maj 1, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
Roskilde Fiskeland rummer en stor bestand af flere hundrede flotte karper – og i den store sø ligger snittet et sted i omegnen af tretten kilo – med en del fisk over femten kilo.
I løbet af sommeren får du nu mulighed for at dyste om en præmie på 5000 kroner sponsoreret af Sport Dres – og målet er at være den første, der slår den eksisterende sø-rekord på 22,6 kilo.
På Roskilde Fiskelands hjemmesiden kan du læse meget mere om priser og regler for fiskeriet – samt om de særlige rabatordninger der kommer på både uge og weekenddage i 2023 sæsonen.
apr 30, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Min kammerat Peter og jeg har haft en håndfuld ture i april, og det klare mål var en stor forårsørred, fortæller Nikolai Bielecki. – Vi havde også fået en del fisk på tidligere ture i april, men vi savnede den helt rigtige +60 cm fisk. Så derfor søgte vi nye pladser, og det må siges at give pote.
– Efter en times fiskeri får jeg et kæmpehug helt inde under land, jeg kan med det samme se, at det er en stor fisk, den vælter rundt og springer helt fri af vandet tre gange. Men heldigvis holdt det hele, og efter en intens fight kunne vi nette fisken. Glæden var kæmpe stor, for vægten sagde 5,75 kg og med sine 77 cm, var den en perfekt sølvbombe. Turen bød på endnu en rigtig fin fisk på 3,8 kg og 69 cm, så man må sige at missionen lykkedes og mere til. Begge fisk blev fanget på den nye Westin Sandy Inline i UV transparent ammo 24 gram.

Nikolai Bielecki med den mindste havørred på 3,8 kilo, der også huggede på en Sandy Inline fra Westin.
apr 29, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
Jeg havde endelig fået tid til at starte min karpesæson i år efter cirka 6 måneders pause, fortæller Jimmi Pedersen. – Og hvilken start jeg fik. Jeg havde udset mig et spot i en større sø, hvor jeg fik fodret lidt op i et par dage før, og det blev til fire karper: To rigtig fine spejlkarper på 12,3kg og 16,1kg, der ikke kunne modstå en dobbelt pop-up med en 15mm Hot Amanda popup toppet med 12 mm pineapple popup, og en 15mm Hot Amanda popup toppet med 12 Orange Dream pop-up fra CFC bait fisket på et chod-rig. Det blev også til to mindre skælkarper på 5-5,5kg. Der blev fanget på en snowman med en 15mm Monster Crab pop-up toppet med en 12mm Spicy Squid fra CFC bait også – fisket på et chodrig.

apr 28, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
Sådan lyder meldingen fra Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri, der til daglig fisker på Øresund – blandt andet som skipper på Fyrholm. – Lige nu bliver der fanget masser af flade i Øresund – både i nord ved Helsingør og mod syd ved København. Allrede fra marts har vi oplevet et super fiskeri, og i sidste weekend havde vi en dag, hvor 5-600 flade i fine størrelser var oppe og vende. Det var både rødspætter, skrubber og isinger – og der er ved at komme godt sul på dem nu, så der er tale om en ret høj procentdel fine spisefisk.
– Forleden fik vi rødspætter helt op til 45 centimeter, så det tegner godt for fladfiskeriet i den kommende tid. Melder du dig til en fladfisketur, kan børsteorm til agn bestilles samtidig med din booking.
– Selvom det faktisk er ved at være den tid, så er hornfiskene ikke rigtig kommet i større mængder, men vi glæder os til det forhåbentlige snart sker. Også til dette fiskeri kan du booke sæsonture og kombiture, hvilket du kan læse meget mere om på sparlystfiskeri.dk
apr 27, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Endelig kom foråret her for nylig, og jeg kunne nærmest dufte karperne, fortæller Tonnie Mihajlovitj. – Jeg besluttede mig derfor for at tage på nogle korte dagsture. Valget faldt på Roskilde Fiskeland, både fordi jeg havde hørt at Martin Hubert skulle have lavet en del forbedringer derude, som bl.a. desinfektion kar, net, måtter osv. men også fordi, at jeg ikke havde meget tid til at fiske de større vande, da jeg stod og skulle afsted til Frankrig inden længe. Jeg fik fisket 6 dagsture af cirka 10 timer, og resultatet var over alt forventning. Det blev til 6 karper og 1 mistet og 5 maller op til ca 35 kg… Karperne vejede: 10,3-11,7-13,4-13,5-15,1 og 19,7 kg. Alle fiskende blev taget på en let fordring af DT Bait Green Beast og Crustazia og en halv håndfuld dåse majs soaked i Goo Garlic, slutter han.
Du kan booke din fisketur til Roskilde Fiskeland her.
Her kan du se den største malle Tonnie fangede:
apr 27, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Karpefiskeri er nervepirrende og ikke mindst fascinerende, skriver Christian Lang Jensen fra Team Sportex til Fisk & Fri. – Derfor nyder jeg hver eneste tur, selvom de ikke altid resulterer i fisk. Det er imidlertid charmen ved dette fiskeri – intet er givet på forhånd, når det handler om karper.
– Da der endelig var tid i kalenderen til årets første karpetur, var forventningerne på ingen måde høje, men min bror og jeg håbede på at opleve noget underholdende overfladefiskeri. Vi vidste dog, at vejret ikke helt var med os, hvilket vi fik bekræftet, da vi ankom til den lille private sø, som min kammerat ejer. Vinden kom desværre fra det eneste sted ved søen, hvor der ikke vokser høje træer. Det betød, at det var svært at spotte overfladeaktivitet, men tørfluer og nymfer skulle dog luftes.
– Efter et par timers fiskeri uden så meget som et nap på tørfluerne og nymferne, besluttede jeg at finde det tungere skyts frem. Min Sportex Advancer Carp blev derfor rigget med et bundrig og en 12 mm pop-up. Brormand fiskede med et noget lettere feeder-setup og indmaden af en kanelgiffel, som før har vist sig effektivt i den pågældende sø.
– Der gik lidt tid, før den første karpe meldte sin ankomst ved rigget, men det gik ikke ubemærket hen. Stangen blev nærmest flået ud af stangholderen, og jeg nåede desværre ikke andet end at stramme linen op, før krogen slap sit tag i den tilsyneladende fine karpe. Den efterlod en stor hvirvel i overfladen. Rigget blev lagt ud igen, og minutterne gik. Ud af det blå blev stangen endnu en gang næsten flået ud af stangholderen, men denne gang mærkede jeg fast fisk. En god fight udspillede sig derefter, og jeg kunne til sidst lande årets første karpe. Det var en flot skælkarpe, men den smukke fisk viste sig at blive dagens eneste for mit vedkommende. Jeg klagede dog ikke, og det var under alle omstændigheder fedt at få skudt sæsonen i gang.
– Den næste tur går til en større sø med mange store karper, og jeg kan næsten ikke vente, for karpefiskeri er særdeles vanedannende.

