GORDON P. HENRIKSEN, kommer i Gundsø Sportsfiskerforening onsdag d. 31. oktober kl. 19:00 og holder en foredragsaften i geddens tegn.

Gordon regner med at komme direkte fra geddefisketur, og han har sin toptunnede geddejolle med på slæb. Han vil gennemgå de ombygninger der er lavet i båden, samt diverse udstyr der skal til i den perfekte geddebåd. Der vil blive vist billeder, geddegrej samt et par korte klip fraPike Secrets 1 & 2, og vi skal da også udenfor og ha en "rundvisning" i båden.

Der vil således være fokus fiskebåde, udfordringerne ved at lave fiskefilm og tv, såvel som en snak om grej og effektive teknikker til geddefiskeri, som fx fiskeri med bombarda og geddeflue samt flashspinnere og swimbaits.

Gordon medbringer en del af sit geddegrej og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Foredraget er gratis og finder sted i Klublokalet, som ligger på Margretheskolen, Margrethevej 7, Gundsømagle, 4000 Roskilde. Lokalet ligger i kælderen på bagsiden ud mod grus fodboldbanerne.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This