SEKS LAKS FRA BREDE Å

Der er indtil videre indrapporteret seks laks i Brede Å siden premieremorgenen den 16. april. En af dem får du her:

– Jeg kom lidt sent afsted på min fisketur til Brede Å, og var først ved åen lidt over klokken otte om morgenen. Men det betød ikke så meget, for allerede klokken cirka 8.45 huggede laksen på min 20 grams komdomspinner ude midt i åen. Laksen var kortvarigt i overfladen og gik derefter dybt, hvor den tog flere kraftige udløb nedstrøms, så jeg var nødt til at følge med, da den var helt inde ved brinken på min side af åen. Efter en virkelig spændende fight kunne jeg nette min første sølvblanke premierelaks, slutter han.

Du kan læse mere om fiskeriet i Brede Å her.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

FLERE LAKS I BREDE Å

– DTU Aqua har i efteråret 2021 undersøgt laksebestanden i Brede Å-systemet. Undersøgelsen viser, at bestanden er vokset i forhold til undersøgelsen i 1995. I 1995 blev opgangen af laks beregnet til ca. 120 laks og i 2021 til ca. 868 laks. Sådan lyder det på DTU Aquas hjemmeside fiskepleje.dk: – I Brede Å i Sønderjylland har man over årene udsat 10.000-20.000 stk. ½-års laks om året, hvilket er betalt af fisketegnsmidler. Laksene er opdrættet på Danmarks Center for Vildlaks og sat ud i Brede Å-systemet af Brede Å Lystfiskerforening. Her er de opdrættede og udsatte laks ikke finneklippet, og derfor kan man ikke i denne undersøgelse skelne mellem naturligt producerede laks og laks, som stammer fra udsætninger, pointeres det.

– Igennem de senere år er der i Brede Å-systemet genskabt flere gyde- og opvækstområder i både hovedløb og tilløb. Seneste initiativ er, at der bliver genskabt brede og lavvandede strækninger i hovedløbet, hvor mange forskellige fiskearter, herunder også laksen, kan gyde på de udlagte gruspartier. På projektstækningen er Brede Å gjort op til 3 gange så bred i forhold til før projektet, fortæller DTU Aqua.

Du kan læse meget mere om laksene i Brede Å her.

 

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel

TRÆNINGSTUR GAV FLOT HAVØRRED I BREDE Å

– Jeg har meldt mig til Brede Å Konkurrencen i den kommende weekend, siger Peder Asløw Jørgensen. – Derfor skulle jeg selvfølgelig lige ned at se nogle nye pladser, som jeg ikke havde prøvet før. Jeg ankom til pladsen og gik cirka 1km ned af åen for at starte fiskeriet.

– Jeg fiskede opstrøms med en FC-Spinner og kom til et sted, hvor åen lige bliver lidt bredere end resten af strækket. Efter 5 minutter havde jeg en fin laks/ørred efter min samling imellem flet og monofil linen, hvilket er lidt spøjst, men den gad ikke mere.

– 30 meter længere oppe kom hugget ude midt i åen, og jeg kunne hurtigt se, at det var en flot havørred, som havde hapset spinneren. Men så kom næste udfordring, som var nogle høje skrænter, hvor jeg kun lige akkurat kunne nå vandet med nettet. Undervejs ramte jeg nok alle brændenælder og tidsler med hænder og arme, men med lidt held lykkedes det at få den i nettet.

– Fisken er min første Brede Å havørred, så det er bare super lækkert. Så nu venter jeg bare spændt på, at det bliver weekend, så jeg kan komme ned og gi´ den noget gas til konkurrencen. Håber ikke, at alt mit held er opbrugt… Fisken blev fanget på en sort/gul FC-spinner med helikopter rig, som bare funker for mig.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

27 TIMER FOR EN LAKS

Her på siden har vi efterhånden set en hel del premiere laks fra de vestjyske åer – og når man læser dem kan man næsten få det indtryk, at der nærmest er fangsgaranti efter ret kort tid. Træerne gror selvfølgelig ikke ind i himlen, og nogle gange skal der også arbejdes for at få fisk:

