STORÅEN: CITRONMÅNE RIMER PÅ LAKS

– Turen gik til Storåen sammen med min gode ven – Kim Sørensen, og dagen var planlagt godt med både hygge og grill samt en del lir, så vi forventede en god dag sammen som altid, beretter Torben Pedersen. – Efter vi havde fået lidt kage i form af den ærkeklassiske citronmåne, blev det dog også til noget seriøst fiskeri. Helt som vi plejer:

– Først rendte Kim i en fin fisk, som han desværre mistede, og så blev det min tur. Selv har jeg også lidt fisk på samvittigheden gennem tiden, men jeg tror, at den laks, som jeg nu fik på, er den tykkeste laks, jeg nogensinde har taget. Den var stålblank – nærmest over i de blålige nuancer, og så var den bare tumlede tyk. Laksen gav også en af de bedre fights, og jeg måtte et par gange løbe efter fisken på brinken, da den stak af flere gange. I det første udløb trak den cirka 100 meter line af hjulet, men jeg fik da styr på den igen. Herefter tog den igen en tur mere, men denne gang var det knapt så langt. Udløbet var dog alligevel nok til at både line og runningline var godt ude – hvilket var 50 meter Compline 42 Lb. Langt om længe kunne Kim dog lande den 90 cm lange laks sikkert i nettet, og billedet af fisken fortæller vel resten. Så HUSK CITRONMÅNE. Det var som sidst først efter den rituelle kagespisning, at vi fik fisk. 

 

Tradera

 

Gå aldrig ned på citronmåne - det kan koste fisk!

Gå aldrig ned på citronmåne – det kan koste fisk!

 

Laksefluer

Det var på denne flue,at Torben Pedersen fik sin flotte laks.

 

drømmerejse iFish Travel

FINT TORSKEFISKERI PÅ ØRESUND

Lige nu er der, som vi har skrevet om tidligere her på fiskogfri.dk, et fortræffeligt torskefiskeri ude på Øresund. De fleste fisk er 1-3 kilo, men rammer man rigtigt, kan snittet også være højere med flere gode fisk imellem:

– Forleden var jeg en tur på sundet som gæsteskipper på Blackfish, sammen med Lasse Thernøe, fortæller Jesper Lyngsie fra Team Svinet. – Det var en vanvittig flot dag på vandet med masser af fine torsk på krogen. Torskene havde samlet sig i store buler, så der var masser af action på ekkoloddet. De var dog relativ svære at ramme, og de fleste torsk var mellem 2 og 4 kg. Der var dog en enkelt eller to, der vejede lidt mere, som du kan se på billedet ovenfor. Tak til Lasse for en hyggelig dag og for at overlade roret til mig. Eller også tog jeg det måske selv, slutter han.

Har du selv været ude at lufte havgrejet, så hører vi meget gerne fra dig. Send os din beretning fra fisketuren til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

 

drømmerejse iFish Travel

SOL, SOMMER OG RIMTER I HAVNENE

Rimten – alias strandkarpen – findes lige nu overalt langs den åbne kyst i de mere brakke dele af Østersøen. Lige fra den sydelige del af Øresund til Falster kan man finde den – både på den åbne kyst og inde i de mange småhavne.

I de små havne er de ofte lette at spotte, fordi der er læ og vindestille – samtidig med, at man står højt nok til let at kunne se fiskene – især hvis man har polbriller på. Netop disse to ting gør det oplagt at sightfiske eller dappe dem, hvilket er et super underholdende og sjovt fiskeri, der både kan bedrives med brødfluer på fluestangen – eller med rigtigt toastbrød og medegrej.

