Udover den fine havørred bød dagen også på en nysgerrig sæl og to nysgerrige ørreder, der fulgte efter blinket – fortæller Martin Rønne-Nielsen.
Martin Rønne-Nielsen fra København fik i sin efterårsferie tid til hygge sig lidt på kysten nedenfor sommerhusene – lige syd for Køge.
Han tog, som han beskriver det i en mail til Fisk og Fri – en lille fin havørred på cirka 50 centimeter med en ansået vægt på 1,5 kilo. Fisken blev genudsat efter fotografering.
Og som han skriver: "Håber naturligvis på et gensyn i løbet af foråret".
Fra nu og indtil 1. november har alle indsendte fangstrapporter chancen for at blive vinder af Fisk & Fris Kaffe Cup. Vinderen, som kåres på www.fiskogfri.dk den 1. november, får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia. De indsendte fisk deltager også i Fisk & Fris øvrige konkurrencer.
GORDON P. HENRIKSEN, kommer i Gundsø Sportsfiskerforening onsdag d. 31. oktober kl. 19:00 og holder en foredragsaften i geddens tegn.
Gordon regner med at komme direkte fra geddefisketur, og han har sin toptunnede geddejolle med på slæb. Han vil gennemgå de ombygninger der er lavet i båden, samt diverse udstyr der skal til i den perfekte geddebåd. Der vil blive vist billeder, geddegrej samt et par korte klip fraPike Secrets 1 & 2, og vi skal da også udenfor og ha en "rundvisning" i båden.
Der vil således være fokus fiskebåde, udfordringerne ved at lave fiskefilm og tv, såvel som en snak om grej og effektive teknikker til geddefiskeri, som fx fiskeri med bombarda og geddeflue samt flashspinnere og swimbaits.
Gordon medbringer en del af sit geddegrej og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål.
Foredraget er gratis og finder sted i Klublokalet, som ligger på Margretheskolen, Margrethevej 7, Gundsømagle, 4000 Roskilde. Lokalet ligger i kælderen på bagsiden ud mod grus fodboldbanerne.
Fantastisk vejr var der til en havemedetur her i weekenden – til stor fornøjelse for de syv knægte fra Nakskov Sportsfiskerforening, som fangede 250 flade på dagen.29-10-2012 – DET BLEV til godt 250 fladfisk fordelt på syv juniorer, hvor af 135 stk. blev taget med hjem til stegepanden, som deltog på Nakskov Sportsfiskerforenings Junior Havmedetur i weekenden.
Juniorerne med dagens største flade – fra venstre Oliver Hansen, Daniel Henriksen, André Neimi.
For de syv deltagere var det for de flestes vedkommende første gang de prøvede kræfter med de flade.
Turen har da også været forberedt gennem længere tid på foreningens ugentlige klubaftener om onsdagen, hvor der er blevet støbt lodder og bundet perleforfang til den store guldmedalje af de unge juniorer.
De syv juniorer fik en hjælpende hånd af fire seniorer, der havde valgt at hjælpe til på dagen, og sammen med det gode skib N.H.1. af Nakskov fik alle en rigtig flot efterårstur i et fantastisk vejr.
Største fisk blev fanget af
1. Daniel Henriksen med en fladfisk på 649 gram
2. Oliver Hansen, med en fladfisk på 533 gram
3. André Niemi, med en fladfisk på 449 gram
Fra nu og indtil 1. november har alle indsendte fangstrapporter chancen for at blive vinder af Fisk & Fris Kaffe Cup. Vinderen, som kåres på www.fiskogfri.dk den 1. november, får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia. De indsendte fisk deltager også i Fisk & Fris øvrige konkurrencer.
Efter et pladsskifte fandt de fiskene, og Nadia fik denne flotte havørred som dagens eneste over målet.
LØRDAG den 20. oktober viste termometret 18 grader, hvilket fik en ret uerfaren fiskeklub – som de beskriver sig selv – bestående af af fem kvinder og tre mænd, til at tage turen til Pomlerende på Møns nordøstkyst. Det fortæller Sascha Bendix fra Møns Klint Resort.
– Her var fyldt med andre lystfiskere på næsten alle pladser, men vi valgte dog at møve os ind imellem dem og prøve lykken. Skoven og klinten var klædt i de smukkeste efterårsfarver, og solen stod højt. Der gik ikke længe før vi alle fik en oplevelse, der var hele turen værd. Først svømmede en nysgerrig sæl forbi, og ikke længe efter kom 4-5 marsvin forbi vores fiskepladser, fortæller Sascha og fortsætter.
