6-årige Andreas Lynnerup fra Skive trak dagens første ørred på hele 3,4 kg op af vandet allerede få sekunder efter starten på fiskeriet. 10.09.09 – FISKERI ER REN MEDICIN og en kilde til fornyet livsglæde. Det var med afsæt i denne overbevisning, at Skyggehale Lystfiskersø i lørdags afholdte et fiskearrangement for kræftramte børn og deres familier.
Det var perfekt fiskevejr, da 156 børn og voksne fra ‘Familier med kræftramte børn’ mødtes ved søen. Overskyet vejr med regn gav gode betingelser for en rigtig god fangst, men også for lidt filter i de mange fiskesnører. I dagens anledning havde indehaveren Jens Jørgen Jensen suppleret fiskebestanden i den store sø med adskillige hundrede kilo ekstra flotte ørreder, og for rigtig mange af dem blev opholdet i søen ganske kort. De blev nemlig hevet på land af de ivrige lystfiskere.
6-årige Andreas Lynnerup fra Skive trak dagens første ørred på hele 3,4 kilo op af vandet allerede få sekunder efter starten på fiskeriet. Så han fik naturligvis lov til at vælge først blandt de mange flotte præmier. Dagens største fisk blev til gengæld landet af Kim Nielsen fra Give, som også fik en flot præmie for indsatsen. Der var også præmier til dem, der fangede bl.a. den mindste, flotteste og mest besværlige fisk. Mange af de fangede fisk blev sammen med nogle solide pølser og burgere tilberedt på den store grill og i røgeovnene, og alle de 156 deltagere fik sig et lækkert måltid.
Det var 9. gang, at ‘Familier med kræftramte børn’ inviterede medlemmerne til Store Mededag. Faciliteterne var reserveret udelukkende til foreningens medlemmer, som under trygge forhold havde en dejlig dag uden at bekymre sig om smitterisiko fra andre gæster. Et kræftramt barn i behandling har et stærkt svækket immunforsvar, og blot en mindre forkølelse kan få alvorlige konsekvenser for behandlingsforløbet. Og komplikationer undgås bedst, når det kun er foreningens medlemmer, der deltager i arrangementerne.
Jens Jørgen Jensen fra Skyggehale Lystfiskersø og hans medarbejdere med de hjælpsomme, ormevante fingre ser allerede nu frem til næste år, hvor de satser på at slå endnu flere rekorder, både i størrelsen og mængden af fisk og i antallet af deltagere.
Yderligere oplysninger om Familier med kræftramte børn kan fås ved henvendelse til Kurt Hansen på tlf. 86 94 69 30
Gudenåkonkurrencen er både traditionsrig og velbesøgt. I år løber den af stablen fra d.18-19.september.
Uggerby Å Cup afvikles i denne weekend, og mon ikke der vil blive fanget flere rigtigt fine havørreder i den forbindelse. ÅFISKERIET er for alvor ved at komme op i gear, og rundt om i landet bliver gjort en masse imponerende havørred- og laksefangster. Særligt de jyske åer kaster nogle respektable fisk af sig i denne tid, og det forestående skift til mere efterårsagtigt vejr skal helt sikkert nok sætte yderligere gang i fiskeriet.
I denne og den kommende weekend har du lejlighed til at få testet din skarphed i åen. Der er nemlig et par interessante åkonkurrencer på plakaten, som til og med kan kaste nogle særdeles flotte præmier af sig. I denne weekend – fra d.11-13.september – løber Uggerby Å Cup’en af stablen, og mon ikke der vil blive fanget en god portion grove havørreder i den forbindelse. Åen huser i hvert fald – som du kan læse i dette nummer af Fisk & Fri – en utroligt grum bestand af havørreder.
I næstkommende weekend – d.18 og 19.september – er det tid til den årlige Gudenå konkurrence, som afvikles af Gudenåens Ørredfond. Der er præmier for over 50.000kr, og så er der som de fleste vel er bekendt med, mulighed for en flidspræmie af de helt store – en stor, tung og blank laks eller havørred.
En stak af de karakteristiske fluer, som – udover Michael Frödins skræmmende evne til at fange storlaks – har gjort manden til en levende legende. Foto: Korsholm
08.09.09 – MR. SALAR HIMSELF – Michael Frödin – gæster Korsholm d.25oktober for at binde en stak af de laksefluer, som han igennem de seneste år har udviklet, perfektioneret og fanget ubehageligt mange fisk på. Du kan komme og binde med, og i processen suge en masse erfaringer til dig og lære en masse nye bindetricks. Der er plads til maksimalt 12 deltagere, så skynd dig at tage kontakt til Jimmi Lauridsen på tlf: 96 80 20 24 eller send en mail til fiskeri@korsholm.dk
Mange vanløbsrestaureringsprojekter er i støbeskeen rundt omkring i landet, og nu har Fødevareministeriet fundet midler til i alt 45 nye projekter. Foto: Fiskepleje.dk 07.09.09 – DE DANSKE VANDLØB er over en bred kam i bedring, men der er stadig overordentligt stor plads til forbedringer. Fødevareministeriet har givet tilskud til 45 projekter i kommunerne med det formål at sikre levesteder for fisk og fauna i danske vandløb, og det er endnu et skridt på vejen til et bedre fiskeri for os lystfiskere.
