Lige nu er der, som vi har skrevet om tidligere her på fiskogfri.dk, et fortræffeligt torskefiskeri ude på Øresund. De fleste fisk er 1-3 kilo, men rammer man rigtigt, kan snittet også være højere med flere gode fisk imellem:

– Forleden var jeg en tur på sundet som gæsteskipper på Blackfish, sammen med Lasse Thernøe, fortæller Jesper Lyngsie fra Team Svinet. – Det var en vanvittig flot dag på vandet med masser af fine torsk på krogen. Torskene havde samlet sig i store buler, så der var masser af action på ekkoloddet. De var dog relativ svære at ramme, og de fleste torsk var mellem 2 og 4 kg. Der var dog en enkelt eller to, der vejede lidt mere, som du kan se på billedet ovenfor. Tak til Lasse for en hyggelig dag og for at overlade roret til mig. Eller også tog jeg det måske selv, slutter han.

Har du selv været ude at lufte havgrejet, så hører vi meget gerne fra dig. Send os din beretning fra fisketuren til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland Fjällräven

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This