jan 19, 2022 | Nyheder
– For seks uger siden gennemgik jeg en større skulderoperation, så fiskeri har kun været noget jeg har kunne drømme om, skriver Allan Christiansen – alias Jerksnedkeren – til Fisk & Fri. Men – nu er armen så småt begyndt at blive brugbar igen, så jeg måtte lige ud og prøve lykken.
– Jeg fik bikset et boiliemix sammen og rullet de små uimodståelige kugler. Søen blev valgt, og en lille beskeden fodring blev kastet ud. Så var det ellers hjem og pakke grej – og dagen efter stod jeg klar. Måske ikke med de højeste forventninger, men jeg var stadig helt oppe at køre over, at jeg endelig kunne komme ud igen.
– Dagen forløb med kun fem brasen på kontoen, men en time efter mørkets frembrud, kom endelig det jeg havde håbet på – nemlig en gudesmuk fuldskællet spejlkarpe. Den var ikke verdens største karpe, men nok til at redde min tur. Det er ikke hver dag, man fanger en karpe i januar, så hvis der skulle komme lidt flere milde dage, så tror jeg nok, at jeg prøver igen.
jan 19, 2022 | Nyheder
Pukkellaksen er ikke en naturligt hjemmehørende art i Danmark, men den er dukket op i de senere år. DTU Aqua har over de seneste år fulgt udviklingen i forekomsten af pukkellaks i danske vandløb og farvande, og kommer nu med følgende melding på fiskepleje.dk:
– Pukkellaks blev i 2021 fanget i Varde Å, Skjern Å og Sæby Å, som har udløb til så forskellige områder som hhv. Vadehavet, Vesterhavet og Kattegat. Endvidere er der længere nede i Kattegat fanget en pukkellaks i Aarhus Havn. Der er altså registreret fangster af pukkellaks på fire lokaliteter i Danmark i 2021. I 2017 blev der registreret pukkelaks i otte danske vandløb.
– I Norge har man oplevet en markant stigning i forekomsten af pukkellaks i de norske elve, hvor pukkellaksen heller ikke er hjemmehørende, fortsætter de. – Den største indvandring af pukkellaks til norske elve nogensinde blev registreret i 2021. Der blev således fanget over 100.000 pukkellaks i mere end 120 forskellige elve. Desuden er der fanget tusindvis af pukkellaks langs den norske kyst. Der er således tale om en stigning, som viser, at der er mange gange flere pukkellaks i elvene og på kysten i Norge end i både 2017 og 2019.
– En stigning i antallet af pukkellaks i danske vandløb vil sandsynligvis have en negativ betydning på vandløbenes økosystemer, konkluderer forskerne.
De relativt få forekomster i både antal og udbredelse, som pt er registreret i Danmark, vurderer DTU Aqua dog blot vil have begrænset betydning. Den mængde, der er set i Norge, mener de vil kunne få langt større betydning. Du kan læse meget mere om DTU Aquas monitering af pukkelaksene i Danmark her.
Foto: Jesper Fohrmann
jan 18, 2022 | Nyheder
Der er de sidste par uger taget rigtig mange flotte kystørred på Skånekysten blot få timers kørsel fra København. En af dem, der har været ude for nylig er svenske Christoffer Nilsson: – Forholdene på den plads, som vi havde valgt, var helt perfekte denne morgen – og jeg mener fuldstændig perfekte, understreger han. – Vandstanden var middel, og vinden blæste 8-14 meter fra sydvest, så det lige akkurat stadig var muligt at fiske. Det er netop disse forhold, der er helt perfekte til de store, blanke overspringere i Østersøen.
– Jeg startede dagen med et par blanke over de halvtreds centimeter, og kastede så min 4-5 centimeter lange rejeflue så langt jeg kunne ud i bølgerne, hvorefter jeg startede med at tage den ind – lige så langsomt. Det var faktisk så langsomt, at bølgerne gjorde det meste af arbejdet for at tilføje fluen de lokkende bevægelser, og pludselig – BAAAAM. I løbet at et splitsekund sad en 70 cm+ overspringer fast for den anden ende af linen, og efter en hård fight kunne jeg lande den fine fisk, som du kan se på fotoet. Tak til min ven Pontus Hartvig for at tage dette fede foto.
jan 18, 2022 | Nyheder
Lige nu er der et super godt geddefiskeri derude, og med de milde temperaturer er det mange steder muligt at få fiskene ret højt oppe i vandet på spin:
– Det, jeg synes er det sjoveste ved geddefiskeriet, er, at det er sådan en stærk fisk, og det er så intenst. Men det fedeste er, når man fisker i overfladen, og bare kan se fisken komme op bag ved din agn, se fisken sluge den og så mærke dens kraft i modhugget. Og præcis sådan skete det forleden, da jeg var ude med min kammerat Lasse, der fik denne flotte fisk på en SG Hardeel, helt oppe i overfladen, slutter han.
