aug 3, 2023 | Nyheder
Hvidovre Sport har som altid en masse hyggelige havture på programmet, og der bliver fanget godt med fisk for tiden. – På vores sidste artstur med afgang fra Københavns Havn med Fyrholm blev der blandt andet fanget et par af de lidt mere usædvanlige arter – nemlig rødtunge og rødnæb, fortæller Carsten Faber fra butikken. – Rødnæb fra Øresund er faktisk ret sjælden, og det er en del år siden jeg har hørt om fangst af sådan en fætter på en af vores ture. Rekorden for vores artstur er 18 arter – og den håber vi naturligvis på at slå på vores næste tur, som afholdes den 3/9 klokken 7-16 med afgang fra Helsingør. Selvom der er plads til 36 på Fyrholm båden tager vi kun 20 med for at der skal være god plads. Der vil være lidt småpræmier på turen, og prisen er 750 kroner, hvilket inkluderer mad og drikke.
– Også på fladfiskefronten går det strygende, fortsætter han. – I tirsdags fik vi en del fine rødspætter op til over 40 cm – og der var rigtig mange gode spisefisk imellem. Den næste fladfisketur er 15/8, hvor vi tager med Øby fra Kalkbrænderihavnen. Turen er fra 17-21 og koster 300 kroner. Der er tilmelding i butikken, slutter han.
Læs mere om butikkens mange fede fiskearrangementer her.
Læs mere om historien bag Hvidovre Sports kundearrangementer her.
– eller læs om Hvidovre Sports historie her.
maj 16, 2023 | Nyheder
– Forleden aften kørte jeg i retning af Frederikshavn, fortæller Mark Hemmingsen. – Jeg havde aftalt med min fiskemakker Danny Søhus, at vi skulle mødes ved en nordjysk kyststrækning, hvor vi skulle vadefiske med vores tungevinduer – også kaldet vandkikkerter – efter tunger og hvad havet ellers kunne byde på. Vi skulle begge ud med kutter fra Skagen dagen efter, hvorfor jeg startede med at få gravet lidt friske sandorm, og med dem ved hånden, mødtes jeg med Danny ved den tiltænkte kyststrækning. Fiskeriet var lidt træls med bølger større end vi havde håbet på, hvilket besværliggjorde brugen af vores vandkikkerter en del. Det afholdt os dog ikke fra at påbegynde fiskeriet alligevel, hvorefter vi fik afsøgt noget af strækningen for fisk.
Med ud havde jeg en isfiskestang, som jeg skulle fiske tunger med, og derudover medbragte jeg også en isfiskestang tiltænkt de mindre arter. Specielt én art var i mine tanker, for et par uger tilbage lykkedes det min anden fiskemakker Brian Kristensen at fange, hvad der stensikkert var den første stangfangede kortfinnede fløjfisk fra Danmark. Denne fiskeart er både sjælden og ikke mindst mega flot. Jeg havde kort efter Brians fangst, selv afsøgt selvsamme kyststrækning, hvor han havde gjort sin fabelagtige fangst, dog uden held til at spotte fiskearten. Af denne grund, jeg var begyndt at tvivle på, om det overhovedet ville lykkes mig at finde og fange et eksemplar.
Tilbage til fisketuren med Danny. Vi havde nok fisket omtrent 30-45 minutter, da jeg spottede, hvad der 100% var en kortfinnet fløjfisk. Fisken lå nedgravet i sandet, men hovedet var synligt og fri af sandbunden. Hovedets rhombeform afslørede, at det var en fløjfisk. Med rystende hænder fik jeg med en del besvær agnet lidt sandorm på en lille str. 28 krog, alt imens endnu en fløjfisk komme svømmende hen over bunden. Nu havde jeg pludselig to fløjfisk i mit synsfelt, hvilket var helt absurd! Jeg valgte at fiske til den første fløjfisk, som var absolut det største eksemplar af de to. Efter lidt lokkende bevægelser med agnen 5-10 cm foran fløjfiskens hoved, svømmede den hurtigt frem og nuppede agnen, hvorefter jeg med et forsigtigt tilslag og efterfølgende løft op i tungevinduet, kunne lande fisken sikkert i min ene hånd, knytte den anden hånd og efterfølgende juble. Yes! –fiskeart nr. 111 fanget inden for dansk farvand var nu en realitet.
Kort efter spottede, vi flere fløjfisk, som Danny selvfølgelig fik æren af at fiske til, og det lykkedes ham også at fange et flot eksemplar. Natten igennem så vi omtrent 10 kortfinnede fløjfisk, hvoraf Danny fangede et eksemplar, og jeg fangede hele fire eksemplarer. En vild nats artsfiskeri, som Danny og jeg sent vil glemme.
