De nye bekendtgørelser for fiskeri på Sjælland, Lolland, Falster og Møn har været på vej længe, og er nu trådt i kraft pr 29 maj 2020.
I de nye bekendtgørelser er der blandt andet ændret på en del på fredningszonerne ved udløbene af de mange åer i området.
Husk at holde dig opdateret, så du fisker lovligt. Du kan tjekke de nye bekendtgørelser for Sjælland her. De nye regler for Lolland, Falster og Møn, kan du finde her.
På store dybder i Skagerrak gemmer dig sig nogle gevaldige fisk, som man måske ikke til daglig går og tænker over findes så tæt på Danmark. Vi har netop modtaget denne rapport fra norske Espen Abrahamsen:
– Team Trutta Raymarine har lige været afsted på Skagerrak i begge vores både med det mål at fiske målrettet efter grønlandshaj og helleflynder, fortæller han. – Vi tog afsted fra Langesund klokken syv om morgenen, og vandet var fuldstændig stille, så forventningerne var store for dagen.
– Efter halvanden times sejlads var vi fremme ved fiskepladsen, hvor taklerne med de store agn blev firet ned på 600 meters dybde. Og så var det ellers bare om at vente. Efter 45 minutter kom det første hug, og fisken fik god tid til at få agnen ordentligt ind i munden. Da jeg satte krogen, var det tydeligt at mærke, at der var en stor fisk i den anden ende. Desværre slap krogholder, da fisken var 70-80 meter under båden.
– Vi fiskede videre og hvade flere kontakter, men ingen ville blive siddende, før Robert Råmundsen lykkedes med at kroge en af dem ordentligt. Fisken tog line til at starte med, men den gav hurtigt op, og snart efter kunne vi lande en 12 kilos helleflynder. Efter et stykke tid napper det igen hos mig, og jeg sætter lynhurtigt krogen, hvorefter det bare føles blytungt i den anden ende.
– Det blev en hård fight, og det tog omkring 45 minutter at få den store fisk op, som viste sig at være en flot Grønlandshaj. Vi bandt fisken til båden med et tov, hvorefter jeg hoppede i vandet for at blive fotograferet med fisken, inden vi forsigtigt satte den ud igen. Gørnlandshajen – eller havkarlen, som den også hedder på dansk, blev målt til 265 centimeter med en omkreds på 126 centimeter, hvilket ifølge vores vægttabel svarede til cirka 145 kilo.
– Efter vores korte fotosession svømmede havkarlen stille og roligt tilbage, hvor den kom fra, hvorefter jeg – temmelig slidt i armene – snuppede mig en velfortjent forfriskning. Udover et par enkelte småhug skete der ikke mere den dag, men hvilken fantastisk dag det havde været på blik stille vand i selskab med gode venner. Det kan bare ikke blive bedre!
– Her den anden dag havde jeg en følelse, som de fleste havørredfiskere kender, fortæller Rene Voltelen. – Og det er den følelse, hvor kysten bare trækker i én, og hvor der blot et én ting at gøre – nemlig at tage på jagt efter sølvtorpedoerne.
– Jeg havde selvfølgelig undersøgt forholdene, og det så ikke specielt lovende ud. Der var stærk nordgående strøm, men desværre igen vind. Da jeg ankom til pladsen var jeg lidt overasket over, at der var helt blikstille overflade og tænkte, at det bliver svært.
– Den kraftige strøm var begyndt at løbe, og jeg startede fiskeriet. Jeg fik lagt fluen der, hvor det plejer at smælde på pladsen. Ganske kort tid efter fluen lander, bliver den taget i et hårdt take! Og man er ikke i tvivl, når det er en god fisk, der tar´ fluen hårdt. Fisken kæmper godt, men må til sidst overgive sig, så den glider stille og roligt ind over netkanten. Det er virkelig en fin fisk i god kondi på 60 cm, så den må med hjem i gryden. Ud dette flotte eksemplar fik jeg to mere på henholdsvis 50 og 55 cm plus en mistet i samme størrelse. Så nu er min sommersæson er skudt i gang.