– Det var den 16. april og laksesæsonen stod for døren, fortæller Mikkel Westermann Hansen, der her til morgen har sendt en mail med sine oplevelser ved Brede Å til Fisk & Fri. – Jeg havde inviteret en af mine kammerater med hjem for at opleve det fantastiske og specielle premierefiskeri. Den første dag var desværre uden held, men fangst indberetningerne tegnede godt. Den 17. April så vi om aftenen 4-5 laks trække op ad åen. Hele åen bølgede, og vi fik en fornemmelse af, at vi dagen efter skulle længere op i systemet for at finde fiskene. Det gjorde vi og efter 27 timers fiskeri hen over weekenden, huggede laksen endelig. Det var en kaotisk fight, og der skulle kæmpes gennem mudder og sivskov, men til sidst kom den i nettet. Resultatet af anstrengelserne var en flot laks på 96 cm og 8,3 kg.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

LAKS: FINT FRA START I BREDE Å

– I Brede Å blev årets laksesæson skudt i gang med overvældende mange spændte lystfiskere, fortæller Torben Hansen, der er næstformand i Brede Å Lystfiskerforening. – Og der var både flot vejr og laks fra morgenstunden.

– Solen var kun lige stået op, da det første billede med laks tikkede ind på Facebook. Det var Allan Jacobsen, der leverede en fin laks på 90 cm og 6,5 kg. Han er i øvrigt kendt for at være leveringsdygtig på premieren og altid i de tidlige morgentimer. Kort tid efter kom den næste laks på paraden. Denne gang var det René Madsen, der efter bare 22 minutters fiskeri kunne lande en laks på 94 cm og 9,25 kg – et pragteksemplar! Senere på formiddagen lykkes det Finn Sønderskov, at overliste en flot havørred på 71 cm og 4,1 kg. Absolut en havørred i den gode ende af skalaen. Vi har snakket med flere der, har mistet laks og vi må sige, at dagen er gået bedre end vi turde håbe på.

– Selv om premieren var en særlig Corona version, så har det på ingen måde kunnet spænde ben for glæden ved fiskeriet og fælleskabet, der blev gennemført på afstand. Selv om der var rift om pladserne, så forløb dagen yderst positivt, og der blev taget hensyn til hinanden. Det gode fiskeri i dag, tegner godt for de kommende dages fiskeri, hvor vi forventer at se flere fangede laks, slutter han.

Har du selv en god røverhistorie fra din laksetur, så send os din historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Du kan læse mere om Brede Å Lystfiskerforening her.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Allan Jacobsen med sin premierelaks . der blev taget på orm. Øvest Rene Madsen med sin flotte fisk.

Allan Jacobsen med sin premierelaks fra Brede Å, der blev taget på orm. Øverst Rene Madsen med sin flotte fisk.

 

Nis Schmidt med sin premiere laks fra Brede Å taget på spinner.

Nis Schmidt med sin premierelaks fra Brede Å taget på spinner.

drømmerejse iFish Travel

En flot storlaks fra Brede Å

– Jeg tog til Brede Å ved ottetiden om morgenen her i går, fortæller Peter Mumm. – Fiskeriet startede med, at jeg tog et stræk et par kilometer vest for Bredebro. Efter en times fiskeri fik jeg hug af en absolut stor fisk, men mistede den efter et minuts tid.

– Til daglig arbejder jeg sammen med Torben Hansen fra Bredebro Lystfiskerforening, og vi havde aftalt at mødes for at fiske sammen, når han op på formiddagen kom ud til åen sammen med sin søn Mikkel. Vi begyndte at fiske på et stykke noget længere vestpå, end det jeg havde gået på fra om morgenen af. Efter en god times tid huggede laksen på min spinner ude midt i åen. Det gav først et par meget kraftige ryk, da jeg gav modhug, og så tog den et voldsomt udløb opstrøms. Jeg signalerede til Torben, og han kom hurtigt hen for at guide mig under fighten. 