Hele fire kortfinnede fløjlsfisk blev det til for Mark.
aug 17, 2022 | Nyheder
– Hvad kunne være bedre i weekends hedebølge end at være en dag på havet? Ikke ret meget efter min mening, og slet ikke når der skulle fiskes arter fra Thokes toptunede Orka 540WA. Sådan lyder det fra Ulrik Nielsen. – Vores tidligere rekord var 16 arter på en dag, så målet var selvfølgelig at fange flere denne dag.
– Vi havde hjemmefra en liste med de 26 arter, som det er muligt at fange på Øresund. Faktisk var den kun på 25 til at starte med, men vi fik tilføjet en lubbe til listen, da der pludselig landede sådan en i båden. Det kendskab vi har opbygget til Øresund hjalp en stor del hele dagen, og Thoke sejlede flittigt båden fra plads til plads, samt holdt både tilbage på påhængsmotoren, når vi skulle fiske meget præcist. Samtidig styrede han drevet ved brug af den frontmonterede, når der skulle fiskes over et stræk.
Fiskeriet stod primært på medefiskeri med børsteorm eller sildestykker – alle fisket på VMC’s røde 7054TR fladfiskekrog helt nede fra str. 6 og op til str 1/0. Alle takler var bundet på Sufix fluorocarbon, så agnen blev præsenteret bedst muligt. Da vi nåede sidst på dagen fangede Thoke art nr. 16, og så manglede der kun én for at slå vores rekord. Vi havde gemt den lille kutling til netop dette tilfælde, og sejlede herefter til nogle store sten, hvor vi vidste den boede. Det tog mig under 30 – at fange det lille kræ, og så var rekorden sat.
jun 1, 2022 | Artikler, Fiskeri generelt, Medefiskeri
Krystalkutling er Marks Hemmingsens danske art nr 105!
Mark Hemmingsen er altid på jagt efter nye arter til arts-CV´et – og på hans sidste tur har målet været en krystalkutling!
AF MARK HEMMINGSEN
Vejret, som ellers havde været godt blæsende i nogle dage, blev med ét roligt, i den Østjyske havn, og afsted kom jeg… Jeg har i løbet af foråret haft et par ture til en Østjysk havn efter at havde skrevet lidt med Søren Johansen. Specielt én fiskeart, som Søren havde set ville jeg rigtig gerne have fat i – nemlig krystalkutling. Det er en fiskeart, som jeg aldrig selv havde set før, og egentligt ikke rigtigt forsøgt mig efter, da jeg forventede, at den levede på dybt vand, men, men, men…
Jeg havde som tidligere nævnt besøgt havnen nogle gange og ingenting spottet i vandet. Så håbet om at se krystalkutlinger, var nærmest ikke til at finde frem. Dog skulle fiskeriet i nat blive helt og aldeles anderledes fra de øvrige fisketure til havnen. For det første var der helt vindstille i den del af havnen, hvor jeg skulle fiske, og der var rigeligt med dyreplankton i vandet. Jeg fandt hurtigt et sted, hvor jeg kunne sætte min lampe til at lyse, for at samle de store mængder af dyreplankton. Til min store overraskelse, kunne jeg efter kun små 5 minutter spotte den første krystalkutling komme op fra havnens dybe vand.
Den første krystalkutling
Hurtigt og målrettet svømmede den mod den lille sværm af dyreplankton, som havde samlet sig i overfladen ved min lyskegle. Yes, endelig havde jeg spottet den første krystalkutling, så nu kunne jeg begynde at overveje opstarte fiskeriet. Først skulle jeg dog skaffe noget frisk agn, og jeg har læst fra vores norske venner at rejeæg, kan bruges. Derfor søgte jeg hurtigt hen til et sted i havnen, hvor jeg vidste, at jeg nemt kunne fange rejer, men kunne jeg mon finde en reje med æg? Tjo, heldet var på min side og den første reje jeg ser i vandet, var tydeligt med æg. Herfra var det bare at komme tilbage til stedet, hvor jeg havde spottet den første krystalkutling. Den mindste tanagokrog i min fisketaske blev fundet frem.
Disse tanagokroge, har jeg egentligt ikke rigtigt vidst, hvad jeg skulle bruge til, da de nærmest ingen krogspids har, men, nu var det nu. Nede ved spottet fik jeg nu agnet et enkelt rejeæg på den lille tanagokrog, hvilket i sig selv var noget af en mission, men efter nogle forsøg lykkedes det faktisk. Lampen blev holdt med den ene hånd og fiskestangen i den anden hånd. Og nu var det ellers bare at vente på at krystalkutlingerne indfandt sig. Igen gik der ikke lang tid, inden den første krystalkutling viste sig i lyskegle, og herefter dukkede der flere og flere op – indtil en mindre gruppe på en ca. 10 stykker jagtede dyreplankton i overfladen i lyskeglen.
