God havørred fra fjordkonkurrencen

Christian tog denne havørred på 2,9 kilo på orm og bombarda i Roskilde fjord under konkurrencen.

CHRISTIAN DYHRBERG var den 19. oktober deltager i fjordkonkurrencen.

– Det var en super dejlig dag, med godt vejr. Konkurrencen startede kl 12.00, men jeg var først klar ved kysten 15.00 Cirka 20 minutter senere sagde det bang! Det var en god fisk – et stykke over halvmeteren. Kunne det nu være rigtigt, og så på en konkurrence dag. Da fisken kom i hus, måtte jeg lige sunde mig lidt, og så et par billeder, slutter Christian.

Daiwa Open 2025

Molemakrel fra Århus

02-11-2012 – FOR KNAP en måned siden var tre herrer taget til Århus Havn for at hygge lidt med stængerne på molerne. Egentligt skulle de have været på Sletterhage efter nogle flade, men inden de tog helt derud ville de et smut forbi havnen.

– Ved havnen var der mange, som havde gang i det, der lignede en lille "makrel festival". Så vi besluttede at starte der. Min svoger Andreas havde været ude at fiske nogle gange før, men uden held. Mine tanker var, at hvis han nu fik lov at fange noget, kunne det jo være, at han fik lidt blod på tanden. Og han hev da også de første to makreller op, fortæller Andreas Bjerring og fortsætter.

– Og så var turen jo perfekt. Det blev til to stk. pr. mand – ikke det vilde at prale med, men nu er der jo lagt i ovnen til endnu en gang herre hygge, slutter Andreas.

Daiwa Open 2025

Efterårsdagen som gik i fisk

Morten Jensen sidder her med den flotte duo fra Stevns på hhv. 2,4 og 3,2 kilo.

01-11-2012 – MORTEN JENSENsom har prydet vores fangstrapporten gennem et stykke tid bliver ved at hente den ene flotte fiske efter den anden – her kommer hans beretning:

– Efteråret præges jo som ofte af mere eller mindre farvede fisk, men hvis man opsøger de rigtige pladser, kan man være heldig, eller dygtig, at løbe ind i det pureste sølv.

– Dette var hvad der skete mig for de første dage i uge 42. Allerede mandag kaster Møn en flot blankfisk af sig på 53 centimeter, og tirsdag er det så Stevns, som tilsmiler mig med en blankfisk på 56 centimeter.

– Derfor får Stevns muligheden for at gære det samme dagen efter. Jeg tager til pladsen, hvor jeg kan se, at der allerede er fiskere, men nu er jeg jo kørt den lange vej, så fiskes skal der.

– Ved vandet er forholdene perfekte, med uklart vand, men ikke for meget, og rimelig god gang i vandet. Jeg finder mit hotspot og starter fiskeriet. Inden længe hugger den første lille blankfisk rejen, og den holder lige mål, men får friheden igen – med beskeden: Send din storebror denne vej!

– Det forstod den, og jeg tager endnu en lettere farvet hanfisk på 46 centimeter. Det stopper dog ikke her, og lidt senere hapser jeg endnu en målsfisk. Det spiller med fluestangen. De fire andre fiskere på pladsen fisker med spin og har ikke landet noget endnu. Mens jeg hygger mig med mine fangster, kommer endnu et forsigtigt træk i fluen. Jeg sætter fart på og så et stop.

-Og så er der en god fisk for enden af linen. Flere akrobatiske spring og noget tovtrækkeri senere, kan jeg lande en smuk tyk blankfisk på 56 centimeter og 2,4 kilo, fortæller Morten og fortsætter.

– Det fejres på behørigvis med en kop øl, inden jeg trasker tilbage i baljen. Der går dog ikke længe inden der igen er bud efter rejen. Denne gang kommer hugget kontant, og rejen placeres lige i saksen på fisken. Den starter med et lækkert spring, og jeg kan se, at den om muligt er bedre end den foregående.

– Den giver en brag kæmp, med flere udløb og spring, men til sidst må den give op – og endnu en smuk fisk af det pureste sølv, kan landes. Denne fisk viser sig at være 63 centimeter og 3,2 kilo! To tykke torpedoer. Jeg kigger lidt over på spinnefiskerne og sender dem en kærlig tanke: Fem fisk til fluestangen, fire mod en på Stevns. Jo, fiskene kan være selektive, slutter Morten

Alt i alt blev det til tre dage med 11 fisk på land og kun to farvede og en under mål for Morten Jensen med fluestangen.

Daiwa Open 2025

Ti kast skulle der til

Efter at Frederik Dalsager tog denne havørred på 1,1 kilo, blev det til flere mindre fisk, som blev genudsat. Havørreden er Frederiks nye personlige rekord.31-10-2012 – DEN 17. oktober tog unge Frederik Dalsager et smut i den lokale Egå.

– Allerede efter tre kast havde jeg en god fisk efter. Et par kast efter får jeg en mindre havørrede, som får friheden igen. I 10. kast hugger det så igen voldsomt på den lille wobler. Efter en god fight på omkring 10 minutter kan jeg lande denne smukt farvede havørred på 1,1 kilo, fortæller Frederik.

Daiwa Open 2025

Svær start på kursus

Vejret var helt fantastisk – faktisk så godt, men også koldt, at det første var i den sidste del af kurset at fiskene kom til hugget. Men der kom fisk på land!LØRDAG DEN 27. OKTOBER afholdt fisk & fri’s Casper Larsen grundlæggende put-and-take-kursus i Simons put and take nær Gundsømagle.