– Vi har netop fået en melding fra Martin Andersen, som lige nu er helt oppe at køre over dette fiskeri, hvor han iført badebukser, UL-grej og toastbrød har haft det sjoveste fiskeri med masser af action: – Fiskeriet er helt vildt lige nu, og der er masser af rimter i min lokale havn – ofte fisk i omegnen af de to kilo. Jeg har fået dem op til 2,3 kilo, men jeg har også set større. Nogle gange kan man få dem til at tage brødet direkte på overfladen, mens man andre gange – typisk hvis de bliver lidt mere sky – skal presse brødet sammen så det synker en anelse – for at få dem til at tage. Husk rigeligt med brød, så du også har til at fodre. Det kan jo ske at mågerne raider din fodring, og så er det godt at have rigelige forsyninger med sig.

Du kan også læse mere om rimtefiskeri her.

Rimten kan også fanges på UL-spinnegrej. Læs mere her.

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

TORSK & GLADE DAGE PÅ DET GULE REV

Det sidste stykke tid er der kommet en del gode meldinger fra Det Gule Rev, hvor både turbåde samt småbåde har haft et fortræffeligt fiskeri. Ud over de efterhånden jævnlige overraskelser i form af fx helleflyndere i 20 kilos klassen, som vi har haft flere nyheder med her på fiskogfri.dk – så har der i perioder også været et stabilt godt fiskeri efter torsk med mange flotte fisk på dæk.

Her den anden dag meldte Per Jensen, der sejler med MS Bodil og Muddi om torsk op til 17 kilo – som du ser nedenfor – samt en del forskellige fisk – blandt andet årets første kulmuler, der som navnet antyder – kendetegnes ved deres sorte mund (nederste foto).

Har du selv været på havet og har haft en god dag – så tøv endelig ikke med at sende os din beretning. Den må meget gerne fylde 10-15 linjer, og du kan sende den til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36 med et vedhæftet foto.

Hvis du er meget interesseret i havfiskeri, så kan vi også anbefale dig facebookgruppen ”Havfiskeri i Danmark” som du kan joine her.

 

Tradera

 

Torsk og glade dage på Det Gule Rev. Denne her tortsk vejde 17 kilo og blev taget fra MS Bodil

                                 Torsk og glade dage på Det Gule Rev. Denne her tortsk vejde 17 kilo og blev taget fra MS Bodil.

 

Der er også så småt begyndt at kommer gang i kulmulefiskeriet ude på Det Gule Rev.

Der er også så småt begyndt at komme gang i kulmulefiskeriet ude på Det Gule Rev.

drømmerejse iFish Travel

Springende havørred i natten

– Natten mellem søndag og mandag besluttede jeg mig at tage en helnatstur til Stevns, fortæller Mads Kentov. – De sidste tre dages hedebølge havde givet gode muligheder for, at havørreden skulle komme ind til kysten om natten. Jeg startede mit fiskeri klokken cirka 22,30, og det var stadig rimeligt lyst, da jeg fangede den første fisk. Det var en mindre fisk som kom ud igen.

– Jeg havde taget soveudstyr med ned på kysten, hvis nu fiskeriet ikke kom rigtig i gang, men det skulle vise sig, at jeg ikke fik brug for det denne gang. Da det blev mørkt, blev vandet mere stille, og jeg kunne nu høre alt omkring mig. Omkring klokken 24 kunne jeg høre fisk springe ud af vandet ikke så langt fra mig. Kort tid efter fik jeg et hug, men det var en mindre fisk på omkring 40-45cm. Efter en hurtig afkrogning kom den tilbage igen, så jeg kunne affyre et nyt kast i samme retning. Jeg fangede fire af de mindre fisk, og nu var det allerede en dejlig nat.

– Der var en flot stjernehimmel med månen til den ene side og flotte lysende sommerskyer til den anden side. Det var helt fantastisk. Da klokken blev cirka 2.30, fik jeg det hug, som jeg var kommet efter. Det var hårdt og kontant – hvorefter fisken tog line af hjulet med det samme og gav god flex på min W10. Fisken havde hugget på Sømmet 22 gram i farven Mad Tobis. Fisken var fyldt af energi og sprang rundt i mørket ude foran mig, så det gav genlyd op af klinten. Det var en fed fight fra en stærk sommerørred. Havørreden var en fin fisk på 60cm, og den var blank med løse skæl.