Det var tydeligt, at de tog føde til sig, og at deres rytme var at lave nogle hurtige ryk igennem mængden af dyreplankton og nuppe en masse dyreplankton. Indimellem holdt de nogle små pauser.
Det er ikke let at fotografere en 3 cm lang gennemsigtig fisk om natten!
Målrettet fiskeri efter den største krystalkutling
Til at starte med udvalgte jeg de største eksemplarer, som var mellem 3-4 cm, da det var mest realistisk at kunne få dem på krogen, men det var ikke nemt, da de fleste kun var omtrent 2 cm. Jeg så 2-3 stykker, som var lidt større end de øvrige, og alt fiskeriet koncentrerede sig nu omkring disse. Først forsøgte jeg at fiske i deres ruter, hvor de hurtigt rykkede frem og nuppede dyreplankton, men det blev hurtigt klart for mig, at de var meget uforudsigelige, og derfor sluttede jeg af med at koncentrere min energi omkring de tidspunkter, hvor krystalkutlingerne stoppede kortvarigt op. Her præsenterede jeg så rejeægget tæt på kutlingens hoved.
Der skulle dog gå en timens fiskeri efter disse større krystalkutlinger, før en af dem endeligt huggede ud efter det lille rejeæg på tanagokrogen. Yes! Med rystende hænder fik jeg fisken op over havnekanten og sikkert op i min hånd. En relativt stor krystalkutling, med en rimelig stor mund kontra resten af dens krop. På målebåndet blev fisken målt til 3,3 cm, og den er dermed også en af de mindste fisk, jeg til dags dato har fanget.
Næste mission blev at få taget nogle gode billeder af fisken, men det er selv sagt svært at få taget nogle gode billede af en gennemsigtig fisk på 3,3 cm midt om natten. Men efter en del besvær lykkedes det mig at få taget et par nogenlunde fotos af fisken. Herfra valgte jeg af fiske lidt videre, men resten af natten forløb uden yderligere resultater.
Krystalkutling blev min fiskeart nr. 105 fanget i Danmark, og nu holder jeg en lille pause fra fiskeriet, indtil om små 14 dage, hvor jeg får fint besøg af én af vores norske artsfiskevenner.
maj 3, 2022 | Artikler, Fiskeri generelt
Mark Hemmingsen med den – måske – første stangfangede snippe i Danmark.
Syv personlige rekorder, fire nye arter, fire potentielle danske rekorder og tre arter som formentlig ikke tidligere var fanget på fiskestang i Danmark. Det fik Mark Hemmingsen og Brian Kristensen, da de var på artstur denne weekend, hvor de blandt andet skulle bådfiske med Skagen Havfiskeklub søndag morgen med udgangspunkt fra Skagen Havn.
AF BRIAN KRISTENSEN
Vi havde besluttet at mødes lørdag eftermiddag og forsøge nogle nye pladser i det nordjyske. Tungevinduerne skulle luftes, men inden da forsøgte vi os med lidt havnefiskeri. Dette gav dog ikke det vilde. Vi fik dog begge sild, sej og havkarusse til årets artsjagt. Da mørket så småt begyndte at falde på, kørte vi til en ny plads. Vi havde overvejet flere mulige stop, men kort fortalt, så kom vi aldrig videre fra dette første stop. Og det var der en rigtig god grund til.
Jeg var først færdig med at rigge til. Forholdene var helt perfekt. Der var ingen vind og krystalklart vand. Inden Mark nåede at få våde waders havde jeg spottet en glaskutling og hele to gråtunger i mindre kaliber. Og så var linjen lagt. Vi havde medbragt børsteorm til morgendagens tur, og det skulle vise sig at være den helt rigtige agn denne aften. Det vrimlede med tunger. I løbet af kort tid havde jeg fanget fem, som dog alle var i beskedne størrelser.
Almindelig tangnål: 22,6 cm og dermed ny potentiel dansk rekord til Mark, en rekord han dog allerede i forvejen var i besiddelse af.
Tunger og tangnåle
Mark var ikke sen til at følge trop med tungerne, men han blev dog distraheret i tungefiskeriet, da han pludselig spottede en rigtig fin almindelig tangnål. Den var faktisk så stor, at jeg på 4-5 meters afstand tydeligt kunne se den i lyskeglen fra Marks lygte. Det var tydeligt, at tangnålen var fødesøgende, men tangnåle er nu en gang en udfordrende fisk at fange, så Mark kæmpede lidt med at få den til at hugge. Men med ihærdighed og dygtighed så lykkedes det, og aftens første jubel blev udløst. Den så rigtig fin ud, og målingen bekræftede vores antagelse. 22,6 cm og dermed ny potentiel dansk rekord til Mark, en rekord han dog allerede i forvejen var i besiddelse af.
