HYPERCAST – NY STANGSERIE FRA QUANTUM

Quantum er netop kommet med en helt ny range af stangserier – Hypercast. – De nye æstetiske stænger er lettere og mere holdbare end deres forgængere – og er monteret med fittings af høj kvalitet, lyder det fra producenten. Blandt andet hjulholderne er super lette. Hypercast familien består af tre stangserier med i alt 15 forskellige stænger, der passer til næsten ethvert formål.

Quantum Hypercast Light Lure har seks modeller til det lette spinnefiskeri, og der er noget for enhver smag, hvad enten du er til hardlures eller små softbaits. Stængerne spænder fra 2 meter og 1-7 grams kastevægt til 2,4 meter og 7-28 grams kastevægt.

Quantum Hypercast Medium Lure har ligeledes se3ks modeler til det lidt tungere fiskeri. Her går stængerne fra 2,4 meter og 12-43 gram til 3,0 meter og 19-76 grams kastevægt.  

Quantum Hypercast Spin & Jig serien består af tre modeller, der kan burges til atl fra blink og woblere til softbaits. Disse stænger er relativt korte merd længder fra 1,83 til 2,35 meter og kastevægte fra 7-35 gram til 15-55 gram.

Alle stænger i serien, hvor du for ret meget for pengene, koster 480 kroner vejledende. De forventes i butikkerne til maj.

 

Friluftsland

 

I falinen af Hyercast stænger findes der noget for enhver smag til næsten alle former for fiskeri

drømmerejse iFish Travel

GREJNYT: NY WATERWOLF – 2.0 1080K

For nogle år siden tog undervandskameraet Waterwolf fiskeverdenen med storm. Nu er det geniale lille UV-kamera man kan montere for enden af sin line kommet i en ny og opgraderet version med fuld HD 1080K.

Ud over markant bedre filmkvalitet kan du nu bruge Waterwolf´en helt ned til 100 meters dybde og den er også forbedret på flere andre parametre: Kameraet, der er designet, så det bevæger sig meget stabilt gennem vandet, er mere stødsikkert end den første generation, og det har også fået en indikator for fuld opladning. Den nye Waterwolf er endvidere udstyret med automatisk hvidbalance og har op til 3,5 timers optagelsestid. Kameraet virker selv i ret dårlige lysforhold

Med den Waterwolf er det let for enhver lystfisker at få et indblik i hvad der forgår for enden af linen – hvad enten du dyrker kastefiskerik, trolling, flåd eller karpefiskeri.

Den vejlende pris er 1099 kroner.

 

Friluftsland

 

Warterwolf 2.0 1080 K

Waterwolf 2.0 1080 K

drømmerejse iFish Travel

NY ELMOTOR: Rhino Black Edition

Rhino har netop lanceret en hel ny serie af elmotorer: Black Edition. De nye motorer, der har fået et nyt cool look, bygger på den velgennemtestede VX teknologi, der har stået tidens test i over 20 år.

Black Edition er udstyret med et motorhoved som kan bukkes lodret 30° og offset vandret med 180°, hvilket gør det let at montere den både på flydering og kajak. Motoren er også udstyret med gear samt en LED indikator, der viser, hvor meget batteri, der er tilbage. Selve motorbenet er lavet af composit aluminium for at bringe vægten ned. På det teleskopiske håndtag er der fem trin i forward mode og to gear i bak. Motoren er desuden konstrueret, så det er let at løfte den op og ned af vandet – og der er trinløs justering af, hvor langt motorbenet stikker ned i vandet.

Propellen er konstrueret “weedless” så man kan sejle gennem grøde uden at propellen filtres ind – hvilket kan være en stor fordel især i mørke.

Black Edition motorerne fås i tre modeller:

– 12V 35lbs thrust, 380W max power

– 12V 55lbs thrust, 600W max power

– 12V 65lbs thrust, 510W max power

Den vejledende pris ligger mellem 2629 og 3345 kroner.

Læs mere om  Black Edition motorerne her.

 

Hvidovre Sport

 

Rhino Black Edition er en yderst funktionel og driftsikker elmotor med f lere fede detaljer.

Rhino Black Edition er en yderst funktionel og driftsikker elmotor med flere fede detaljer.

