Monstersøørred

Den canadiske søørred er en utroligt glubsk rovfisk. Den nyder efterhånden høj agtelse blandt amerikanske og canadiske sportsfiskere, og når man ser fisken på dette billede, er det absolut ikke mærkeligt. 14.09.09 – DEN DANSKE SØØRRED er biologisk set mere eller mindre identisk med havørreden. Den canadiske søørred er derimod en art helt for sig – et medlem af char familien. Den kan blive alvorligt stor, og så er den en glubsk rovfisk, der kaster dig frådende over selv meget store byttedyr. En rigtig spændende sportsfisk med andre ord.

Det danske hold havde stor succes med store leddelte woblere som denne 4-Play fra Savage Gear Michael Howald Pedersen er lige vendt hjem fra en tur til det canadiske North West Territories, hvor den canadiske søørred huserer. Michael var af sted i to måneder med sin kano og et par nære kammerater, og det er der kommet en masse fortrinlige billeder og ikke mindst fisk ud af. I Nunavut oplevede Michael og hans kompagnoner et ekstremt godt søørredfiskeri. Omtrent 150 søørreder blev det til med otte fisk over 20pund og et monster på mere end 30pund som den største. Fiskene blev fanget på store woblere, blink og fluer, og de kæmpede voldsomt og udholdende.

Er du blevet nysgerrig på Michaels tur, er der meget mere at komme efter på hans hjemmeside www.howald.dk

Tradera

Regnbuer og guld.

Mikael med sin flotte regnbueørred på 6,05kilo. Fisken huggede resolut på en Mepps1 spinner, og den fightede hårdt og indædt indtil det sidste.

14.09.09 – PUT & TAKE SØERNE rundt om i landet begynder så småt at fiske rigtigt fint igen, nu hvor vandtemperaturerne er nedadgående. For en uges tid siden var Mikael Svinth Møller med sin far i Guldforhoved Put & Take, og i den forbindelse måtte en del af søens fisk ind og vende ved bredden.

Også Mikaels far fangede fisk i Guldforhoved Put & Take. Her fremviser han et pragteksemplar af en guldørred, som huggede på en klat Powerbait. – Vi startede med at fiske omkring kl.11.00, fortæller Mikael. Det regnede ret meget, men jeg havde heldigvis klædt mig ordentligt på med varmt tøj. Jeg gjorde min stang klar og satte en blank Mepps1 på linen. Jeg havde spottet nogle ørreder, der blev ved med at jagte nogle små fisk nede i et hjørne af søen, hvor jeg vidste der ca. var 1,5-2 meter vand. Jeg kastede min spinner ud adskillige gange uden held, men så i 17. kast – eller deromkring, lige da jeg skulle til at trække min spinner op af vandet, kom fisken jeg havde ventet på. Den kom helt nede fra bunden og slugte nærmest min lille Mepps.

Fisken tog nogle lange udløb, gik direkte mod bunden og var sej at trække op. Jeg fightede med fisken i omkring 12 minutter og tog den med ro, fordi jeg godt kunne se og mærke, at det var en stor fisk jeg havde med at gøre. Jeg var noget bekymret for min lille fire fods Kinetic stang, men til sidst gav fisken op, og jeg kunne lige så stille hale den ind i mit fangstnet. Det var en kanon oplevelse med flere mindre ørreder oven i, slutter Mikael sin beretning.

Tradera

Praktikken gik i fisk

Casper Bomberg med sin flotte to kilos havørred. Den huggede i skumringen på et Lotus blink med UV orange mave.

Hårdtfightende makreller var der også enkelte af ved Kronborg, så der er ikke noget at sige til, at Casper Bomberg ser fornøjet ud. 12.09.09 –I DENNE UGE er 15-årige Casper Bomberg fra Allerød, i erhvervspraktik i fiskegrejsbutikker "Jagt & Fiskerimagasinet" i Nørre Voldgade i Købehavn. Og det er ikke kun vareopfyldning og børsteorm Casper har stiftet bekendtskab med. I går aftes var personalet fra forretningen sammen med kollegaerne fra Hunters House – på grejfremvisnings-tur med Mads Grosell, fra Svendsen Sport. 2010 nyhederne fra Savage Gear, Okuma og Hansen Lures skulle testes og mærkes, så personalet har det bedst mulige produktkendskab til den nye sæson.