Der var tidligere blevet observeret glastunger på denne kyststrækning. En art som sjældent registreres. Noget af grunden til dette er nok, at de rigtig meget ligner mindre gråtunger. Hos glastungerne er cirka hver femte finnestråle dog sort, hvilket dog er umuligt at se, hvis den ligger nedgravet. Vi gik begge med tanken om, om der muligvis kunne gemme sig en glastunge mellem de mange tunger, som vi spottede. Kort efter Marks fangst af den store almindelige tangnål, gik han ud på lidt dybere vand, og her spottede han på et lille område flere små tunger, og pludseligt lå den der.
Glastungen kendes på sine sorte markeringer i hver femte finnestråle.
Den første danske glastunge på stang
Denne gang var der ingen tvivl, fisken lå lige så fint oven på bunden og han spottede hvad han mente var nogle meget svage mørke bånd på dens finner. Pulsen steg for alvor hos Mark, for hvem vidste om det måske kunne være en glastunge. Mark fiskede koncentreret til den i et par minutter, indtil det endelig lykkedes ham at få den til at hugge. Et hurtigt tilslag senere, kunne han med rystende hænder forsigtigt dirigere den lille fisk op i tungevinduet. Mark kiggede et par gange på fisken, og det lignede de billeder af glastunger han havde set i fiskeatlas-projektet. Efter at vi begge have nærstuderet fisken, blev vi enige om, at det med sikkerhed var en glastunge, og tilmed hvad vi formoder er den første fanget med fiskestang i Danmark. Yes! 9,9 cm målte glastungen. I vores søgende på oplysninger om glastunger, havde vi kun kunne finde oplysninger om 4 glastunger fanget med fiskestang i verden, før dette eksemplar. 2 fra Norge, 1 fra Sverige, og så vidt vi husker 1 fra Kroatien. Men om disse tal er helt korrekte må eksperterne vurdere og evt. kommentere på.
Mysis gør det svært at fiske
Jeg spottede efterfølgende selv to gange en glastunge, men mysis-yngel, der samledes i lyskeglen besværliggjorde fiskeriet i en grad, der til tider var virkelig frustrerende. Begge gange forsvandt fisken og frustrationerne hos mig voksede en anelse. Var det chancén, der blev spildt? Agnen skulle generelt helst helt hen til munden på tungerne før de tog den, og sværmen af mysis nærmest umuliggjorde dette.
Generelt kan man sige, at selv om fiskeri med tungevindue giver et særligt blik i, hvad der reelt sker under havets overflade, så er det ikke ensbetydende med, at det er nemt fiskeri. Specielt to faktorer var denne aften/nat med til at besværliggøre fiskeriet. Den første er, at mange af fiskene, heriblandt tunger og glastunge er meget lyssky. Den anden er, at der som nævnt ovenfor var meget mysis-yngel i vandet, som blev tiltrukket af vores lys med pandelamperne. Dette bevirkede, at det efter kort tid var svært at se til bunden for bare “sværmen” af mysis. Vi blev derfor jævnligt nødt til at lyse i en anden retning for at lokke dem væk. Desværre var fisken vi fiskede til ofte forsvundet, når vi så rettede lygten tilbage til der, hvor vi sidst havde set fisken. De kostede potentielt flere fine fisk….
En mega snippe
Mark havde søgt lidt væk, og ved en sten spottede han hvad der mest af alt lignede en kæmpe tangnål. Farven afslørende dog dens sande jeg, for med sin lyse bronzefarve, var der ingen tvivl om, at det var en pæn snippe. Og til alt held, var fisken aktivt fødesøgende. Flere gange observerede Mark snippen hugge ud efter nogle af de mange mysis i vandet. Efter flere forsøg lykkedes Mark at få snippen til at nappe den lille mysis fisket foran den, samt at sætte tanagokrogen. Efter en spændende og nervepirrende fight kunne han i overfladen hurtigt gribe snippen med hånden. Det er næsten altid i løftet op over vandoverfladen, at tangnålene ryger af krogen, så det var godt, at den blev hængende.
Vi gik begge i land, da snippen var så stor, at den ikke kunne være sikkert i tungevinduet. Sikkert i land, mens Mark fortsat holdt snippen i hånden, fik vi dokumenteret Marks almindelige tangnål, glastunge og snippe. Vi formodede at snippen også var den første stangfangede i Danmark, men dagen efter fandt vi ud af, at Martin Bech Pedersen også havde fanget et eksemplar. Og vi har i virkeligheden nok fanget vores snippen næsten samtidig bare to forskellige steder i Danmark. Uanset hvad – en særdeles herlig fangst. Snippen målte imponerende 56 cm.
Brian Kristensen med den første tungehvarre fanget i Danmark. Denne er hans art nr 106 i Danmark: Imponerende!
