mar 17, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, TORSK, Torskefiskeri
De første par gange Bettina var alene på Lillebælt, blev der kigget noget efter hende – for der kan være langt i mellem de kvinder med egen båd, der fisker alene på Lillebælt.
Småbådsfiskeri efter torsk i Lillebælt er ikke hvad det har været, men alligevel lykkedes det altid nogen, at finde fisk, når de er ude. En af dem er Bettina Jørgensen – en af Lillebælts virkelig ihærdige lystfiskere, der her deler ud af sin viden med fiskeriet, der starter igen efter fredningen den 1 april.
AF THOMAS GRAVERSEN
DET SER LEGENDE LET UD, da bilen bliver bakket til, båden sat i vandet og grejet rigget til. Der er ikke meget overladt til tilfældighederne, når Bettina skal fiske torsk i Lillebælt. Der er ingen tvivl om, at hun brænder for fiskeriet, og der skal også en eller anden form for viljestyrke og interesse til, hvis man stort set hver weekend året rundt, kører sin båd fra Midtjylland ned til Lillebælt for at fiske. Men det er jo netop også denne vedholdenhed, der får hende til at skille sig ud fra mængden. Og netop i Lillebælt, er hun efterhånden også gået hen og blevet et småkendt ansigt. Der bliver lagt mærke til hende ved det lille slæbested, allerede når hun ankommer til pladsen med sin bil og båd.
Der er ikke tid til meget snak på land, da forholdende denne morgen er perfekte, og vandet simpelthen bare trækker for meget. Så nærmest i samme øjeblik den sidste taske er sat i båden, slippes fortøjningerne og båden glider af sted ud over vandet.
Er man nybegynder i Lillebælt, kan man altid starte fiskeriet omkring de to broer. Her er der ofte godt med fisk, men størrelserne kan svinge en del. Der er dog mulighed for pæne fisk, hvilket Bettina viser med torsken på knap syv kilo, som den dag i dag er hendes PR-torsk fra Lillebælt.
Et helt liv med lystfiskeri
Mens vi nærmer os dagens første spot, fortæller Bettina hvordan interessen for fiskeriet blev skubbet i gang af hendes far, som tog hende med på ture til de lokale Put and Take søer, da hun var lille. – Det var rigtigt hyggeligt, og der blev tilbragt mange gode stunder ved søerne, fortæller hun.
– Men det hele tog for alvor fart, da jeg for et par år siden var på firmaudflugt, hvor der skulle fiskes fra turbåd. Den gang skulle der fiskes efter fladfisk, og for første gang, fangede jeg noget i saltvand. Jeg blev bare grebet af hele naturoplevelsen på vandet, og de første tanker om egen båd begyndte allerede der at poppe op.
Bettinas første båd var en lille gummibåd, som flittigt blev brugt Vejle Fjord efter sild, makrel og hvad der ellers lige kunne fanges. Senere kom der en noget større båd til, før hun til sidst fandt det sæt hun bruger i dag, som består af en Ryds 430 GT med en 30 HK motor på. Selvom sættet er fra 1995, virker det rigtig godt til den type fiskeri, som der dyrkes i Lillebælt.
Torsk i Lillebælt
Ved den gamle Lillebæltsbro bliver Bettina ekstra opmærksom. – Se nu det skib, der skal igennem her, siger hun. – Den slags skal man virkelig holde øje med. For selvom vi ofte er en del både på vandet, og stemningen er god samt fiskeriet godt, så må man aldrig glemme, at det er et trafikeret farvand vi fiskeri i, og at man hele tiden skal være opmærksom på sine omgivelser. Det kan hurtigt gå galt, hvis man glemmer at tage højde for andre både, strømmen, evt. garn i området og generelt den skibstrafik med større skibe, der kommer igennem her. Da skibet er sejlet igennem og bølgerne knap nok har lagt sig, bliver båden straks placeret til det første drev ned over området med sten ved bropillerne. Der sidder selvfølgelig allerede grej på begge hendes stænger, og motoren når kun lige at gå ud, før fiskeriet er i gang.
En rigtig stor del af Bettinas fritid bliver brugt på vandet, hvor der slappes af og lades op, mens fiskeriet nydes til fulde. En dårlig dag på vandet, er altid bedre end en god dag på arbejdet – siger Bettina med et smil.
Ligesom med alt andet fiskeri, kan der komme perioder i Lillebælt, hvor fiskene nærmest helt udebliver i flere timer – for derefter at vende tilbage og give et fantastisk fiskeri. Det gælder derfor om at væbne sig med tålmodighed, når først man er kommet af sted. Og finder man først områderne med torskene, så er chancen for en af de større torsk der altid.
Torsk i Lillebælt – hvor og hvornår?
– Særligt omkring den gamle Lillebæltsbro, hvor vi er nu, kan der virkelig være mange fisk, men også rigtig mange både, understreger Bettina. – Man skal derfor ikke blive overrasket over, at man nogle dage fisker virkelig tæt på andre. Men stemningen er ofte rigtig god, og så kan man jo få sig en snak med dem man fisker ved siden af, mens strømmen tager os med ned over pladserne.
– Det var lige her, at jeg fik min seneste store torsk omkring de 7 kilo, så det er et godt sted, hvor det kan betale sig at ofre noget fisketid, når man er ude. Hvis der skal opsøges nye pladser, er det gerne områder med sten, eller generelt bare en hårdere bund, der bliver kigget efter. Her hjælper et godt ekkolod, som gør det muligt meget nemmere at finde disse områder. Ud over de førnævnte områder, er det generelt skrænter, huller og så broerne, der virkelig kan holde føde og fisk. Derfor besøger jeg også jævnligt de pladser, hvor der er god afveksling på bunden. Selvom der nogle steder i Lillebælt kan være rigtig dybt, er det ofte omkring de 30-40 meter, at jeg starter ud. Sker der ikke noget, må man være kreativ, og opsøge nye områder der måske kan holde på fiskene.