 

Rhino Black Edition er en yderst funktionel og driftsikker elmotor med f lere fede detaljer.

drømmerejse iFish Travel

NYE STÆNGER FRA QUANTUM: Energy Extreme Jigging Spin

Den nye stangserie Energy dækker med sine seks forskellige modeller de fleste former for spinnefiskeri med både fastspole og baitcasterhjul. Serien har et højt kulfiber indhold hvilket giver en let, hurtig stang med en god følsomhed og høj svingningsstabilitet – samtidig med at kevlarforstærkninger i håndtaget styrker stangens bundstykke og bidrager til et klassisk, flot look.

Fastspole og baitcaster versioner fås i følgende modeller:

Light L: 2,45m 8′ C.W.: 7-35g W: 162g

Medium L: 2,45m 8′ C.W.: 14-56g W: 190g

Heavy L: 2,45m 8′ C.W.: 21-84g W: 200g

 

Light L: 2,75m 9′ C.W.: 7-35g W: 186g

Medium L: 2,75m 9′ C.W.: 14-56g W: 212g

Heavy L: 2,75m 9′ C.W.: 21-84g W: 225g

 

Geddefeber

 

 

 

Quantum Energy Extreme Jigging Spin

Quantum Energy Extreme Jigging Spin

 

Quantum Energy Extreme Jigging Spin

drømmerejse iFish Travel

KÆMPEABORRER PÅ WESTIN BUZZBITE

– Peter Hampe og Tante Kerstin fra Team Westin I Tyskland har netop været Holland for at fiske efter store aborrer, hvor de også mødte svenske Jörgen Larson, lyder det fra Westin Fishing. – På førstedagens fiskeri var der meget vind, men på trods af dette fik de to flotte aborrer på 49,5 og 50 centimeter. Og på anden dagen blev det endnu vildere:

– Peter lagde ud med en 50 centimeters aborre allerede om morgenen, og et par timere senere fangede han sit livs fisk, da en kæmpeaborre angreb hans 6 cm Buzz Bite i farven Bling Perch. Aborren var 54 centimeter og utrolige 3,4 kilo – hvilket er en af de største veldokumenterede aborrer, vi har hørt om. Som en afslutning på dagen fik Peter også en kæmpeaborre på 52 cm og 2.83 kilo om eftermiddagen. Lidt af en vild dag, må man sige!

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

ROGNTUNG SANDART I DET FØRSTE MØRKE

– Årets tredje sandart var et solidt eksemplar fortæller Thoke Wistoft. – Jeg var på aftentur, og havde siden sidste tur fået rigget et pr nye 23 cm Storm joker Vert jigs op. Det er fedt med nye jigs til de fisk, der hugger, men ikke bliver kroget. Så kan man nemlig finde ud af, om det var gedde eller sandart, ved at kigge efter mærker i jiggen. Når jiggen først har fanget 10 fisk, bliver det svært at skelne nye og gamle mærker.

– Tidligt på turen fik jeg lokaliseret et godt ekko ved hjælp af min Mega 360 Humminbird transducer. Fisken var dog meget afvisende, så jeg gemte et waypoint, og besluttede at vende tilbage, når det blev tusmørkt, for at se om den så var lettere at overtale. Indtil det blev tusmørket lykkedes det mig kun at finde ét andet ekko at fiske til. Denne fisk steg resolut til jiggen og inhalerede den – og i to sekunder var min Black Muse stang flexet helt i bund, hvorefter krogholdet røg. En hurtig inspektion af jiggen afslørede, at jeg lige have mistet en god sandart.

– Tilbage på mit waypoint fra tidligere fandt jeg hurtigt det gode ekko igen. Det havde kun flyttet sig 15-20 meter, så det var nemt at lokalisere på 360 transduceren. Jeg gik forsigtigt til værks og startede med at fiske jiggen meget højt over fisken for ikke at skræmme den – men ingen reaktion. Så gik jeg lidt tættere på, og flere gange frem og tilbage over fisken – stadig ingen reaktion. Til sidst var jiggen kun en halv meter over fisken, og i 5 minutter fiskede jeg på alle sider af fisken, hvor den hverken virkede interesseret eller blev skræmt.