Tungehvarre – ny DK art på stang
Oven på Marks tre fantastiske fisk, fik jeg endelig hul på bylden. Først fangede jeg kort efter hinanden to glastunger. En art som jeg havde haft i kikkerten i forhold til dette års fiskeri, så super lækkert, at det lykkedes. Glastungen blev min art nummer 105 i DK.
Vi spottede jævnligt fine fisk denne aften. Der var som nævnt rigtig mange tunger. Jeg var søgt ind på knædybt vand, og her spottede jeg, hvad der i første omgang lignede en lille tunge, men så alligevel ikke helt. Var det bare en lille ising, der lå nedgravet? Der var jo kun en måde at finde ud af det på. Nemlig at fange den…
Den først agnpræsentation var egentlig fin, men alligevel flyttede fisken lidt på sig. Nu kunne jeg tydeligere se fisken, og det lignede nu mest en blanding af en ising og en tunge. Uanset hvad, så kunne det ikke være en art jeg havde på CV ́et. Den skulle bare fanges! Heldigvis så inhalerede den anden gang tanagokrogen med det lille børsteormfragtment. Umiddelbart var vi begge i tvivl om, hvilket art der helt præcis var tale om. Var det småhvarre eller tungehvarre? Vi blev dog enige om, at det måtte være en tungehvarre, hvilket vi senere fik bekræftet. Helt vildt. endnu en ny art. Art nummer 106, og tilmed igen en art som formentlig aldrig er fanget på fiskestang i Danmark, og dermed naturligvis en potentiel ny dansk rekord. Vi spottede faktisk formentlig yderligere tre tungehvarrer denne aften.
Den vildeste artsfisketur i mands minde!
Slutresultatet blev som skitseret i starten 7 personlige rekorder til os samlet. 2 nye arter til os begge. 4 potentielle danske rekorder og 3 arter, som formentlig ikke tidligere har været fanget på fiskestang i Danmark. Heriblandt: 7 glastunger, 1 snippe, 1 tungehvarre og masser af tunger. Heraf flere fine over 30 cm med den største på 33 cm.
Artsmæssigt blev det selvsagt en kæmpe succes. Vi fangede følgende fisk denne aften og nat:
havkarusse, sej, sild, sandkutling, sortkutling, alm. tangnål, ulk, gråtunge, glastunge, tungehvarre, snippe. torsk og rødspætte. Derudover så vi: fjæsing, havørred, stribefisk, glaskutling, ising, lille tangnål, stor tangnål, plettet tobiskonge, kysttobis, slethvar, hornfisk og ålekvabbe.
jan 4, 2022 | Nyheder
– Efter hektisk fiskeår i sidste år og en meget tiltrængt juleferie, var batterier igen ladet op til endnu en fisketur, fortæller artsfiskeren Mark Hemmingsen. – Jeg besluttede lidt spontant kl. 22 d. 2. januar, at tage på en lille artsfisketur. Første stop var ved en lokal sø, hvor jeg hurtigt fangede hork, aborre og trepigget hundestejle. –Herfra var planen at køre en længere tur mod et østjysk havneområde i jagten på lidt forskellige fiskearter, herunder den eftertragtede sortvels.
– Da jeg ankom ved havnen, var der roligt og tørt, så jeg fik hurtigt pakket nogle stænger ud og monteret en modificeret fladfiskeforfang, hvor der kun er en enkelt krogtafs og linestykket ned til loddet kortet af. På krogen blev monteret rejer, og taklerne blev nu firet ned forskellige steder langs boltværket ved havnen.
– Der skulle gå nogle timer, inden jeg fik det første rigtige hug fra en fisk, men den blev desværre ikke hængende. Cirka 30 minutter senere kom der igen et godt hug, og denne gang, sad den ønskede fiskeart på krogen – nemlig en flot sortvels. Efter et par hurtige fangstbilleder fik sortvelsen sin frihed igen. Jeg missede et hug mere, og lidt efter klokken 5.00 valgte jeg at stoppe, og lettere gennemblødt efter de mange kraftige regnbyger, kunne jeg glad køre den lange tur hjem igen.
Klimakset på nattens fisketur var denne flotte sortvels til Mark Hemmingsen.
okt 13, 2021 | Artikler, Portrætter
Stribet fløjlsfisk blev en af de svære med det lykkedes for Mark Hemmingsen som art nr 101 – uden at tælle P & T arter med. Mark er pt kun overgået af sin kammerat Brian Kristensen der har landet 102 danske arter – også uden P & T arter medtalt.
Mark Hemmingsen er uden tvivl en af de mest aktive og dygtige artsfiskere i Danmark, Forleden rundede han som den anden i Danmark de næsten uopnåelige 100 danske arter. Vi har fået en snak med den erfarne og målrettede artsfisker.
