Den canadiske søørred er en utroligt glubsk rovfisk. Den nyder efterhånden høj agtelse blandt amerikanske og canadiske sportsfiskere, og når man ser fisken på dette billede, er det absolut ikke mærkeligt. 14.09.09 – DEN DANSKE SØØRRED er biologisk set mere eller mindre identisk med havørreden. Den canadiske søørred er derimod en art helt for sig – et medlem af char familien. Den kan blive alvorligt stor, og så er den en glubsk rovfisk, der kaster dig frådende over selv meget store byttedyr. En rigtig spændende sportsfisk med andre ord.

Det danske hold havde stor succes med store leddelte woblere som denne 4-Play fra Savage Gear Michael Howald Pedersen er lige vendt hjem fra en tur til det canadiske North West Territories, hvor den canadiske søørred huserer. Michael var af sted i to måneder med sin kano og et par nære kammerater, og det er der kommet en masse fortrinlige billeder og ikke mindst fisk ud af. I Nunavut oplevede Michael og hans kompagnoner et ekstremt godt søørredfiskeri. Omtrent 150 søørreder blev det til med otte fisk over 20pund og et monster på mere end 30pund som den største. Fiskene blev fanget på store woblere, blink og fluer, og de kæmpede voldsomt og udholdende.

Er du blevet nysgerrig på Michaels tur, er der meget mere at komme efter på hans hjemmeside www.howald.dk

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This