– Jeg har i mange år fisket med denne Sportex Advancer Carp, som stadig fungerer stadig upåklageligt, siger Christian.

Christian pakker rig og foder i en solid PVA-pose, da ”den lille pakke” nemt og ubesværet kastes langt uden risiko for, at krogen hægter sig op på loddet.
apr 23, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Normalt fisker jeg mest på den åbne kyst, men på grund af vinden og forholdene den sidste uges tid har alle mine fortrukne fiskepladser ikke været mulige at fiske effektivt. Så i går aftes besluttede jeg mig for at prøve et andet område på Lolland, langt væk fra yderkysten og de pladser, hvor mit havørredfiskeri normalt forgår! Sådan lyder det fra David Sølling Johnsen. – Jeg havde pakket en meget let oppakning kun bestående af lidt endegrej, to bananer og et W3 C&R fangstnet
– Uden waders eller lignede begyndte jeg mit fiskeri iført gummisko og med en Sandy Inline 18g i farven Yellow Ayu for enden af W10 linen. Efter en times fiskeri fik jeg et hårdt hug fra en havørred som skulle vise sig at være i en imponerende kondition! Og et par minutter senere kunne jeg lande den tykke halvmeters havørred som ses på billederne her!

Den tromletykke havørred huggede på Westins Sandy In-line.
apr 19, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
Forårsfiskeriet efter de store rogntunge sandart er lige nu på sit højeste – og mange fisk er faktisk allerede udlejet nu. En af dem der har været ude efter de store for nylig er Martin Olsen: – I påsken havde vi planlagt en tur med vertikalgrejet, fortæller han. – En ny sø stod forskud med nye agn i kassen. Det var især Savage Gear’s nye Monster Slug, der skulle have et skud og få chancen for at vise sit værd.
– Den første nat blev vild, men flere gode sandart i båden. Den første nedsænkning efter blot 10 minutters sejlads gav først fisk til makkeren Rasmus Kruse. Sandarterne tog virkelig godt imod de nye Monster Slugs og alle fisk tog dem hårdt og uden at tøve! Den sidste fisk kom omkring klokken 04 til mig, og den skulle vise sig at være ny båd rekord i Linderen.

Monster Slug Savage Gear


apr 19, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– I går var jeg taget til Skjern igen for at se om jeg også kunne være heldig at finde en forårslaks her, fortæller Brian Møllerskov fra FC Spinner. – Jeg kunne se, at vandstanden var høj, og satte derfor en FC Compact 22g i pink på, som er vores helt nye farve. Efter kun 1,5 times fiskeri, havde jeg et godt hug i midten af åen, og efter et par gode udløb og spring, kunne jeg lande min første Skjern Å laks i år – en 91 cm hunlaks, der var kroget perfekt i saksen. Så den nye farve virker, slutter han.
En stak FC Spinnere er netop, hvad du kan vinde i ”Ugens Konkurrence”, som slutter i morgen. Konkurrencen er kun for abonnenter på Fisk & Fris Youtube. Det er gratis at abonnere. Læs mere om konkurrencen her.

Det var på denne FC Compact i den nye pink version, at Brian fik sin smukke laks.