– Endelig steg fisken dog til jiggen og stod lige oven i den – og kort efter faldt hugget. For anden gang denne aften flexede stangen helt ned i håndtaget. Fisken fightede tungt og aggressivt, så jeg havde den faktisk mistænkt for at være en gedde, men til sidst kom en massiv rogntung sandart til overfladen. Fisken havde kørt Storm jiggen helt i kælderen. Jeg bliver imponeret hver eneste gang så stor en jig ligger krøllet sammen helt bagerst i fiskens gab.

– Fisken kunne vejes til 8,76 kg, og ligesom på sidste tur, gjorde det dårlige lys det svært at tage et ordenligt billede. Sandarten blev returneret ved at skubbe hovedet nedad, og så fik jeg den klassiske highfive fra halen, da fisken stak af. Tak for besøget. Som altid bestod setup’et af stang og hjul fra 13Fishing – nemlig Muse Black Casting 7’ 10-30 gram og Concept Z SLD med Sufix 131 i 0.12.

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

PUT & TAKE TIPS: REGNBUER PÅ FLÅD

– Så er foråret kommet, og regnbuernes bidelyst stiger i takt med, at vandtemperaturen øges, skriver Jesper Kjærgaard til Fisk & Fri. – Overflade vandet bliver opvarmet, og vinden trykker det varme vand ind mod land og ned. Jeg fiskede forleden tæt på land med vinden lige i hovedet, og fiskene gik i 1,80 – 2,0 meters dybde. For at affiske den dybde mest effektivt under disse forhold fiskede jeg med et flådsæt fra FTM – nemlig Cool Daddy i 5 gram på min lange flåd stang – FTM Black Hammer. Jeg kan justere dybden meget nøjagtigt ved at ændre afstanden fra mit flåd og ned til min belastning, som ved det her setup er et stykke glas på 7-8 gram – også kaldet en ghost tube. Og det er super vigtigt for at få agnen ned i den helt rette fiskedybde. Teknikken er super nem, og flåddet kommer i en lille pakke med det meste du skal bruge: flåd, svirvel, glas som belastning og nogle gode gummistopper til at beskytte din knude.

– Mit fiskeri foregik ved Refsgaard Put and Take – der ligger ved Egtved i en fantastisk naturområde, fortæller Jesper Kjærgaard. – Søen her har deres eget opdræt, så fiskeriet er billigt i forhold til, hvor mange fisk der er i søen.

 

Flådsættet med Cool Daddy som Jesper Kjærgaard bruger kan købes hos Harald Nyborg.

REKLAME: Flådsættet med Cool Daddy, som Jesper Kjærgaard bruger, kan købes hos Harald Nyborg.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

NYE DAIWA TOURNAMENT MINNOW WOBLERE

Daiwas minnows fra Tournament serien er designet til at blive fisket gennem de øvre vandlag og kan bruges til alt fra aborrer til havørreder. På 120 mm modellen er der ekstra stærke trekroge, og takket være det blyfrie Silent G.O.S. Oscillate System kan den lange og slanke wobler let kastes præcist og relativt langt – samt fiskes hjem med æggende twitch og jerks, til at supplere den rytmisk vrikkende grundbevægelse.

Woblerserien fås i 9,5 og 12 cm og fem farver med vægte på hhv 9,5 og 14 gram.

Du kan læse se alle farverne og læse mere på Daiwa Scandinavias hjemmeside her.

 

 

drømmerejse iFish Travel

GREJNYT: RHINO FLEXIDIVER

Så er der igen hotte grejnyheder til trollingfiskeren fra Rhino – nemlig den nye Flexidiver, der trækker dine agn helt ned til omkring 10 meters dybde. Diveren er designet, så den afgiver lokkende vibrationer og lysglimt, som lokker fisken til agnen fra lang afstand. Diveren trækkes ned til omkring en tredjedel af linelængden, og det er derfor lettest at bruge den sammen med et hjul, der har linetæller.

Udløserkraften justeres med en lille skrue, og når den er udløst glider diveren på linen, så den giver minimal modstand i vandet under fighten. Tyngdepunktet kan justeres med et blyfrit lod, hvormed man også kan justere diverens afstand til båden: Jo større afstand, desto højre går den.

Diveren kan bruges med flere forskellige typer af rigs og takellængder.

 

Friluftsland

 

Tue Blaxekjær med en smuk torsk taget med den nye Flexidiver fra Rhino

drømmerejse iFish Travel