FINE HAVØRRED FRA AABENRAA FJORD

– Den 16. januar har det gennem mange år været en tradition for mig at fiske i Aabenraafjord, fortæller Bohne Bohnesen. – Vi startede tidligt om morgenen med fiskeriet, og efter et halv time fik jeg den første lille havørred på min rød/sorte Silling. Kort efter den, fik jeg et ordentlig hug ved spinstop og kunne kort efter nette den. Denne havørred var en ordentlig sølvblank fisk, så den kom med hjem. I løbet af dagen fik jeg 6 havørreder mere under og over mindstemålet – plus et par hug. Alle fisk huggede på langsomt fiskede OGP Silling med lange spinstops, slutter han.

Husk at du kan læse masser af fede, dybdegående og lærerige havørredartikler i fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.

 

Grejxperten DC Lures

HAVØRRED: ET SOLIDT HUG PÅ MOJN FLUEN

– Forleden fiskede jeg i Aabenraa Fjord og havde kun lige et par timer til rådighed, fortæller Allan Schwartz Noyé. – Jeg valgte derfor et spot, som jeg havde haft held med før i år.

– Der var ingen andre, så jeg havde det hele for mig selv. Jeg gik i gang, og efter halvanden time, hvor intet var sket, tænkte jeg, at det snart kunne være lige meget. Jeg lagde derfor som et sidste forsøg et langt kast på 30 meter, hvorefter jeg begyndte at rulle linen ind på hjulet. Da fluen var kommet halvvejs ind til mig, blev det bare tungt i den anden ende, og pludselig vendte fisken i overfladen, så jeg kunne se dens rygfinne og hale.

– Shit, den er stor, tænkte jeg – hvorefter jeg brugte 15 minutter på at få den ind til land. Da den lå foran mig, begyndte benene bare at ryste, for den var med sine 82 centimeter en ny PR for mig: En virkelig fed oplevelse.

 

Hvidovre Sport

FINE SØNDERJYSKE BLANKFISK

– Efter at have brugt hele lørdagen på at fiske fire spots på Als sammen med min makker Nicklas Steenholdt, uden at have fået en eneste fisk i nettet, besluttede jeg mig for at tage revanche, fortæller Philip Fløjstrup. – Jeg tog derfor en hurtig tur på en af mine lokale pladser i Aabenraa Fjord, som efterhånden har vist sig næsten altid at holde på mindst én god fisk, i det jeg før kaldte umulige forhold: Højvande og østlig vind.

– Da jeg kom ud på P-pladsen, tog jeg en hurtig beslutning i forhold til mit set-up, da jeg havde misset et par fisk om lørdagen. Jeg riggede hurtigt min 7 fods stang op med en Silling i sort/rød – denne gang med en ekstra perle og en lidt mindre trekrog.

– Efter en lille gåtur ned til vandet kunne jeg se, at forholdene var lige, som jeg havde håbet på; god blæst hen over vandet, fine krusninger og let mudret vand. Det tog heller ikke mange kast, før jeg havde den første fisk på. Det var en fin blank havørred lige under målet. Herefter tog jeg et kast hen langs land i retning af den bølgebryder, der plejer at holde en fisk. Og ganske rigtigt – efter få omgange på hjulet kom der en god hvirvel bag blinket. Den dukkede op igen og igen på vej ind, men uden at der skete mere. Jeg tog et kast mere i samme retning, men denne gang med langsommere indspinning: BUM – pludselig fik jeg et tungt hug i spinstoppet, og så løb linen ellers af hjulet. Efter en god solid kamp kunne en flot blank fisk på 55cm glide i nettet.

– Jeg tog et kast mere mod bølgebryderen, og endnu engang kom der en god hvirvel bag blinket. Tre meter senere tog endnu en flot blankfisk gennemløberen, og efter et foto kom den hurtigt retur i baljen. Så døde bølgebryderen lidt, og jeg fortsatte hen af strækket. Jeg tog et kast til en større sten, som på papiret burde holde en fisk, hvorefter endnu en fin fisk over målet tog den lille Silling.

Alt i alt fik jeg i den grad revanche for lørdagens knap så imponerende tur.

 

Hvidovre Sport