Kommunerne har igen i år været overvældende interesseret i Fødevareministeriets tilskudsordning rettet mod at skabe flere og bedre levesteder for fisk og planter i mindre danske vandløb. De 45 projekter fordeler sig på 30 kommuner og de har tilsammen fået tilsagn om EU-midler for godt 10 millioner kr. Projekternes samlede investeringer forventes at blive ca. 21 millioner kr.
Vandløbsrestaureringsprojekterne er fordelt over hele landet, og der er blandt andet givet støtte til fjernelse af spærringer, frilægning af rørlagte strækninger og udlægning af gydegrus med mere.
Tilskudsordningen til vandløbsrestaurering indgår i det danske fiskeriudviklingsprogram 2007-13. Programmet medfinansieres af EU’s Fiskerifond (EFF). Fødevareministeriet vil med fiskeriudviklingsprogrammet skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor.
Vær opmærksom på, at fristen for indsendelse af ansøgninger til næste års pulje er den 1. april 2010.
Fiskepleje.dk arbejder indædt på at sikre nyttige informationer omkring de danske vandløb og fiskebestande for at sikre vandkvalitet og bæredygtighed. Foto: Fiskepleje.dk 06.09.09 – MILJØTEKNIKKERNE og biologerne på Fiskepleje.dk er travle og produktive, og det kommer der en masse informative rapporter ud af, som kan give os lystfiskere nyttige indsigter i, hvad der foregår under overfladen. Indenfor de seneste uger er en række interessante rapporter blevet offentliggjort på Fiskepleje.dk, og de omhandler henholdsvis aborrens fødesøgningsadfærd, naturgenopretning og ørredbestande i Gudenåen syd for Mossø og nye fund af den invasive art; signalkrebsen.
Det er blankfisk som disse, der skal fiskes efter i den sidste weekend i september, når Ærø Sportsfiskerforenings weekendkonkurrence løber af stablen for 27.gang. 05.09.09 – 26 ÅR ER DET SIDEN at Ærø Sportsfiskerforening for første gang afholdte deres havørredweekend, og nu er tiden kommet til dette års udgave. Arrangementet foregår af indlysende grunde på Ærø, og det finder sted den sidste weekend i september – fra d.25-27.september. Der plejer at være op mod 200 lystfiskere til arrangementet – både lokale fiskere og tilrejsende – og fisk bliver der som regel fanget ganske pænt med.
Overskuddet fra konkurrencen skal blandt andet bruges til udsætning af fiskeyngel, naturpleje og til at fremme juniorarbejdet i Ærø foreningen.
Tilmelding kan ske ved kontakt til Alex Jørgensen på tlf: 26 57 80 56 eller 62 52 12 56, og han vil også kunne stå til rådighed med yderligere oplysninger
Bo Vogelius har viet hele sit live til Jan & Bo’s, men heldigvis bliver der også tid til lidt fiskeri. Her ses den erfarne laksefisker med en utroligt smuk 14 kilos laks, som han har fanget for nyligt. 04.09.09 – FOR 25 ÅR SIDEN startede de herrer Jan Kristoffersen og Bo Vogelius deres første butik med fiskegrej, som fik det nærliggende navn Jan & Bo’s Lystfiskershop. I dag er Jan og Bo’s Lystfiskershop landets største kæde af lystfiskerbutikker med i alt seks lokationer rundt om i landet, og i hele denne måned fejres kædens jubilæum med flotte tilbud til alle os lystfiskere. Udover lækkert spinnegrej til yderst favorable priser, er prisen på forretningens mest populære fiskesæt sat ned til halv pris, så du nu kan købe et helt sæt fiskegrej til dit barn, nevø eller niece for 199,-
Selvom Jan og Bo har været i branchen i et kvart århundrede, er de endnu langt fra trætte af fiskeri endnu, og de er selv jævnligt ude at fiske – ikke mindst på mange af de ture, som arrangeres af Jan & Bo Lystfiskershoppen. Her er det Jan, som udover sej op til 13 kilo fangede denne flotte torsk på en kundetur til Røst i Nordnorge.
03.08.09 – SEPTEMBERNUMMERET, som er spækket med spændende artikler om alt fra hjemligt havørredfiskeri til steelheads i den canadiske vildmark, er, som du formentligt er klar over, på gaden. Det nye blad byder på mange timers fængslende læsning, men når du engang får lagt bladet fra dig, kan du gå på virtuel opdagelse i majnummeret, som netop nu er tilgængeligt i Fisk & Fri’s online artikelarkiv; www.fiskogfri.amazezig.dk. Her kan du i ro og mag læse om drabeligt fiskeri efter goliath tigerfish, blive klogere på Vestfyns bedste kystpladser eller følge med fluefisketossen Martin Falklind på en jordomrejse med ørreder for øje – blot for lige at kradse i overfladen.
Blandt flere andre artikler og faste rubrikker finder du følgende artikler i majnummeret af Fisk & Fri.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.