Hvad der viste sig at være den flotteste morgen i mands minde, med rim i græsset og en sol der åd sig gennem mosekonesbryg, skulle vise sig at have lagt en gevaldig dæmper på fiskeriet.

Heldigvis vågnede fiskene i søen op til dåd, da der var knap halvanden time tilbage af kurset. Og så begyndte fangsterne rigtigt at vise sig.

Kursets 11 mand nåede at fange 14 fisk. Det var primært de nyudsatte bækørreder, der var i hugget, men enkelte regnbueørreder lod sig også overliste. Dagens topfisk blev en flot regnbue på 5,45 kilo fanget på en gennemløber af kursets yngste deltager. Godt gået!

Daiwa Open 2025

Personlig rekord fra Skilterevet

Jacob Mark Sørensen med sin personlige rekordhavørred fra Møn – 4,1 kilo fordelt på 68 centimeter.30-10-2012 – DEN 27. oktober var Jacob Mark Sørensen taget til Skilterevet. Med sig havde han makkeren Bombarda Claus, fortæller Ken Sørensen. De to gutter var allerede starte dagen før, hvor de fik fire havørreder – hvoraf den ene måtte lade livet.

– Lørdag morgen var en super morgen. Jeg fik to gode hug på flue og fire på spin – men ingen fisk på land. Bombada Claus fik også to hug på Bombada og flue naturligvis, men Jacob var klar. Han fik fem havørreder på bombada og flue – med en ny personlig rekord fra Møn, en havørred på 68 centimeter og 4.1 kilo, fortæller Ken.

Fra nu og indtil 1. november har alle indsendte fangstrapporter chancen for at blive vinder af Fisk & Fris Kaffe Cup. Vinderen, som kåres på www.fiskogfri.dk den 1. november, får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia. De indsendte fisk deltager også i Fisk & Fris øvrige konkurrencer.

Daiwa Open 2025

Flot steelhead fra Genner

Lasse B. Hansen fik noget af en forskrækkelse, da denne steelhead på 5,1 kilo var ved at rykke stangen ud af hånden på ham, da den huggede.01-11-2012 – LASSE B. HANSEN fra Haderslev ville egentlig ikke have været ved kysten den 15. oktober, men lod sig alligevel overtale af makkeren René Sølvbjerg, da vandstanden var perfekt. Og det skulle han ikke fortryde.

De fik hurtigt kontakt med fiskene, men de var svære at få til at sidde, da hugget pludselig falder meget hårdt. Faktisk så hårdt, at Lasse er ved at miste stanggrebet, fortæller han.

Efter veloverstået fight kunne han lande en af bugtens kendte trofæer – en steelhead på 5,1 kilo med en længde på 70 centimeter.

Daiwa Open 2025

Årets største Karuphavørred?

Der er svært at sætte ord på de store havørreder, der er fisket i Karup å igennem 2012 – her er det Ejner Olesens på 10,95 kilo fordelt på 94 centimeter – måske den allerstørste.

DEN STORE fisk blev fluefanget af Ejner Olesen den 15. oktober. Ejner fortæller, at han havde haft fisken til fluen to gange i løbet af den sidste uge, men tredje gang blev lykkens gang. Han vidste hvor den var, og han blev ved med at gå efter den.

Og efter en solid gang tovtrækkeri kunne Ejner sikkert lande en fisk, som er et rigtigt godt bud på den største europæiske fanget havørred i 2012. Fantastisk!

Men sæsonen er ikke slut, så hvem ved om der dukker noget op på falderebet af sæsonen.

Fra nu og indtil 1. november har alle indsendte fangstrapporter chancen for at blive vinder af Fisk & Fris Kaffe Cup. Vinderen, som kåres på www.fiskogfri.dk den 1. november, får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia. De indsendte fisk deltager også i Fisk & Fris øvrige konkurrencer.

Daiwa Open 2025

Andenpladsen kom i hus

En strategi med to stænger gjorde, at Hans Christiann Søndergaard løb med 2. pladsen i Rødekro Fiskeparks konkurrence. Regnbueørreden på 6,77 kilo huggede på Powerbait.HANS CHR. SØNDERGAARD fra Tønder var den 12-14 oktober troppet op i Rødekro Fiskepark til konkurrencen. Han er relative ny i fiskehobbyen , men er er ung af sind, trods sin efterlønsalder.

-Jeg køber gerne to stænger i P&T. Jeg har gjort mig den erfaring, at prop og Power Bait fisker ganske fint tæt på land, men ca. 10 meter fra en selv. Så er der nemlig fred og ro. Power Bait og bombarda fisker jeg med den anden stang. Min strategi lykkedes da også til fuldkommenhed. Den "stille" stang blev pludselig meget levende, og proppen var forsvundet fra overfladen. Jeg kunne godt mærke, at det var en fisk af en vis kaliber i den anden ende. Efter fem minutter var den i nettet. Glad og stolt gik jeg til indvejning med fisken. En regnbueørred på 6,77 kg. 71 centimeter. Det blev til en 2. plads., slutter Hans Christian.

Fra nu og indtil 1. november har alle indsendte fangstrapporter chancen for at blive vinder af Fisk & Fris Kaffe Cup. Vinderen, som kåres på www.fiskogfri.dk den 1. november, får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia. De indsendte fisk deltager også i Fisk & Fris øvrige konkurrencer.

Daiwa Open 2025