Farver og bevægelse er kodeordene, når der skal vælges grej til torskene. Derfor er stort set alle pirke i kassen forsynet med sprutter eller andet, der kan give liv til agnen.
Bettinas grej til torskefiskeri
Om Bettina fisker det ene eller det andet sted, så er der ikke den store variation i grejet, der anvendes. Det er typisk en kombination af et forfang med sprutter og farverige pirke fra 100-200 gram. – Også her må der gerne sidde en sprutte på for at give det lidt ekstra liv nede ved bunden, smiler hun. – På det seneste er jeg dog begyndt at eksperimentere med jigs af forskellige slags, så nu må vi se om det bliver min nye foretrukne agn.
Ud over mit endegrej, har jeg også altid minimum to stangsæt med ude. Det er der flere grunde til, og den primære er selvfølgelig, at hvis der skulle opstå problemer med den ene, så kan hun hurtigt skifte stang og fiske videre med den anden. Mit sæt består af to Shimano Torium 16 HG- L hjul samt to Shimano Beastmaster stænger i 7,6 fod. Umiddelbart kan de to sæt se ens ud, men der er en lille forskel på fiskehjulene.
Netop fordi der bliver fisket så meget, er det dejligt med et fiskehjul, hvor håndtaget sidder i den modsatte side. På den måde kan jeg skifte stangsæt, og fiske med den anden hånd. Og så er det jo ligesom at starte på en frisk, hvorefter jeg er klar til et par timer mere, siger hun med et glimt i øjet.
Der er stort set altid andre både på Lillebælt, hvilket kun gør fiskeriet mere hyggeligt. For der er altid en god stemning, og folk deler gerne ud af deres tips og tricks til fiskeriet.
Alle de gode fiskeoplevelser
– Ud over de oplevelser, som selve fiskeriet, naturen og en helt dag på vandet giver mig, så betyder den sociale del også meget, understreger hun. – Vi lever i en meget materialistisk verden, hvor meget handler om penge, titler og status. Ham i Mercedesen tror han er mere end ham i en Skoda. Men når vi mødes på vandet, er vi alle lige og vi har en fælles hobby, som driver os ud i al slags vejr. Den fællesnævner gør det utroligt let at snakke med folk og møde nye mennesker. Hvad enten man er på slæbestedet eller i båden på vandet, kommer folk forbi og spørger, om man har fanget noget og hvad man fisker med. Og det er bare rigtig hyggeligt – slutter Bettina.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018
feb 11, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, TORSK, Torskefiskeri
Der var engang, hvor dette var et helt almindeligt syn på Øresund: Hård strøm, tungt grej og hårdt spændt for…
Idag løfter man øjenbrynene, når en 6-8 kilos torsk klasker i dækket, men der var engang, hvor de indre danske farvande bød på et fornemt fiskeri efter stortorsk. Det er faktisk slet ikke så lang tid siden, at en “måler” på over 10 kilo stadig var realistisk i fx Øresund, men lige nu er torskene fredet indtil 31. marts – og der er desværre nu meget langt imellem de store fisk. Så mens vi venter på den kommende torskesæson, får du her en beretning fra de gode gamle dage i 2016, med håbet om at vi forhåbentlig engang vil komme til opleve stortorsk igen i Øresund. Følg med Fisk & Fri på en lærerig torsketur med Team Svinet og Jesper Lyngsie bag roret.
AF REDAKTIONEN
DET ER VINTER og bidende koldt, men heldigvis er vinden ganske svag, da vi mødes på Helsingør Nordhavn. Jesper Lyngsie, Jesper Willestofte og Nikolaj Hjorth har allerede sat båden i og er i fuld sving med at klare de fornødne forberedelser, inden vi stævner ud på Sundet. Jeg springer i tørdragten og tømmer hurtigt bilen for det gear, jeg skal have med og støder til. – Det er kanon-forhold i dag, indleder Jesper med en sikker stemme på vej ud af havnen. – Forhåbentlig finder vi nogle store.
Vi er ikke de eneste, der har fået den gode ide at tage på havet denne stille januardag. Et mylderaf tur- og småbåde fræser omkring i deres søgen efter torskene. – Der er fanget godt med målere på det seneste, fortsætter Jesper, mens han finder sin smartphone frem. Han bladrer lidt i billedarkivet og viser en stribe imponerende torsk frem, som er taget fra hans båd, First Timer, på det seneste. Forventningerne stiger i takt med, at vi nærmer os dagens første stop i det nordlige Øresund. Jeg har fisket torsk før, men er på ingen måde erfaren udi vinterbulefiskeriet, så jeg forventer en stejl læringskurve i selskab med en af Øresunds skrappeste besætninger.
Den erfarne havfisker Nikolaj Hjort med en af dagens mange målere.
Kunsten at fange de store torsk
Torskefiskeriet er en svær kunst at mestre, især hvis man vil fange målere over 10 kilo. Det er nemlig på ingen måde nemt at lokalisere de store fisk, og ej heller at prikke dagen, hvor de er til at få i tale. Team Svinet dyrker især fiskeriet på Øresund, hvor de fanger torsk året rundt. En af deres vigtigste nøgler til succes – ud over et enormt omfattende pladskendskab og nogle skarpe mavefornemmelser – er en enorm vedholdenhed samt vilje til at lære nye ting. Desuden er båden First Timer, en Orka 540 med en 115 hk Honda på hækken, pakket med fintfølende elektronik, som er nøje udvalgt til netop dette fiskeri.
Båden er udstyret med en Garmin xsv 7410 netværksplotter, et Garmin xsv 7412 netværksekkolod tilsluttet to styk GT51 transducere, et Humminbird TCR Color1 med 455 kHz og sidst men ikke mindst det gode gamle Koden 841 ekkolod tilsluttet to styk B45 Airmar transducere. Der er således ikke meget, som går Team Svinets tryner forbi.
Jesper Lyngsie og Jesper Willestofte med fast fisk i dybet. Det var i 2016 ikke ualmindeligt med flere fisk samtidig, når man fisker på loddede fisk.
