Der er svært at sætte ord på de store havørreder, der er fisket i Karup å igennem 2012 – her er det Ejner Olesens på 10,95 kilo fordelt på 94 centimeter – måske den allerstørste.

DEN STORE fisk blev fluefanget af Ejner Olesen den 15. oktober. Ejner fortæller, at han havde haft fisken til fluen to gange i løbet af den sidste uge, men tredje gang blev lykkens gang. Han vidste hvor den var, og han blev ved med at gå efter den.

Og efter en solid gang tovtrækkeri kunne Ejner sikkert lande en fisk, som er et rigtigt godt bud på den største europæiske fanget havørred i 2012. Fantastisk!

Men sæsonen er ikke slut, så hvem ved om der dukker noget op på falderebet af sæsonen.

Fra nu og indtil 1. november har alle indsendte fangstrapporter chancen for at blive vinder af Fisk & Fris Kaffe Cup. Vinderen, som kåres på www.fiskogfri.dk den 1. november, får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia. De indsendte fisk deltager også i Fisk & Fris øvrige konkurrencer.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This