 

Hvidovre Sport

 

Mads Kentov med sin fine havørred, der huggede på Sømmet en varm sommernat på Stevns.

Mads Kentov med sin fine havørred, der huggede på Sømmet en varm sommernat på Stevns.

 

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED-HEALING VED LILLEÅEN

– Efter en større knæoperation har det der fiskeri været lagt på hylden længe, fortæller Peter Fosgerau. – Men nu er mit knæ så småt ved at være “stabilt” igen. Fysioterapeuten har beordret terræn-træning, det kan man så ligeså godt gøre med sin fiskestang i hånden. Turen gik derfor til Lilleåen på en plads, hvor terrænet er fladt og let fremkommeligt, hvilket er perfekt for de lidt gangbesværede.

– Der gik ikke lang tid, før der var kontakt til den første havørred, men den smuttede hurtigt igen. Godt 10 minutter senere huggede denne smukke blanke havørred på min favoritspinner – FC Compact i rød/gul på 13 gram. Havørreden, der var 71 cm og 4,6 kg – kom med hjem til gryden. Der er kommet godt gang i opgangen nu, og der er fanget flere pæne fisk på det sidste i Lilleåen. Knæk og bræk, slutter han.

Har du selv været ude efter havørred ved åen, så send os din beretning og et godt foto til redaktionen. Send til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: Når det at tage fejl er den bedste følelse

Chris Gregers Halling har endnu en gang landet en storørred. Her får du hans beretning:

– Skal vi mødes på den der plads ved 22:00 tiden?” Sådan lød beskeden fra Per Kældsø Poulsen, da jeg denne søndag formiddag kiggede på telefonen. Et hurtigt kig på de vigtige vejr medier indikerede ikke umiddelbart noget succes ved det projekt, så da jeg senere ringer til Per, er beskeden også klar. – Det skal vi nok ikke forvente os meget af, forklarede jeg ham, og fortsatte: – Gusten og tiltagende vind, forkert vandstand, lavtryk. – Men vi kan jo bare hygge os, svarede Per. Fiskeri handler om andet end fangster, fortsatte han. Og så var den aftale beseglet.

– Der er ikke meget tro på sagen, da jeg parkerer bilen. Det blæser fra en gusten retning og himlen ligner noget, der kan eksplodere hvert øjeblik. Per ankommer med en noget større glæde samt entusiasme, og vi bevæger os ud på første del af strækket. En enkelt smolt forbarmer sig over fluen og sørger dermed for, at dette ikke bliver en komplet 0-tur. Der sker ikke yderligere på dette første stykke. På næste del af strækket sker der nøjagtig det, som jeg havde forventet. Intet… – absolut intet. Jeg er tømt for tro, da vi går de sidste 600 meter ud til turens egentlige mål. Fiskestræk nummer 3.

– Jeg er allerede begyndt at glæde mig til den øl, som Per har lovet. Det må da blive turens absolutte højdepunkt – ud over Pers altid fantastiske selskab selvfølgelig. Men der er ingen øl, da vi i skumringen ankommer til pladsen. Per vil fiske, og vi træder ud i vandet i en tiltagende sidevind. Jeg er 0% forberedt på det, da en fin havørred tager fluen i allerførste kast. Den rusker nogle gange i overfladen og falder hurtigt af igen. En fin fisk bestemt, hvorefter jeg står overrasket og måbende tilbage. Men hugget og det tiltagende mørke trykker på en knap, jeg har et sted i hulemandshjernen. En knap der aktiverer mit indre rovdyr. En knap der aktiverer koncentration og tro. Slut er tankerne om hyggeøl i strandkanten, og pist væk er den manglende tro på, at dette kun skal være en hyggetur. Jeg bevæger mig langsomt ned over strækket i en vind, der i mørket på alle måder dikterer kasteretningen. Jeg vil sikre mig, at fluen afsøger enhver krog i det efterhånden noget urolige vand.