Stortorsk i farvandet
Tilbage på Sundet styrer Jesper First Timer i stadig mindre cirkler om »byttet«. Stemningen i båden er intens og til at tage og føle på. Vi har allerede fanget lidt mindre torsk, men de store er indtil videre udeblevet. Drengene er klar, og det fornemmes tydeligt, at der ikke er plads til slinger eller fodfejl, hvis vi skal fange dem.
Bulefiskeri er i den grad en »holdsport«, som kræver tæt samarbejde mellem skipper og besætning – og Team Svinet er en velsmurt maskine i denne sammenhæng. Jesper styrer kyndigt båden op over de loddede fisk og stopper den resolut, hvor han mener, det passer i forhold til strømlag og afdrift.
– Så er det nu, siger han, mens han slipper pirken mod den lille bule, han har loddet på bunden. – Der er ikke mange, men forhåbentligt er de store. Jeg er udstyret med en helt almindelig pirk, og det mærkes tydeligt, at den ikke har den samme fart som resten af besætningens agn, der er specialfremstillet til formålet. Inden jeg når til bunden, står Nikolaj med krum stang og et bredt smil. – Jeg tror sgu, det er dagens første, siger han selvsikkert, mens han gelinde presser fisken fri af bunden.
Dybe rusk og udløb mod bunden indikerer, at det er en fisk af anseelig størrelse. Jesper bakker båden efter den, så Nikolaj kan lægge pres på fisken ovenfra. Efter nogen tid kommer en stor hvid plamage til syne under First Timer. En torsk på den rigtige side af 10 kilo – en måler som de kaldes – har taget Nikolajs pirk. Fisken kommer hurtigt indenbords, og så går det stærkt. Den 12,3 kilo tunge torsk bliver hurtigt vejet, fotograferet og genudsat.
Skipper på First Timer, Jesper Lyngsie med dagens største torsk – en flot fisk på 13,6 kilo.
– Vi fisker efter madfisk, men der er grænser for, hvor meget vi tager om bord, forklarer Jesper og fortsætter. – Derfor genudsætter vi så vidt muligt de store her på First Timer. Mellemfiskene på 4-8 kilo, som der mange af på denne årstid, er bedre madfisk og desuden vil vi jo gerne passe på målerne, som er vigtige for bestanden og et fortsat godt fiskeri. Og det er da heller ingen hemmelighed, at vi gerne vil have chancen for at fange trofæfiskene igen, når de er endnu større, smiler han.
På jagt efter nye stortorsk
Vi genoptager vores søgen efter fiskene, som vi for længst er drevet forbi, og jeg kigger nysgerrigt med på loddet for at lure, hvad det er, Jesper søger efter. – På dage som i dag, hvor der er mange både på Sundet, kan torskene godt forsvinde hurtigt, forklarer han og fortsætter. – De bliver simpelthen skræmt af støjen fra alle bådenes transducere, og derfor kan det tit være udslagsgivende at søge sine egne veje. Alternativt skal man være vedholdende og lære at finde de helt små buler. Når, der er sparsomt med fisk, eller hvis de står trykket mod bunden, kan de være enormt svære at se, uddyber han. Her kommer erfaring med at kunne skelne skidt fra kanel på loddet ind i billedet. Selv det mindste »fnuller« over bunden kan være fisk, man skal bare indstille apparaterne korrekt, og vide hvad man skal lede efter, pointerer den erfarne skipper.
– Er det kun her om vinteren, at det forholder sig sådan, spørger jeg nysgerrigt. –Nej på ingen måde, er svaret. – Fiskene står i større og mindre buler det meste af året, fastslår Jesper og uddyber. – Når du ser fisk i buler over bunden, er de ofte fødesøgende. Begrebet »bulefiskeri« har altså ikke noget specielt med gydende fisk at gøre.
Nikolaj Hjorth sender en måler retur med et tak for kampen. Om bord på First Timer forsøger man så vidt muligt at genudsætte de store torsk.
Vi fisker os længere ned i sundet, hvor der er lidt mindre kamp om pladsen, og så går det løs. Fiskene er pludselig lettere at finde, og stoppene bliver hyppigere. Inden for få timer fanger vi en del flotte vintertorsk. Jesper Lyngsie fanger dagens største på 13,6 kilo, jeg får en PR på 13,5 kilo og Nikolaj snupper yderligere en måler.
Jesper Willestofte fanger også godt med flotte torsk, men har stadig en måler til gode – og det er oven i købet hans fødselsdag. Så da vi ud på eftermiddagen sejler Nikolaj, som har andre planer, I land, forslår skipper, at vi tager en time mere og finder en fødselsdagsmåler til Jesper. Det lykkedes heldigvis. 12,6 kilo vejer den for at være helt præcis – og er en flot afslutning på en fiske- og lærerig dag.
Fakta om bulefiskeri efter torsk
Bulefiskeri er i alt sin enkelthed fiskeri efter torsk, der står tæt samlet fra bunden og op i vandet, hvor de ses som små eller store buler på loddet – heraf navnet. Bulefiskeri kan dyrkes hele året og kan være mindst lige så effektivt om sommeren som om vinteren. Bulefiskeri forbindes og forveksles ofte med fiskeri udelukkende på gydende fisk, men det er ikke helt sandt. Vist bliver der fisket intenst i torskenes gydeperiode, hvor bl.a. deres rogn er en eftertragtet delikatesse, men under selve legen står torskene pelagisk midt i vandet, hvor de ikke er til at fange og altså ikke står i buler på bunden.
En stor del tiden går med at finde fiskene, når man fisker vintertorsk. Til gengæld kan fiskeriet være enormt hektisk, når fiskene først er fundet.
Jespers tips til stortorskene
1: Vedholdenhed er et must på havet. Det er langt fra hver gang fiskeriet spiller fra første stop, og her gælder det om at hænge i, indtil du finder melodien. Det er heldigvis på sådanne svære ture, at du bliver bedre til at fiske.
2: Øresund og flere andre indre danske farvande er strømsatte. Der kan være flere strømlag, hvor strømmen skifter retning og hastighed flere gange mellem overflade og bund. Lær dig at læse strømmen og korriger kontinuerligt timingen af dine stop mm. efter dette.
3: Hvis du ikke kan få fiskeriet til at køre, så korriger dine metoder systematisk, en variabel af gangen. Lad endelig være med at ændre på for mange parametre på samme tid, så bliver det nemlig uvist, hvilke ændringer, der er udslagsgivende.
4: Lær dit lod, din båd og resten af dit udstyr godt at kende. Det tager tid, men det er enormt svært at optimere fiskeriet, hvis man ikke kender sit gear og har erfaringer med dets muligheder og begrænsninger.
5: Læs fiskenes adfærd. Bliv bedre til at gisne om hvilken retning fiskene generelt bevæger sig. Det gør det noget nemmere at finde dem igen – især på store ensartede områder.
6: Prik dagene, hvor det er værd at tage på havet. Som udgangspunkt er strømskift på Øresund dårligt for fiskeriet. Om det er udsving i saltholdigheden, byttefisk som flytter sig eller helt andre faktorer, der gør sig gældende er uvist, men faktum er, at strømskift har negativ indvirkning på fiskeriet.
Du kan følge Team Svinet både på deres hjemmeside og facebook.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016
apr 29, 2021 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Spinnefiskeri, Sponsoreret, TORSK, Torskefiskeri
Jens Bursell fra Fisk & Fri med sin flotte Øresundstorsk på 6,8 kilo. Fisken huggede en gul/orange Prorex Shad fra Daiwa fisket på et 35 grams jighoved med stinger.
Findes der noget federe end en smuk og lun forårsdag på Øresund i selskab med gode folk, en kølig bajer – og så en hel masse bidelystne torsk? Følg med en tur på det gode skib Øby og oplev torskefiskeriet på lavt vand, når det er bedst.
AF JENS BURSELL
KLOKKEN er otte om morgenen, og det summer af liv på Lautrupkaj i Kalkbrænderihavnen. Eller det vil sige – der er godt med liv på det gode skib Øby fra Spar Lystfiskeri, hvor folk dimser rundt for at gøre klar til en dejlig dag på vandet. Solen skinner, der er ikke en vind, som rør sig – og forventningerne til dagens fiskeri er høje, da der stadig er fanget godt med fine torsk på det lave vand, hvor fiskene stadig et par uger endnu er på jagt efter krabber over muslingebankerne på 5-10 meter vand.
Torskehug i første kast
Inden længe er vi på vandet, og vi lægger ud med at sejle 30 minutter for at komme nordpå til et sted med god strøm i forhold til de relativt stille forhold på dagen. Undervejs er der god tid til at udveksle røverhistorier og få opdateringer på det seneste fiskeri rundt omkring. Og mens snakken går, forsvinder tiden som dug for solen. Pludselig er den halve time gået, uden at man opdagede det. Klokken ringer på helt traditionel vis for at signalere, at det er nu, der skal friskes. Men vi har ikke travlt, for det er helt almindeligt drivfiskeri, hvor der ikke stoppes oven på en specifik bule, men snarere over et godt område, hvor fiskeriet har været fint på det sidste.
Allerede i første kast har min makker – Niels Buch Jørgensen – et fint hug på det lette spinnegrej. Sekunder efter sker det samme for sidemanden – og da Niels får sin torsk til overfladen har jeg mit første hug på jiggen helt nede over bunden. Det er sgu ikke så ringe endda…
H. C. Madsen er retur som skipper på Øby i Øresund – og han gør det virkelig godt med at finde fisk selv på de svære dage.
H.C retur som skipper på Øby
Den ene af fiskene har lidt mere gods bag sig, og inden vi har nået at blinke, er vores gode skipper – Hans Christian Madsen – bedre kendt som H.C. – på pletten med gaffen, så torsken kan komme sikkert på dæk. H. C. har været skipper på Øby i mange år, men har været væk i et år og er nu kommet tilbage. Og man må sige han har lagt hårdt ud, for der er blevet fanget masser af flotte torsk på skibet, siden han er kommet retur i styrhuset.
Vi er ikke de eneste, der har fået fint med fisk. Det næste stykke tid er der godt med spredte hug rundt omkring på båden, men det er især oppe i stævnen, at der næsten konstant er bukkede stænger og lyde fra torsk, der plasker i overfladen og ryger retur med et plask, der klinger en smule anderledes. Kvoten er jo fem torsk, så de fleste mindre torsk ryger retur, så der spares op til at få de lidt bedre fisk med hjem.
En af Øbys glade gæster med en torsk i den størrelse, som der er masser af.
Et tungt torskehug på gummiet
De fleste af fiskene ligger i 1-3 kilos klassen, og det er bare super sjovt på det lette grej. Dagens recept er for de fleste af dem, der får mange hug, softbaits på 10-13 centimeter med jighoveder i 25-35 grams klassen – typisk shads i røde, brune og gule farver. Eneste undtagelse er vores sidemand, der fanger rigtig fint med fisk på et kobberfarvet 60 grams Koster-blink, som han rutineret bumper hen over bunden. Så selv om jigs bare fungerer suverænt, skal men ikke glemme de gode gamle blink fisket på rette måde hen over bunden.
Midt i mellem alle de mindre fisk, for jeg pludselig et tungt hug, hvor det giver nogle solide rusk i det lette grej. Jeg kan tydeligt mærke, at det er en massiv fisk et godt stykke over gennemsnittet, så jeg giver mig god tid med at fighte fisken op til overfladen. Halvvejs oppe tager den et par fine udløb, hvilket bestyrker mig i min tro om, at det ikke bare er en af de sædvanlige stegetorsk. Vandet er sprit klart og næsten helt stille, så allerede et godt stykke nede i vandet kan vi se fisken – og fornemme, at det med sikkerhed ikke er en fisk, man kan hive ombord i sin 0,10 mm line…
Kort tid efter er H.C. klar med gaffen, og et øjeblik efter klasker en super flot torsk i dækket. OK – den er på ingen måde stor efter den gamle Øresundsskala, men ret skal være ret: I forhold til, hvad der er blevet landet tidligere i år på Øresunds turbåde er den faktisk temmelig pæn. H. C er på pletten med bismeren, der efter et par sekunder falder i hak ved 6,8 kilo, hvilket med god margin er den største torsk, der er landet på Spar Lystfiskeris fire turbåde i 2021.
Stemningen er i top – og champagnefiskeriet fortsætter lidt endnu med fine fisk på dækket til mange. Undervejs bliver vi afbrudt af Svend – skibets bedstemand – som i dagens anledning, serverer diverse torskedishes. Ført bliver jeg budt på sprødstegte torskehapser halvvejs igennem en fin torskefight – og derefter står den på timian torsk, mens jeg er ved at skifte til et nyt softbait. Det er slet ikke så ringe at være på havet…
Daiwa Prorex Shad er en fantastisk agn til sundets torsk – her monteret med en stingerkrog i str 6 for at opgradere landingsraten.
Strømmen stopper – og torskene holder pause
I løbet af en halv times tid stilner strømmen af, og i takt med, at dette sker, dør fiskeriet mere og mere ud. H. C. arbejder bravt et par timer på at finde et sted med noget mere strøm, og til sidst lykkes det at finde et par steder, hvor der er lidt gang i den. Fiskeret bliver dog aldrig lige så godt som om morgenen og formiddagen – og da klokken er 14.30, ringer H.C. af for at sejle retur mod Kalkbrænderihavnen. Øresund er bare et fantastisk sted på en lunforårsdag.
Niels Buch Jørgensen kranede torsk i land det meste af dagen. Her ser du en af hans utallige fisk, hvoraf de fleste blev forsigtigt genudsat.
mar 27, 2021 | Artikler, Kystfiskeri, Spinnefiskeri, Sponsoreret, TORSK, Torskefiskeri, Video
Mikkel Poppelhøj fra Kinetic Fishing har fisket torsk i Københavns Havn de sidste 12 år og ved derfor alt, hvad der er værd at vide om dette super sjove fiskeri. Her får du en masse gode råd til fiskeriet – lige fra tips om grej, jigs og blink – til nyttig information om de bedste samt mest effektive metoder, så du får mest muligt ud af dit fiskeri – ud over lige frisk luft, byens puls og en masse fede oplevelser i selskab med måger og andre Københavnere, der bare nyder livet langs kajerne. Glæd dig til en uforglemmelig tur i havnen.
Husk at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her – det er gratis.
mar 11, 2021 | Artikler, Sponsoreret, TORSK, Torskefiskeri, Video
I den nyeste video på Fisk og Fris YouTube kanal er vi taget med det gode skib Fyrholm fra Spar Lystfiskeri ud for at fiske efter torsk på det lave vand med gummidyr. I videoen viser Martin Hubert dig alt om metoder og teknikker – samt fortæller om torske fiskeriet i Øresund. Glæd dig til en dag på øresund med masser af action på torskegrejet.
Husk at abonnere på Fisk & Fris youtube kanal her – det er gratis. Så for du automatisk notifikationer hver gang, der kommer en ny video op.
feb 13, 2021 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, TORSK, Torskefiskeri
Lige netop nu er det højsæson for torskefiskeriet på Øresund, og masser af forventningsfulde lystfiskere drager normalt ud med Øresunds mange turbåde – alle med håbet om at kroge den største fisk, de nogensinde har fanget. Desværre sætter Coronaen i år stopper for dette for rigtig mange mennesker. Men hvad får under normale omstændigheder så mange til at tage ud i i regn, slud, sne og frost? Læs og bliv inspireret!
AF PER EKSTRØM, FOTOS: NICOLAI ULRIK HANSEN OG JENS BURSELL
ALLE KAN VÆRE MED, når man står skulder ved skulder langs rælingen. Så er alle lige og som regel iført den klassiske ”sundhabit” – heldragten. Fødderne er pakket ind i termostøvler, da det vigtigste er at holde dem varme. Kun ansigtet er synligt. Hovedet er dækket af alt muligt. Fra den klassiske tophue til store pelshuer. Øjne, næse og mund er det eneste synlige, og forventningerne hænger som en usynlig dyne over dækket. De kan blive indfriet om få øjeblikke, når skipper har lokaliseret ”bulen” på ekkoloddets farveskærm, og skibsklokken signalerer, at nu er det nu.
Jeg var lige fyldt femten, da jeg første gang stiftede bekendtskab med vinterens torskefiskeri og nu, næsten 50 år senere, er jeg stadig ude flere gange hver vinter. De første mange år var det drømmen om kæmpen, der drev mig, men ganske langsomt blev det stemningen og de mange oplevelser, som trak i cirkushesten. Ofte møder man mennesker, man har fisket med i rigtig mange år og derfor har delt årtiers begivenheder med. De kommer også for at genopleve stemningen, euforien og ikke mindst udveksle tidligere tiders oplevelser, der kun har det med at blive bedre for hver gang, de fortælles.
Jagten på de store torsk
Allerede første gang jeg var på Øresund, blev jeg ”kroget”. Torskene var større, og sammenlignet med de torsk, som man kunne fange inde fra molen, var selv mindre torsk jo ”store”. Bulefiskeriet, som vi kender det i dag, er omkring 40 år gammelt og startede ved Helsingør i vinteren 1977, hvor turbåden Tina en januar dag halede over 50 torsk over 10 kilo på dæk.
Det var årsagen til at flere turbåde søgte mod Helsingør, hvorfra der ellers kun havde sejlet nogle få turbåde fra. I årene forud havde de fleste både fortrinsvis udgangspunkt fra København, Skovshoved Vedbæk eller Rungsted, og fiskeriet foregik altid omkring Hven. Første gang jeg ramte 5 kilo målet var fra Sundia bådene, som sejlede fra Kalkbrænderihavnen. I dag ligger PFA´s store kontorbygning, hvor bådene lå. Dagen var blæsende, og det gyngede noget, da jeg fik hug. Den var tung, og to gutter kom op ventede på, at jeg skulle få fisken op. De vurderede situationen og begyndte at diskutere den mulige størrelse. ”Den er 10!”, sagde den ene, og den anden bifaldt iagttagelsen. 10 kilo ville være fantastisk. Blot var situationen den, at de talte vægt i pund og ikke i kilo. Omsider kom den op. Det vil sige ”de” kom op. Jeg havde nemlig 2 torsk på. En på 5 kilo på pirken og en på 2,5 kilo på ophængeren. Så det med de 10 passede godt. Det var bare ”halv-ti”.
Skipper – her Martin Hubert på “Fyrholm” – søger efter ”buler”på bunden. Det gælder om at være klar, når der klemtes med klokken.
Nogle år senere kom jeg med på nogle af de første specimen ture med Bonavista og Skjold, hvor man dyrkede et betydeligt mere målrettet fiskeri på de store torsk. Man samlede simpelthen en flok lystfiskere, der var indstillet på, at man gik målrettet efter de store, og så blev mine drømme indfriet. Det var en helt anden filosofi, der herskede her. Her var det ikke mængden af torsk til den enkelte, som betød noget, men fangede bare én mand ombord en god fisk, så der var en fisker, som fik opfyldt drømmen. Fangede man så yderligere samme dag 2 eller 3 over 10 kilo, var det en fantastisk god tur, selvom det kun var de få, der fangede noget. Det er den filosofi, der stadig anvendes, når der fiskes der efter de store. Men hvordan forløber så en sådan dag, når de store jages?
En dag på Øresund efter torsk
Allerede før vintersolen løfter sit vinterblege lys over den sydøstlige horisont, mødes man ombord. På dækket hersker som regel en fortættet spænding. Kendte ansigter ser måske hinanden for første gang i månedsvis, så der uddeles en del mandekram og de sædvanlige høfligheder så som: ”Du er stadigvæk lige grim”. Alt efter vejrliget trækkes der under dæk, hvor duften af friskbrygget kaffe langsomt sniger sig op på dækket. Herefter trækkes der lod om pladserne. Førstevælgeren hoverer som regel, mens sidste vælgeren må indhøste en del bemærkninger, der ikke har det ringeste med velmenende trøst at gøre. På forunderlig vis kommer de fleste dog til at stå, hvor de gerne vil. Båden forlader nu avnen og sejler ud i tusmørket.
Mens det lysner langsomt, begynder skipper at afsøge de områder, hvor der normalt fanges torsk af den ”rigtige” størrelse. Farveloddet lyser det mørklagte styrehus op, mens skipperen holder øje med den øvrige skibstrafik og samtidig iagttager om, der skulle dukke torskebuler op. De fleste af skipperne er så erfarne, at de kender bundforholdene så godt, at selv små afvigelser på bunden omgående studeres nøje. Det kunne være torsk.
Bulefiskeri efter torsk
Når bulen er lokaliseret, er der stor forskel på, hvordan skipperen stopper ovenpå bulen. Nogle lister sig roligt henover den, mens andre nærmest hakker bremsen i og begynder at bakke hurtigt, alt mens der ringes ivrigt med skibsklokken som tegn på, at nu gælder det om at komme ned. I samme øjeblik suser samtlige pirke mod bunden, og hurtigt starter de rytmiske pirkebevægelser. Er der fisk, kan det ofte ske, at det er fiskere på et bestemt område af båden, der får fisk samtidig.
Måske er det midtskibs, måske i stævnen eller det kan være et par stykker, som står i samme side, der får hug. Hurtigt strammes linen op og stangen løftes, så der er styr på fisken. Uerfarne har mange gange i tidernes løb taget fejl af en stor torsk, og troet det var bunden med en tabt fisk til følge. De erfarne tager derimod lige bestik af situationen, løfter stangen og afventer de karakteristiske tunge dunk i stangen, som stortorsken ofte giver, mens den svømmer hen langs bunden i forsøget på at undslippe. Det kan også ske, at der overhovedet intet sker i løbet af nogle sekunder, og torsken står helt fast, mens linen strammes op, og der lægges pres på. Så kommer de berømte dunk, og kampen begynder. Jeg har en gang i nogle af mine første fiskeår, været ude for, at det jeg troede var et solidt bundhug, viste sig at være en stor torsk. Jeg stod og sled, da John Trab kiggede ud af styrehusvinduet, hvorefter han så på stangen og sagde: ”Ta´ det roligt – det er fisk”.
Der spejdes ned i vandet efter torsken. Hvor stor er den? Ofte ser de andre ombordværende fisken først, og så kan der komme kommentarer om, ”at nu bliver bunden helt hvid!”. Det kan også være at der råbes ”det er en måler!”. Det er imidlertid svært at bedømme en fisk nede i vandet, hvor den kan virke større.
Den fisk fik mig ud på en længere tur rundt langs rælingen hele båden rundt, inden den kunne gaffes, og 15,4 kilo vejede den. Det var en lang og tynd torsk, der ikke var tynget af en stor rognsæk og måske derfor havde ekstra kræfter. Er der flere, som har fisk på samtidig, kan der godt opstå kaos. De stille og rolige mennesker, som man få øjeblikke forinden har haft det hyggeligt med, bliver som forvandlede, når de får fisk på. Det er nemlig et spørgsmål om temperament. Selv erfarne fiskere kan få et fjernt blik i øjnene, og der opstår let råben og parlamenteren, når linerne filtres eller to fisk ikke lige har aftalt, hvilken vej de svømmer. Så er det, at én af parterne skal give sig og afvente til den fisk, der er tættest på båden, bliver gaffet først. Bagefter kan man så fokusere på den sidste fisk. Størrelsen er man som bekendt ikke herre over, men de magiske grænser på 10, 15 eller 20 kilo var i gamle dager målene, den ihærdige torskefisker higer efter.
Ikke så mange store torsk mere
Desværre har størrelsen på torskene været faldende de seneste år. Hvor en på 20 kilo blot for lidt over en halv snes år siden ikke var meget sjælden, så har fisk af den størrelse de seneste år været næsten ikke eksisterende. Når gaffen er slået i torsken og halet ombord, så skal den vejes. Den hektiske stemning falder lidt til ro. Bismervægtens raslen, og de uundgåelige kommentarer om den holder målet eller måske er lige under, er en del af gamet, mens det kontrolleres, at der er balance på vægten. I mellemtiden er skipper atter søgt tilbage til bulen, hvor han igen ivrigt klemter med skibsklokken og pirkene suser mod bunden. Så er det vinter på Øresund.
I dag er en tikilos en ret stor torsk på sundet, og de fleste er mere end godt tilfredse, hvis de har fået en 5-8 kilos fisk. Men – de mindre fiske er faktisk også virkelige sjove at fange, hvis bare man skalerer grejet lidt ned.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2018.
dec 5, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, TORSK, Torskefiskeri
For seks dage siden blev der fanget en kæmpetorsk på Nordsøen fra båden Seahawk. Her får du for første gang hele historien bag den flotte fangst – direkte fra fangeren selv.
AF JENS BURSELL
– Vi var fire mand fra Mols afsted på havtur med båden Seahawk, fortæller Peter Mejer. – Tidligere har vi hovedsageligt fisket fra Hanstholm, men da bådene dernede ikke sejler om vinteren, måtte vi til Hirtshals i stedet. Ingen af os havde prøvet at sejle med Seahawk tidligere. Det tætteste vi har været på, var en aflyst tur pga vind.
– Vejrudsigten meldte godt vejr, og den blev egentlig bare bedre og bedre, jo nærmere vi kom. Lørdag mødtes vi for at pakke bilen, og gav skipper Mikael et kald. Han kunne fortælle, at fiskeriet om lørdagen havde været rigtig godt. De havde været på vrag, og det var også planen søndag. Vi smed et par extra 400 grams pirke i bilen, og var nu bare endnu mere klar.
Et dejligt fiskevejr på Nordsøen
– Da der ikke er meget dagslys på denne årstid, skulle vi først sejle kl 8.30. Det var luksus at kunne ”sove længe”. Vi ankom i noget god tid, men da skipper og besætning allerede havde båden klargjort, kunne vi hoppe direkte om bord. I forvejen er der god plads på Seahawk, og da der kun sejles med 10 personer pga Corona kunne vi brede os ekstra meget. Der blev sat morgenmad frem til os, og der var en fin stemning. Vi havde bestilt en såkaldt servicepakke, så øl, vand, mad, rensning og filetering af fisk var inkluderet. Det til vælger vi også næste gang!
– Ud af havnen, var vi spændte på, hvordan sådan en katamaran opfører sig. Nogen stor udfordring var det nu ikke. Havet var helt roligt, og vi kunne stå op uden at holde fast – selv med 20 knob. Allerede efter cirka 40 minutter var vi ved det første vrag, og nu var det bare om at komme i gang. Nu er det jo sådan med fiskeri, at to dage sjældent er ens. Der var masser af fisk i fjernsynet på de første vrag, men der skete ikke meget. De ville ikke rigtig bide. Et par pæne fisk kom op, men flere baljer var stadig tomme.
Peter Mejers flotte 20 kilso torsk taget fra Seahawk.
Masser af torsk på ekkoloddet
– Da vi havde prøvet en række vrag, hvor der var masser af fisk på ekkoloddet, men for lidt krogede fisk, sejlede vi på Revet for at prøve drivfiskeri. Men det var ikke meget bedre. Efter nogen tid sejlede vi tilbage på nogle nye vrag. Her mødte vi et par småbåde, der havde fået nogenlunde med fisk, og en 10-kilos på toppen. Og nu var det som om, at der kom lidt mere liv i fiskene.
– Jeg selv fik et par mindre fisk, inden jeg krogede den store. Det var tydeligt, at den var pænt stor, men selvfølgelig var det svært at vurdere i detaljer. Jeg var dog sikker på, at det var en 10+er. Da den kom op, var det min makker der så den først, da den kom lidt skråt bagfra pga afdriften. ”Hold da kæft”, sagde han, og kan det nok være, at vi fik kaldt på gaffen.
Stortorsk på dækket
– Den store torsk blev sikkert gaffet, og da den kom op over rælingen kunne man høre folk på hele båden komme med udbrud. 20 kilo med 3,5 kg rogn!! Vildt fedt. Det er mange år siden, at jeg har set så stor en torsk i Danmark. Vi endte dagen med flere fine fisk på båden, og der var fisk i alle baljer. Både torsk, sej, langer og sågar en rødspætte taget på pirk. Det er ikke sidste gang vi er med Seahawk. Båden er fed, og skipper Mikael samt Henrik og Torben er hyggelige fyre.
nov 20, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, TORSK, Torskefiskeri
Århus Havn er et smukt sted at dyppe sit molegrej.
November er en fremragende måned til torskefiskeriet i de danske havne. Jim Pedersen giver dig her en introduktion til dette herlige fiskeri, og en god håndfuld spots til, at teste din nye viden af!
AF JIM PEDERSEN. FOTO LARS LAURSEN
DET ER LIDT PUDSIGT med torskefiskeriet i danske havne. Nogle år kan der være et godt fiskeri, andre år er de pist væk. Og det er forskelligt fra havn til havn. Tag eksempelvis en havn som den i Nakskov. For få år siden var der et forrygende fiskeri efter torsk i gode størrelser fra kajen midt i byen, men det var dengang. I dag bliver der ikke fanget torsk – de er pist væk.
I Københavns Havn, er det stik modsat. Her bliver fiskeriet bare bedre og bedre. Det skyldes først og fremmest, at storbyen har fået styr på sit spildevand. Men også, at der generelt er flere og flere torsk i Øresund. Mange af byens lystfiskere har stor glæde af de mange torsk. Samtidig har havnemyndigheden givet tilladelse til lystfiskeri flere og flere steder i havnen.
Torskefiskeri fra molerne
Torsken er stort set alt ædende, hvilket du vil bemærke når du renser din fangst. Sandorm, børsteorm, sild og makrel er derfor oplagte agn, når du skal på moletur efter torsken.
Pudsigt nok, har vi i Danmark ingen tradition for at bruge krabber. I England, derimod, er det utænkeligt, at tage på fisketur efter torsk uden krabber til agn. Det er dog kun krabber i bestemte stadier af deres liv, der kan bruges. De bliver kaldt peeler crab. Når krabben vokser, er den nødt til at smide skjoldet og lade et nyt vokse ud. Præcis i den periode er krabben en udsøgt lækkerbisken, da skjoldet er blødt og krabben forsvarsløs.
Den væsentligste grund til, at vi i Danmark ikke bruger disse peeler crabs er, at det er mere end almindeligt vanskeligt, at indsamle dem. Krabben gør alt for at gemme sig i dette stadie. Englænderne samler peeler crab når det er lavvande, men på den anden side af Nordsøen, er tidevandet på flere meter, så når der er lavvande, bliver der blotlagt store områder med sten og klipper, og det er her krabberne gemmer sig.
Det siger sig selv, at den metode ikke kan bruges i Danmark. Heldigvis er en fed og lækker sandorm eller børsteorm et fremragende alternativ, og der er ingen grund til at være fedtet med ormene. Med en agnnål er det en ingen sag, at sætte flere orm på krogen. Du kan også kombinere forskellige agn – en cocktail. Fx et par fede orm og en silde- eller makrelstrimmel.
Ved hjælp af en agnelastik binder du fiskefileten på langs med ormen – så er der virkelig serveret torske-guf. Det er en forholdsvis stor agn, og store agn kræver lidt kraftigere grej, så her duer en almindelig 9 fods spinnestang ikke. Bevares, det er ikke nødvendigt, at gå over til fuldblods surfcastingudstyr – mindre kan gøre det – men selvfølgelig er surfcasting grejet klart det bedste valg.
Med softbaits efter torsk langs molerne
Softbaits er suverænt den bedste kunstagn til torsk, da den kan fiskes på flere måder, og tilpasses et utal af situationer. En af fordelene ved softbait er, at den kan fiskes meget langsomt og alligevel have en lokkende gang, som torsken slet ikke kan stå for. Der er mange måder at fiske med de bløde gummidyr, men fælles for dem alle er, at de udnytter det bløde gummis evne til, at virke levende ved selv den mindste bevægelse.
Det er oplagt at fiske med let grej og tynd fletline. For enden af fletlinen binder du et par meter flourocarbon, fx 0,30. Den bedste og mindste knude jeg kender, til at forbinde flet og nylon, er FG-knot – se hvordan den bindes på YouTube. Du skal selvfølgelig øve dig et par gange før den sidder i skabet, men har du ikke lyst til, at kaste dig ud i det vilde knudebinderi, kan du nøjes med en lille svirvel mellem flet og fluorocarbon. Tager du den lette udvej nøjes du med en halv meter fluorocarbon efter svirvlen, og husker naturligvis en perle på fletlinen. Så undgår du, at rulle svirvlen gennem topøjet.
Fisketeknik til moletorskene
At fiske fra kajkanten , kan sammenlignes med at fiske fra en båd. Der er dybt vand hele vejen ind hvilket betyder, at det er vigtigt, at du holder jiggen lige over bunden – hele vejen. Det er her du finder en af jiggens store fordele. Den fisker forrygende helt ind til land, også selvom du måske synes det går for langsomt.
Kast på langs af kajen giver også god mening, ligesom du bare kan sænke jiggen ned, lige foran dig, og arbejde med den som var du på en båd. Stille og roligt kan du nu gå langs med kajen mens du ruller lidt ind en gang imellem for, at affiske vandsøjlen. Set med torskens øje, er kajkanten nemlig bare en klippe eller anden variation på havbunden.
Om aftenen er det en god ide, at finde de steder hvor gadelamper og anden belysning lyser ud over vandet. Netop her i efterårsmånederne tiltrækkes fisk og småkravl af lys i de mørke timer. Og er der torsk i området, deltager de selvfølgelig i festen under lamperne. Jeg vil foreslå, at du satser på, at fiske fra omkring 18-tiden til ved 21-tiden. Du fisker med korte kast og rolig indspinning, gerne i overfladen. Og du skal ikke blive overrasket, hvis en havørred blander sig i løjerne.
Jeg kan forøvrigt ikke sige det tydeligt nok: Sørg for at have udstyr med til, at få torsken op på land. Det er både ansvarsløst og idiotisk, ikke at sørge for dét. Og sørg for at have det klart til brug inden du kaster ud første gang. Zebco har godt bud på et Teleskopisk Foldenet, der kan være på cyklen eller i bilen, og er hele 300 centimeter når det er slået ud.
aug 27, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Sponsoreret, TORSK, Torskefiskeri, Video
Det lette fiskeri med jigs og softbaits efter torsk er både sjovt og underholdende – samt et fiskeri, hvor alle kan være med. Vi er taget en tur på Øresund med Jacob Weile og Jørgen Harreby fra Team Daiwa, som afslører, hvordan du får mest ud af dit torskefiskeri med jigs. Glæd dig en en dejlig dag på sundet med fleksede klinger og torsk på dækket – samt en masse uundværlige staldtips, der vil gøre det lettere for dig at fange torsk på det lette grej, næste gang du skal på havet.
Hvis du ikke allerede abonnerer på Fisk & Fris youtube kanal kan vi varmt anbefale dig at gøre det nu.