Holdet ankom til kyststrækningen ved Kronborg i Helsingør ved 1830 tiden, og straks fik de udleveret diverse stænger og hjul med tilhørende nyt endegrej. Der gik ikke længe før de første fisk huggede. En stime store flotte makreller kom helt ind under kysten, og Casper viste hurtigt, at han godt ved hvad der er top og bund på en fiskestang.

Casper lagde ud med et par velvoksne og hårdtfightende makreller fanget på et Hansen Lotus blink, og herefter landede han en ørred lige under målet. Som lyset forsvandt, skiftede Casper til en 22grams Hansen Lotus i en ny "Blue Silver" farve med UV orange mave, og to kast senere huggede en super flot to kilos havørred hårdt og kontant! Herefter lyste Caspers smil godt og grundigt op i mørket.

Læs eventuelt mere på www.savage-gear.com

Tradera

Oplev naturen

Naturen er mangfoldig og vidunderlig, og søndag den 13.september er der masser af nøje planlagte naturooplevelser at opsøge, når Danmarks Naturfredningsforening afholder den arrangementsrige Naturens Dag. Foto: Kristian Ørsted Pedersen. SØNDAG d.13september er det Naturens Dag. Her inviterer Danmarks Naturfredningsforening sammen med andre foreninger og kommuner på naturoplevelser, og DSB og Arriva giver 20 procent rabat på togbilletter.

Saml en kurv vilde svampe, fang en flot fisk og hør kronhjortenes dybe brøl. Der er masser af oplevelser at opsøge på Naturens Dag. Danmarks Naturfredningsforening, andre foreninger og kommuner fejrer nemlig naturen med guidede ture 55 steder i landet. Du kan også lade dig inspirere af 60 oplevelser som naturfotografering, sporjagt og overnatning i det fri og drage ud i naturen på egen hånd.

– Naturen har så stor betydning for vores hverdag og livskvalitet, at den selvfølgelig fortjener en mærkedag. Derfor har vi oprettet Naturens Dag, som falder den anden søndag i september. Her er frugtbarheden i naturen på sit højeste. Dyreungerne er blevet store, og det vrimler med blade, frugter og svampe, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Alle ture er i princippet gratis, men enkelte koster et mindre beløb, som går til forplejning, transport og lignende. Nogle ture kræver tilmelding, andre kan du frit møde op til. Du kan se alle ture og oplevelser på dn.dk/naturensdag, hvor du også kan deltage i en fotokonkurrence om et rejsegavekort på 10.000 kr.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at frede enestående natur, skabe mere natur i Danmark, beskytte naturen mod klimaforandringer samt sikre rent vand og adgang til naturen.

Tradera

Måske vender heltens held

Helten optræder i massive stimer i efteråret og den tidlige vinter, når de bevæger sig mod åerne for at gyde. Og netop på dette tidspunkt er de utroligt sårbare overfor især garnfiskeri. 13.09.09 – HELTEN er en relativt overset fisk, som udover at byde på ganske megen underholdning for os lystfiskere, er en fortrinlig spisefisk. Helten forekommer både i ferskvand og i saltvand, hvor den ofte er udsat for et ganske hårdt garnfiskepres. Danmarks Fritidsfiskerforbund, DTU og flere andre parter foreslår nu en udvidet fredningstid for helt i saltvand – akkurat som man i foråret vedtog en ud-videt fredningsperiode for gedder i brak- og saltvand. DTU Aqua har udfærdiget en rapport, som ser nøgternt på det reelle behov for en udvidelse af fredningstiden, og deres klare anbefaling er en udvi-delse fra nuværende 1.november – 31.januar til en fremtidig fredningsperiode, der omfatter datoerne 1.november – 31.marts.

Har du aldrig fanget en helt før, er der i Fisk & Fri’s online artikelarkiv en lille appetitvækker på dette spændende og hyggelige fiskeri. Læs artiklen her.