– Da jeg kommer til enden af det korte stræk strammes linen, og jeg kan igennem vinden råbe til Per, at nu har jeg en. En ustyrlig tyk fisk på vel 43 cm landes og slippes atter løs. Jeg har allerede nu, fået langt mere ud af denne tur, end jeg forventede, men en indre stemme fortæller mig, at der er noget i gærde, så jeg bliver stående i enden af strækket og fisker videre. Det var egentlig et lorte kast. Vinden greb linen og førte den et helt andet sted hen end den planlagte retning. Jeg har trukket vadejakke hatten op over ørerne, for nu blæser det virkelig. Det er et helt andet scenarie, end de sidste dages dejlige sommernætter. Det er den slags kast, hvor fluen bare skal hurtigt ind igen, så man kan lave kastet om.

– Jeg har trukket 1/2 gang i linen, da den bliver spændt voldsomt op. En havørred plasker i overfladen i mørket og en uventet fight er i gang. Det lød godt derude bevares, men ikke sådan virkelig massivt. “Hvad har du på?” Hører jeg Pers stemme lige bag mig. – En halvmeters tror jeg, svarer jeg ham, men noget er helt galt her. Fisken vender snuden udad og laver et voldsomt udløb. Jeg spænder stangen maks, men det får ikke vendt fisken, som fortsætter sin flugt ned af kysten. – Jeg tror sgu, at jeg har kroget den i kroppen, fortæller jeg Per. Den ekstremt hurtige kontakt efter fluens nedslag. Den voldsomme styrke i fisken. Jo…… Det er sådan det må være tænker jeg.

– Jeg vil gerne have fisken ind hurtigt, for at løsne krogen fra dens krop, så jeg lægger maksimalt pres på stangen. Sekundet efter står jeg med en tømt linekurv, og en fisk der fortsætter i modsat retning af mig selv. I min overraskelse får jeg fortalt Per, at denne fisk godt nok er stærk. Jeg tror stadigvæk på en uheldig krogning, men en anden tanke sniger sig langsomt ind på mig. – Hvis ikke denne fisk er kroget i nakken, så er den god… sådan rigtig god. Fisken er godt ude på distancen, da fighten ændrer karakter. Jeg vinder linen tilbage på hjulet, og da samlingen mellem skydelinjen og skydehoved rammer topøjet, glider en stor skygge ind over det lyse sand små 10 – 12 meter fra os. Her er lavt, så fisken vælger igen at trække ud over det mørke tangbælte.

– Bortset fra vindens rusken i vandoverfladen er her nu stille. Det var en stor skygge, der i fem sekunder svømmede over den lyse sandbund, og tankerne om en fejlkroget 50 centimeters fisk er nu afløst af en noget mere febrilsk og nervøs tankegang. – Den så voldsom ud, tænker jeg og Pers stilhed indikerer, at han må have tænkt noget lignende. Jeg plejer at kane mine fisk på land, hvis jeg ellers vil beholde dem. Men vi står forkert her, og jeg har ikke lyst til, at slæbe denne fisk igennem de mange tangbuske, der bryder overfladen bag os. Heldigvis hænger der et fangstnet på Pers ryg, og jeg beder ham om at gøre det klar. I to pandelampers skær kommer en ustyrlig bred fisk atter ind over det lyse sand små 10 meter foran os. Den svømmer direkte ind mod os, og Per snupper den i første forsøg. Først her går det op for os, hvad det er for en fisk, vi her har med at gøre. Vi jubler, og da Per atter gå i vandet bliver jeg på land. En lykkefølelse har ramt mig, og tingene skal nu opsummeres mentalt. Jeg gik fra absolut ingen tro på fisk til nu at sidde ved siden af en helt nøjagtig 3,5 kilos sommerskønhed. Jeg får ikke fisket meget den næste time, men inhalerer blot følelsen af glæde og taknemmelighed. Denne fisk og andre fra 2021 gør efterhånden denne sæson uhørt god. Jeg er pisse heldig, siger nogen sommetider til mig, og det er sikkert også rigtig. Men min religion er, at besøge fiskepladser i de absolutte optimale forhold. Forhold der bestemt ikke var på denne plads denne sene aftenstund. Men netop den følelse gør det også ustyrlig dejligt. Jeg har fisket i mange år, men jeg er stadigvæk ikke udlært havørredfisker, og der er til stadighed meget mere at lære.

