, at de bliver fanget mere og mere (2). Så – selvom fiskene bliver genudsat, kan man ikke bare øge fiskepresset uden at risikere, at det kan komme til at betyde et dårligere fiskeri for alle.
Minimer den tid gedden er over vand
For lang tid over vand er er problem for mange arter – især laksefisk, men her viser forskningen, at gedden er relativt robust. Så længe den samlede tid over vand ikke er mere end et par minutter, er dødeligheden relativt lav (3). Når det er sagt gælder det selvfølgelig stadig om at minimere håndtering over vand til et absolut minimum, og det er der flere årsager til: Selvom selve lufteksponeringen ikke er så skadelig i sig selv, betyder hvert sekund over vand en øget risiko for håndteringsskader – eksempelvis at fisken basker rundt, så man taber den, hvilket dels kan give indre blødninger samt tab af skæl og slim. Sidstnævnte er ikke noget fisken dør af her og nu – og kan derfor ikke ses i mortalitets tallene, men det er noget, som kan have negativ effekt på både individ-, populations- og økosystem niveau.
Fysiske skader på gedderne
Skade på fiskens ydre giver nemlig forhøjet risiko for infektioner (4) med svampesygdomme som fx Saprolegenia parasitica. Studier viser, at dette på sigt kan føre til død af individet (5) med en tidshorisont, der normalt ikke afslører sig ved normale dødelighedsstudier. Svampesporerne kan endvidere sprede sig til fiskens æg, hvilket reducerer frugtbarheden – og sporerne kan sprede sig gennem vandet til andre individer og yngel, der herved også risikerer at blive inficeret. Nedsat frugtbarhed på æggene kan således betyde, at håndteringsskader, der ikke umiddelbart synes at skade fisken, på sigt sagtens kan få negativ indflydelse på rekrutteringen af nye fisk – og dermed påvirke hele bestanden negativt. Og – sker først det, kan følgeskader af C & R risikere at få indflydelse på hele økosystemet, da gedderne i høj grad er medvirkende til at påvirke artssammensætningen (6).
Der er dog også andre måder, hvorpå moderne C & R fiskeri kan påvirke fiskene – både på individ og populationsniveau. Således er det eftervist at C & R fiskeri kan betyde nedsat vækst, hvilket dokumenterbart også nedsætter reproduktionen og dermed rekrutteringen af nye fisk (7,8,9,10, 11,12) Forsøg i en tysk sø viser endvidere, at gedder, der har været udsat for catch and release – opfører sig anderledes end fisk, der ikke har. For at komme sig og ”genvinde pusten” rent fysisk uden forhøjet risiko for at blive ædt af en større rovfisk eller rovdyr under restitutionen, viser studierne, at gedderne rent instinktivt søger at opholde sig i tæt undervandsvegetation efter genudsætningen for at gemme sig (10).
Tæt undervandsvegetation er præcis det samme sted, hvor hovedparten af geddeynglen og de mindre fisk opholder sig, hvilket betyder, at en mulig konsekvens af, at en øget mængde af fangbare ”mellemfisk” pludselig i højere grad opholder sig i den tætteste vegetation, kan være et øget niveau af kannibalistisk predation på de yngre fisk. Eller sagt på en anden måde: Et for højt fiskepres fra selv dygtige catch and release fiskere, der håndterer fiskene korrekt, kan derfor også tænkes at påvirke rekrutteringen af yngel og ungfisk negativt – som en afledt effekt af adfærdsændringerne på de genudsatte fisk.
Forvaltning af catch & release fiskeri
Selvom catch and release altså dokumenterbart kan have en negativ effekt på individ-, populations- og økosystemniveau, så er der ingen tvivl om, at det i rigtig mange tilfælde, hvor det forvaltes på en måde, så fiskepresset ikke bliver for stort, som regel vil være bedre end et umådeholdent catch & kill fiskeri med et sammenligneligt fiskepres. Med alt dette i baghovedet, er det oplagt, at vi lystfiskere griber i egen barm – og overvejer hvorvidt vores C & R fiskeri kan bedrives mere skånsomt og bæredygtigt?