Har du selv været ude for at fiske gedder for nylig, så send os et foto af din fangst samt et par linjer om dine oplevelser. Du kan kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
jan 18, 2022 | Nyheder
– Jeg havde lige et par timer til formiddag, så jeg skyndte mig at pakke og køre ud til mit geddespot, fortæller Nick Holm Sibbert. – Ude ved søen fandt jeg en god plads, hvor jeg kunne stå i sivene. Her startede jeg så med at smide en Westin Swim i farven drag Queen ud langs med sivene, og i det tredje kast sagde det bare smask: For enden sad den flotte, store fede vintergedde, som du ser ovenfor. Fisken kom hurtigt op i et gællegreb. Så blev den afkroget samt vejet, og jeg fik taget et hurtigt billede, hvorefter den svømmede fint videre. I alt blev det til fem fisk med to rigtig flotte og tre af de mindre. Söder Sportfiskes custom farver på Swim ville de altså bare rigtig gerne have.
jan 17, 2022 | Nyheder
– I går var nok den dag, hvor det har blæst mest indtil videre i det nye år, men det skulle dog ikke forhindre mig i at pakke bilen med geddegrejet og gøre båden klar, fortæller Mads Davidsen. – Min makker ankom hos mig ved middagstid, og herefter kørte vi til søen, så vi var i gang med at fiske omtrent klokken 13. Der skulle da heller ikke gå ret længe, før der var kontakt med de første gedder. Vi havde dog lidt problemer med og få ankeret til at gribe ordentligt fast i bunden pga. vinden, fordi der var vindstød på over 20 m/s.
– Vi besluttede derfor at finde et sted, hvor der var lidt mere læ, og det viste sig at være en ganske god ide, da vi ramte plet. Her nærmest væltede det rundt med gedder, og de ville bide på stort set alt, hvad jeg selv fiskede med af jerkbaits – så mit SG8 baitcaster hjul og min Custom Predator stang blev banket godt igennem. Vi fik også fisk på diverse gummidyr, og da dagen var omme, havde vi haft 16 gedder i båden – plus utallige hug og en del følgere helt ind til båden. Det var derfor et meget visuelt fiskeri, som jo helt klart er det sjoveste. Gedderne var dog ikke kæmper, men skidt. De var nemlig rigtig kommet i deres fineste vinterform og havde kanonflotte farver.
jan 17, 2022 | Nyheder
– En eftermiddagstur forleden sammen med min ven Kasper gik bare super, siger Kim Christoffersen. – Jeg lagde hårdt ud med en fin fisk på 55cm i syvende kast, som gav en ok fight. Noget tid efter fik Kasper en mindre fisk på 50 cm, hvor jeg smed en mindre fisk bagefter. Vi valgte derfor at flytte plads, men det gav ikke noget.
– Vi besluttede os derfor for at vende tilbage til bare 300 meter fra der, hvor vi startede. Herefter gik der en 20 minutters tid, så fik jeg en fin fisk i tale på de 60 cm+, som røg fri af vandet og gav en super god fight. Havørreden blev landet og genudsat. Alt i alt en super dag i fjorden med ikke så mange fisk, men til gengæld nogen rigtig pæne havørreder. Alle mine fisk blev taget på en Zerling Copper Red Dots på 20 gram.

Kim Christoffersen med en af turens havørreder.
jan 17, 2022 | Nyheder
– Dagen startede ligesom alle andre fisketure her i kolde januar: Godt med tøj på samt waders og så afsted mod kære Fyn, fortæller Andre Martinsen. – Dagen startede ud med en tur ud på det lokale stræk. Vinden blæste ind i hovedet så både hænder og tud blev kolde som is, men et eller andet sted var troen på, at der var fisk på pladsen, der stadig. Jeg havde en hvid Silling på 14 gram på, og den blev kastet på livet løs med langsom indspining samt godt med spinstop undervejs. Og så helt inde foran land på det sidste spin-stop kom fisken som lyn fra en klar himmel. Den gav en kanon fight, og fisken kom med hjem. Inde i maven var der en stor overraskelse nemlig massevis af børsteorm.

Her kan du se de mange børsteorm, der var i maven på den havørred, som Andre Martinsen fangede.
jan 16, 2022 | Nyheder
– Min fiskemakker havde sat mig i stævne ved Køge Å her i weekenden, og bevæbnet med matchstænger, splash flåd & str.4 kroge + levende rejer, oplevede vi et ret hektisk fiskeri, hvor vi helt mistede overblikket, for der gik ikke mange sekunder mellem hver gang, der var hug. Det lykkedes i alt at få fem aborrer over kiloet. Dagen efter var jeg alene afsted og oplevede igen et fantastisk fiskeri som “næsten” var på højde med dagen før. På min solotur blev største aborre på lidt over 900 gram.