– I de seneste uger har jeg flere gange fisket målrettet efter store karusser, men fiskeriet er ikke gået helt som planlagt, og jeg har ikke fået en eneste karusse over kiloet, fortæller Henrik Carl. – Jeg har dog fået nogle fine bifangster i form af karper, karpekarusser og sølvkarusser. Mandag morgen sad jeg igen og stirrede på flåddet, der lå placeret lige op af et område med åkander – hvilket i øvrigt er en af mine yndlingsbeskæftigelser. Et forsigtigt løftenap afslørede, at en fisk havde samlet majskornet op fra bunden, og modhugget faldt omgående.
– En stor fisk brød overfladen, før den forsøgte at søge tilflugt i åkanderne. Jeg fik heldigvis presset den ud på mere åbent vand, og nogle minutter senere gled en fin fisk i nettet. Det var ikke en karusse, men en sølvkarusse, som er naturformen af guldfisken, og selvom det ikke var mit primære mål, var fisken med sine 1,95 kg absolut velkommen. Efter et hurtigt foto fik den sin frihed igen.
Har du selv været ude med medegrejet, så hører vi gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
– Vores båd Blackfish er nu afrigget for trollinggrejet og gjort klar til sommerens fiskeri, fortæller Lasse Thernøe. – Vi prioriterer sommerens morgenture meget højt og har mange ture sommeren igennem. Det er nærmest magisk at sejle ud i blankt fladt vand i solopgangen iført shorts og let pirkegrej. Ofte har vi fornøjelsen af gode venner og bekendte på sommerturene, og på trods af, at de ofte er uerfarne i forhold til både fiskeri og sejlads, så kommer de ofte i land med en god oplevelse samt friskfanget torsk.
– Vi har allerede haft et par rigtig gode morgenture med masser af fine mellemfisk. Fiskene flytter meget rundt, alt efter efter føde og strømforhold, og de skal ofte opsøges over store områder. Til det har vi med stor fordel fået tunet os godt Ind på Garmin`s Sidevü ekkolods funktion. Vi kan se langt ud til siderne, og kan ofte følge stimerne med båden og kaste pirke eller jigs præcist til fiskene. Nu håber vi bare, at der dukker nogle store torsk op i løbet af sommeren.
Har du også været ude i båden for at fiske, så hører vi meget gerne om dine fangster på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Hvis man har et godt ekkolod er det ofte nemt at finde torskebulerne lige nu.
– Vores tur starter som så mange andre ture med, at der skal lægges en lille plan, fortæller Casper Nielsen. – Kæresten og jeg snakker lidt om en aftentur til kysten, så hun kan fange sin første hornfisk eller måske en havørred. Vi finder to spots, som vi vil prøve, og hvis alt er dødt, så vil vi samle lidt muslinger og nyde udsigten.
– Ved første spot spiser vi aftensmad i bilen ved 19 tiden, og så går vi derefter mod kysten. Der går ikke længe, før den første fisk hugger. – Er det en sild, spørger hun. Hun har set, at det er en bette fisk. – Nej, det er sgu´ en smolt får jeg råbt tilbage.. Det er en lille havørred på 15 cm, som hurtigt får sin frihed igen. Jeg er lykkelig over at se den næste generation i fjorden har stor appetit. Min far ringer og meddeler, at han allerede er ankommet ved næste spot, og vi aftaler at mødes der inden længe. Jeg når dog at drille ham i telefonen med, at jeg har slået ny PR. Dog med mindste havørred, haha…
– Ved næste spot finder vi hurtigt min far, og vi starter alle tre fiskeriet med cirka 30 meter mellem os med mig i midten. Hurtigt ser vi hornfisk foran os i skæret af solen, som næsten kysser horisonten. Der er dog ingen, der vil have vores blink. Solen rammer vandet og kaster lilla samt røde nuancer i horisonten. Da vælger jeg at skifte til en 14 grams rød/sort OGP Silling, og når at fortælle min kæreste, at jeg tror den ville være god netop nu her.
