– Vi er to gutter, der lige har været en uges tid ved norske Orkla for at fiske laks, og vi havde det næste for os selv, fortæller Robin Abresevic – alias Balkanboy. – Vi var faktisk de eneste danskere ved Svinøyen, og vi fik nogle helt OK laks. Ud over nogle mindre 3-4 kilos, der blev genudsat fik vi laks på 5,6 – 8,8 og 11,3 kilo. Min fisk på 8,8 kilo blev taget på fluestangen, og den huggede på en rød/lilla/sort rørflue. De to andre laks blev begge taget på ormefiskeri med slaskebly af min kammerat Darko Kojkic, slutter han.
Har du selv været i Norge for at fiske efter laks – eller er du stadig deroppe – så tøv ikke med at sende en god fangstberetning til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Send gerne 10-15 linjer og et vandret foto – meget gerne, hvor du holder fisken op. Knæk & bræk derude ved vandene.

Balkanboy slår til igen med en flot fluefanget laks fra Orkla.