– Mikkel kom også løbende, og nåede at filme det hele med sit GoPro. Det var bare for fedt! Efter en spændende fight, hvor vi et par gange, til alles store jubel, fik laksen at se i overfladen, nettede Torben laksen, og så fik vi bekræftet, at det var en rigtig stor laks. Den blev hurtigt målt til 98 cm, og der blev taget et par fotos, inden jeg kunne genudsætte fisken, der var min første laks! Kvoten på laks over 75 cm er opbrugt, så jeg kunne, ikke mindst til min kones ærgrelse, ikke tage laksen med hjem. Men det at fange en stor stærk laks i en dansk å og derefter at genudsætte den, var helt sikkert en oplevelse jeg aldrig glemmer! 

 

Hvidovre Sport

 

Brede Å

drømmerejse iFish Travel

En fantastisk havørredtur til Brede Å

– Min makker og jeg gik hele morgenen uden at mærke noget som helst, fortæller Brian Westergaard. – Vi kørte så et par kilometer nedstrøms, hvor der går en lille bæk ud. Her sendte jeg kammeraten nedstrøms, hvor jeg vidste, der var nogle gode huller og havde haft en god følger i går. Jeg syntes også, at det skulle være hans tur, da jeg fik en laks i går på 82 cm, som jeg naturligvis genudsatte. Der var han også med – og det var hans første tur i Brede Å.

– Jeg gik så opstrøms, og efter 300 meter sagde det bare BANG på spinneren. Fisken kom hurtigt imod mig og vendte lige ud for mig helt oppe i overfladen, og da kunne jeg med det samme se, at det var en af de helt store havørreder. Den fik tungt og dybt i otte minutter, inden den begyndte at komme op og vende flere gange. Jeg fik den langsomt over til egen bred, og jeg kunne heldigvis glide langsomt ud over brinken, så jeg fik fodfæste helt ned ved vandet. Men – nu ville den slet ikke Iege med – og så blev det til fem minutters fight ekstra.

– Heldigvis er vi vant til store fisk, da jeg har fået to laks i år på 96 cm og 82 cm, så vi går med de store fangsketsjere. Første landingsforsøg efter var 15 minutter, og her gled den bare i med det samme. Jeg kastede bare stangen bagud og op på marken, så jeg kunne trække ketsjeren op over kanten, inden jeg selv kravlede op. Først der så jeg, hvor stor den egentlig var. Mine ben rystede, og stemmen blev lidt anderledes. Alt i alt har det være en super weekend indtil nu, lyder det fra Brian, der lige nu sidder og skriver dette, mens han rigger om til ormegrejet, så pulsen kan komme lidt ned igen…

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

En solid havørred fra Brede Å

– Efter en uge med dejligt vejr, var der omslag i vejret, så nu skulle turen gå til Brede Å for at fiske havørreder, da laksen allerede var landet, fortæller Allan Schmidt. – Jeg valgte kondomspinneren – orange med kobber-blad, og efter 15 minutters fiskeri kom hugget.

– De første 5 minutter så jeg ikke fisken, men havde på fornemmelsen, at det var en god fisk. Da fisken kom til syne, kunne jeg se, det var en flot, sølvblank havørred – og efter cirka 5 minutter mere kunne jeg efter en god fight lande havørreden, som var 70 cm og 5 kilo, slutter han.

Har du også været et smut ved åen hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

Brede Å leverer grov havørred – igen

Sønderjyske Brede Å er kendt for sine store havørred, og det er ikke småting, hvad den å har disket op med igennem tiden af storfisk. Den seneste grove havørred blev taget af Peter Schmidt:

– Tirsdag får jeg en besked fra min fiskeven Kennet Høgedal, at jeg skal prøve at gå ned på noget vi kalder Ecco stykket i Bredebro, fortæller Peter Schmidt. – Onsdag morgen kl. 6 går jeg så derned, og fisker cirka 1 time ved samme hul – helt inde ved kanten med prop og orm. Jeg får et par hug, men det lykkes mig ikke at kroge fisken. Jeg prøver så igen, og endelig tager havørreden ormen solidt ind i munden, så jeg kan kroge den ordentligt. Det resulterer i en heftig kamp på 10 minutter med havørreden, inden jeg kan lande den. Min krop sitrer af spænding, og det skal siges, at jeg får lidt hjælp af en ung gut, som er dernede. Det var min første fisk fanget på prop og orm, og det var bare så fedt! Den var 75 centimeter og vejede 5,1 kilo.

Har du selv været ved åen og fiske, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel