mar 21, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
I dag for præcis 10 år siden blev firmaet Deeper grundlagt – inspireret af en masse nulture… Firmaet blev grundlagt af en flot passionerede lystfiskere, og planen var at lave et ekkolod, der kunne kastes ud, så man fra land kunne få et hurtigt overblik over dybder, bundforhold, topografiske features, vandplanter – samt ikke mindst hvor der var fisk selvfølgelig. Og siden er det gået slag i slag med at udvikle bedre og bedre kasteekkolodder, der naturligvis også kan bruges fra båd.
I anledningen af den runde fødselsdag trækker Deeper lod om 10 Deeper Pro +2 kasteekkolodder. Og ikke nok med det. Du kan også få loddet med dit eget navn indgraveret på – eller måske dit yndlings fiskemotto…
Vinderne vil blive annonceret den 6 og 22 april klokken 15.00 EET her.
Du kan tilmelde dig konkurrencen her.
Se Fisk & Fris video om, hvordan du bruger Deeper på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
mar 19, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
Der drypper stadig lidt beretninger ind fra dem, der var ude for at gøre et sidste forsøg efter de store gedder inden fredningen den 15 marts trådte ind:
– Sidste weekend skulle selvfølgelig bruges på gedder i forsøget på en tung madamme inden fredningen, siger Ulrik Nielsen. – Dagens agn var Rapala Peto i både 14 og 20cm, og taktikken var kastefiskeri fra båd langs sivene, da min teori var, at gedderne allerede var trukket ind på lavt vand. Efter en time måtte jeg erkende, at den teori ikke holdt – og måtte rykke ud på dybere vand. Herude stod gedderne spredt på 6-7 meters dybde, og da Peto går på 1-1,5 meter, måtte jeg sætte en VMC Adaptor med tungstensvægte foran, så agnen blev belastet til at gå på 5-6 meter.
– Dette set-up endte med at kaste en god håndfuld gedder af sig. Ingen kæmper, men alligevel fine fisk fra 3-7 kg. Huggene faldt primært under spin-stop, hvor den tunge belastning fik agnen til at dykke mod bunden. Den lille 14 cm Peto blev fisket på en 20-80 gram Muse Black fra 13-Fishing mens 20 cm Peto med belastning blev fisket på samme stang, men i 40-130 gram versionen, slutter han.

Med VMCs Adaptors til udskiftelige lodder – fx tungstensvægte, kan man hurtigt ændre fiskedybden på sine agn.
mar 18, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
Den unævnelige virus, som vi ikke gider høre om mere, har spændt ben for en lang række spændende fiskearrangementer de sidste par år, men nu sker der ting og sager. Hvidovre Sport har nemlig netop lagt sidste hånd på deres store og yderst omfattende turprogram for 2022, som omfatter intet mindre end 28 fede havture gennem det næste halve års tid.
Arrangementerne, der kører fra den 19. april til den 23 november, omfatter alt fra torske – og fladfisketure til makrelsjov med chum – og der sejles fra både København og Helsingør, så der er gode muligheder for at finde en tur, der passer ind.
Læs meget mere om de mange ture på Hvidovre Sports hjemmeside her. Du kan roligt glæde dig til at gense alle de andre kunder fra biksen – og på alle ture kommer der naturligvis en af dem, som du sikkert allerede kender fra butikken.
mar 16, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Daiwa har i mange år lavet topkvalitetsstænger til de krævende prædatorfiskere i japansk topkvalitet. Den nye range af Prorex AGS stænger, der dækker hele spektret af dansk prædtorfiskeri med kunstagn, er ingen undtagelse – og kendetegnes ved lette, stive og følsomme klinger med en udpræget topaktion
Materialet SVF nanoplus sikrer lav vægt samt høj svingningsstabilitet, der øger præcisionen – godt hjulpet af X45 konstruktionen, som modvirker, at stangen vrider sig om sin egen akse. På trods af klingens høje styrke, giver den en virkelig god føling med agnens bevægelser derude, og med den perfekte V-joint spigotferrule sikres en ubrudt kurve på stangen selv under høj belastning, når der fightes store fisk.
Stangen er monteret med Daiwas super lette AGS kulfiber øjer, som er markant lettere og mere fleksible end traditionelle stangøjer – hvilket ikke blot giver en lettere, men også mere følsom stang. Air Sensor hjulholderen giver et godt og behageligt greb. Modellerne op til 7,7 fod har ret korte Split-grip EVA håndtag, mens håndtagene på stængerne over 8 fod er noget længere – alt sammen for at optimere balancen samt stangens kasteevne til de forskellige typer af fiskeri stængerne er beregnet til.
Der er i alt otte forskellige stænger i serien, der dækker alt fra finnessefiskeri med 7 fod og 3-15 gram til 8,6 fod og 40-120 gram. Priserne for stængerne, der er forsynet med krogholder – svinger fra 1949 – 2399 kroner.
Du kan følge Daiwa Scandinavia på Facebook og Instagram

Daiwa Prorex AGS serien fåes i otte varianter, der dækker de fleste former for prædatorfiskeri med kunstagn.

AGS øjerne af kulfiber bidrager til at gøre stangen markant lettere – og mere fleksibel.
mar 15, 2022 | GEDDE, Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt, Video
I den nyeste udgave af Fisk & Fris video grejnyt har vi kigget nærmere på den nye serie af lækre tænger & tools til rovfisk fra danske Westin. Serien indeholder alt fra mini splitringstænger, over sakse til kraftige bidetænger og afkrogningstænger med udveksning, så du får et markant bedre greb om krogene, når de skal ud fra gabet af eksempelvis en stor gedde. I videoen stifter du bekendtskab med Westins Split Ring Pliers, Finesse Split Ring Pliers, HD Split Ring Pliers, Line Scissors, Powercutter og Double Jointed Unhooking Pliers.
Se videoen på Fisk & Fris Youtubekanal, hvor du kan abonnere gratis.
mar 10, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Med det revolutionerende nye Wizard 420 LCLD præsenterer Rhino Trolling nu for første gang i verden nogensinde et multihjul til trolling, hvor fordelene ved leverdrag og linefører/tæller kombineres I et og samme hjul. Mere avanceret bliver det ikke – og vildt, at der ikke er nogen der tidligere har gjort dette.
Leverbrag bremsen, hvor bremsetrykket øges let, hurtigt og trinløst med en vippetangent – yder den ultimative performance, når man fighter med store fisk – og der er en årsag til, at det netop er denne bremsetype, vi normalt ser på deciderede big game hjul. I tiden, før det blev moderne med linetæller hjul, var det da også leverdrag hjul, der var mest brugt blandt mange trollingfiskere.
Det at have en linetæller, som registrerer antallet af meter line ude ved hjælp at en linefører, der samtidig fordeler linen perfekt på spolen, er en stor fordel ved trolling. Årsagen er, at det bliver lettere at bedømme fiskedybde og afstand, når der fiskes med divers – eller når sideplanerne skal sættes. Men fordi der ikke var nogle leverdrag hjul med linefører og -tæller – gik mange over til at bruge hjul med stjernebremse, som havde denne feature.
Nu behøver du dog ikke at vælge en suboptimal bremse, bare fordi du også vil have fordelene med en linetæller og –fører, for med Rhino Wizard 420 LCLD får du både leverdrag og linetæller. Og det er ikke en hvilken som helst leverdrag: Hjulet er udstyret med en helt unik ”braking-curve” der er optimeret til netop det, som en trollingfisker har brug for – nemlig en fuldstændig lineær bremsekurve – uden den sædvanlige ”strike position” – der går straight fra friline til maksimalt bremsetryk. Dette giver mulighed for en utrolige præcis justering af bremsen.
De super holdbare bremseskiver af kulfiber er smurt med “Cal’s Grease” – en speciel type hjulfedt, der også anvendes til big game fiskeri for at få optimal stabil performance af bremsesystemet.
– Kombinationen af leverdrag og linefører har længe været en drøm, der nu er realiseret, og vi tog ingen chancer, for et ”langskud” som dette inden for lille en niche som trolling – den skal bare sidde lige i skabet. Sådan lyder det fra trollingeksperten Frerk Petersen, der er direktør for Zebco Europe, som har brandet Rhino. – Hjulet er grundigt gennemtestet af vores testfiskere, de har fanget masser af laks på det – og dommen er klar. Det er bare det bedste hjul, man kan forestille sig.
Hjulets håndtag er lavet af CNC fræset rustfrit stål med et behageligt greb, der tilsammen giver en god solid kraftoverførsel. Leverdrag tangenten, som vippes for at justere bremsetrykket, er bevidst low profile, så man ikke kommer til at udløse den ved en fejl med et ærmegab eller lignende. Hjulet er endvidere forsynet med en høj knarrelyd, der giver en let hørbar advarsel, når det forjættede hug kommer.
Indledningsvis kommer Wizard 420 LCLD i en version med højrehåndsindspinning som foretrækkes af de fleste trollingeksperter til fiskeriet efter laks, havørred, torsk og gedder. Linekapaciteten er 320 meter 0,45 line, og en gearing på 4.2:1 giver en hurtig indtagning. Prisen for hjulet, der er i butikkerne til april, er vejledende 1190 kroner.
mar 9, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Aclima´s nye Men’s Doublewool Jacket kombinerer producentens mest tekniske og alsidige inderlag i et imponerende funktionelt mellemlag. Indersiden i WoolNet sørger for at skabe en masse små luftlommer, der kan binde en store mængder varm luft. Den luftige inderside giver i øvrigt bedre fugtregulering og kortere tørretid. Ydersiden WarmWool giver al merinouldens sædvanlige varme og komfort.
DoubleWool Jacket vil være perfekt til al slags friluftsliv i omskifteligt vejr, der stiller krav til dit udstyrs evne til at holde dig tør og komfortabel. Den kan bruges sommer og vinter, på fjeldet eller i skoven – med vandresko eller skistøvler. Alt i alt en varm komfortabel og alsidig trøje, der kombinerer Aclimas WarmWool og WoolNet. En lækker uldtrøje, der vil være genial til krævende fiskeri og friluftliv i koldt vejr.
WarmWool er 100 % merinould, 200 g/m2 – og WoolNet er 80 % merinould, 20 % nylon i 120 g/m2 for højre slidstyrke og svedtransporterende egenskaber.
Set hos Friluftsland til 1899 kroner.
feb 28, 2022 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Så er de lækre Luvias stænger fra Daiwa kommet i en ny 4-delt udgave, der er som skabt til den kompromisløse lystfisker på farten. De velafbalancerede stænger er bygget på en SVF Nanoplus kulfiberklinge, som er ekstremt let og stærk. Med Fuji TVS hjulholderen, kan får du en virkelig god føling med hånden, da du med fingrene kan mærke dirkete ind på klingen. Materialet er X45 kulfiber, der øger vridningsstabiliteten, hvilket øger præcisionen i kastene. Stange er udstyret med V-Joint ferruler, hvilket giver en lækker, ubrudt aktion på den smukke stang.
Luvias er udstyret med Fuji SiC K-guides og et fuldt håndtag lavet af AAA topkvalitets kork. Stængerne fås i fire modeller fra 8 fod, 2-12 gram til 11 fod og 10-40 gram. Prisen ligger fra 2099 til 2349 kroner, og du kan læse mere om stængerne her.
Du kan følge Daiwa Scandinavia på Facebook og Instagram.

