Her på siden har vi efterhånden set en hel del premiere laks fra de vestjyske åer – og når man læser dem kan man næsten få det indtryk, at der nærmest er fangsgaranti efter ret kort tid. Træerne gror selvfølgelig ikke ind i himlen, og nogle gange skal der også arbejdes for at få fisk:

– Det var den 16. april og laksesæsonen stod for døren, fortæller Mikkel Westermann Hansen, der her til morgen har sendt en mail med sine oplevelser ved Brede Å til Fisk & Fri. – Jeg havde inviteret en af mine kammerater med hjem for at opleve det fantastiske og specielle premierefiskeri. Den første dag var desværre uden held, men fangst indberetningerne tegnede godt. Den 17. April så vi om aftenen 4-5 laks trække op ad åen. Hele åen bølgede, og vi fik en fornemmelse af, at vi dagen efter skulle længere op i systemet for at finde fiskene. Det gjorde vi og efter 27 timers fiskeri hen over weekenden, huggede laksen endelig. Det var en kaotisk fight, og der skulle kæmpes gennem mudder og sivskov, men til sidst kom den i nettet. Resultatet af anstrengelserne var en flot laks på 96 cm og 8,3 kg.

 

Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This