AF JENS BURSELL
MARK HEMMINGSEN – formanden for Danske Karpefiskere – har fisket siden 8 års alderen, hvor hans far tog ham og sine brødre med på fladfisketure til Hundested havn. – Her fangede vi lidt skrubber og rødspætter, og en ting var sikkert; jeg havde altid mere tålmodighed end mine brødre og min far, afslører han. – For hvert sidste kast blev altid til et mere – i skuffelsens tegn over at vi allerede skulle hjem efter et par timers fiskeri. Da jeg blev konfirmeret fik jeg i gave min første bidmelder, og herfra har fiskeriet stået på karpefiskeri, som jeg har dyrket lige siden.
En alsidig allroundfisker
– Jeg har alle dage set mig set som en allround-fisker, som aldrig har været bleg for at fiske i både saltvand og ferskvand, og dog har mit fiskeri gennem mine teenageår været mest præget af jagten på de store og flotte karper, siger han. – Med dette aspekt i baghovedet vil jeg sige, at mit artsfiskeri eller rettere interessen herfor, for alvor tog fart, da jeg tilbage i 2019 på en eller anden måde endte med at følge med i David Nielsens jagt på nye arter. David fangede hele tiden nye arter, som han tilmeldte en venskabelig artsfiskekonkurrence på facebook-siden ”Danske artsfiskere”.
– Det var super inspirerende at læse om alle de spændende fangster han gjorde, og da året 2020 var påbegyndt, tog fanden ved mig, og en ny ildsjæl var skabt. Selvom jeg altid havde set mig som en ok allround fisker med hang til karpefiskeriet, så blev jeg hurtigt klar over, at artsfiskeriet udfordrede mine fiskeevner i sådan en grad, at det triggede mine sanser, perfektionisme, tålmodighed, stædighed og målrettethed, således at de nåede et helt nyt niveau.
Mark Hemmingsen med en fin havkat.
Nye arter – nye fiskepladser
– 2020 blev brugt på at udforske mange nye fiskepladser, beretter han. – Undervejs kørte jeg cirka 40.000 kilometer til de mange danske fiskepladser i hele kongeriget, og efter en ihærdig indsats kunne jeg kalde mit første dedikerede artsfisker kalenderår for en succes med en ny rekord for fangst af hele 66 arter.
– Ved årets udgang, besluttede jeg at drosle ned på mit fiskeri. Min nye målsætning blev at fiske videre, og se hvor længe det ville være muligt at holde mig kørende, hvis jeg skulle fange 10 nye arter hver måned i 2021. Året var knap begyndt, da jeg d. 1. januar 2021 tog en tur på natfiskeri på kysten og fangede otte arter. Herfra var niveauet for året 2021 som artsfisker ligesom lagt. Året igennem har mit fiskeri været intet mindre end fabelagtigt, og jeg kan på nuværende tidspunkt konstatere, at jeg har smadret min egen artsfisker rekord på 66 arter fra sidste år, da jeg pt har landet hele 98 forskellige fiskearter alene i perioden fra 1. Jan. 2021 til og med okt. 2021. Hver at bemærke er selvfølgelig, at de alle er fanget inden for dansk farvand, da dette er et kriterium for at kunne deltage i Danske artfiskeres årlige artsjagts konkurrence.
Pighajen blev Marks danske art nr 100.
100 danske arter!
–Mine to seneste fangster i form af pighaj og stribet fløjfisk fra d. 9. okt. 2021, var for mig personligt lidt af en milepæl, da jeg som blot den anden danske lystfisker præsterede at runde det magiske tal 100, fortæller han. – Med andre ord 100 forskellige fiskearter fanget inden for dansk farvand. Her får du historien om jubilæumsfisken:
– Jeg var for 117. gang taget med de gode folk fra Skagen Havfiskeklub i jagten på en stribet fløjfisk, og sikke en tur det endte med at blive. – Vi startede fiskeriet ved nogle områder med sten på bunden, og efter nogen tids fiskeri, blev der ud af det blå landet en pighaj af en fisker på modsatte side af båden. Hurtigt, skiftede jeg taktik og fik agnet mine kroge med sild i stedet børsteorm og sandorm. Jeg nåede kun at fiske 10 minutter, før jeg fik et rigtigt fornuftigt hug ved bunden. Der var absolut ingen tvivl om, hvad jeg havde kroget, nemlig en haj. De kraftige hovedryst og hurtige udløb, var voldsommere end alle andre fisk, jeg før havde kroget på havfiskeklubbens tidligere ture. Næste opgave blev at få den flotte pighaj på i båden, men det der ikke måtte ske, skete selvfølgelig. Forfanget blev slidt i stykker, da den ca. 5 kg store pighaj rullede i overfladen lige inden, jeg skulle til at løfte fisken ombord på båden. P**… Det var fiskeart nr. 100 jeg lige missede der.
