Det er en udbredt misforståelse, at man gør ørred- og laksebestandene en tjeneste ved at bruge større kroge, for at minimere bifangster af smolt. Større kroge betyder nemlig også meget højere dødelighed på fiskene, hvorved man totalt set skader bestanden betydeligt mere. Læs hvorfor.
Af Jens Bursell

Jens Bursell med en fin havørred taget på spinner og helikopterrig i en mindre jysk å.

Jens Bursell med en fin havørred taget på spinner og helikopterrig i en mindre jysk å.

TESEN er, at man med større/kraftigere kroge fanger færre smolt, fordi de penetrerer ringere og er sværere at få ind i munden. Det er helt korrekt – men desværre glemmes virkelighedens kompleksitet: Det giver nemlig ikke mening at definere skadeligheden af en metode ud fra landingsraten – uden samtidig også forholde sig til risikoen for potentielt dødelige afkrognings- og håndteringsskader ved forskellige krogstørrelser og montagemetoder.

TIL SPINNERFISKERI I ÅEN bruges typisk Mepps 3 eller 4 med str. 4-2 trekroge, men på et helikopterrig vil man kunne gå ned i en str. 12 trekrog.

Man kroger mindst dobbelt så mange ungfisk/smolt med fx helikopterrig, som man vil gøre med en stor, kraftig krog fisket traditionelt. Men det er ikke ensbetydende med, at man skader populationen mere ved brug af helikopterrig – tværtimod:

Forskingen viser, at man ved gællekrogede fisk opnår markant højre overlevelse ved at kunne klippe krogen af. Det kan man på det viste helikopter-rig, med en gennemløbsspinner eller et release-takel, men ikke med de traditionelle montager med store kroge. Dette er blot én af årsagerne til, at også større fisk tager mere skade af de traditionelle teknikker.

Forskingen viser, at man ved gællekrogede fisk opnår markant højre overlevelse ved at kunne klippe krogen af. Det kan man på det viste helikopter-rig, med en gennemløbsspinner eller et release-takel, men ikke med de traditionelle montager med store kroge. Dette er blot én af årsagerne til, at også større fisk tager mere skade af de traditionelle teknikker.

Antag at 100 småfisk i størrelsen 10-20 cm hugger på hhv store kroge/traditionel montering – og småkrogstakel/helikopterrig/spinner. Fordi der er tale om små individer er tabsraten høj – også på småkrogstakler (se graf s. 236 i »Refleksioner på kysten«). Her vil man i snit lande cirka 50/100 fisk på småkrogstakel og 25/100 fisk på spinner med stor krog. Man lander og håndterer altså mindst dobbelt så mange fisk med småkrogs­takler. Men – hovedparten af de små ørred kroges yderligt på småkrogstaklet, og på grund af krogens små dimensioner samt små modhager er den meget let at få ud hurtigt uden at skade fisken, hvis man har det rette værktøj – nemlig en lille pean. Her vil mindst 95% af fiskene kunne genudsættes uden problemer. Ud af de 100 hug vil altså maksimalt 2-3 fisk risikere at lade livet.

Omvendt med de store kroge: Når først en lille fisk får slugt en str. 4-2 krog, den knapt kan gabe over – ja så er den meget ilde stedt. Krogen fylder nemlig så meget i munden, at man nærmest skal brække munden op for at få den ud – hvorved op mod 50% vil få alvorlige skader og risikere at dø.

Spinneren er en super effektiv agn til åens havørreder – men skal men genudsætte fiskene, er de traditionelle store kroge, der har dobbelt så store modhager, som dem man bruger på småkrogstakler – ikke optimalt.

Spinneren er en super effektiv agn til åens havørreder – men skal men genudsætte fiskene, er de traditionelle store kroge, der har dobbelt så store modhager, som dem man bruger på småkrogstakler – ikke optimalt.

Resultatet er – at selvom markant færre ungfisk (og voksne fisk) kommer på land med en stor krog – ja så vil 12-13 ude af de hundrede fisk i eksemplet risikere at dø som følge af afkrogningen. Større kroge gør altså – set i en større sammenhæng – meget mere skade på ørredpopulationen end små kroge – også når vi snakker ungfisk og smolt.
Det er i øvrigt muligt at tilpasse sit helikopterrig, så man lander lige så mange store, men bommer flere af de små. Jeg har gentagne gange oplevet i åer med mange 15-30 cm fisk, at jeg har kunnet sænke landingsraten på de små med 30-40% ved at forlænge tafsen blot ca. 1 centimeter.