Tradera

Online udsætningsplaner

På fiskepleje.dk kan du læse meget mere om, hvor og hvornår ørredyngel som denne sættes ud samt i hvor store størrelser og mængder. 14.09.09 – MANGE DANSKE VANDLØB huser effterhånden nogle imponerende havørredbestande, men det har været en kamp at nå dertil, og det vil fortsat kræve stort slid og arbejde at sikre og forbedre bestandene for eftertiden. Fiskepleje.dk har netop offentliggjort resultaterne af en række undersøgelser af fiskebestande i diverse vandløb rundt om i landet. De kan nu findes på Fiskepleje’s hjemmeside, og her kan du nu også navigere rundt i et interaktivt Danmarkskort. Det kan afsløre interessante informationer angående de forskellige udsætningsplaner, som foreskriver mængderne af udsætningsfisk i de enkelte vandløb over hele Danmark. De er interessante at læse og gode at få forståelse af.

Læs mere på www.fiskepleje.dk.

Tradera

Action i Amazonas

Denne forrygende 6kilo+ peacock bass blev fanget af Johnny Jensens fiskemakker Rubinho de Almeida Prado på en 16centimeter lang Deviator.

Foto: Johnny Jensen

Peacock bassen – der har fået sit navn på grund af "påfugleøjet" ved haleroden – er en af Amazonas allermest eftertragtede sportsfisk, og den er kendt som en ilter og hårdhændet fighter. Foto: Johnny Jensen. 11.09.09 – DEN DANSKE GLOBETROTTER og Fisk & Fri skribent Johnny Jensen har været i Amazonas for at fiske peacock bass, og det er der – som sædvanligt – kommet en masse spændende fangster og billeder ud af. Johnny spenderede to uger i junglen og i løbet af denne tid, blev der også fisket arapaima, arowana, redtail catfish, shovelnose catfish, piranhaer og flere andre arter. En ny tur er allerede i støbeskeen, og på den tur vil Johnny gå specifikt efter dracula payara, doradoer og gigantiske mallearter.

Nå, lad os vende tilbage til peacock bass fiskeriet. Det var nemlig ganske ophidsende, og Johnny havde fornøjelsen af at fange et utal af disse stærke fightere på de medbragte agn fra Savage Gear. Peacock bassene havde tydeligvis aldrig set noget lignende, for de knaldede hæmningsløst på agnene med den størst tænkelige voldsomhed.

Du kan se flere af Johnnys billeder på www.jjphoto.dk og læse mere om agnene, som han brugte under turen på www.savage-gear.com. Herudover kan du i Fisk & Fri’s online artikelarkiv læse Johnny Jensens artikel om en tidligere tur til Amazonas på jagt efter peacock bass.

Tradera

Problematisk våbenlov

Fiskeknive eller filetknive, som denne, skal man være yderst påpasselig med at glemme i bilen efter endt fisketur. 09.09.09 – STRAMNINGERNE af den danske våbenlov, og den øgede indsats for at komme våben til livs er ikke helt uproblematisk. Ellers lovlydige danskere kan, hvis ikke de er meget påpasselige, ende med en stor bøde eller endog

fængselsdomme, og mange advokater mener ganske forståeligt, at politikerne er gået for langt i deres higen efter at komme våbnene til livs.

For kort tid siden blev en ung dansker idømt fængselsstraf for at have to arbejdsrelaterede hobbyknive i sin bil, og nu er det gået ud over en lystfisker. Lars Lentz Sørensen var tilbage i marts på fisketur, og i den forbindelse glemte han at fjerne sin fiskekniv fra bilen. Da han tre dage senere blev stoppet af politiet i en våbenrazzia, fandt politiet kniven, og så faldt hammeren. Han blev i første omgang idømt en bøde på 3000kr for overtrædelse af våbenloven, men anklagemyndigheden er ikke tilfreds. Dommen er nemlig blevet anket til Landsretten nu med henblik på en fængselsstraf, og den hidtil ustraffede Lars Lenz Sørensen risikerer således en ubetinget fængselsstraf og en plettet straffeattest.

Med udgangspunkt i ovenstående skal der herfra lyde en opfordring til alle lystfiskere om at være yderst omhyggelige med at få pakket fiskeknive og deslige bort efter hver enkelt fisketur. En forglemmelse heraf kan nemlig vise sig at blive ekstremt kostelig.

Tradera