Et godt eksempel er Stege Nor, der er blevet markedsført benhårdt overfor turister i mange år. Der var masse af gedder så catch & release fisketrykket steg stødt, hvorefter bestanden faldt markant efter et par år – og idag er fiskeriet meget begrænset. Samtidig oplevede man, da bestanden faldt drastisk, at der stort set ikke blev fanget yngre fisk, hvilket ikke er et godt fremtidsperspektiv for populationen. Nogen mistænker, at den invasive sortmundede kutling spiser geddeynglen, men med afsæt i den forskning, som er præsenteret her i denne artikel – er det set i min optik yderst realistisk, at et alt for hårdt C & R fiskepres meget vel kan være en væsentlig del af forklaringen på den hurtige deroute for brakvandsfiskeriet efter gedder, som i dagt kun er skyggen af sig selv. Læs mere om dette her i artiklen “Døde gedder i tusindvis”
Måske bør man overveje, hvorvidt man skal regulere og ændre anbefalingerne for bæredygtigt fiskeri i nogle af de hårdest C & R befiskede geddevande i Danmark. Skal der eksempelvis bruges mere skånsomme metoder, begrænsninger på antal kroge eller stænger – eller hvad skal man gøre for at sikre fiskene mod de potentielt negative konsekvenser af et for hårdt fiskepres med catch & release?
REFERENCER – Catch & releasefiskeri efter gedder:
1) Hühn, D. and Arlinghaus, R. 2011. Determinants of hooking mortality in freshwater recreational fisheries: a quantitative meta-analysis. Am. Fish. Soc. Symp. 75, 141-170.
2) Arlinghaus et Al 2017. Passive gear-induced timidity syndrome in wild fish populations and its potential ecological and managerial implication. Fish and Fisheries.
3) Arlinghaus, R., Klefoth, T., Cooke, S. J., Gingerich, A., Suski, C., 2009. Physiological and behavioral consequences of catch-and-release angling on northern pike (Esox lucius L.). Fish. Res. 97, 223-233.
4) Howe, G. E. and Stehly, G. R., 1998. Experimental infection of rainbow trout with Saprolegnia parasitica.
5) Van West, P., 2006. Saprolegnia parasitica, an oomycete pathogen with a fishy appetite: new challenges for an old problem. Mycologist, 20, 99-104
6) Berg, S. E. and Søndergaard, M., 1997. Pike (Esox lucius L.) stocking as a biomanipulation tool. Effects on the fish population in Lake Lyng (Denmark). Hydrobiologia 342/343, 311-318.
7) Arlinghaus, R., Cooke, S.J., Lyman, J., Policansky, D., Schwab, A., Suski, C.D., Sutton, S. G., Thorstad, E. B., 2007a. Understanding the complexity of catch-and-release in recreational fishing: an integrative synthesis of global knowledge from historical, ethical, social and biological perspectives. Rev. Fish. Sci. 15, 75-167.
8) Arlinghaus, R., Cooke, S. J., Schwab, A., Cowx, A., 2007b. Fish welfare: a challenge to the feelings-based approach, with implications for the recreational fishing. Fish Fish. 8, 57-71.
9) Cooke, S. J. and Sneddon, L.U., 2007. Animal welfare perspectives in recreational angling. App. An. Beh. Sci. 104, 176-198.
10) Klefoth, T., Kobler, A., Arlinghaus, R., 2011, Behavioral and fitness consequences of direct and indirect non-lethal disturbances in a catch-and-release northern pike (Esox lucius) fishery. Know. Manag. Aq. Ecos. 403, 11.
11) Meka, J. M., 2004. The influence of hook type, angler experience, and fish size on injury rates and the duration of capture in Alaskan catch-and-release rainbow trout fishery. N. Am. J. Fish. Manag. 24, 1309-1321.
12) Richard, A., Dionne, M., Wang, J.L., Bernatchez, L., 2013. Does catch and release affect the mating system and individual reproductive success of wild atlantic salmon (Salmon salar L.)? Mol. Ecol. 22, 187-200.