– Det var med denne følelse af ydmyghed over for verdens fedeste hobby, at jeg en søndag nat sad ved siden af en havørred på 3,5 kg. og tabte mig selv i positive tanker om et rigt og fantastisk liv. Til sidst får Per en havørred på 43 – 45 cm gemt i en karpelignende krop. Disse sommer fisk sprænger enhver konditionstabel og forstår virkelig at æde. Vi går derfra og får endelig delt den øl, som egentlig var hovedformålet med hele turen. Jeg troede ikke på det denne nat, men må erkende, at jeg heldigvis ikke altid har ret. Og for en gangs skyld, var det faktisk rigtig dejligt, at tage voldsomt fejl.

I fish, therefore I am.

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

NAKSKOV SF: EN SVÆR TORSKEDYST

Nakskov Sportsfiskerforening har for nylig afholdt klubmesterskab i havfiskeri. Turen blev sejlet fra Langø med 12 deltagere ombord, med det gode skibet Amigo. 

– Allerede fra morgenstunden stod det klart, at det nok ikke ville blive nogen let opgave at få torsk på dækket for deltagerne, fortæller Jakob Brun fra foreningen. En frisk vind fra vest gav pænt med bølgegang på turen over Langelandsbæltet, og en ekstremt kraftig strøm på op til 4,2mil det meste af dagen gjorde bestemt ikke betingelserne nemmere. Der blev forsøgt på mange forskellige pladser i løbet af dagen, men billedet var det samme hver gang: Meget småt med fisk og store problemer med at nå ned til bunden, når der blev fisket på mere end 25-30meter vand.

– Dagens resultat blev derfor også kun 9 torsk med i havn til deltagerne. Det positive var dog, at gennemsnitsstørrelsen på torskene var fin.   

De tre største fisk blev fanget af følgende:

  1. Per Flugt  (Klubmester 2021)                          6,36kg. 
  2. Jakob Brun                                                      4,45kg. 
  3. Allan Hartkopp                                                4,27kg.

 

Friluftsland

 

De tre vindere af klubmsterskabet fra venstre af: Allan Hartkopp, Per Flugt og Jakob Brun.

De tre vindere af klubmesterskabet – fra venstre: Allan Hartkopp, Per Flugt og Jakob Brun.

drømmerejse iFish Travel

BALKAN BOY & DARKO PÅ LAKSETUR TIL ORKLA

– Vi er to gutter, der lige har været en uges tid ved norske Orkla for at fiske laks, og vi havde det næste for os selv, fortæller Robin Abresevic – alias Balkanboy. – Vi var faktisk de eneste danskere ved Svinøyen, og vi fik nogle helt OK laks. Ud over nogle mindre 3-4 kilos, der blev genudsat fik vi laks på 5,6 – 8,8 og 11,3 kilo. Min fisk på 8,8 kilo blev taget på fluestangen, og den huggede på en rød/lilla/sort rørflue. De to andre laks blev begge taget på ormefiskeri med slaskebly af min kammerat Darko Kojkic, slutter han.

Har du selv været i Norge for at fiske efter laks – eller er du stadig deroppe – så tøv ikke med at sende en god fangstberetning til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Send gerne 10-15 linjer og et vandret foto – meget gerne, hvor du holder fisken op. Knæk & bræk derude ved vandene.

 

Tradera

 

Balkanboy slår til igen med en flot fluefanget laks fra Orkla.

Balkanboy slår til igen med en flot fluefanget laks fra Orkla.

drømmerejse iFish Travel