– Dagen var reddet, fisk eller ej! Halvdelen af gruppen måtte dog vende hjem uden fisk, men vi var tre, der ville fiske mere, og vi tog ned på sydkysten, hvor fiskelykken vendte. Nadia fik efter 7 minutter en stor flot havørred. Yderligere fem undermålere valgte at bide på, den ene hos mig, og det blev så min første havørred. Helt ærgerligt at sætte den ud igen, men en skøn dag, som skal gentages snarest muligt, slutter Sascha.
Fra nu og indtil 1. november har alle indsendte fangstrapporter chancen for at blive vinder af Fisk & Fris Kaffe Cup. Vinderen, som kåres på www.fiskogfri.dk den 1. november, får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia. De indsendte fisk deltager også i Fisk & Fris øvrige konkurrencer.
Jørgen Christensen med en god gedde fra Tissø. Opvågningen af gedderne er i gang. Største på denne dag var et eksemplar på 8,1 kilo.26-10-2012 – DER KOM en kort melding forleden fra Fisk og Fri’s Jørgen Christensen, som normalt slår sig på de vestsjællandske søer.
– Jeg var en tur på Tissø i sidste uge. Der var godt med fisk. De tre største gedder vejede 5,0 – 5,1 og 8,1 kilo. Og jeg kan fortælle, at de kom ud igen, slutter Jørgen.
Med andre ord predator-sæsonen er ved at komme i omdrejninger!
Fra nu og indtil 1. november har alle indsendte fangstrapporter chancen for at blive vinder af Fisk & Fris Kaffe Cup. Vinderen, som kåres på www.fiskogfri.dk den 1. november, får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia. De indsendte fisk deltager også i Fisk & Fris øvrige konkurrencer.
Niels Vestergaard og Morten Øland er igen gået sammen om at skabe den fjerde film i The Fish & The Fly serien. Denne gang fiskes der med streamer på fisketure i helt forskellige miljøer. Filmen gennemgår hvilke fødeemner streamerne imiterer, og de forskellige teknikker med fluerne demonstreres. I de utrolige undervandsoptagelserne ses ørreder der hugger på streameren, og fiskenes reaktioner på fluerne ses helt tæt på – under vandet!
The Fish & The Fly 4 – Streamers udkommer den 1. november 2012 og kan købes i landets grejforretninger og på www.wideopen.dk.
Unge Patrick Bernth Løvschal med tre af sine fire første fisk nogensinde. En stor dag og en ny lystfisker er født, fortæller farfar Poul Løvschal.
24-10-2012 – SIDST I september var Patrick Bernth Løvschal på 5½ år på sin første fisketur sammen med farfar. Turen gik til Børges Put & Take på Fyn.
Allerede i første kast var der fisk, og Patrick klarede den selv – dog med lidt hjælp med nettet. I løbet af første time fangede han tre fisk i børnesøen.
Derefter blev det til yderligere en fisk i en af de andre søer. Alt i alt – fire fisk på to timer. Sikken en start på lystfiskerlivet, og nu glæder han sig allerede til næste tur.
Fra nu og indtil 1. november har alle indsendte fangstrapporter chancen for at blive vinder af Fisk & Fris Kaffe Cup. Vinderen, som kåres på www.fiskogfri.dk den 1. november, får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia. De indsendte fisk deltager også i Fisk & Fris øvrige konkurrencer.
Kim Jensen med en af Rügens store gedder – og hvis du er til det, så tjek linket i nedenstående tekst. Der er nemlig stadig ledige pladser.TAG med på en spændende 3 dages guidet geddetur til Tyske Rügen – storgeddernes habitat – til en pris af 3600,- kr. Sådan lyder et tilbud fra Jagt og Fiskerimagasinet i København.
Der er booket fire guidebåde – heraf tre hos det tyske bureau: Team Bodden Anglen, som har over 20 års erfaring samt 1 båd gennem
http://www.guidefishing.dk – som ligeledes har stor erfaring med gedderne.
Det vil aldrig blive nemmere at komme med på guidet fisketur med chance for en 10 kilos gedde på rekordlisten, lover Andreas Holm Nielsen fra Jagt of Fiskerimagasinet.
– Vi fisker tre mand fra hver båd med egen guide 8-10 timer pr. dag. Max 9 pladser. Vi mødes på vores Bed & Breakfast i byen Schaprode tirsdag d. 27. november om aftenen ca. kl 20-21, der ligger på det Nord-vestlige Rügen. Dog planlægger vi samkørsel hjemmefra. Der er mulighed for at medbringe egen båd eller fiske fra en guidebåd. Vi regner med at køre fra København kl. 14.30 tirsdag d. 27. november og regner med at være fremme ca kl. 21.00, hvor der vil være en seng til alle, , fortæller Andreas.
