maj 11, 2020 | Nyheder
Brede Å er kendt for sin fine havørredbestand – og her den anden dag blev der fanget en virkelig solid fisk:
– Jeg var taget til Brede Å sammen med min søn på 13 år, fortæller John Christiansen. – Vi fiskede opstrøms med spinner, og havde set flere små fisk i overfladen, som gik efter insekter. Min søn gik forrest og havde lige kastet et par gange på samme sted ved noget nedfaldet brink. Jeg kastede efterfølgende og lod spinneren gå dybt. Her huggede havørreden tungt, og den vendte straks rundt samt gik opstrøms. Fisken så ikke så stor ud grundet længden, men den føltes tung. Fighten tog omtrent 10 minutter, inden jeg selv nettede den. Den var 76 cm, vejede 6.090 kilo – og var bare en mega tyk havørred, slutter han.
Har du slev fået gang i åhavørrederne i din lokale å, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
apr 24, 2020 | Nyheder
– Efter at have brugt omkring 30 timer ved åen siden den 16. april, besluttede jeg at prøve fluestangen, fortæller Torben Hansen. – Jeg har ikke fisket med flue i Brede Å i mange år, men i går skulle det lige prøves. Nu havde vi fisket hver dag siden den 16. april med spin og orm, og jeg havde tabt en pæn laks på spin den 17. april.
– I høj solskin fiskede jeg ned over strækket ved Bredebro med min enhånds klasse 7 stang og en gul vægtbelastet flue, så fluen kom godt ned, fortsætter han. – Det var en fantastisk aften, hvor man kun kunne drømme om laks, mens man gik der langs åen, og ventede på linen skulle strammes. Efter halvanden times fiskeri og i samme hul, som jeg mistede den på spin, strammede linen noget kraftigt op, og der var fast fisk. Man var ikke i tvivl om, at det var storfisk. Tunge stød og rusk fortalte, at en meget stor fisk havde taget fluen, og sekunder efter var den i overfladen i en kæmpe hvirvel, der virkelig fik åen til at gynge. Min søn Mikkel blev tilkaldt. Han gik 50 meter nedstrøms, og havde fisket hen over stykket flere gange.
– Men efter en god fight, hvor den både var helt ude af vandet en enkelt gang og tæt på at gå i et træ, så lykkedes det at få den presset nedstrøms til et mere åbent vand og kørt træt. Nettet var alt for lille, så den blev kanet ind på lavt vand, hvor min knægt Mikkel kunne tage den med to hænder om halen, og ved fælles hjælp fik vi den på land. Sikke en sejrsrus – de kunne vist høre os helt inde i Bredebro by.
Laksen, som var 13,48 kilo og 109 centimeter. er den største, der er taget i Brede Å – ikke kun i år til dato, men også historisk. Der findes i hvert fald ikke registreringer af nogen, som er større, slutter Torben.
Det var på denne flue at den nye rekordlaks fra Brede Å blev taget
sep 2, 2014 | Nyheder
Søndag den 21. september 2014 afholder Brede-Å Lystfiskerforening stor fiskekonkurrence.
Konkurrencen starter kl. 00.00 til 16.00. Der indvejning mellem 15.00 og 16.00 ved klubhuset. Pris for deltagelse er 50 kr. for medlemmer og 50 kr. + dagkort for ikke medlemmer.
Der er fine præmier til de største fisk i grupperne laks – havørred – gedde.
Deltagerbeviser kan købes fra 15. september hos Foder og Fritid Aabenraa, Henning Klint Bredebro, Q8 i Løgumkloster, og på for hjemmeside www.brede-aa.dk samt fra søndag morgen kl. 08.00 i klubhuser Mølleparken 251, Løgumkloster.
(mere…)