– Pludselig får jeg et godt hug. Den begynder at trække godt med line af hjulet, og jeg holder den relativt hårdt, men slækker dog bremsen lidt. Da min far ankommer, nærmest løbende i waders med nettet, laver den endnu et udløb. Stille, men sikkert, får jeg den med ind, og min far lister nettet under den og udbryder ”F**k den er stor!”. Da vi kommer på land, kan vi alle se, at han har ret, og vi er alle tre helt oppe at køre over den store blanke fisk, jeg står med. Den flotte havørred er 73 cm og 5,5 kg – en aften, hvor jeg både får den mindste og den største havørred i mit liv; i det flotteste vejr og i det bedste selskab.
– Jeg startede ud med to overnatninger i en meget klarvandet sø på lidt over to hektar, hvor man kan se bunden på tre meter vand, fortæller Thomas Svendsen. – Et større område blev udvalgt som ”point of attack”, og området blev derfor fodret op med blandet CFC Spicy Squid og Hot Amanda boilies.
– Den strategi virkede, og der var hurtigt tydelige tegn på fisk på pladsen, fortsætter han. – Heldet var dog desværre ikke med mig, for jeg en krogede og mistede to fisk på de to nætter. For at komme væk fra den dårlige ‘mojo’, så rykkede jeg videre til en større sø, hvor det var planen, at jeg skulle fiske resten af tiden. Men – efter to begivenhedsløse døgn, besluttede jeg mig for at vende tilbage til udgangspunktet og den første sø, hvor der trods alt var kontakt til fisk.
– Vel ankommet til søen fodrede jeg igen op på samme plads med blandet Spicy Sqid og Hot Amanda og lagde to takler på fodringen – en med et Spicy Squid pop-up en med et snowmanrig bestående af Hot Amanda. Det skulle ret hurtigt vise sig, at både beslutningen om at skifte sø og fodringsstrategi sad lige i skabet, for jeg havde ikke fisket længe, før jeg fik det første hug.
– Efter bare to timers fiskeri kom det første run. Jeg kunne mærke en tung fisk i den anden ende, og den tog resolut spurten ind i et sivbælte, hvor jeg mistede kontakten til fisken kort efter. Knapt havde jeg fået kastet stangen ud igen, før stangen kørte. Igen var det en god fisk, der åbenbart havde samme idé som den første, og søgte mod det selvsamme sivbælte. Endnu engang satte fisken sig imellem sivene, men denne gang var heldet på min side, og jeg fik den fri. Denne gang var jeg også indstillet på ikke at sky nogen midler, for den her fisk skulle bare på land, så jeg hoppede i baljen og fightede fisken fra fiskens eget element.
– Efter en kort, intens og kold fight kunne jeg langt om længe trække mig tilbage som sejrsherre over en af søens stolte sivelskende skælkarper. Og hvilken en! Fisken trak vægten helt ned på 11, 4 kilo, hvilket er ny dansk personligt rekord for skælkarper. Glæden var derfor næsten lige så stor, som det var koldt; alt mit tøj var nemlig blevet gennemblødt under fighten, så jeg trak i soveposen for at få lidt varme i kroppen igen.
– Men varme fik jeg ikke meget af, for jeg havde lige lagt mig til rette, da den var gal igen! Den ene bidmelder brokkede sig højlydt, og kort tid efter stod jeg igen i en en-mod-en kamp med endnu en af søens snu karper.Igen kunne en hård fight starte, og efter en længere fight – igen med siv involveret – kunne jeg lande endnu en ny PR – denne gang på 11,5 kilo. Før Jeg fik set mig om og fik tid til at sunde mig, kørte den anden stang lige pludselig. Denne gang gik fisken ikke i sivene og jeg kunne uproblematisk fighte en fin spejler på 8,5 kilo ind i netrammen.
– Rystende af kulde søgte jeg endnu engang mod min sovepose, og igen nåede jeg kun lige at ligge mig til rette, før der igen var bud efter de effektive kugler. Et screaming take resulterede i et godt run, og jeg kunne hurtigt mærke en aggressiv tung fisk i den anden ende. Endnu engang involverede fighten en vis del siv, men nu havde jeg efterhånden en del erfaring med disse fisk, så jeg besluttede mig at presse den hårdt, inden det gik helt galt, hvorefter fisken gik mod dybere vand. Jeg kunne derfor nu relativt udramatisk fighte fisken ind til netrammen, og efter en kort vejesession, var det en realitet. Mine nye personlige rekorder for skælkarpe var blevet slået for tredje gang på samme nat, for fisken trak nemlig vægten helt ned til 12,5 kilo.