Fiskeplanen
– Vi starter onsdag d. 28 November kl. 6.30-7, hvor der vil være morgenmads buffet, og der kan laves frokost-pakker til dagens fisketur. Der er tale om boller + pålæg, hvis man hellere ønsker rugbrød el.lign skal dette selv medbringes. Drikkevare skal hver fisker selv sørge for til fisketuren. Herefter går vi ned til havnen, hvor vi først skal have købt fiskelicens (dette er med i prisen – men husk dansk statsfisketegn – ellers intet fiskeri!). Herefter bliver vi fordelt i alle bådene og tager ud og fisker. Bemærk at der er også er mulighed for at medbringe egen båd under denne fisketur, hvilket gør fisketuren meget billigere! Fiskelicens er med i prisen – rampeafgift betales selv dernede ca 10 Euro, pointerer Andreas.
– Vi skifter båd hver dag, så vi fisker 1 dag fra hver båd over de 3 dage. Bådene er 5-5,8 meter lange og utrolig sødygtige. Alle er udstyret med 50-80 hk 4 takt motorer, ekkolod, plotter, GPS, redningsudstyr m.m. Guiderne sejler bådene og har altid fingeren på pulsen, hvor gedderne er at finde, men der skal selvfølgelig arbejdes for fiskene. Er man 2-3 personer sammen, så kan man sagtens fiske sammen. Der skal fiskes igennem og vi har planlagt turen, så den ligger i højsæsonen for de store gedder.
– Fisketuren er baseret på kastefiskeri med store shads, jerkbaits, wobler, blink mm. Vi vil inden turen lave en infoaften i forretningen omkring valg af agn m.m. Der er tale om Catch & release fiskeri, hvor alle trofæfisk skal genudsættes. Vil man dog alligevel have en spisefisk med hjem på mellem 60-80 cm er man velkommen til dette – selv om det endnu ikke er sket på vores ture, siger Andreas
– Vind & Vandtæt tøj er et must incl. vandtætte sko/støvler. Det er en rigtig god idé med en flydedragt el.lign. Dette kan lejes af guiderne
dernede, så længe vi reserverer det hjemmefra. Så husk at booke dette ved tilmelding, hvis i ikke selv har. Ligeledes skal egen fiskeudrustning selv medbringes, – hvis man ikke mener man har ordentlig udstyr, kan dette også lejes af guiderne, som dog også skal bookes hjemmefra, slutter Andreas
Turen for 2012 ligger tæt på fisketuren fra 2010 , hvor alle havde flere gedder over 10 kilo i bådene.
Mere info om turen, pris og ledige pladser – kontakt Andreas Holm Nielsen i Jagt og Fiskerimagasinet eller læs dette link!
Peter Hybjerg Højland star her med dagens største – en regnbueørred på 7,8 kilo taget med klasse 3 fluegrejet og den klassiske vådflue, Red Tag.25-10-2012 – SIDST I OKTOBER ville Peter Hybjerg Højland og kammaraten André hygge lidt med morgenmad og fluefiskeri i den lokale Put and Take. Mens de riggede til observerede de allerede fisk i overfladen. En klassisk Red Tag blev monteret.
– Inden André havde fået sat sin flue på havde jeg flex på klingen – en flot fisk på 2 kilo og intet mindre end en perfekt start på dagen. Efter en times tid skiftede jeg position og gik ned mod nogle fisk, der blev ved med at sprænge. Det skulle vise sig at være en rigtig god idé.
Andet kast og der var fisk på – en flot 3 kilos regnbue, imens jeg fik fisken landet så jeg en fisk helt inde ved kanten, fortæller Peter.
– Puha den så stor ud. Så jeg skyndte mig at få fisken aflivet. 6. kast lige foran fisken sagde det "bang". Et Monster var på min lille klasse 3 fluestang og med 0,11
forfang. Efter cirka 35 minutter fik jeg en fisk på 5 kilo på land, beretter Peter og fortætter.
– 10 minutter efter jeg havde landet min femkilos var den gal igen. Slam – og min stang blev næsten revet ud af hånden på mig. Jeg vidste, at der kunne være nogen store fisk, men at jeg skulle tage den her fisk havde jeg ikke drømt om. 20 minutter senere, og med flot team work fra André, var den på land. 7,8 kilo – sådan. Og fluen var en Red Tag, slutter Peter.
Fra nu og indtil 1. november har alle indsendte fangstrapporter chancen for at blive vinder af Fisk & Fris Kaffe Cup. Vinderen, som kåres på www.fiskogfri.dk den 1. november, får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia. De indsendte fisk deltager også i Fisk & Fris øvrige konkurrencer.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.