Med de åbne paneler på Fuji hjulholderen kan du mærke klingen med fingrene, så du har endnu bedre føling med det mindste nap.

Daiwa Luvias 4-delt er udstyret med SiC K øjer.
feb 28, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
Tue Blaxekjær har været på Køge bugt i weekenden, hvor det blev til et par pæne blankfisk samt en stribe mindre. – Turene både lørdag og søndag var tæt på at ryge i vasken, da svigermor skulle have hjælp til at flytte, men på mirakuløs vis faldt alle brikker på plads så der blev tid til to halve dage på vandet, fortæller han. – Lørdag viste Køge bugt sig fra sin fineste side med vindstille og helt fladt vand. Det var ikke de mest optimale betingelser, men fiskes det skulle der. Jeg havde i løbet af ugen, og efter længere tids venten endelig modtaget tre sæt af Rhinos nye Flexiboard sideplaner. Som det altid er med nyt ”legetøj” kan det kun gå for langsomt, når tingene skal prøves. Sideplanerene fungerede helt perfekt i det flade vand, og de trak rigtig godt ud til siden.
– Efter knap en times fiskeri gik inderste sideplaner på styrbord side og en pæn fisk viste sig i flere flotte spring 60 fod efter det nye Rhinos Flexiboard. Jeg fik jeg hurtigt ryddet lidt grej i styrbord side, så der blev plads til at lande fisken. Efter en kort fight gled en fin 60 plusser helt smertefrit og udramatisk ind over netrammen. Fisken havde taget en Trout Killer fra Rhino i farven kobber blue doplpin. Der skete ikke mere lørdag, så efter fire timer på vandet blev kursen sat mod Hundige.

Det nye Flexiboard fra Rhino kører helt perfekt i vandet.
– Søndag var vinden frisket noget op, og da kursen blev sat sydover fra Hundige lidt over middag, var der allerede skum på bølgetoppene. Det var helt klart væsentligt bedre fiskevejr end fladt vand og vindstille. Det store spørgsmål var dog, hvordan min femårige datter, der var med som juniorgast, ville takle lidt god søgang. Heldigvis havde hun et brag af en fest og syntes blot, at lidt vippen og gyngen var med til, at chokoladekiksene smagte meget bedre.
– I godt med skumsprøjt skulle det nye Flexiboard med Scotty klemmer nu stå sin prøve, og jeg må sige, at jeg er dybt imponeret. Sideplaneren skærer sig igennem vandet som en drøm, og ikke på et eneste tidspunkt fejludløste eller dykkede de.
– Vi havde knapt nok fået sat al grejet, før den første sideplaner gik, og kort efter var dagens første pjevs af en fisk på dækket. Det tegnede godt for fiskeriet, og vi skulle heldigvis ikke vente længe før vi fik et rigtigt godt hug på den yderste sideplaner i styrbord side. Fisken gik dybt og afslørede med nogle gode hovedryst, at den var væsentligt større end den forrige. Efter små fem minutters fight fik min gast presset fisken op i overfladen tæt på båden, og jeg fik den nettet i første forsøg. Da fisken lå på dækket, kunne vi betragte en flot og stålblank havørred på lige over 70 cm, hvilket også var ny PR til min gast Lars Petersen. Endnu engang var det en Rhino Trout Killer i farven blue kobber dolphin som gav fisk. På resten af turen fik vi udover to kontakter yderligere to mindre fisk i båden.

Tue Blaxekjær med sin flotte trollingørred fra Køge Bugt.