– Hurtigt fik jeg bundet et nyt forfang og denne gang blev forfangslinen lagt dobbelt, da jeg ikke skulle miste flere fisk. Der skulle heldigvis ikke gå lang tid før muligheden bød sig til igen, og denne gang kunne jeg sikkert lande min første pighaj fra dansk farvand. Omend den var markant mindre end den jeg kort for inden havde mistet i overfladen, så var jeg svært tilfreds med endelig at kunne konstatere, at fiskeart nr. 100 fanget i Danmark var en realitet. Yeah! Men hey, hér slutter beretningen om en fabelagtig fisketur selvfølgelig ikke…
Hårhvarrerne har været en helt speciel art for Mark Hemmingsen. Op til 120-130 arter vil være muligt i Danmark, hvis man sætter øget fokus på de dybe havområder. I ferskvand er der efterhånden ikke mange hvide pletter på artsfiskelandkortet mere. Det bliver spændende at følge.
Art nr. 101
– Efter at have landet et par pighajer, gik jeg tilbage til at fiske målrettet efter stribet fløjfisk, som oprindeligt var grunden til, at jeg var afsted på fisketur med Skagen Havfiskeklub, fortsætter han. – Efter at have fisket en del tid uden mange hug som resultatet, fik jeg et dobbelt hug af to fjæsinger. Disse blev genudsat, og kort tid herefter kom et hidsigt hug med mange små voldsomme hovedryst. Min første tanke var, at endnu en fjæsing havde taget sandormen agnet på slæbet, men til min store overraskelse dukkede en anderledes fiskeart op fra havbunden, nemlig arten jeg var efter. Endelig kunne jeg lande min første stribede fløjfisk, og sikke en forløsning endelig at fange den fiskeart, som jeg har målrettet har jagtet på alle mine fisketure med havklubben i 2021. Yes! Endnu en ny art til mit artsfisker CV. Stribet fløjfisk, blev fiskeart nr. 101 som jeg har fanget i Danmark.
De sværeste art?
– Det er svært at svare entydigt på hvilken art, der har været den sværeste for mig at fange, da flere faktorer spiller en rolle for min forståelse af, hvor svære de forskellige fiskearter er at fange…Bl.a. er det væsentligt om fiskearten har været fanget før af andre lystfiskere, og om der overhovedet findes nogen viden om fiskeartens udbredelse, levevis, m.m. Derudover er det også et vigtigt aspekt, om der findes nogen viden om, hvilken tilgang man skal have til fiskeriet, f.eks. hvad angår valg af endegrej, teknik og agnvalg.
– Der er masser af fiskearter, som jeg vil kategoriserer som ”svære” at fange, men blandt nogle af dem, som har udfordret mig mest har været særfinnet ringbug, hårhvarre og stribefisk. Fælles for dem alle er, at der er tale om pionerfiskeri, hvor der har været begrænset viden tilgængeligt, og jeg har været med til at opdyrke fiskeriet fra bunden af. Et godt eksempel er min tur med min fiskemakker Brian Kristensen i starten af marts 2021.
Mark Hemingsen med særfinnet ringbug
Den store udfordring – særfinnet ringbug
– På denne fisketur efter særfinnet ringbug vendte jeg tangplanter i 4 timer i frostvejr midt om natten, hvorefter jeg med en knyttet næve og et mindre jubelbrøl endelig kunne omfavne den kun anden stangfangede ringbug i Danmark, griner han. – Ligeledes bør nævnes min tur efter hårhvarre i sommers, hvor jeg efter længere tids research opsporede en bestand af hårhvarrer, som kunne fanges fra land. Denne sommernat lykkedes mig at fange hele tre hårhvarrer, som formodentligt er de første hårhvarrer fanget ved målrettet fiskeri efter arten i Danmark. Fiskeriet var ekstremt da, hårhvarrene blev fanget omkring to meter nede mellem store sten og tang midt om natten, med levende rejer som agn. Sidst men ikke mindst bør jeg nævne min seneste meget specielle fangst – nemlig stribefisk fra en østjysk kyststrækning.
– Jeg har gennem vintermånederne fisket til en del stribefisk, som det lykkedes mig at spotte efter års fravær i dansk farvand. Desværre lykkedes det ikke mine fiskemakkere og jeg, at knække koden til at få dem til at hugge. Stribefiskene forsvandt fra området i løbet af marts, og jeg så ikke mere til dem. Forleden uge lykkedes det mig ved et tilfælde at opspore nogle stribefisk i et nyt område langt fra det sted, hvor jeg spottede dem i vintermånederne, og denne gang lykkedes det mig at få et eksemplar til at hugge på min lille tanagokrog i str. 36 agnet med et mikrostykke sandorm. Stribefisken er formegentligt den første nogensinde fanget med fiskestang i Danmark.