PROBLEMET med at bruge store kroge traditionelt monteret som standardmontage i åen for at fange færre smolt, er endvidere, at det sker på meget høj bekostning af bækørrederne. I modsætning til havørreden, så er de i åen for at spise, og de går derfor ofte til stålet på en helt anden måde end havørreden. Det betyder, at selv mindre bækørred i fx 15-30 cm klassen – så let som ingenting inhalerer en hvilken som helst spinner med kroge i str. 4-2 – og her vil landingsraten ofte være markant højere – fx 40-60%. Det sker meget tit, at bækørrederne sluger spinneren dybt – og her er en stor krog monteret traditionelt ofte en dødelig cocktail for fisken. Omvendt med præcis samme fisk taget på helikopterrig eller gennemløbsspinner, hvor fisken har langt højere overlevelseschance (se faktaboks). Da bækørred og havørred er samme art, der befrugter hinanden – kan en død bækørred koste ørred bestanden lige så meget som en død havørred.

Helikopterrigget kan bindes på to minutter af 0,45-0,50 nylon eller flourocarbon. Læs hvordan i bogen »Havørred – refleksioner på kysten«.

Helikopterrigget kan bindes på to minutter af 0,45-0,50 nylon eller flourocarbon. Læs hvordan i bogen »Havørred – refleksioner på kysten«.

En anden ting, som er vigtig at tænke over, når man af »misforstået godhed« optimerer en metode til at fange færre mindre fisk, på bekostning af potentielt flere og større skader på fx mellemstore og store fisk – er at tænke over antallet af fisk i de forskellige årgange. De lidt større fisk over 20-30 centimeter, som har overlevet ungfiskeårenes ekstremt høje dødelighed, er set i en større populationsdynamisk helhed meget mere værd for bestanden. Ud af 100 smolt vil det nemlig højest være noget i retning af en procent, der kommer tilbage til åen for at gyde – og i mange tilfælde kan tallet være endnu mindre. Frelser du således 10 smolt på bekostning af en enkelt større fisk – kan du risikere at gøre 10 gange så stor skade på populationen som helhed. Hvis man har en ambition om at skade bestanden mindst muligt, gør man derfor laksefiske bestanden en bjørnetjeneste ved at bruge større kroge og traditionelle åspinneteknikker.

Småkrogstakler giver højere overlevelse
Forskningen (1) viser, at en af de vigtigste faktorer, hvis man vil sikre høj overlevelse – er enten at undgå dybe krogninger – eller at tilpasse teknikker/afkrogningsmetoder til at håndtere situationen effektivt. På småkrogstakler er en større procentdel af de landede fisk kroget yderligt. De små str. 12 kroge forårsager mindst 4-6 gange mindre krogsår – og de mindre modhager betyder, at de er lettere at få fri i forhold til de traditionelle teknikker.

Forskningen viser, at man opnår lavere dødelighed ved at klippe krogen af, hvis fisken er kroget i gællerne. – Det kan man gøre med småkrogstakler, men ikke med de traditionelle metoder. En anden ting, som forskerne er enige om, er en nøglefaktor, hvis man vil sikre høj overlevelse – er at fiskene skal afkroges 100% under vand. Dette kan reelt set også kun lade sig gøre med småkrogstakler, fordi de muliggør brugen af en krogfjerner eller disgorger. Det er ikke muligt med traditionelle teknikker og store kroge. Læs mere om dette i artiklen Trekrog vs enkeltkrog på www.fiskogfri.dk.

 

Garmin Quatix

 

Netop dette er årsagen til, at DTU Aqua i rapporten »Fiskeri i vandløb med laks« skriver følgende om småkrogstakler: Gennem de sidste par år er der udviklet flere helt nye spinnefiskemetoder, som er optimeret til anvendelse af de mest skånsomme afkrogningsredskaber og genudsætningsteknikker. Ved at vælge disse metoder frem for traditionelle spinneteknikker – samt følge de øvrige anbefalinger i rapporten, bidrager du altså selv til at sikre en høj overlevelsesrate på de fisk, som skal genudsættes.
Alt i alt er det altså let at dokumentere, at småkrogstakler har potentialet til at sikre mindre skader og højere overlevelsesrate end de traditionelle teknikker med store kroge – både på individ og populationsniveau.

*1) Hühn, D. & R. Arlinghaus. 2011. Determinants of hooking mortality in freshwater recreational fisheries: a quantitative metaanalysis.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This