– Kold, klam, sindssyg glad og tilfreds pakkede jeg stængerne sammen, selvom jeg måske kunne have fået et run mere, så betød det ikke noget. Jeg var mæt af oplevelser og resten af morgene blev brugt på at få varmen. Alt i alt blev det til 6 runs hvor de fire kom på land.
– Hejsa, jeg har været så heldig at få en af de helt store vilugastør på krogen, og fik den landet, lyder det fra Marcus Bode.
– Mig og familien var taget på en kort firetimers tur til Poppelsøen i Ballerup d 31/1, fortsætter han. – Det er ikke en sø, vi besøger så tit, da mig og kæresten bor i Jylland, men når vi endelig er på Sjælland, så tager vi altid en tur til denne sø.
– Vi kommer derud ved en 16:30 tiden, og ser hurtigt, at hele søen er proppet med mennesker grundet det gode vejr. Og da en flok fiskere flytter, beslutter vi os for at rykke derhen. Vi får rigget op med to stænger med Beer & BBQ pop ups på, hvorefter vi hurtigt får hug. Det viser sig at være en god beluga på 28 kg! Imens vi får taget billeder med fisken, ser vi et stort hold personer, der pakker sammen, så vi beslutter os hurtigt for at rykke derned efterfølgende.
– Her får vi rigget frisk bait på og smidt nogen PVA poser på også. Den når ikke at ligge ude i mere end 10 minutter, inden bidmelderen skriger derud af, og jeg får givet et modhug, 10 sekunder inde i fighten springer fisken fri af vandet, og jeg kan hurtigt se, at det er en meget stor fisk det her. Jeg får da også alles opmærksomhed, da den laver et kæmpe plask og bølger i det meste af søen. Men efter utallige udløb og en masse pumpen, kommer den til syne inde ved land. Jeg har fået min kæreste i wadersne og har sagt til hende, at hun bare skal tage fat i den halerod og så holde fast!
– Da den kommer ind mod hende springer den helt fri af vandet igen og er meget tæt på at ramme hende! Jeg beslutter, at jeg hellere må hoppe i vandet i stedet, så jeg hopper i vandet iført shorts, sokker og hoodie, mens jeg giver stangen til min kæreste, som får den indtil land. Jeg får godt fat om haleroden, mens fisken vælger at give nogen gevaldige plask og får sjasket en masse vand samt mudder op på mig. Heldigt, at det er godt vejr! Fisken vejer 47,8 kg i vejeslyngen og 46,3 kilo uden. Sikke en oplevelse!
Viluga er ikke en rigtig biologisk art, men derimod en krydsning imellem beluga og hvid stør, og hybrider anerkendes ikke officielt på den danske rekordliste. Fisken har været fanget før i Poppelsøen, men eftersom det så vidt vides er første gang, at den er blevet vejet – er Marcus´s viluga nok det bedste bud vi har på en officiel rekord på denne størhybrid.
– Dagen starter klokken 04.00 med lidt morgenmad og pakning af det sidste grej, hvorefter turen vestpå starter fra Ørbæk ved Nyborg, fortæller Kris Hansen. – Vi lander ved Vejers 06.15, hvor vi får noget tøj på samt rigget til. Da vi er ret nye inden for fiskeri efter pighvar fra kysten, for vi er mest hav- og kystfiskere, går snakken om, hvordan vi skal fiske området af.
– Vi bliver enige om at gå langs kysten og fiske et godt langt stræk af, fortsætter han. – De første timer går med kun én enkelt fisk og ingen hug. Men ved en 12.30 tiden blæser det svagt op, og fiskeriet vender. Vi får det ene hug efter det andet, og da klokken bliver omkring 14.30, og vi har fået et par OK fisk, bliver vi enige om at fiske op mod bilen for at slutte dagen. Turen mod bilen slutter dagen perfekt med to gode fisk samt et stort hug og en mistet fisk. Den største pighvar vi får er på 55 centimeter og 2,7 kilo, slutter han.
Har du selv været ude at fange nogle fisk, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