Panserulk er en af de mange danske arter, som Mark Hemmingsen efterhånden har fanget.
Den sjoveste danske fiskeart?
– Som artsfisker synes jeg generelt, at alle fiskearter er sjove at fange, men jeg kommer ikke uden om, at havbars, tunger og hårhvarrer har været nogle af de sjoveste fiskearter, jeg har fanget. Havbarsen giver altid en fremragende fight og krydret med Vestkystens rå omgivelser, er det altid sjovt at fange dem.
– Tungen er en underholdene fladfiskeart, som er svær at finde og fange, på trods af at den er ganske almindelig. Tungen har en sjovt udformet mund, og fighter meget anderledes en andre fladfisk. Hårhvarrene er sjove at observere, mens de er på jagt efter føde, da den sidder fastsuget på sten og havnevægge, og når den ser et bytte – eksempelvis en reje, så nærmest kravler den henover stenen indtil den som en hver anden hvarre-art åbner sin mund på vid gab og inhalere byttet i én mundfuld, slutter han.
Mark med en flot havbars.
sep 27, 2021 | Nyheder
Mark Hemmingsen har igen, igen været på opdagelsesrejse ved en af de mange spændende østjyske kyststrækninger. – Målet var at se, om jeg kunne finde en glastunge – en fiskeart, som jeg mistænker for ofte at blive forvekslet med yngel af almindelig tunge. Min inspiration kommer fra et opslag af en svensk artsfisker, som forleden havde fanget en glastunge på lavt vand i Sverige. Dog er der som med så mange andre små fiskearter begrænset med information om fiskeartens præcise udbredelse og levevis. Derfor, er det på med pionerhatten og afsted mod vandet. Jeg ankom ved den valgte kyststrækning omkring midnatstid. Kysten blev søgt tynd i løbet af nogle timer med tungevinduet og isfiskestangen i hånden – dog uden held.
– På min sidste rundtur langs et tangbælte ved land, fik jeg med pandelampen lyst en lille fisk op i overfladen, som jeg ved første øjekast vurderede til at være en hundestejle, men da jeg fik tungevinduet henover fisken, så fisken lige pludselig markant anderledes ud. Under tungevinduet, så jeg nu fisken tydeligt, og den så ud til at være mere eller mindre gennemsigtig set fra oven. Af denne grund, gav jeg mig til at fiske til fisken, som jeg nu mistænke var en glaskutling.
– Lidt forskelligt agn agnet på en tanagokrog blev præsenteret uden held, men efter et agnskifte til et mikrostykke sandorm, huggede fisken minsandten… Jeg skal love for, at jeg blev overrasket, da fisken kom sikkert op i tungevinduet, for her lå nu en fisk, som havde en sølvfarvet side. Hurtigt fik jeg taget nogle billeder af fisken, og så var det ellers herfra ned i min medbragte fotoboks. Efter at have nærstuderet fisken i fotoboksen, kunne jeg endelig juble, for dette var en helt ny fiskeart for mit vedkommende, hvilket betyder, at jeg nu har fanget 99 arter i Danmark. Fisken er med næsten sikkerhed også den første stangfangede i Danmark. Yeah! Turen var mere end reddet fra at blive en nultur, og tilmed havde jeg glemt alt om mit oprindelig mål om glastungen, samt ikke mindst de mange ture, som jeg havde til Lillebælt i vinters, hvor det ikke lykkedes mig at fange nogle af de stribefisk, som jeg af og til havde observeret under tungevinduet.
maj 16, 2021 | Nyheder
– Jeg er begyndt på lidt artsfiskeri og har derfor investeret i noget mikrogrej – blandt andet str. 22 Tanago kroge, fortæller Betina Louise Lorentsen. Og Susåen, hvor jeg fisker, kan virkelig overraske: Her den anden dag tog jeg så en pigsmerling, som er en nataktiv lille fisk. Jeg fangede den sjove lille fisk på en str. 22 krog med et mikroskopisk stykke regnorm i Susåen.
– Faktisk er den ikke kun er ny art på CV’et for mig, men faktisk også en potentiel Danmarks rekord. Ja – faktisk er den en helt ny art på den danske rekordliste under mikroarter. Heldigvis havde Henrik Carl opfordret mig til at medbringe målebånd på mine ture, så den blev dokumenteret med både mål og billeder, og nu er den sendt ind til rekordudvalget. Susåen kan virkelig noget, og den byder på mange overraskelser. Jeg anede jo ikke engang, at den eksisterede. Jeg har aldrig set eller hørt om den før, så jeg var noget overrasket, da den pludselig sad der, slutter hun.
Har du selv fanget en sjov eller usædvanlig fisk, så tøv ikke med at kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
